Udfordringer og muligheder for job
Som selvstændig socialrådgiver, underviser og handicapkonsulent kender Inge Louv godt de borgere, der bliver ved med at være i systemet, uanset hvad man forsøger sig med.
Nogle borgere har måske erhvervet hjerneskade, andre er præget af psykisk skrøbelighed men har ikke magtet at medvirke til udredning. Andre igen lider af forskellige former for udviklingsforstyrrelser, som giver dem problemer i det daglige. Fælles for dem alle er, at de har vanskeligt ved at opnå og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og jobcentrene står ofte tilbage med frustration over, at intet tilsyneladende virker. En del af disse borgere har kognitive vanskeligheder. Ifølge Inge Louv er det nødvendigt at kende de udfordringer, som borgere med kognitive vanskeligheder har, for at vurdere relevante støttemuligheder.
Kognitive vanskeligheder
Borgere med kognitive vanskeligheder kan have problemer med at strukturere og overskue arbejdsprocesser. En del – blandt andet borgere med ADHD – har problemer med eksekutivfunktionerne og med perception.
Eksekutivfunktionen i hjernen koordinerer de hjerneaktiviteter, der kræves for at sætte mål, udarbejde planer til at nå målene og gennemføre planerne.
Og har man problemer medperception, er det ganske vanskeligt at opfatte og bearbejde gennem sanserne og koordinere de mange daglige sanseindtryk.
Mennesker med disse problemer har brug for støtte til at skabe overblik, planlægge, opstille og nå mål.
Samarbejdet med borgeren
Mange mennesker med kognitive vanskeligheder har problemer med abstrakte beskeder og har brug for hjælp til ‘oversættelse’. Inge Louvs erfaring er, at man i mødet med borgeren kan skabe det bedst mulige samarbejde, hvis man giver tydelige og konkrete beskeder, undgår ironi, halve sætninger samt indforståethed. Borgere med kognitive vanskeligheder har ofte gavn af visuel kommunikation (tekst eller billeder). Derfor er det en stor hjælp, hvis aftaler skrives ned og gives med hjem. En kortfattet dagsorden til borgeren før mødet er også en god idé.
Afklaring af borgerens vanskeligheder
Når du planlægger mødet, er detvigtigt at tænke på, at borgeren ikke kender til arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, så alene omfanget kan tage pusten fra borgeren. Opdel samtalen over nogle gange og strukturer arbejdet. Prøv at få borgeren til at give eksempler på de enkelte svar, så du får et billede af
borgerens vanskeligheder. Brug efter samtykke fra borgeren oplysninger fra andre forvaltninger fx fra funktionsevnemetoden og indhent de nødvendige lægelige og psykologiske undersøgelser. Der vil ofte være behov for neuropsykologisk eller psykiatrisk udredning. Vær opmærksom på at selverkendelsen ikke altid er realistisk. Et spørgsmål, som borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv, kan derfor blive besvaret urealistisk eller forblive ubesvaret.
Behov for støtte i arbejdet
Når der skal ydes støtte på arbejdsmarkedet, har arbejdsgiveren en række forpligtelser som fx særlig instruktion til arbejdet, eventuelt skærmet plads og andre rimelige hensyn. Men er der behov for yderligere støtte, træder de offentlige støttemuligheder ind. Der er fx mentorordning eller mulighed for personlig assistance, som kan bruges til at skabe overblik i hverdagen, strukturere arbejdsopgaver, hjælpe med at lære eller træne nye arbejdsfunktioner og være bindeled til kolleger, så borgeren trænes og guides i nye sociale miljøer. Endelig gør Inge Louv opmærksom på, at det er vigtigt at tænke helhedsorienteret. Måske har borgeren behov for støtte uden for arbejdslivet for at få det hele til at fungere. Her er der behov for, at en fagperson koordinerer indsatsen – det skal ikke være borgeren selv. Det er vigtigt, at
systemerne arbejder sammen på tværs.