Diana Benneweis
De fleste kender hende som Danmarks ubestridte cirkusdronning. Hende der er opvokset med de vilde dyr og cirkuslivet, og som med stor passion har gjort manegen til sit hjem. Hvad de færreste ved er, at hun i en del år har døjet med en psykisk sygdom, der hedder bipolær affektiv psykose.
To i en
Bipolær affektiv psykose kan oversættes til manio depressiv psykose, hvor personen svinger mellem det maniske med meget højt aktivitetsniveau og det depressive med nedsat aktivitet, og hvor alt er sort i sort. Sygdommen har været en omvæltning for Diana Benneweis, som hun selv beskriver som en revolution. Hun har skullet indrette sit liv efter en ny virkelighed.
– Jeg har været nødt til at starte på en ny begyndelse. Jeg har en idé om, at når livet bliver for tungt, flygter jeg ind i en psykose. Den sidste psykose fik jeg i 2006, så det er alligevel et stykke tid siden. Det startede tilbage i 1997, og jeg har siden levet med min sygdom som en del af mig selv. Jeg bruger en del tid på at grine af mig selv. Uden humor kommer jeg ingen vegne. I dag er jeg medicinfri, og det har jeg været i en del år nu. Det er jeg glad for.
Stilhed i orkanens øje
Sygdommen har haft indflydelse på Dianas arbejdsliv. Hun har erkendt, at hun har sine begrænsninger. Hun kan ikke hele tiden opholde sig i orkanens øje.
– Det påvirker min hverdag rigtigt meget. Jeg har skåret ned på mine aktiviteter, fordi jeg skal passe på mig selv. En stor del af min tid tilbringer jeg i Sverige uden for rampelyset. Der holder jeg fri og lader op til at møde verden igen. Det er vigtigt for mig med et sted, hvor jeg har helle, og hvor jeg kan pleje den indadvendte side af mig selv.
Driftig forretningskvinde
Selvom Diana nyder naturen i Sverige, er hun ikke gået på standby. Hun er stadig en energisk kvinde, der står for en stor forretning med succes og er med
i mange af processerne.
– Jeg driver stadig min forretning. Jeg kører stadig stor lastbil og ordner en del af regnskaberne. Jeg er dog så heldig, at jeg har en fantastisk mand, som hjælper mig meget med forretningen. Når jeg er i Cirkus Benneweis, er der masser af mennesker. Efter en uges tid er gassen gået af ballonen, og jeg har brug for at komme hjem til Sverige. Tidligere stod jeg for det meste af cirkusforretningen selv. I dag har jeg uddelegeret mange af arbejdsopgaverne.
Jeg har fået større selvindsigt. Jeg tager dog selv de store beslutninger. Det er mit ansvar i den sidste ende. Jeg er opvokset med at skulle klare det hele selv. I cirkus er der kun levende eller døde. Ingen svage. Det kræver virkelig noget af én. Også rent fysisk. Det er jo fx ikke altid, at dyrene vil, som du vil.
Tvilling
Diana har tidligere haft travlt med at separere den syge Diana fra den raske Diana. Hun har været indlagt fem gange på psykiatriske afdelinger.
– Jeg kommer aldrig tilbage til den gamle Diana. Det har jeg lært at acceptere. Det har givet mig ro. Jeg har indrettet min hverdag efter min sygdom. Jeg er en slags tvilling. På den ene side er jeg den veltalende forretningskvinde, der optræder for store forsamlinger, og som bliver eksponeret i de kulørte magasiner. På den anden side er jeg den stille og private kvinde i min egen
fantasiverden, der taler med Gud. Han svarer dog kun, når jeg er psykotisk, siger Diana og bryder ud i latter.
Mental forberedelse til opgaverne
Sygdommen har lært Diana, hvor vigtig den mentale forberedelse er, inden hun kaster sig ud i en opgave.
– Tidligere gik jeg bare til den. Det kan jeg ikke længere. Hvis jeg ikke forbereder mig mentalt, kan hele læsset vælte, når jeg er i en sårbar periode. Det gælder også, hvis jeg skal ud og holde et foredrag. Jeg skal vide, hvem det er, jeg taler til, og hvad der forventes af mig, slutter Diana.