KOMMENTAR: ET REDSKAB TIL TIDEN
Af stig langvad, formand for danske handicaporganisationer
I danmark er der flere mennesker med handicap, der har brug for et arbejdsredskab for at varetage deres jobfunktion. Arbejdsredskabet er en vigtig del af deres arbejdsliv. det gør dem i stand til at arbejde på lige fod
med deres kolleger.
En person kan få brug for et arbejdsredskab for at fastholde sit job. Det er vigtigt, at redskabet kommer hurtigt og nemt på plads, så personen ikke skal stoppe med at arbejde i en periode og mister sit arbejde.
Det samme gælder, når en arbejdsgiver og en jobsøger har fundet hinanden. Arbejdsredskabet skal på plads med det samme, så jobstarten ikke bliver
præget af bureaukratisk fnidder fnadder. Det skaber kun frustrationer
hos begge parter og genopliver myten om, at det er alt for svært at ansætte
mennesker med handicap.
Arbejdsredskabet skal ses som en investering i fremtiden for den enkelte på arbejdsmarkedet. der er behov for politisk fokus på denne investering. Man skal ikke vente til ’katastrofen’ er indtruffet, og arbejdsevnen er betydeligt nedsat, før man kan få hjælp til et arbejdsredskab. Et arbejdsredskab for meget er bedre end et for
sent. kommer det for sent, stopper karrieren på arbejdsmarkedet.