.............................. .................................................. NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket TEMA:ArbEJdsrEdskAbEr Til koMMunikATion på JobbET: ordblindhEd, hørE- og synshAndicAp han voksede op i et hjem med flere tusinde bøger, så ord har været en del af hans liv siden hans første lyde. han elsker sproget og den energi, der er i ordene. Vogt dig! brøler han højlydt og griner. han smager på ordene, som vi andre smager på hans mad. han er fascineret af ordene. hvordan går det til, at han kan tale så passioneret om sproget, som om han var magister i dansk? Brug sanserne - Min tal- og ordblindhed er total. Jeg skulle lære alfabetet og 1, 2, 3. lægge sammen og læs i dette nummer: Søren Gericke interview med den kendte kok om ordblindhed, sanser og læring » side 1-2 Ordet i sin magt ordblind – hvilke arbejdsredskaber findes der? » side 3 IT-rygsækken med på job ordblind læser og skriver på jobbet » side 3 Når hat bliver til kat høreproblemer og de kommunikative udfordringer på arbejdsmarkedet » side 4 Når hørelsen hænger om halsen uundværlige arbejdsredskaber ved nedsat hørelse » side 5 Har du prøvet at se i mørke? blinde og svagsynede er for længst hoppet med på den teknologiske vogn » side 6 Den talende computer om Jaws og andre iT-redskaber » side 6 Du ringer – vi svarer Vidensnetværkets callcenter har åbent alle hverdage » side 8 Fortsættes side 2 » Søren Gericke er kendt som den rapkæftede og hurtigt talende kok, der tryllebinder vores madhjerter. Hvad de færreste ved, er, at han er ordblind. Det holder ham ikke tilbage fra at fylde rummet med masser af ord. MEsTErkokkEn skriVEr ikkE sElV sinE opskriFTEr nr. 3 – marts 2008 .............................. .................................................. trække fra. så jeg opfandt mine egne systemer, som så mange andre ordblinde. ordblinde skal ikke starte med at læse og skrive. ordblinde har et helt andet sanseapparat. i fx et køkken ser de hurtigt et resultat. de koger, braser og steger, og så ser de maden serveret. og så skal de bruge naturen. den kan vi alle forstå, og her kan vi blive ladet op. - der er mange ordblinde, som er sky og gemmer sig. det er en misforståelse, at fordi man er ordblind, har man alle mulige fejl. ordblinde skal ud og bruge sanserne og have den hjælp, de har brug for. Man skal gøre det, man er bedst til, og så bygge videre på det – ellers ryger selvværdet. Ligeværd - Jeg har fra mine forældre altid haft indsigt i bogens og fortællekunstens verden. på et tidspunkt kom jeg på efterskole og gik i en klasse for ordblinde. det var vidunderligt. lærerne var fantastiske – de vidste, hvad det drejede sig om. Jeg fik lov til at drømme og filosofere over livet med benene oppe. Jeg var lige værd. der hang ikke A, b og c på tavlen. det kom ind igennem historiefortællingen. Jeg kom i lære som kok som 15-årig. der kunne jeg bruge mine sanser. Einstein siger… - ordblinde skal omgive sig med mennesker, der taler et flot sprog – om de er fra rødovre eller Vedbæk er lige meget. Ved at lytte til andre kan de få ord, som de selv har svært ved at finde og bruge. radioen giver også ufatteligt meget. specielt radioteatret. den måde som de brugte ordene på. Fantastisk. For at være med i snakken fandt jeg min egen kabaretstil. Jeg citerede små passager fra bøgerne, jeg læste – så fik jeg de andre til at fortælle, hvad det handlede om. Ord som nøgler - Jeg kom også til at læse. ikke i skolen men hjemme. Jeg udvælger ord, der giver mening, og på den måde kommer jeg ind i fortællingen. Jeg tager stikord og springer frem og tilbage. ikke som tante oda, der læser på sidste side for at se, om det ender godt. Jeg danner mine egne billeder og meninger ved hjælp af mine stikord. og så læser jeg ikke noget bras – som fx formiddagsaviser. det er spild af tid. Tal- og ordblind – og opskrifter - Jeg har en person, der skriver for mig, fx når jeg laver opskrifter. Jeg har ikke tid til at vente på mig selv. det skal ud med det samme. Jeg bruger også en diktafon – eller helst min gamle grundtvig båndoptager. Jeg kan godt skrive, men det er ikke særlig læseligt for jer. Jeg tænker på min egen måde – som når jeg laver mad. det har jeg brugt hele mit liv på. det er noget, jeg kan røre ved. stille tingene frem på bordet og danne billeder. Jeg skal se det, så jeg kan sanse og danne det. 3 2 » Fortsat fra forsiden ordET i sin MAgT – i TAlE og på skriFT For de fleste er det en selvfølge at læse og skrive – notere en kundes adresse under telefonsamtalen eller læse en e-mail. Det gælder ikke de fem % af befolkningen, der er ordblinde. Undervisning og arbejdsredskaber kan gøre forskellen. Meget eller lidt graden af ordblindhed kan variere – nogle personer kan læse og skrive lidt, og andre kan slet ikke. ordblindhed skyldes, at personen har svært ved at koble lyde og bogstaver. Mennesker, der er ordblinde, kan også have svært ved at formulere sig mundtligt og have problemer med tal – som fx telefonnumre eller klokkeslæt. det er ikke altid, at ordblindheden bliver opdaget i skolen. personen har måske med tiden udviklet en række strategier til at klare sig og undgå at blive opfattet som dum – skønt det er bevist, at ordblindhed intet har at gøre med nedsat intelligens. Arbejdsredskaber En persons ønsker, evner og motivation er afgørende for uddannelse og job – og der findes mange gode arbejdsredskaber. det kan være i form af iT-værktøjer som programmer, der kan foreslå ord og læse tekst op. scannere, diktafoner og oplæsningspenne kan også hjælpe. Men det nytter ikke at få udleveret arbejdsredskabet og en vejledning – som personen ikke kan læse. der skal følge undervisning med. En person, der er ordblind, kan også blive bevilliget personlig assistance på jobbet. Ved samtalen i jobcentret er det vigtigt at få afdækket, om en person har læse- og skrivevanskeligheder. nogle få spørgsmål kan give et fingerpeg, og næste skridt kan være at få udført en test. rundt om i landet foregår det forskellige steder – det kan fx være på Vuc eller hos private udbydere. Mod og optimisme hans-pauli christiansen, formand for ordblindeforeningen og leder af Voksenskolen i Albertslund, siger: når sagsbehandleren opdager, at en person er ordblind, er det vigtigste at give personen mod og optimisme. personen har sandsynligvis ikke haft en god skolegang, men som voksen er der muligheder. undervisningen skal i gang straks. her på Voksenskolen i Albertslund tager vi imod personer fra hele storkøbenhavn – test og undervisning er i gang inden tre dage. stil fire spørgsmål og få et indtryk af, om en borger er ordblind eller har læse- og skrivevanskeligheder: · kan du læse teksten på tv? · har du oplevet vanskeligheder med at læse og skrive? · har du modtaget specialundervisning i skolen? · går du uden om læsning og skrivning i dagligdagen og på arbejdet? kilde: www.voksenskolen.dk Læs mere om ordblinde: ordblindeforeningen: www.ordblind.org Er en borger ordblind? Voksne har mange muligheder for at få undervisning tilpasset deres individuelle behov. ledige kan få undervisning i forbindelse med opkvalificerings- og vejledningsforløb. læs mere på www.voksenskolen.dk personer i job kan få undervisning i og uden for arbejdstiden, og der kan gives økonomisk kompensation i form af specialvoksenundervisning. personer, der er ordblinde, kan også få særlig støtte på uddannelsesstedet. på erhvervsskoler og videregående uddannelser er der fx mulighed for specialpædagogisk støtte – læs mere på www.spsu.dk læs mere om ordblindeundervisning for voksne, test- og undervisningssteder samt økonomi på www.vidar.dk under Voksenundervisning, grundskoleniveau. undervisning for ledige og personer på sVu ny dvd om ordblinde på arbejdsmarkedet du kan se dvd’en på www.takterrassen.no/nils/ Anders arbejder som iT-supporter i en stor international iT-virksomhed. uden arbejdsredskaber vil han være en halv dag om at skrive en e-mail. - i mit job har jeg brug for at læse og skrive e-mails. det kan jeg med de arbejdsredskaber, som jeg har. Jeg kan også bruge internettet, når jeg fx skal bestille nye varer hjem. Anders’ arbejdsredskaber Anders har en iT-rygsæk. i den er der en scanner, høretelefoner og en pc med særlige programmer. han kan få læst tekst op, og der er også et program – cdord5 – der hjælper med at foreslå ord, når Anders fx skal skrive en e-mail. han bruger også dictus. programmet gør, at han kan tale til computeren, der skriver, hvad han siger. når Anders skal være sikker på, at han har skrevet rigtigt, bruger han words korrekturfunktion, eller han får læst teksten op. i rygsækken er der også en smart pen, der læser op, når Anders kører den hen over ord. den bruger han, når han fx skal læse på en æske med printerpatroner. den kan også bruges til oplæsning af korte tekster. Du kan læse om andre mennesker med handicap og deres vej til arbejdsmarkedet på www.vidensnetvaerket.dk Anders, iT-supporter iT-rygsækkEn MEd på Job .............................. .................................................. 4 5 i danmark er der cirka 800.000 mennesker, som har lyd- og høreproblemer eller er døve. der skelnes mellem let, middelsvært eller svært høretab. det er meget forskelligt fra person til person, hvordan et høretab opleves. nogle kan fx ikke høre de lyse toner, andre har svært ved mellemtonerne, som er tonerne i taleområdet. og nogle har et skelnetab, der gør det vanskeligt at skelne lyde fra hinanden. Mange er ramt af tinnitus – en konstant støj i hovedet. nogle har Méniéres sygdom, som giver pludselige anfald af voldsom svimmelhed, utilpashed og kvalme. De første tegn når det handler om hørenedsættelse, er det ofte kollegaen eller en derhjemme, der opdager det, før personen reelt har erkendt sit handicap. nedsat hørelse tager meget energi – en hørehæmmet bruger ca. 50 % mere energi på at høre. nogle af de første tegn, på at den er gal med hørelsen, kan være, at personen ofte må bede om at få gentaget, hvad der er blevet sagt. At det lyder som om, at folk er begyndt at mumle. At der skal skrues mere op for radioen og fjernsynet. nedsat hørelse kan give problemer med det sociale liv på arbejdspladsen, fordi det kan være svært for personen at følge med i snakken. Arbejdsredskaber på jobbet når handicappet først er erkendt, er der heldigvis hjælp at når hAT bliVEr Til kAT Der er mennesker, som ikke kan høre fuglene synge mandag morgen. Det forhindrer dem ikke i at arbejde. Mulighederne er mange, når der skal kompenseres for lyd- og høreproblemer eller døvhed. få. de fleste får et høreapparat. Til høreapparatet kan der fås forskelligt tilbehør, bl.a. FMudstyr som fx en mikrofon, der opfanger lydene og sender dem videre til høreapparatet eller en telespole. Tilbehøret kan bruges i undervisning, foredrag, nogle koncertsale, biografer, kirker osv., hvor der er installeret teleslynge. Mange benytter sig også af messenger, sMs eller e-mail for at kommunikere med deres kolleger. de kommunikative udfordringer på arbejdet afhænger selvfølgelig af høretabets størrelse og art, jobtypen og arbejdspladsen. Med de rigtige arbejdsredskaber kan mennesker med nedsat hørelse eller døve undgå at miste mange vigtige informationer i løbet af en dag. Personlig tolk eller fjerntolk Mennesker, der er døve, og som har brug for tolk, kan enten bruge personlig tolk eller fjerntolk. En personlig tolk tolker ved fx møder og kurser enten ved brug af tegnsprog eller pc (tegnsprogstolk og skrivetolk). Modsat fjerntolkning, der giver mulighed for tolkning enten ved hjælp af videotelefon eller WEbcAM, så personerne kan se hinanden. Fjerntolkningen kan bruges til tolkning i ’her og nu’ situationer, der er opstået omkring arbejdsopgaver eller møder. Arbejdsgiver og kolleger har også mulighed for at få undervisning i tegnsprog på center for Tegnsprog og Tegnstøttet kommunikation, så det bliver lettere at kommunikere med en kollega, der er døv. Læs mere om hørehæmmede og døve: høreforeningen: www.hoereforeningen.dk danske døves landsforbund: www.deaf.dk danske døvblindes Fællesrepræsentation: www.fddb.dk Videnscenter for hørehandicap: www.hoerehandicap.dk castberggård: www.cbg.dk • der er god akustik • du har øjenkontakt • du taler klart og tydeligt • kun én person taler ad gangen • der er god belysning • der ikke er baggrundsstøj • undgå åbne kontorlandskaber sørg for at: høreforeningen tilbyder arbejdspladser gratis information om, hvad det vil sige at være hørehæmmet. En høreguide fortæller om: • hvad er hørelse – og hvad er lyd • årsager til dårlig hørelse • hvordan kan du lette samtalen med en person med høretab • mulighederne for at skaffe arbejdsredskaber • hvordan beskytter du din hørelse på arbejdspladsen og i fritiden • hvor finder du mere viden om hørelse, hjælpemidler/ arbejdsredskaber og støj kontakt høreforeningens sekretariat på tlf. 3675 4200 alle hverdage mellem kl. 10 og 14 eller på e-mail: mail@hoereforeningen.dk høreguider Jan Krogså, faglig konsulent det var et ordentligt fyrværkeriknald, der tog det meste af hørelsen fra Jan krogså. Efter et mangfoldigt arbejdsliv er han i dag ansat som faglig konsulent i socialpædagogernes landsforbund. helt tilbage fra drengeårene har Jan haft problemer med hørelsen. det har ikke afholdt ham fra at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. det er dog først i de senere år, at han har udnyttet de tekniske muligheder til at kompensere for sin nedsatte hørelse. - Jeg har først for alvor erkendt mit høreproblem i 2001, hvor jeg fik et rigtigt høreapparat. indtil da havde jeg nikket indforstået og forsøgt at mund- og kropsaflæse. i mit job i dag rådgiver jeg både ved møder og over telefonen. Meget kan lade sig gøre med de rigtige arbejdsredskaber. Jans arbejdsredskaber Jan har en fast makker i sit arbejdsliv. det er en fiks lille sag – en mikrofon, der hænger om halsen i en snor. Mikrofonen opfanger lyd og sender den trådløst til høreapparatet. snoren er samtidig en antenne. Mikrofonen kan også bruges, når Jan skal tale i mobiltelefon – så slår han bluetooth til. udstyret er uundværligt, når Jan har møder, fordi Jan kan retningsbestemme mikrofonen og tune ind på personen, der taler. når hørElsEn hængEr oM hAlsEn koMMEnTAr: ET rEdskAb Til TidEn i danmark er der flere mennesker med handicap, der har brug for et arbejdsredskab for at varetage deres jobfunktion. Arbejdsredskabet er en vigtig del af deres arbejdsliv. det gør dem i stand til at arbejde på lige fod med deres kolleger. En person kan få brug for et arbejdsredskab for at fastholde sit job. det er vigtigt, at redskabet kommer hurtigt og nemt på plads, så personen ikke skal stoppe med at arbejde i en periode og mister sit arbejde. det samme gælder, når en arbejdsgiver og en jobsøger har fundet hinanden. Arbejdsredskabet skal på plads med det samme, så jobstarten ikke bliver præget af bureaukratisk fnidder fnadder. det skaber kun frustrationer hos begge parter og genopliver myten om, at det er alt for svært at ansætte mennesker med handicap. Arbejdsredskabet skal ses som en investering i fremtiden for den enkelte på arbejdsmarkedet. der er behov for politisk fokus på denne investering. Man skal ikke vente til ’katastrofen’ er indtruffet, og arbejdsevnen er betydeligt nedsat, før man kan få hjælp til et arbejdsredskab. Et arbejdsredskab for meget er bedre end et for sent. kommer det for sent, stopper karrieren på arbejdsmarkedet. Af stig langvad, formand for danske handicaporganisationer 7 .............................. .................................................. 6 Tidligere var der mange blinde og svagsynede, der ernærede sig som børstenbindere eller kurve- flettere. det er ved at være passé i dagens danmark. blinde og svagsynede er hoppet med på den teknologiske vogn, så de i dag, ved hjælp af arbejdsredskaber, har mulighed for at tage uddannelser og være på arbejdsmarkedet. i dag er der en del blinde og svagsynede, som arbejder inden for telemarketing. det kan fx være i en callcenterfunktion, så hvis du fx ringer til 118, kan det være, at du taler med en blind person. i de senere år har flere blinde og svagsynede uddannet sig inden for mange forskellige brancher og fagområder. Arbejdsredskaber på jobbet som blind eller svagsynet er programmet Jaws en vigtig ingrediens i brugen af en computer. Jaws kan læse dokumenter, hjemmesider og e-mails op. det eneste, som Jaws ikke kan, er at læse pdF-dokumenter og billeder, medmindre der står, hvad billedet forestiller. det er også vigtigt med en scanner, så post og andet materiale, som bliver modtaget i papirform, kan scannes ind og læses op af Jaws. personer, der er svagsynede, kan også bruge en forstørrelsesskærm, så teksten bliver forstørret op. Mobiltelefonen taler den teknologiske udvikling har i det hele taget gjort det meget nemmere for blinde og svagsynede. En fagbog på blindskrift kunne tidligere fylde 14 ringbind. i dag er det nok med én cd-rom, så teksten kan læses op. En mobiltelefon med programmet Talks har blinde og svagsynede også glæde af, fordi den kan læse alle menuer og funktioner op. Mobiltelefonen kan bruges til at huske aftaler, telefonnumre etc. frem for, at det hele skal huskes i hovedet. hAr du prøVET AT sE i MørkE? Som regel ser du dem med en blindestok eller førerhund på gaden. En del af dem er på vej til arbejde. I Danmark er der ca. 25.000 mennesker, som har en synsstyrke under 10 % af det normale, og som derfor karakteriseres som blinde eller svagsynede. dansk blindesamfund tilbyder gratis kurser til jobcentre og kommuner, der kompetenceudvikler medarbejderne i blinde og svagsynedes forhold. Alle kurser er fagligt målrettede til medarbejderne. der er fire kursusformer – et grundmodul og fire overbygningsmoduler alt efter fagområde. kontakt dansk blindesamfunds kursusudvikler Jannie hammershøi. Tlf.: 3814 8810 E-mail: jah@dkblind.dk rådgivning og vejledning instituttet for blinde og svagsynede (ibos) er et rehabiliteringscenter for unge og voksne med et synshandicap. instituttet har lang erfaring med at ruste blinde og svagsynede til at fungere i hverdagen, få en uddannelse, job og et meningsfuldt liv. det gør ibos gennem rådgivning, vejledning, undervisning og uddannelse. Michael rasmussen mente ikke, at han kunne finde job som blind. i dag er han ansat i et fleksjob som kundekonsulent hos Arla Foods. selvom Michael har mistet synet, er han atter i sving i et job inden for sit fag. ikke mindst takket være iT-arbejdsredskaber på jobbet. Michael fik hjælp af instituttet for blinde og svagsynede til at finde de rigtige løsninger. - Min arbejdsplads ser ikke anderledes ud end alle andres. det hele sidder inde i pc’en. Mine opgaver er både aktiv salg og kundeopfølgning samt styring af leverancer. Jeg har et job, hvor jeg stadigvæk kan bruge mine kompetencer, fra før jeg blev blind. Michaels arbejdsredskaber Michael bruger et program, der hedder Jaws, som er et skærmlæserprogram. det læser alle hans e-mails og dokumenter op. han kombinerer det med et punktskrift-display, så han kan ’læse’ med fingrene (punktskrift). det vil sige, at der neden for Michaels keyboard er et display, der med små prikker fortæller, hvad der står på skærmen. det gør det nemmere at bruge mange hjemmesider samt flere af Arlas programmer. papirbreve scanner Michael ind på computeren, og filer i pdF-format gemmer han som tekstfiler, så Jaws kan læse op. Michael bruger også en diktafon i sit daglige arbejde. Alt sammen arbejdsredskaber, der gør, at Michael kan arbejde på lige fod med sine kolleger. Du kan læse mere om Michaels arbejdsliv på www.vidensnetvaerket.dk under Historier. Modelfoto Læs mere om blinde og svagsynede: dansk blindesamfund: www.dkblind.dk instituttet for blinde og svagsynede: www.ibos.dk og på www.vidensnetvaerket.dk Få syn for sagen – gratis tilbud fra dansk blindesamfund dEn TAlEndE coMpuTEr .............................. .................................................. Nyhedsbrevet NYE VEJE udgivet af Vidensnetværket kløverprisvej 10 b 2650 hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 hverdage mellem kl. 9.00-12.00 desuden torsdage kl. 13.00-15.00 Ansvarshavende redaktør: christa hauser redigering, grafisk design og produktion: Full circle reklamebureau A/s oplag: 5.000, 28. marts 2008 yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 En af Vidensnetværkets grundpiller er callcentret, som hver dag er bemandet med kompetente medarbejdere. callcentrets styrke er, at medarbejderne selv eller via netværk kan vejlede om specifikke handicap og sygdomme, som fx depression eller epilepsi. Vejledningen har fokus på handicappet eller sygdommens betydning for beskæftigelse. Vidensnetværkets formål er at medvirke til, at flere mennesker med handicap og sygdom kommer i beskæftigelse. callcentret får en række forskellige spørgsmål i løbet af en uge. nogle bliver besvaret med det samme, andre kræver måske research. Medarbejderne sørger altid for at vende tilbage med et svar, så du kan komme videre. Viden fra netværk callcentret trækker bl.a. på viden fra relevante netværk og handicaporganisationerne i dh, der har mange års erfaringer med specifikke handicap og beskæftigelse. En del af spørgsmålene, som callcentret får, handler om mulighederne for kompensation og arbejdsredskaber til en person med handicap på arbejdsmarkedet. spørgsmålene kan også handle om støtte til personer, der er på vej mod beskæftigelse, og fx er startet på uddannelse/praktik. når det drejer sig om handicap og beskæftigelse, er du altid velkommen til at kontakte os. i callcentret kan du også få inspiration til projekter og kurser i dit jobcenter. kurserne er gratis for jobcentrene. læs mere om handicap og beskæftigelse på www.vidensnetvaerket.dk du ringEr – Vi sVArEr Vidensnetværkets callcenter har åbent hver dag og hjælper dig med sparring og vejledning. dh’s medlemsorganisationer: Astma-Allergi Forbundet, Adhd-foreningen, danmarks bløderforening, danmarks psoriasis Forening, dansk blindesamfund, danske døvblindes Fællesrepræsentation, dansk Epilepsiforening, dansk Fibromyalgi-Forening, dansk handicap Forbund, dansk landsf. for laryngectomerede (strubeløse), dansk parkinson-forening, danske døves landsforbund, diabetesforeningen, dsi-ungdom, Foreningen for stammere i dk, gigtforeningen, hjernesagen, hjerneskadeforeningen, landsf. Autisme, landsf. lEV, høreforeningen, landsf. sind, landsf. til bekæmpelse af cystisk Fibrose, lungeforeningen boserup Minde, Muskelsvindfonden, nyreforeningen, ordblinde/dysleksiforeningen i danmark, osteoporoseforeningen, pTu - landsforeningen af polio-, Trafik- og ulykkesskadede, scleroseforeningen, spastikerforeningen, stomi-foreningen copa. Vidensnetværket er forankret i DH Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev på forsiden af www.vidensnetvaerket.dk