MESTERKOKKEN SKRIVER IKKE SELV SINE OPSKRIFTER

Han voksede op i et hjem med flere tusinde bøger, så ord har været en del af hans liv siden hans første lyde. Han elsker sproget og den energi, der er i ordene. Vogt dig! brøler han højlydt og griner. han smager på ordene, som vi andre smager på hans mad. Han er fascineret af ordene. Hvordan går det til, at han kan tale så passioneret
om sproget, som om han var magister i dansk?

Brug sanserne

- Min tal- og ordblindhed er total. Jeg skulle lære alfabetet og 1, 2, 3. lægge sammen og trække fra. så jeg opfandt mine egne systemer, som så mange andre ordblinde. ordblinde skal ikke starte med at læse og skrive. ordblinde har et helt andet sanseapparat. I fx et køkken ser de hurtigt et resultat. de koger, braser og steger, og så ser de maden serveret. Og så skal de bruge naturen. Den kan vi alle forstå, og her kan vi blive ladet op. - Der er mange ordblinde, som er sky og gemmer sig. Det er en misforståelse, at fordi man er ordblind, har man alle mulige fejl. Ordblinde skal ud
og bruge sanserne og have den hjælp, de har brug for. Man skal gøre det, man er bedst til, og så bygge videre på det – ellers ryger selvværdet.

Ligeværd

- Jeg har fra mine forældre altid haft indsigt i bogens og fortællekunstens verden. På et tidspunkt kom jeg på efterskole og gik i en klasse for ordblinde. Det var vidunderligt. lærerne var fantastiske – de vidste, hvad det drejede sig om. Jeg
fik lov til at drømme og filosofere over livet med benene oppe. Jeg var lige værd. Der hang ikke A, b og c på tavlen. Det kom ind igennem historiefortællingen. Jeg kom i lære som kok som 15-årig. Der kunne jeg bruge mine sanser.

Einstein siger…
- Ordblinde skal omgive sig med mennesker, der taler et flot sprog – om de er fra
rødovre eller Vedbæk er lige meget. Ved at lytte til andre kan de få ord, som de selv har svært ved at finde og bruge. Radioen giver også ufatteligt meget. specielt radioteatret. Den måde som de brugte ordene på. Fantastisk. For at være med i snakken fandt jeg min egen kabaretstil. Jeg citerede små passager fra bøgerne, jeg læste – så fik jeg de andre til at fortælle, hvad det handlede om.

Ord som nøgler
- Jeg kom også til at læse. Ikke i skolen men hjemme. Jeg udvælger ord, der giver mening, og på den måde kommer jeg ind i fortællingen. Jeg tager stikord og springer frem og tilbage. Ikke som tante oda, der læser på sidste side for at se, om det ender godt. Jeg danner mine egne billeder og meninger ved hjælp af mine stikord. Og så læser jeg ikke noget bras – som fx formiddagsaviser. Det er spild af tid.

Tal- og ordblind – og opskrifter

- Jeg har en person, der skriver for mig, fx når jeg laver opskrifter. Jeg har ikke tid til at vente på mig selv. Det skal ud med det samme. Jeg bruger også en diktafon – eller helst min gamle grundtvig båndoptager. Jeg kan godt skrive, men det er ikke særlig læseligt for jer. Jeg tænker på min egen måde – som når jeg laver mad. Det har jeg brugt hele mit liv på. Det er noget, jeg kan røre ved. Stille tingene frem på bordet og danne billeder. Jeg skal se det, så jeg kan sanse og danne det.