Du er her: Forside > Nyhedsbreve tekster > Nyhedsbrev marts 2009 > Bog om dissemineret sclerose
Share |

Bog om dissemineret sclerose

I bogen ”Dissemineret sklerose - en bog for patienter, pårørende og behandlere” får du som sagsbehandler indsigt i de forhold, der kan være relevante, når en borger med sclerose skal i arbejde. De fleste, der rammes af dissemineret sclerose, skal leve mange år med den kroniske sygdom. Et af de symptomer på sygdommen, som er vigtigt at være opmærksom på, er den træthed, som borgeren oplever. Det kan der kompenseres for med nedsat arbejdstid som fx fleksjob. Trætheden drejer sig både om en fysisk og psykisk træthed og udtrætning. Derfor er det vigtigt at overveje valget af job, så det matcher følgerne af sygdommen og arbejdsevnen. Det er bedst at mindske stress, da stress ofte forværrer følgerne af sygdommen.


På det kognitive plan i forhold til beskæftigelse er det værd at være opmærksom på, at der kan optræde forskellige symptomer som fx svækket opmærksomhed og koncentrationsevne, nedsat læring og hukommelse, problemer med at planlægge og strukturere (eksekutiv kontrol). Alt det og meget mere kan du læse om i bogen. Bestil bogen på www.munksgaarddanmark.dk