Nr. 7 – marts 2009 NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket TEMA: Læs i dette nummer: Endestation – ordinær beskæftigelse Janus’ historie fra det (næsten) almindelige arbejdsliv » Side 2 Spastiker med eget IT-firma Jørgen har egen IT-virksomhed » Side 3 Pjece: ”Kognitive vanskeligheder og cerebral parese” » Side 3 Tastaturet gør forskellen Der findes i dag masser af arbejdsredskaber » Side 4 Gigt – ”Viljen til det gode liv” Bog om leddegigt og arbejdsliv » Side 4 ”Skjulte sider – mod en bredere handicapforståelse” Bog om bevægelseshandicaps skjulte sider » Side 5 Farvel til det midtjyske og rødderne Historien om Christians jobliv med rygmarvsbrok » Side 6 Sclerose ingen hindring Marie er i fleksjob som folkeskolelærer » Side 7 Bog om dissemineret sclerose Få masser af viden » Side 7 Om Vidensnetværket » Side 8 BEVægELSESHANDICAp og JoB I denne udgave af Vidensnetværkets nyhedsbrev sætter vi fokus på bevægelseshandicap og job. Vi har samlet gode ideer til lekture på området. Alt sammen med relevant viden om bevægelseshandicap og beskæftigelse. Vi har personhistorier til dig. Historier der viser, at der er mange muligheder, selvom man har et omfattende og om-sig-gribende bevægelseshandicap. Læs fx om Janus, der er juridisk Modelfoto konsulent, Jørgen med egen IT-virksomhed, Christian, som er grafiker, og folkeskolelæreren Marie. Ring til Vidensnetværket, hvis du er i tvivl eller mangler vejledning og inspiration om handicap og job. Vidensnetværkets telefoner er åbne hver dag fra kl. 9.00 - 12.00 samt torsdag fra kl. 13.00 - 15.00 på tlf. 36 310 320 ENDESTATIoN – oRDINæR BESKæFTIgELSE Kan en mand, der er lam fra skuldrene og ned, som trækker vejret ved hjælp af respirator, og som er afhængig af døgnhjælp – arbejde på ordinære vilkår? Ja, det kan han. Janus Tarp, 36 år, er et af de heldige mennesker, der har fundet sit ønskejob. Janus blev lam efter et trafikuheld i ungdomsårene. I dag er han ansat som juridisk konsulent i Sorø Kommune på ordinære vilkår. Han fik sit job den 1. juni 2008. Før det var han ansat i fleksjob som jurist i Center for Ligebehandling af Handicappede. Job fører til job Janus har kæmpet sig igennem alle jobkategorierne i sit arbejds liv. - Jeg har også været ansat i skånejob på et tidspunkt. Jeg har altid vidst, at de kompenserende job skulle bruges til, at jeg kunne få arbejdserfaring. Mit mål har hele tiden været at få et ordinært job. Jeg er godt tilfreds med ordningerne og de muligheder, som de giver. Jeg har fundet ud af, hvor meget jeg kan klare, og hvordan jeg skal indrette mig, så jeg kan mestre et ordinært job i dag. Selvkørende på jobbet Janus har hjælp døgnet rundt efter serviceloven. Han har en arbejdsuge på 32 timer og har behov for en ugentlig fridag. Han har ikke brug for en personlig assistent på jobbet. Et specialdesignet computerbord og en mundpind til at ramme tasterne med, gør Janus selvkørende på jobbet. - Jeg har ikke brug for en personlig assistent, fordi mine skriveopgaver er begrænsede. Det er ikke lange og store rapporter, som jeg skal lave. Som regel er det hurtige og korte svar, jeg skal forsyne mine kolleger med. Jeg er rådgiver inden for det juridiske, og jeg har ca. 80 kolleger. Så der er nok at se til, siger Janus. God til at spotte stillinger Janus oplevede ikke større problemer i skiftet fra fleksjob til ordinært job. Janus siger selv, at det er hans drivkraft og evne til at spotte stillinger, hvor han har en god chance, der har bragt ham, hvor han er i dag. - Jeg har ikke oplevet større problemer ved ordinær beskæftigelse. Det har gået som smurt. Det har mit arbejdsliv generelt. Jeg har søgt meget få job i mit liv. Denne gang søgte jeg to til tre stillinger. Jeg kom til samtale to af stederne og fik jobbet her i Sorø. I jobsamtalerne er der altid blevet fokuseret på mine ressourcer og min dagligdag på jobbet. Jeg skriver altid i min ansøgning, at jeg er handicappet, slutter Janus. Læs mere om Ulykkesskadede, whiplash og polio hos Landsforeningen af polio- Trafik- og Ulykkesskadede (pTU): www.ptu.dk pTU er en forening for personer med varigt bevægelseshandicap. Foreningen har opbygget stor viden om bevægelseshandicappedes forhold. I dag udgør trafikskadede med fx whiplash en stor del af medlemmerne, ligesom ulykkesramte med lammelser er at finde hos pTU. SpASTIKER MED EgET IT-FIRMA Det kan være svært at forstå, hvad Jørgen Knudsen siger. Samtidig spjætter han i kørestolen, fordi han er spastiker. Det har aldrig afholdt Jørgen fra at gå efter sine drømme. I dag er han 42 år og har sit eget IT-firma på ordinære markedsvilkår, og sådan har det været i mange år. I det daglige er Jørgen fastspændt til en kørestol, som han styrer med hagen. Han har fire hjælpere ansat, fordi han har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Jørgen har HH-eksamen fra handelsskolen i Skive. Kontor i hjemmet -Jeg står op kl. 6.30 og er klar til at arbejde ved halv ni, nitiden. Mit kontor er i lejligheden, så alt er samlet ét sted, og det mindsker udgifterne. Mit hjem er indrettet, så jeg nemt kan komme rundt. Den rette hjælp -Jeg har svært ved at kontrollere mine hænder. Jeg har en hjelm på hovedet, hvor der sidder en pind, som jeg kan taste med. Min kørestol styrer jeg med hagen. Jørgen kombinerer sin hjælpeordning med en personlig assistent, der fungerer som sekretær. Pjece fra Spastikerforeningen: Sekretærtimerne bruger han til at få udført alt det praktiske som fx bladre i papirer og ringbind, putte papir i printeren osv. Op og ned og op igen Jørgen startede sit eget IT-firma helt tilbage i 1993. Det var hårdt arbejde. på et tidspunkt havde han fem ansatte. I dag bruger han freelancekonsulenter til det, han ikke selv kan lave. - Vi lavede blandt andet hjælpeprogrammer til ordblinde, hvor lyd, billeder og tekst blev kombineret. programmerne blev lavet til Undervisningsministeriet. Desværre skulle opgaven med ordblinde i EU-licitation i 2004. Jeg fik ikke opgaven igen. Jørgen måtte fyre sine medarbejdere og starte forfra. Han har nu langsomt bygget firmaet op igen og er overbevist om, at han nok skal få ansatte. ”Kognitive vanskeligheder og cerebral parese” pjecen handler om de kognitive vanskeligheder, som nogle mennesker med cerebral parese (spastikere) kan have. pjecen sætter fokus på de mere usynlige handicap, som kognitive vanskeligheder kan føre til. Det kan have betydning for personens deltagelse i sociale og faglige aktiviteter. Det er vigtigt at få afdækket, hvor de evt. kognitive vanskeligheder er, så der kan sættes ind med den rigtige hjælp. Det kan fx være problemer inden for et eller flere af følgende områder: Koncentration, opmærksomhed, hukommelse, sprog, evnen til at orientere sig i rum, forstå informationer med rækkefølger, genkende genstande og evnen til at planlægge og bearbejde. pjecen er gratis. Ring til Spastikerforeningen på tlf. 3888 4574 eller bestil pjecen på hjemmesiden: www.spastikerforeningen.dk Fakta Cerebral parese er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand præget af fysiske motoriske funktionsforstyrrelser og evt. specifikke kognitive vanskeligheder. I ca. 90 % af tilfældene er der tale om en hjerneskade, som er opstået før fødslen. Mange voksne med cerebral parese oplever, at deres funktionsniveau forværres, såvel fysisk som psykisk. Det er vigtigt at tænke på i planlægningen af beskæftigelse. Vær opmærksom på mulighederne for arbejdsredskaber og støtteordninger. Læs mere om cerebral parese på: www.spastikerforeningen.dk Eller ring til Spastikerforeningens rådgivningsteam på tlf. 3888 4595 23 TASTATURET gøR FoRSKELLEN Det rigtige arbejdsredskab kan gøre forskellen på, om en ansat med bevægelseshandicap kan klare jobbet. Mulighederne er mange. Det hænger sammen med, at de daglige behov er meget forskellige. Nogle har fx brug for hjælp til at komme til og fra arbejde. For andre er det vigtigt med et specielt tastatur eller støtteunderlag til underarme og fødder. Medarbejderen er ofte selv den bedste til at vurdere, hvad der er brug for. Tag derfor personen med på råd – på lige fod med fx en ergoterapeut eller andre fagpersoner. Der kan gives støtte til arbejdsredskaber efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan dog ikke gives tilskud til almindeligt forekommende redskaber som fx hæve/sænke-borde. Arbejdsredskaber til bevægelseshandicappede kan overordnet set inddeles i fire forskellige grupper: Redskaber, der fremmer mobiliteten omfatter de redskaber, der fremmer mobiliteten til og fra arbejde, dvs. rollator, stok, cykel, bil osv. Samt de redskaber, der gør det nemmere at færdes på selve arbejdspladsen, som fx støttehåndtag, ramper og automatiske døråbnere. Redskaber til ergonomisk korrekt arbejdsstilling Her handler det om redskaber til at forbedre arbejdsstillingen med borde, stole, taburetter, puder, telefonholdere osv. Redskaber, der forbedrer læse- og skrivefærdighederne penne og skriveplader, der gør det nemmere at skrive i hånden, samt læsestativer, som fremmer læsevenligheden, er blandt relevante arbejdsredskaber. Redskaber, der er udviklet til computeren Tekniske arbejdsredskaber er i rivende udvikling – der findes en stor variation af redskaber til kommunikation og information. Der er herudover også svingarme til pc-skærmen, konceptholdere, ergonomiske tastaturer samt alternative mus og pegeredskaber. Arbejdspladsen skal tilpasses medarbejderen. I nogle tilfælde kan redskaberne suppleres med fx en personlig assistent, der hjælper med praktiske opgaver. Fakta Hvis du vil vide mere om arbejdsredskaber og relevante støtte- og kompensationsordninger, så læs mere på vores hjemmeside www.vidensnetvaerket.dk under ’ordninger.’ Se også arbejdsredskaber på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside www.hmi.dk Bog om gigt: ”VILJEN TIL DET goDE LIV” For jobcentermedarbejdere er der god viden at hente om at fastholde mennesker med gigt på arbejdsmarkedet i bogen ”Viljen til det gode liv”. Her fortæller 10 meget forskellige kvinder med leddegigt, der med stædighed, vilje og mod har sat alt ind på at skabe sig et godt liv. En lang række spørgsmål berøres: Hvordan bliver mit liv nu? Kan jeg blive ved med at arbejde? Hvordan påvirker det min hverdag? Når en person får stillet fx diagnosen leddegigt er et af de første brændende spørgsmål: Kan jeg blive ved med at arbejde? Mange mennesker med leddegigt kan fortsætte med at arbejde, og de, der har svært ved at klare arbejdet på almindelige vilkår, har mulighed for at søge fx fleksjob. I bogen fortæller afdelingslæge på Reumatologisk Klinik på Bispebjerg Hospital, gina Kollerup: ”Erfaringen er, at en medarbejder, der får konstateret leddegigt, kan have svært ved at få det sagt til arbejdsgiveren af angst for at miste jobbet. Så arbejdsgiverens holdning og manglende viden om sygdommen kan være et problem. Men der er ingen grund til, at leddegigtpatienter skal miste deres arbejde, når der nu er så gode muligheder for behandling.” gina Kollerup mener også, at det er vigtigt at være opmærksom på arbejdspladsens indretning, hvor man kan sørge for, at bl.a. stol, tastatur og bord passer til og indrettes efter den pågældende medarbejder. Arbejdspladsen kan medvirke til at sikre optimale rammer fx ved at ændre arbejdsgangene, eller at medarbejderen får andre opgaver i virksomheden. For personer med gigt er det vigtigt med individuelle vurderinger, når der skal vælges job. Sygdommen optræder meget forskelligt. Fysisk belastende arbejde er ikke foreneligt med de fleste gigtsygdomme. En af personerne i bogen er Sanne Bacher. Hun har leddegigt og er efter et års sygemelding tilbage på arbejdsmarkedet. Hun er leder af en børnehave med 20 børn. Bogen ”Viljen til det gode liv” kan bestilles på gigtforeningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk Fakta Der findes mere end 200 forskellige former for gigt, der kommer meget forskelligt til udtryk. Læs mere om gigt på www.gigtforeningen.dk eller kontakt gigtforeningens rådgivning på tlf. 3977 8080 Bog: ”SKJULTE SIDER – MoD EN BREDERE HANDICApFoRSTåELSE” Det er ikke altid kun den fysiske funktionsnedsættelse, der er problemet, når en person er bevægelseshandicappet. De skjulte sider af handicappet kan for nogle spille en langt større rolle, end mange aner. Bogen ”Skjulte sider” handler om de kognitive, sociale, psykologiske, aldersrelaterede og følelsesmæssige sider af handicap. Den indeholder artikler af både fagpersoner, forskere og mennesker med handicap, der fortæller om egne erfaringer. Bogen har sat gang i en debat om betydningen af de skjulte sider af bevægelseshandicap. Det har vist sig, at de skjulte sider ofte kan være vanskeligere at forholde sig til end en fysisk funktionsnedsættelse, både for personerne selv og for omgivelserne, fordi, som det siges af Mette Mathiasen fra Scleroseforeningen: ”Det er her smerten, tabene og kriserne ligger.” ”Bogens styrke er, at den grundigt belyser forskellige aspekter af handicapbegrebet, og at forskellige handicap med vidt forskellige og til tider overraskende problemstillinger bliver synlige. Bogen belyser nødvendigheden af en tværfaglig indsats og har mod til at åbne en bredere og dybere forståelse af handicapbegrebet”, fastslår psykolog Klaus Christensen fra Spastikerforeningen. For jobcentermedarbejdere og andre, der møder mennesker med handicap, er denne bog med til at fortælle at ’det ikke altid kun er benene’, når et men neske har et fysisk handicap. Der kan også være kognitive vanskeligheder, og det er vigtigt, at vi i højere grad lærer at forholde os til det hele menneske. Bogen ”Skjulte sider” er en del af en trilogi om handicap og kompleksitet. Anden del af trilogien er bogen ”Handicap som krydsfelt”, lige udgivet af Videnscenter for Bevægelseshandicap. Den kan bestilles på hjemmesiden www.vfb.dk Fakta – kognitive vanskeligheder Neuropsykolog Henrik Valentin Mortensen, Neuropsykologisk Rådgivning Sjælland, definerer kognitive funktioner som de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse. De skjulte vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Desuden kan der ved hjerneskader være problemer med den sociale kognition fx ændret indlevelsesevne, manglende evne til at læse andres følelser eller til at reflektere over sig selv. 45 FARVEL TIL DET MIDTJySKE og RøDDERNE Efter 2 ½ år som ledig søgte Christian Sørensen nye græsgange i det nordjyske. Han sagde farvel til fødebyen Herning og flyttede derhen, hvor han kunne få et job. Et utal af an-søgninger havde ikke givet noget resultat, i stedet brugte han sit netværk. Christian er født med rygmarvsbrok. Christian er 32 år og er i dag ansat som mediegrafiker i Huset Venture Aalborg, hvor han er en af 12 ansatte. - Jeg arbejder på Huset Venture, hvor jeg laver tryksager, som fx visitkort, magasiner, plakater og engang imellem laver jeg også grafik til hjemmesider. Jeg er ansat i fleksjob på 25 timer. Christians første skridt mod beskæftigelse var en uddannelse, et godt netværk og en smidig sagsbehandling. Uddannet mediegrafiker -Jeg er uddannet mediegrafiker fra CEU i Herning. Under min uddannelse fik jeg suppleret min elevløn op med revalideringsydelse. Så havde jeg råd til min handicapbil. Den er jeg meget afhængig af. Alt, hvad Christian har brug for, er en kørestol. Han har lidt funktion i benene, så han kan flytte sig fra kørestolen over på kon torstolen eller bilsædet. Han har ingen specielle arbejdsredskaber på jobbet. Han har sin handicapbil, der bringer ham til og fra arbejde. Den eneste hjælp, som han modtager udefra, er til rengøring 1 ½ time hver 14. dag. Netværk førte til job Det krævede kun lidt betænkningstid for Christian at tage imod de nye udfordringer i Aalborg. -Jeg var i dagpengesystemet. Jeg fulgte en del kurser og var i aktivering. Jeg var blandt andet i SKAT i ½ år, som sagsbehandler inden for ejendomsvurdering. Det førte ikke til fast job. Det var svært, fordi jeg ikke havde nogen juridisk uddannelse. Jeg søgte også job inden for andre områder end det grafiske. Jeg har en to-årig handelsskoleuddannelse, så jeg søgte kontorjob – uden held. I stedet brugte jeg mit netværk. Jeg var sammen med Arbejdsmarkedspolitisk udvalg fra Dansk Handicap Forbund (DHF). Inger Madsen, direktør for Huset Venture Aalborg – også aktiv i DHF – spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme til det nordjyske. Jeg tog springet, fordi jeg ville arbejde som mediegrafiker. Smidig sagsbehandling Christians visitation til fleksjob foregik i Jobcenter Herning. Han havde kun kontakt med én sagsbehandler i Aalborg, da papirerne til selve fleksjobbet skulle laves. -Jeg har fået et godt job, bolig og dejlige kolleger. Det kan være lidt af en udfordring at finde en arbejdsplads, hvor de fysiske rammer er i orden. Jeg har det godt, hvor jeg er. Fakta gruppen af bevægelseshandicappede omfatter mennesker, der har en begrænset evne til at bruge dele af kroppen. Det kan skyldes lammelser, deformiteter eller amputationer. Der kan være tale om et medfødt handicap fx lammelser som følge af en medfødt rygmarvsskade, deformiteter, fysiske mangler, spasticitet. En ulykke senere i livet kan også medføre bevægelseshandicap. Sygdomme som fx sclerose, gigt eller muskelsvind (hos nogle medfødt) kan føre til et bevægelseshandicap. Læs mere om bevægelseshandicap hos Dansk Handicap Forbund på www.dhf-net.dk eller kontakt deres rådgivning på tlf. 3929 3555. Under DHF finder du bl.a. organisationen RyK rygmarvsskadede www.ryk.dk SCLERoSE INgEN HINDRINg Marie er 26 år og har attakvis sclerose. Hun blev uddannet som skolelærer i sommeren 2008. I dag er hun ansat i fleksjob på Kornmod Realskole i Silkeborg. Hun underviser i tysk, matematik og hjemkundskab. Det har altid været hendes mål at blive skolelærer. Marie er et godt eksempel på, at det er muligt at kombinere arbejde med den nødvendige behandling af sclerosen. Samtidig hjælper de rigtige arbejdsredskaber Marie på jobbet. -Min arbejdsplads ligger midt i Silkeborg. på grund af min sclerose skal jeg helst bo i den by, hvor mit arbejde er. Det gør det meget nemmere for mig. Jeg cykler på arbejde. Jeg har ikke så mange kræfter og så stor udholdenhed. Fleksjob er prima Løsningen for Marie er blevet et fleksjob med 2/3 tilskud. -Jeg underviser i 10 timer om ugen. Min sygdom er kronisk, så det er vigtigt for mig, at der er faste rammer for mit arbejdsliv. Min sclerose angriber mig i peri- Læs bog om dissemineret sclerose. I bogen ”Dissemineret sklerose – en bog for patienter, pårørende og behandlere” får du som sagsbehandler indsigt i de forhold, der kan være relevante, når en borger med sclerose skal i arbejde. De fleste, der rammes af dissemineret sclerose, skal leve mange år med den kroniske sygdom. Et af de symptomer på sygdommen, som er vigtigt at være opmærksom på, er den træthed, som borgeren oplever. Det kan der kompenseres for med nedsat arbejdstid som fx fleksjob. Trætheden drejer sig både om en fysisk og psykisk træthed og udtrætning. Derfor er det vigtigt at oder for så at gå væk igen. Det meste af tiden er sygdommen i ro. Det er dog vigtigt, at jeg passer på mig selv, så jeg får et langt og godt arbejdsliv. Arbejdsredskaber lige ved hånden på grund af Maries sclerose har hun brug for arbejdsredskaber. Hun får snart en bærbar computer, der vil gøre det meget lettere for hende at undervise i tysk og matematik. -Jeg har brug for en bærbar computer, som jeg kobler til en projektor, så eleverne kan følge med på lærredet. Normalt skriver en lærer på tavlen. Jeg kan ikke holde ordentligt på kridtet, fordi min finmotorik er svækket. Lige nu bruger jeg kopier. Nogle af eleverne er gode til at hjælpe overveje valget af job, så det matcher følgerne af sygdommen og arbejdsevnen. Det er bedst at mindske stress, da stress ofte forværrer følgerne af sygdommen. på det kognitive plan i forhold til beskæftigelse er det værd at være opmærksom på, at der kan optræde forskellige symptomer som fx svækket opmærksomhed og koncentrationsevne, nedsat læring og hukommelse, problemer med at planlægge og strukturere (eksekutiv kontrol). Alt det og meget mere kan du læse om i bogen. Bestil bogen på www.munksgaarddanmark.dk mig med at skrive praktiske beskeder på tavlen. I hjemkundskab hjælper Marie eleverne med opskrifterne, når de er i gang med madlavningen. -Jeg går meget rundt. Derfor har jeg talt med Hjælpemiddelcentralen om på et tidspunkt at få en ståstol. Jeg kan så stå op, men hvile lige så meget som hvis jeg sad ned. Det er en mulighed, hvis jeg fx får et dårligt efterår med attaks i min sclerose. Sideløbende behandling En af grundene til, at Marie har det så godt og passer sit job, er, at hun er i stærk medicinsk behandling. Hver fjerde uge skal hun på århus Kommunehospital, Neurologisk Afdeling, for at få medicin via drop. Det tager en halv dag. Hun får også fysioterapi både på land og i vand. Specielt varmtvandsbehandlingen med øvelser er god for Marie. Fakta Sclerose viser sig ofte i 20-40 års alderen, og årsagen kendes endnu ikke. Sygdommen angriber centralnervesystemet, det vil sige hjerne og rygmarv. Sygdommens følger er uforudsigelige hos den enkelte og medfører helt individuelle forløb. Nogle mennesker med sclerose lever et stort set almindeligt liv. Andre med sclerose bliver stærkt handicappede i løbet af en årrække. Læs mere om sclerose på www.scleroseforeningen.dk eller kontakt en af Scleroseforeningens rådgivere på tlf. 3646 3646 67 oM VIDENSNETVæRKET – hvor skal vi hen, du? Ja – det har du måske været med til at bestemme. I slutningen af 2008 sendte vi, i samarbejde med analysevirksomheden oxford Research, et elektronisk spørgeskema til landets jobcentre m.fl. Vi spurgte bl.a.: ”Hvordan er den viden, vi leverer? Hvilken viden vil du have mere af? Eller er der viden, du mangler?” Mange gav input – og tak for det! Vi arbejder videre med de mere konkrete resultater fra evalueringen. Callcenter Callcentret bliver brugt af både jobcentermedarbejdere, andre aktører og borgere. I evalueringen oplyser ca. ¾ af jer, jobcentermedarbejdere, at I i nogen eller høj grad har brug for mere viden i komplicerede sager. og også ca. ¾ af jer peger på, at I i nogen eller højere grad har fået viden fra Vidensnetværket, der har hjulpet borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det er vi rigtig glade for! Ring til os på tlf. 36 310 320 – vi er klar ved telefonerne. Kurser Vidensnetværket holder gratis kurser i dit jobcenter. Kurserne, som vi har holdt indtil nu, har primært handlet om psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser – det er områder, hvor I efterspørger viden. Evalueringen anbefaler Vidensnetværket at fortsætte med dette tilbud sideløbende med afholdelsen af de større konferencer forskellige steder i landet. Er der endnu ikke holdt et kursus i dit jobcenter, så ring til os. Du er med til at bestemme kursets indhold. Hjemmeside Hjemmesiden bliver besøgt af flere og flere. Statistikkerne viser, at der er flest besøgende under menuerne: ’Handicap/sygdom’, hvor du kan læse om de enkelte handicap, og hvad de betyder i forhold til beskæftigelse. Dernæst læser mange ’projekter’ – de gode erfaringer i Viborg kan sikkert også gøre nytte i gedser. ’ordninger’ er også en menu, der er velbesøgt. Det er her redskaber og muligheder i lovgivningen bliver formidlet. gå ind på www.vidensnetvaerket.dk – der er masser af brugbar viden og inspiration! Vidensnetværket er forankret i DH DH’s medlemsorganisationer: Astma -Allergi Forbundet • ADHD -foreningen • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsf. for Laryngectomerede (Strubeløse) • Dansk Parkinsonforening • Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen for Stammere i DK • Gigtforeningen • HjerneSagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme • Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsf. til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • Lungeforeningen Boserup Minde • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • PTU – Landsf. af Polio-, Trafik-og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af unge med handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen Copa. I dette nummer af NYE VEJE beskæftiger vi os med nogle bevægelseshandicap, og hvad de betyder i forhold til job. Det er kun et udpluk af de handicap/ sygdomme, der findes. Se oversigten nederst på siden over DH’s medlemsorganisationer. Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev på forsiden af www.vidensnetvaerket.dk Nyhedsbrevet NYE VEJE Udgivet af Vidensnetværket Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 Hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 desuden torsdage kl. 13.00 - 15.00 Ansvarshavende redaktør: Christa Hauser Redigering, grafisk design og produktion: Full Circle Reklamebureau A/S oplag: 4.400, marts 2009 yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320