Om Vidensnetværket
– hvor skal vi hen, du? Ja – det har du måske været med til at bestemme.
I slutningen af 2008 sendte vi, isamarbejde med analysevirksomheden Oxford Research, et elektronisk spørgeskema til landets jobcentre m.fl. Vi spurgte bl.a.: ”Hvordan er den viden, vi leverer? Hvilken viden vil du have
mere af? Eller er der viden, du mangler?” Mange gav input – og tak for det! Vi arbejder videre med de mere konkrete resultater fra evalueringen.
Callcenter
Callcentret bliver brugt af både jobcentermedarbejdere, andre aktører og borgere. I evalueringen oplyser ca. ¾ af jer, jobcentermedarbejdere, at I i nogen eller høj grad har brug for mere viden i komplicerede sager. Og også ca. ¾ af jer peger på, at I i nogen eller højere grad har fået viden fra vidensnetværket, der har hjulpet borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det er vi rigtig glade for! Ring til os på tlf. 36 310 320 – vi er klar ved telefonerne.
Kurser
Vidensnetværket holder gratis kurser i dit jobcenter. Kurserne, som vi har holdt indtil nu, har primært handlet om psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser – det er områder, hvor I efterspørger viden. Evalueringen anbefaler Vidensnetværket at fortsætte med dette tilbud sideløbende med afholdelsen af de større konferencer forskellige steder i
landet. Er der endnu ikke holdt et kursus i dit jobcenter, så ring til os. Du er med til at bestemme kursets indhold.
Hjemmeside
Hjemmesiden bliver besøgt af flere og flere. Statistikkerne viser, at der er flest besøgende under menuerne: ’Handicap/sygdom’, hvor du kan læse om de enkelte handicap, og hvad de betyder i forhold til beskæftigelse. Dernæst læser mange ’Projekter’ – de gode erfaringer i Viborg kan sikkert også gøre nytte i Gedser. ’Ordninger’ er også en menu, der er velbesøgt. Det er her redskaber og muligheder i lovgivningen bliver formidlet. Gå ind på www.vidensnetvaerket.dk – der er masser af brugbar viden og inspiration!