ISSN 1903-1467 NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket Nr. 5 – september 2008 TEMA: METODER I JOBINDSATSEN – UDVIKLINGSHÆMNING, ERHVERVET TEMA HJERNESKADE OG CEREBRAL PARESE (SPASTIKERE) Læs i dette nummer: Et væld af metoder i jobindsatsen Interview med Marie Hansen, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen » Side 1-2 Udviklingshæmmet og hva’ så? Flere kan komme i job » Side 3 Next stop – Nextjob Erhvervsrettet forløb for udviklingshæmmede » Side 3 Jobbet giver mening Marie HansenVibeke kom fra beskyttet Fotograf: Fotografselskabet Erik Bjørn værksted til Herlev Rådhus » Side 4 Cerebral parese og erhvervet hjerneskade Det er ikke alt, du kan se » Side 5 Der er mange metoder at vælge imellem, når mennesker Fokus på konkrete med handicap skal i job. Dette nyhedsbrev sætter fokus på en løsninger række metoder, der hver især kan bidrage til, at mennesker HovedHuset laver ikke med handicap bliver inkluderet på arbejdsmarkedet. hovedløse løsninger » Side 6 En af metoderne er, at andre Andre aktører som Træning fører til aktører kan bruges som et supplement til jobcentre uddannelse og job supplement i jobindsatsen. Marie Hansen er med sine Center for Hjerneskade Vidensnetværket har mødt 150 medarbejdere ansvarlig har det hele Marie Hansen, der er direktør for implementering og opfølg » Side 6 for Arbejdsmarkedsstyrelsen. ning på den beskæftigelses- Snørebånd og kram Jesper er spastiker og arbejder Fortsættes side 2 » 20 timer om ugen » Side 7 Skal du med på kursus? Vidensnetværket har holdt kurser om ADHD og stress i Jobcenter Nyborg » Side 8 ET VÆLD AF METODER I JOBINDSATSEN HVOR SKAL VIDENSNETVÆRKET HEN? Jobcentre m.fl . får et elektronisk spørgeskema tilsendt i oktober 2008 som et led i midtvejsevalueringen af Vidensnetværket. Analysevirksomheden Oxford Research står for undersøgelsen. Læs mere på www.vidensnetvaerket.dk HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE Vidensnetværket » Fortsat fra forsiden UDVIKLINGSHÆMMET OG HVA’ SÅ? En del mennesker med udviklingshæmning har i mange år haft deres daglige gang på beskyttede værksteder. Her udfører de mange forskellige opgaver til stor glæde for virksomhederne. Arbejde, som flere ligeså godt kunne lave på virksomheden. Metoder i fl eksjobformidlingen, DISCUS A/S, januar 2007 Rapportens tre hovedtemaer er jobformidling, kontakt til virksomheder og samarbejdet mellem kommune og andre aktører. Læs om creaming-strategier, forholdet mellem jobformidling og jobskabelse, strategi for virksomhedskontakten samt visitationsprocedurer. Guidelines og praksishæfte, Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2007/november 2007 Til jobcentrene om samarbejdet med andre aktører. Der er også anbefalinger til valg af andre aktører og sondering af markedet, afgrænsning af målgruppe og opgaver. Bedre fastholdelse i formidlede fleksjob, CABI, april 2008 Beskriver de faktorer, der skal til for at skabe holdbare fl eksjob – med eller uden brug af andre aktører. Det kan være brug af mentorordning og virksomhedspraktik, praksis for godkendelsen af nye fl eksjob mv. Læs resumé af rapporterne eller download dem på Vidensnetværkets hjemmeside under ’Projekter’. KOMMENTAR – SPECIALISERING SKABER SUCCES GULDKORN I JOBINDSATSEN Mennesker med handicap er forskellige. Det skal indgå som perspektiv i arbejdet med at få mennesker med handicap i job. Opgaven skal løses ud fra, hvilket handicap der er tale om, og hvor langt personen er fra arbejdsmarkedet. Jo Det enkelte jobcenter har ikke nødvendigvis den nuancerede og specialiserede viden, der skal til, når det gælder forskellige handicapgruppers behov. Her er det vigtigt at se på indsatsen i et større geografi sk område. Det kan øge ’kundegrundlaget’. Det kan fx være, at: • Et jobcenter bliver udpeget til at varetage den særlige opgave for andre jobcentre, så de kan udvikle den nødvendige viden. • Jobcentrene benytter sig af andre aktører, som er frigjorte fra de kommunale grænser, og som har mulighed for at specialisere sig inden for forskellige felter. Hvis vi ikke griber chancen for at specialisere os, bliver vi ikke dygtige nok til at løse opgaver ne. Succes skabes, når den specialiserede viden får spillerum. Vi skal ikke fokusere på, at det er en svær opgave, men på hvilken funktionsnedsættelse, der er tale om. Det er ikke ligegyldigt, om det er en person med ADHD eller udviklingshæmning, som skal i job. Af Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer længere personen er fra arbejdsmarkedet, desto mere specialiseret skal indsatsen være. Målet må være at tage udgangspunkt i den konkrete nedsættelse af arbejdsevne med respekt for individet. Udviklingshæmmede er en blandet gruppe. I dag er der ca. 8.700 personer, som arbejder på beskyttede værksteder. Landsforeningen LEV mener, at en fjerdedel af disse borgere kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked med den rette støtte. Det sociale er svært Det er som regel ikke opgaverne på arbejdet, der volder problemer. Det er snarere, når personen skal begå sig i den sociale kontekst på arbejdspladsen. Det kan mange personer lære. Det kan fx være personlig hygiejne eller at få at vide, hvilke emner det er passende at tale med kollegaer om til frokost. Personlig assistance I forhold til opgaveløsningen er det muligt at kompensere for de kognitive vanskeligheder ved at bruge ordningen personlig assistance. En kollega kan fx få til opgave at give støtte til at strukturere arbejdet og i løbet af dagen få NEXT STOP – NEXTJOB Nextjob er en del af Job- og Aktivitetscentret i Gentofte Kommune. De har udviklet en metode særligt til unge og voksne med udviklingshæmning. Kelvin Nielsen er leder af Nextjob. - Vores fi losofi er, at de, som kan, skal arbejde på virksomheden frem for på et beskyttet værksted. I Nextjob sørger vi for at give vores kursister de kompetencer, der skal til, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Efter forløbet på to år følger vi stadig vores kursister i det omfang, som kommunerne vil betale for. Vi er overraskede over, hvor let det er at fi nde job – både job med løntilskud og ordinære job. Vi samarbejder med omkring 40 virksomheder. Nextjob tilbyder tre forløb. På alle forløb bliver hver deltager tilknyttet en jobkonsulent, der står for koordinering og fungerer som personlig vejleder og støtte. Afklaring og Job Et forløb for personer, som ikke får pension, og som ønsker at få afklaret deres jobmuligheder. Det er et individuelt planlagt forløb, der kan vare op til to år. Kursisten får uddannelse ud fra sine ønsker og behov og får hjælp til at fi nde praktikplads og job. Ungeprojektet Et forløb for unge, som kommer direkte fra specialskolen, eller som ikke har haft et job af længere varighed. Kursisten lærer, hvordan det er at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, og hvad det kræver. Nextjob hjælper kursisten med at afklare sine jobønsker og fi nde jobbet. For at sikre opbakning fra alle sider er der et tæt samarbejde med kursistens forældre, sagsbehandler og eventuel hjemmevejleder. personen sat i gang med de relevante opgaver i den rigtige rækkefølge. I Danmark er der ca. 36.000 mennesker med udviklings- hæmning. Årsagerne kan fx være kromosomfejl, ilt- mangel under fødslen eller for tidlig fødsel. Læs mere på www.lev.dk om bl.a. mulighederne for rådgivning på beskæftigel- sesområdet. Job og Pension Toårigt forløb for personer, som modtager pension. Første år får kursisten uddannelse og har to praktikophold i enten private eller offentlige virksomheder. Uddannelsen foregår på teknisk skole og i Nextjob. Der undervises fx inden for områderne arbejdsmiljø, it, rengøring, køkken/kantine og gartner/ pedel. Andet år bliver kursisten ansat i et job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked. Læs mere på www.nextjob.dk politiske indsats i staten og i kommunerne. Ansvaret for betjening af beskæftigelsesministeren er placeret her. Hvad er visionen med andre aktører? - Den overordnede vision med beskæftigelsessystemet er at øge udbuddet af arbejdskraft. Det gælder også andre aktører. Andre aktører skal understøtte jobcentrenes arbejde med at få ledige hurtigst muligt i job. Derfor har andre aktører fået klare incitamenter til at få de ledige hurtigt i job i den valgte betalingsmodel. 75 % af prisen udbetales som bonus, når de ledige starter i ordinært job, uddannelse eller voksenlærlingeforløb. Hvordan supplerer andre aktører jobcentrene? -Det er obligatorisk for både staten og kommunen i jobcentret at henvise bestemte målgrupper af ledige til andre aktører. For øvrige målgrupper er andre aktører en mulighed, som jobcentrene kan vælge. I begge tilfælde er andre aktører et supplement. Andre aktører vil med det klare økonomiske incitament forsøge at tænke i nye metoder og en klar virksomhedsrettet tilgang til at få de ledige i job. Hvilke krav stilles der til andre aktører? - Krav nr. et er, at aktørerne får de ledige i job så hurtigt som muligt. Derudover er der en række veldefi nerede krav, som dels er lovbestemte, dels er kontraktbestemte. Her skal bl.a. nævnes: Overholdelse af lovens krav til rettidighed mht. jobsamtaler, aktiveringstilbud og gentaget aktiveringstilbud samt krav om aktivering af de ledige i 40 % af tiden. 23 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE Vidensnetværket JOBBET GIVER MENING Vibeke Tjagvad er en af dem, der har nydt godt af Nextjob, fordi metoderne har virket. Vibeke er ansat i et job med løntilskud i kantinen på Herlev Rådhus. Hun arbejder fem timer, fi re dage om ugen. - Jeg var ikke mere så glad for at være på det beskyttede værksted og ville gerne prøve noget andet. Jeg havde været 15 år på beskyttet værksted. Det var nok for mig. Derfor kom en veninde og jeg med i Projekt Nextjob. Det har været godt for mig at være en del af Nextjob. Glad for sit job Vibeke har stadig kontakt med Nextjob og deltager også på nye kurser, så hun kan vedligeholde og udvikle sine kompetencer som alle andre på arbejdsmarkedet. I den tid, hun har været en del af Nextjob, har hun også oplevet de hårde vilkår på arbejdsmarkedet, da hun to gange er blevet afskediget fra sit job på grund af nedskæringer. Hun har dog aldrig givet op og er i dag glad for sit job på Herlev Rådhus. -Jeg er altid blevet godt modtaget, og folk har været søde. Jeg var mere nervøs, dengang jeg var til eksamen, end de gange jeg har skiftet job. -Jeg er virkelig glad for mit job og opgaver i dag. Jeg dækker fx borde, anretter salatbar og gør rent. WORK it out PEM-modellen Landsforeningen LEV er med i det internationale projekt WORK it out. Projektet hjælper mennesker med udviklingshæmning til at forstå og håndtere situationer – fx når de søger arbejde eller gerne vil have en uddannelse. Projektet er både en hjælp til den udviklingshæmmede og de personer, der skal hjælpe vedkommende i job. Læs om projektet på www.work-it-out.dk eller kontakt Dan R. Schimmel på tlf. 3635 9611 eller e-mail drs@lev.dk Landsforeningen LEV er sammen med det beskyttede værksted Nordhøj i Kolding ved at lave en uddannelse til mennesker med udviklingshæmning. Målgruppen er personer over 21 år. Uddannelsen er målrettet arbejdsmarkedet, og den er landsdækkende. Modellen, som uddannelsen er baseret på, bygger på best practise og videreudvikling af allerede kendte metoder. Hvis du vil vide mere Kontakt Rikke Frandsen fra Nordhøj på tlf. 7632 4461 eller e-mail rfra@kolding.dk ERHVERVET HJERNESKADE CEREBRAL PARESE Spastikere i job Børnelæge, postmedarbejder, ph.d. eller komiker – mulighederne er mange. Spastikere kan have brug for støtte til at få et job. Der er stor forskel på graden af cerebral parese, og hvad det betyder for den enkelte. Cerebral parese betyder hhv. ”vedrørende hjernen” og ”lammelse”. Cerebral parese er en medfødt hjerneskade, der for 90 % af personerne er opstået i fostertilstanden. De sidste 10 % har ikke fået ilt nok under fødslen. Det synlige Den hjerneskade, der ligger til grund for cerebral parese, giver altid motoriske problemer i større eller mindre grad. Det kan være et ben, en arm, halvdelen eller hele kroppen. Hvis personen fx er kørestolsbruger, skal de fysiske adgangsforhold være i orden. Nogle personer kan have svært ved at tale, og nogle kan også have problemer med at se eller høre. Det usynlige Hjerneskaden betyder også, at nogle mennesker med cerebral parese kan have kognitive vanskeligheder – som de måske ikke selv er klar over. Det vil sige, at de mentale processer i hjernen, der påvirker evnen til at tale, ræsonnere, tænke og problemløse, ikke fungerer optimalt. Kognitive vanskeligheder afdækkes af neuropsykologer eller andre psykologer med handicapfaglig viden. Læs om Usynlige følgevirkninger på www.hjernekassen.dk – en værktøjskasse til jobcentre om hjerneskade – eller på www.spastikerforeningen.dk, hvor du også kan rekvirere en pjece. er n- Personer med kognitive vanskeligheder kan fx have problemer med: Rækkefølger – planlægge, strukturere, igangsætte og afslutte Sprog – forstå abstrakt sprog, humor, ironi og vendinger Orientere sig i rum og retning – fi nde vej, bedømme afstande ved fx brug af redskaber Træthed – fysisk og mental Koncentration – afl edes let, kan ikke samle sig om en opgave Hukommelsen – glemmer aftaler og navne Opfarende, gentagende, initiativløs? Ikke alle erhvervede hjerneskader giver kun synlige skader som fx lammelse og talebesvær (afasi) – der kan også være usynlige mentale følgevirkninger, der har stor betydning for personens kognitive evner og for personens fremtræden og arbejdsevne. De skader giver ofte de største problemer. Det kan fx være, at personen har ændret personlighed og social adfærd, som tidligere kollegaer bliver overraskede over. Hjerneskader opstår som følge af kraftigt slag mod hovedet, hjerneblødning/blodprop eller pga. infektioner, svulster, forgiftninger mm. Det anslås, at der lever ca. 60.000 personer med en erhvervet hjerneskade i Danmark. Op mod 15.000 personer rammes hvert år. Brug HjerneSagen: www.hjernesagen.dk eller stil spørgsmål til socialrådgiveren – tlf. 3675 3088 45 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE Vidensnetværket FOKUS PÅ KONKRETE LØSNINGER Lars Klüver, sekretariatschef i Teknologirådet, fik en ny medarbejder via HovedHuset – Hjerneskadeforeningens arbejdstræningssted i Storkøbenhavn og omegn. -Jeg blev ringet op af jobkonsulent Lise Plagborg fra Hoved- Huset, der spurgte, om vi kunne bruge en medarbejder. Samtalen gik godt, og Lene kom i praktik. Det førte til et fl eksjob. Jeg var glad for samarbejdet med Lise. Hendes viden om hjerneskade var en fordel, og hun kendte også Lene godt. Lise var også god til at tale om det, som vi andre måske har lidt berøringsangst over for. Lise Plagborg mener, at det er nødvendigt at kende personens ressourcer og begrænsninger for at fi nde og tilrettelægge det rigtige job. - Jeg tager fat på de vanskelige emner ved at forholde mig undrende og spørge ind til det, som jeg ikke helt forstår. Vi har fl ere møder med arbejdsgiveren i den første periode af Lisa Lambek er administrativ leder. - Mennesker, der er ramt af hjerneskade, kan genopbygge mange af de tabte ressourcer og lære at kompensere for andre gennem målrettet træning. Vores forløb består af en intensivdel, der varer fi re måneder. Her er der bl.a. fysisk, sproglig og kognitiv træning på programmet – alt efter deltagerens behov. Herefter kommer opfølg ansættelsen, og vi følger op, indtil det går godt. Lise fokuserede under vores møder på, hvordan vi kunne løse de problemer, som det rummer at have en medarbejder med hjerneskade. Det var givtigt, da vores egen viden om hjerneskader naturligvis var begrænset. HovedHuset bygger på et princip om, at alle, der kommer i huset, er med til at drive det. Konsulenternes metode bygger på at få viden om personens kompetencer og motivation for fremtidig meningsfuld beskæftigelse. Der bliver taget kontakt til relevante arbejdsLars Klüver givere og uddannelsessteder. TRÆNING FØRER TIL UDDANNELSE OG JOB Center for Hjerneskade ligger i København – her kommer brugere fra store dele af landet for at deltage i forløb. ningsdelen, der varer op til otte måneder. Hver person får tilknyttet en opfølgningsterapeut, og målet er, at personen kommer i gang med uddannelse eller arbejde. Det kan være samme sted som før, med justerede opgaver/støtte, eller et nyt sted. I opfølgningen kan vi også inddrage familie, venner og kollegaer i samtaler om deltagerens ændrede livs- og arbejdssituation. Center for Hjerneskade tager imod personer med henvisning fra sagsbehandler i kommunen, hospital, speciallæge eller praktiserende læge. Læs mere om Center for Hjerneskade og forløbene: www.cfh.ku.dk SNØREBÅND OG KRAM Jesper er tilbage i en børnehave i et fleksjob på 20 timer med hjælp fra Job på Særlige Vilkår (JSV), Københavns Kommune. Jesper JSV’s indsats dækker mennesker med mange forskellige handicap og sygdomme. Jesper var, som spastiker, en af dem. - Det første, jobkonsulenten sagde til mig, var, at hvis jeg har et spørgsmål, eller der er noget, kan jeg altid ringe til hende. Men jeg har ikke brugt det, for jeg kender jo faget. Det skulle kun være, hvis jeg skulle bruge nogle arbejdsredskaber. Jobkonsulenten følger op en gang om året, hvor hun kommer på besøg. Sidst, hun var her, fandt vi ud af, at jeg havde brug for en stol i stedet for de små skamler. Jesper kan ikke hjælpe børnene med at binde snørebånd. Men ellers fungerer han på lige fod med kollegerne som pædagogmedhjælper i en børnehave. Læs mere om HovedHuset, fakta om hjerneskader mv. på www.hjerneskadeforeningen.dk Han har arbejdet med børn, siden han som 14-årig fi k et job på et fritidshjem efter skoletid. I dag er Jesper 36 år. -Jeg har altid virket som en magnet på børn, siger Jesper, der efter to års job på Experimentarium har fået et fast fl eksjob i børnehaven. Jesper er meget glad for igen at have med børn at gøre. Jesper har deltaget i et projekt i Spastikerforeningen med individuel rådgivning, hvor målet var beskæftigelse. Projektleder og psykolog Klaus Christensen: - Det vigtigste er, at personen og arbejdspladsen har viden om personens funktionsniveau, såfremt de har vanskeligheder af kognitiv art. Det er nødvendigt at anvende kognitive test. Resultaterne skal formidles til personen selv og omgivelserne, så de får viden om personens stærke og svage sider. Så kan arbejdet tilrettelægges, og den rigtige kompensation kan gives. Få mere at vide Spastikerforeningen giver borgere og professionelle vejledning om beskæftigelse – ring på tlf. 3888 4575. Du kan på hjemmesiden www.spastikerforeningen.dk læse mere om bl.a. arbejdsmarkedsprojektet – se evt. også www.vidensnetvaerket.dk/projekter 67 Vidensnetværket HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE Vidensnetværket skræddersyr gratis kurser til jobcentre – se en liste over kommende og tidligere afholdte kurser på www.vidensnetvaerket.dk /events og bliv inspireret. Gratis kurser Nyhedsbrevet NYE VEJE Udgivet af Vidensnetværket Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 Hverdage mellem kl. 9.00-12.00 desuden torsdage kl. 13.00-15.00 Ansvarshavende redaktør: Christa Hauser Redigering, grafi sk design og produktion: Full Circle Reklamebureau A/S Oplag: 4.400, september 2008 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev på forsiden af www.vidensnetvaerket.dk SKAL DU MED PÅ KURSUS? Jobcenter Nyborg har med stor gevinst to gange benyttet sig af Vidensnetværkets tilbud om gratis og skræddersyede kurser. De har fået flere redskaber til jobindsatsen. Det første kursus handlede om har oplevet, har været rigtigt unge og misbrug, herunder godt. Det er et kanontilbud, ADHD. Vidensnetværket havde og det har ramt præcis, hvad fundet frem til to undervisere, medarbejderne ønskede. Silas Houellberg og Mie Bonde, fra Stofrådgivningen på Vester-Værktøjer med hjem bro. På kurset fi k deltagerne - Reaktionerne fra medlejlighed til at diskutere konkrete arbejderne har været oversager fra jobcentret, og de var vældende. Efter kurset om selvfølgelig anonymiserede. stress ville deltagerne have Tue Toft fra Psykologhuset i mere. De følte virkelig, at de Odense var underviser på det fi k nogle værktøjer med hjem, andet kursus, der handlede om som de kan bruge i deres dagstress. lige arbejde og også i forhold til dem selv. Det har på alle Klaus Bentzen, som er leder af fronter øget deres bevidsthed. Jobhuset og indgår i Jobcenter Nyborgs lederteam, har været På kurserne har deltaget med- med til at planlægge kurserne: arbejdere fra både den statslige og kommunale del af jobcentret. - Jeg synes, at det er et frem-Det har været et åbent tilbud til ragende tilbud. Det, som jeg alle medarbejderne. I sidste udgave af nyhedsbrevet bragte vi en artikel om stomi. Vidensnetværket skal korrigere/præcisere følgende: Vær opmærksom på, at for personer med stomi er det sygdommen bag operationen, der er afgørende for arbejdsevnen. Heldigvis kan mange fortsætte på arbejdsmarkedet under forhold, der tager hensyn til sygdom og operation. Ved stomi får personer ført tyktarm, tyndtarm eller urinvejene ud gennem en åbning i bugvæggen som henholdsvis colostomi, ileostomi og urostomi. Ileo- og urostomi placeres i højre side og colostomi i venstre. Der er mellem 10-12.000 stomiopererede i Danmark inkl. midlertidige stomier. Personer med stomi kan bruge normalt badetøj. Stomi – præcisering Vidensnetværket er forankret i DH DH’s medlemsorganisationer: Astma-Allergi Forbundet, ADHD-foreningen, Danmarks Bløderforening, Danmarks Psoriasis Forening, Dansk Blindesamfund, Danske Døvblindes Fællesrepræsentation, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Landsf. for Laryngectomerede (strubeløse), Dansk Parkinson-forening, Danske Døves Landsforbund, Diabetesforeningen, Foreningen for Stammere i DK, Gigtforeningen, HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen, Høreforeningen, Landsf. Autisme, Landsf. LEV, Landsf. SIND, Landsf. til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Lungeforeningen Boserup Minde, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Osteoporoseforeningen, PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen, Stomi-foreningen Copa, SUMH.