Du er her: Forside > Nyhedsbreve tekster > Nyhedsbrev, september 2008 > Udviklingshæmmet og hva'så?
Share |

Udviklingshæmmet og hva'så?

En del mennesker med udviklingshæmning har i mange år haft deres daglige gang påbeskyttede værksteder. Her udfører de mange forskellige opgaver til stor glæde for virksomhederne. Arbejde, som flere ligeså godt kunne lave på virksomheden.

Udviklingshæmmede er en blandet gruppe. I dag er der ca. 8.700 personer, som arbejder på beskyttede værksteder. Landsforeningen LEV mener, at en fjerdedel af disse borgere kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked med den rette støtte.

Det sociale er svært

Det er som regel ikke opgaverne på arbejdet, der volder problemer. Det er snarere, når personen skal begå sig i den sociale kontekst på arbejdspladsen. Det kan mange personer lære. Det kan fx være personlig hygiejne eller at få at vide, hvilke emner det er passende at tale med kollegaer om til frokost.

Personlig assistance

I forhold til opgaveløsningen er det muligt at kompensere for de kognitive vanskeligheder ved at bruge ordningen personlig assistance. En kollega kan fx få til opgave at give støtte til at strukturere arbejdet og i løbet af dagen få personen sat i gang med de relevante opgaver i den rigtige rækkefølge. 

**************************************************************

Fakta:

Danmark er der ca. 36.000 mennesker med udviklingshæmning. Årsagerne kan
fx være kromosomfejl, iltmangel under fødslen eller for tidlig fødsel.
Læs mere på www.lev.dk om bl.a. mulighederne for rådgivning på beskæftigelsesområdet.

**************************************************************