Har du taget stilling?
Det her handler ikke om at tage stilling til organdonation, selvom det ofte er i den henseende, at der bliver fortalt om mennesker med kroniske nyreproblemer. Nu handler det om arbejdsevnen.
En hård tidsrøver
Som jobcentermedarbejder er det vigtigt at kende den tid, som en nyresyg borger skal bruge på at være i dialyse for at få renset kroppens blod for affaldsstoffer. Det er ikke ualmindeligt, at en person skal bruge 24 timer om
ugen på at være i dialyse, hvis det er hæmodialyse. I Danmark er der ca. 3.000 personer, som enten er i hæmo- eller posedialyse.
Det betyder, at de fleste ikke kan klare et fuldtidsarbejde. Dels fordi det tager tid at gå i dialyse, og det trætter, men også fordi affaldsstofferne i kroppen gør personen træt. Fleksjob med en ugentlig fridag kan ofte være en god løsning for nyrepatienter, fordi de så har tid til dialyse og samtidig kan passe deres job.
På langt sigt er den bedste løsning en transplantation, fordi kroppen bliver svækket af dialysen. Det går ud over arbejdsevnen. Derfor er det vigtigt at tænke på, om arbejdsopgaverne passer til personens funktionsniveau, da det kan ændre sig over tid. En undersøgelse fra Nyreforeningen viser, at 41 pct. af dialysepatienterne er aktive i job (primært fleksjob) eller uddannelse. Deres gennemsnitlige arbejdstid om ugen er 24 timer. For de transplanterede er 70 pct. i job eller uddannelse, og deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 31,1 timer.
Transplantation
I Danmark er der ca. 170 personer om året, der får en ny nyre. Efter tre måneder til et halvt år kan personen være tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at kroppen får lov til at komme sig efter transplantationen. I den periode er det godt med en langsom opstart. En af ulemperne ved en transplantation er den medicin, som personen skal tage, så kroppen ikke afstøder det nye organ. Der kan være bivirkninger, som også skal tænkes med, når arbejdsevnen skal afklares.
De fleste får det meget bedre med en ny nyre. En ny nyre
fungerer som regel i 8 - 10 år, hvorefter personen må tilbage i dialyse. En del transplanterede klager over hukommelses- og koncentrationsbesvær, som det er vigtigt at være opmærksom på, når arbejdsopgaverne skal planlægges. Det er individuelt, hvordan dialyse, og en evt. transplantation, påvirker arbejdsevnen hos den enkelte.
********************************************************
Kronisk nyresygdom
Kronisk nyresygdom fører over år til tab af nyrefunktion, og dialysebehandling er nødvendig.
Diabetisk nyresygdom
Godt 20 pct. af nye dialysepatienter har sukkersyge som baggrund for deres nyresygdom. Det er den hyppigste nyresygdom blandt dialysepatienter.
Nyresygdom på baggrund af forhøjet blodtryk
Mange års vedvarende forhøjet blodtryk fører til forkalkning af blodkarrene i kroppen og også i nyrerne. Nyrernes funktion reduceres pga. den nedsatte blodforsyning.
Cystenyresygdom
Cystenyresygdom kaldes også polycystisk nyresygdom. Sygdommen
er arvelig. Cysterne (væskefyldte blærer i nyrevævet) vokser med tiden, og antallet af cyster forøges.
Glomerulonefritis
Glomerulonefritis er en samlet betegnelse for en lang række forskellige sygdomme, hvor kroppens immunforsvar er med til at ødelægge nyrevævet.
Intertitiel nefritis
Intertitiel nefritis er en samlet betegnelse for en række forskellige sygdomme. Hyppigst er tilbagevendende urinvejsinfektioner, som
på sigt fører til tab af nyrefunktion, fx nyrebækkenbetændelse.
********************************************************