ISSN 1903-1475 NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket Særnummer juli 2008 METODER TIL BESKÆFTIGELSE – I PROJEKTER OG PÅ VIRKSOMHEDER Indhold Skal behandling af depression inddrages i arbejdslivet? Projekt konkluderer, at depression skal opspores på arbejdspladsen. » Side 2 Når en spastiker skal i job Personer med spastisk lammelse kan godt bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. » Side 3 Sådan kommer førtidspensionister i job DISCUS A/S har undersøgt, hvordan fl ere førtidspensionister kan komme i job. » Side 4 Et godt arbejdsliv til mennesker med psykisk sygdom To virksomheder som eksempler på, at mennesker med psykisk sygdom kan have et godt arbejdsliv. » Side 5 Arbejde på lige fod – også som døv! I Post Danmarks pakkecenter i Ballerup er hver 10. medarbejder døv. » Side 6 ASF som en fordel på jobbet Virksomheden Specialisterne ansætter udelukkende konsulenter med autismespektrumsforstyrrelser. » Side 7 Du sidder nu med et særnummer af Vidensnetværkets nyhedsbrev i hånden – et særnummer, hvor du kan læse mere om metoder, der virker, når mennesker med handicap og sygdom skal i beskæftigelse. Vi sætter fokus på forskellige projekter samt nogle virksomheders erfaringer med at ansætte mennesker med handicap og sygdomme. Nyhedsbrevet er naturligvis kun et udpluk af de mange spændende tiltag, der finder sted rundt omkring i landet. Vi håber, at du får lyst til at læse om bl.a. flere projekt- og virksomhedserfaringer på Vidensnetværkets hjemmeside. Måske sidder du også selv med gode erfaringer, som du synes, at andre kan have glæde af. Så hører vi gerne fra dig. God læselyst og rigtig god sommer! PROJEKT» SKAL BEHANDLING AF DEPRESSION INDDRAGES I ARBEJDSLIVET? Ja – et vigtigt element i behandlingen af depression er den løbende kontakt til arbejdspladsen! Det er den helt centrale konklusion i projektet ”Depression og arbejdsliv”, der er et samarbejde mellem Psykiatrisk Privatklinik og Depressions- Foreningen. Job anses i sig selv som en helbredende faktor. En vigtig konklusion fra projektet er, at depression skal opspores på arbejdspladsen. I projektet er centrale aktører blevet interviewet. Læs her nogle af aktørernes vigtigste observationer: Jobcentre: Der er behov for værktøjer til at tackle følsomme emner. Anden aktør: Henvisning fra jobcenter til anden aktør skal ske tidligst muligt. Åbenhed om sygdommen opleves også som en stor fordel, bl.a. i relation til kolleger – men det kræver, at ledelsen er indforstået. Lønmodtagerorganisationer: Et manglende samarbejde med de praktise- Personale og tillidsrepræsentanter på private arbejdspladser: Det er afgørende, at den depressionsramte ønsker kontakt med arbejdsgiveren og er indstillet på at vende tilbage til jobbet. Personale og tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser: Man skal muliggøre en gradvis tilbagevenden på arbejdspladsen, fx opstart på deltid. Forsikringsselskaber: Flere depressionsramte har brug for en tovholder, der kan bistå med kontakt til myndighederne. Læs mere om projektet og selve behandlingsforløbet hos Psykiatrisk Privatklinik på www.vidensnetvaerket.dk under menuen ’projekter’. 200 behandlingsforløb er gennemgået som udgangspunkt for fl ere af rapportens resultater. ende læger er et problem, når det gælder 2 PROJEKT» NÅR EN SPASTIKER SKAL I JOB Pilotprojektet havde bl.a. til formål at sikre, at personer med cerebral parese (spastisk lammelse) kunne bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette på trods af motorisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse. Projektets metode har bestået af individuel rådgivning og vejledning om vidt forskellige emner. De 20 deltagere i projektet har modtaget psykologisk rådgivning og vejledning for at få indsigt i egen funktionsnedsættelse og betydningen heraf. Projektets erfaringer Projektet har bl.a. vist følgende: • Viden om eget funktionsniveau gør personen bedre i stand til at klare sig på arbejdsmar- kedet, bl.a. i kraft af at personen bedre vil kunne sige til og fra i forhold til, hvad personen magter. • Brug af tests er centrale værktøjer, fordi personen kan få viden om sine stærke og svage sider og derved opnå viden om mulighederne for kompensation. • Det har i projektet vist sig at være lige vigtigt, at der anvendes kognitive tests, at personen opnår viden om eget funktionsniveau, og at den enkelte persons kognitive profi l formidles til omgivelserne. • Den enkelte person må tilegne sig nye strategier til at håndtere de situationer, der opstår, når kognitive vanskeligheder synliggøres for andre mennesker. • Inden for fl ere sektorer er der behov for mere fokus på de lovgivningsmæssige muligheder på området. Der er desuden behov for opkvalifi cering af forskellige fagpersoner. • Det er nødvendigt med en tværfaglig indsats, for at mennesker med cerebral parese kan øge og fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. • Det synes nødvendigt med en vidensenhed, der kan støtte mennesker med cerebral parese i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og derudover bevare den viden, der er inden for området. På baggrund af bl.a. erfaringerne fra pilotprojektet er Spastikerforeningen nu i gang med projekt ”Integration og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet”, der forventes afsluttet i september 2008. Læs mere om projektet og de erfaringer, der er gjort i projektet, på www.vidensnetvaerket.dk under menuen ’projekter’. 3 PROJEKT» SÅDAN KOMMER FØRTIDSPENSIONISTER I JOB! DISCUS A/S har gennemført en undersøgelse af, hvad der skal til, for at fl ere førtidspensionister kommer i job. Undersøgelsen viser klart, at der er al mulig grund til at øge jobmulighederne for førtidspensionister – til gavn for både borger og samfund! Du kan bl.a. læse om de tre deltagende kommuners politiske målsætninger og konkrete initiativer på området (Ballerup, Skive og Århus). Undersøgelsen belyser også virksomhedernes udbytte af at etablere job til førtidspensionister, og hvilke barrierer der kan være undervejs – samt hvordan virksomhederne har tacklet disse. Endelig kortlægges processer samt samarbejds- og kontaktfl ader mellem kommunale myndigheder, private aktører, virksomheder og førtidspensionister, der fører til etablering af ’skånejobbet’, og hvordan disse påvirker etableringen og bevarelsen af jobbet. Undersøgelsen giver en række anbefalinger, og på det praktiske niveau er der bl.a. disse gode råd at hente: Motivation Kommunen bliver anbefalet at informere alle førtidspensionister om mulighederne for ’skånejob’. Der bør bl.a. informeres generelt og overordnet, allerede mens pensionssagen behandles. Der bør informeres om, hvad borgeren selv kan gøre, hvilke gevinster der er ved ’skånejob’, hvor man kan få hjælp til at fi nde jobbet og meget mere. Afklaring Afklaringen omfatter fl ere forhold. Det anbefales fx, at kommunen tilbyder førtidspensionister en økonomisk beregning af, hvad et ’skånejob’ vil betyde. Blandt de centrale anbefalinger er også afklaring, information og oplysning i relation til virksomhederne. Etablering Behov for en koordineret indsats eller behov for at aftale prøveperiode og opgaver er nogle af de vigtige elementer i etableringsfasen. Opfølgning Der er brug for at vide, hvor både førtidspensionist og virksomhed kan hente hjælp, hvis der bliver behov herfor. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med nogle ’skånejob’ kan være brug for særlig tæt opfølgning. Læs mere om undersøgelsen, herunder mere detaljeret om anbefalinger til både det politiske og praktiske niveau, på www.vidensnetvaerket.dk under ’projekter’. VIRKSOMHED» ET GODT ARBEJDSLIV TIL MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM Såvel samfund som borgere har fordel af, at mennesker med psykisk sygdom kan indgå på arbejdsmarkedet. Der findes en række gode eksempler på, at mennesker med psykisk sygdom kan have et godt arbejdsliv. Sådanne eksempler findes på virksomhederne Proremus i Århus og Pressalit i Ry. Proremus I Proremus har alle ansatte, på nær lederen, en psykisk sårbarhed. Virksomheden ansætter veluddannede og serviceorienterede medarbejdere, typisk i fl eksjob. Proremus er startet som et projekt, men målet er, at virksomheden skal fortsætte uden tilskud efter projektets afslutning. Proremus tilbyder bl.a. administration, regnskab og grafisk design. Pressalit og Zig Zag Virksomheden Pressalit har indgået et samarbejde med Zig Zag, som er et kommunalt arbejdstilbud. Zig Zag har lejet sig ind i en af virksomhedens bygninger og tilbyder førtidspensionister med psykisk sygdom forskellige opgaver inden for montagearbejde for Pressalit. Pressalit tilbyder bl.a. forskellige badeværelsesløsninger. Et trygt og godt arbejdsmiljø Begge arbejdspladser lægger stor vægt på, at der er et trygt og rummeligt arbejdsmiljø i dagligdagen. Både i Proremus og Zig Zag bliver det accepteret, hvis en medarbejder ’falder lidt ved siden af’. De to arbejdspladser gør meget for, at medarbejderne ikke oplever stress men kan arbejde i et tempo, som de magter. Et andet kendetegn ved arbejdspladserne er, at der afsættes tid til en samtale, hvis en medarbejder får det psykisk dårligt. Disse samtaler kan både have karakter af en planlagt samtale og en uformel snak ved kaffemaskinen – afhængigt af personens behov. Det er begge arbejdspladsers erfaring, at daglig opmærksomhed og et trygt og rummeligt arbejdsmiljø forebygger mange misforståelser og styrker medarbejdernes trivsel – og dermed også arbejdsindsatsen. Det er erfaringen, at det for den enkelte medarbejder er en uvurderlig berigelse at indgå som en del af en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder værdsættes – det styrker selvværdet og livsglæden. Læs mere om virksomheden Proremus samt om samarbejdet mellem arbejdstilbuddet Zig Zag og virksomheden Pressalit på www.vidensnetvaerket.dk under ’om virksomheder’. Her finder du også en uddybning af de metoder, som virksomhederne og arbejdstilbuddet anvender i forbindelse med ansættelse af mennesker med psykisk sygdom. HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE Vidensnetværket VIRKSOMHED» ARBEJDE PÅ LIGE FOD – OGSÅ SOM DØV 23 medarbejdere i Post Danmarks pakkecenter i Brøndby er døve. Det svarer til hver 10. medarbejder, og det gør virksomheden til den største danske arbejdsplads for denne handicapgruppe. En række tiltag i pakkecentret gør, at de medarbejdere, der er døve, fungerer på lige fod med deres hørende kollegaer. De fleste medarbejdere, der er døve, er ansat i pakkesorteringen, men nogle enkelte har andre opgaver. Én medarbejder er udnævnt instruktør & trivselskoordinator, mens en anden er bemandingskoordinator. Alle er ansat på fuld tid med tolkebistand, som kommunen bevilliger efter ordningen om personlig assistance. En tolk deltager på alle koordinerings- og statusmøder. Anbefalinger til andre virksomheder Det er ikke altid uden udfordringer at ansætte mennesker, der er døve. Men Pakkecentret fremhæver, at der er rige muligheder for at gøre brug af denne arbejdskraft, hvis virksomheden forbereder sig grundigt. Pakkecentret opfordrer andre virksomheder til også at ansætte mennesker, der har fx et hørehandicap. Pakkecentret gør opmærksom på og anbefaler følgende: • De nye medarbejdere skal kunne arbejde på lige fod med kollegerne. • Det er afgørende, at de øvrige kolleger bliver forberedt og har lyst til at arbejde sammen med de nye medarbejdere. Brug derfor nogle ressourcer på forberedelsen. • Der skal altid være en tolk til rådighed, hvis behovet opstår. • Det er vigtigt at få arbejdspladsindretning og -redskaber på plads. Bl.a. sikkerheden skal være i orden, og den nødvendige teknik skal være til rådighed, fx tolketelefoner. • Der bør være en hensigtsmæssig fordeling mellem antallet af medarbejdere, der er døve, og de øvrige medarbejdere, hvis det fortsat skal være en hørende arbejdsplads. • Møder skal tilrettelægges, så alle kan deltage på lige fod. Det kommer alle til gode. • Medarbejdere, der er døve, har ikke et højere sygefravær end andre. De er tværtimod ofte meget stabile og pålidelige i jobbet. • Det kan skabe et større sammenhold på arbejdspladsen, at der også er mennesker med handicap ansat. Læs mere om de fremgangsmåder, som Post Danmarks pakkecenter i Brøndby har gjort brug af ved ansættelsen af døve medarbejdere på www.vidensnetvaerket.dk under ’om virksomheder’. 6 VIRKSOMHED» AUTISMESPEKTRUMSFORSTYRRELSER SOM EN FORDEL PÅ JOBBET For at blive ansat som konsulent i virksomheden Specialisterne er det en forudsætning at have en autismespektrumsforstyrrelse (ASF). De fleste af konsulenterne har diagnosen Aspergers syndrom. Konsulenternes særlige styrke er at løse opgaver, der fx kræver meget systematik, logisk tankegang og fokus på detaljer. Virksomheden har derfor specialiseret sig i softwaretest, dataregistrering og kvalitetssikring. Den fungerer på almindelige konkurrencevilkår og har kontorer i både Århus og Ballerup. Konsulenterne er oftest ansat i fl eksjob, men enkelte er førtidspensionister i job med løntilskud. Et grundigt ansættelsesforløb I Specialisterne er det ’normalt’ at have ASF. Nye konsulenter gennemgår et tretrinsforløb inden ansættelse, og personen kaldes en kandidat under forløbet. Første trin er et formøde mellem kandidaten, kandidatens forældre eller sagsbehandler og en pædagogisk konsulent fra Specialisterne. Formålet er at få en fornemmelse af, om et forløb med arbejdsmarkedsafklaring hos Specialisterne vil være hensigtsmæssigt for begge parter. Andet trin er et fem måneders træningsprogram, hvor kandidatens faglige, sociale og personlige kompetencer afdækkes. En pædagogisk konsulent er chef og mentor for personen i perioden. Tredje trin er en samtale mellem kandidaten, evt. forældre og sagsbehandler samt den pædagogiske konsulent. Ud fra et tillæg til kandidatens ressourceprofi l, som Specialisterne har udarbejdet, drøftes det, under hvilke forudsætninger kandidaten vil kunne bestride et job. Efter en fastansættelse afholdes der møder mellem den pædagogiske konsulent og medarbejderen efter behov. Derudover er der meget uformel snak på arbejdspladsen, hvilket ofte kan tage evt. misforståelser i opløbet. Læs mere om Specialisterne og metoder, som kan anvendes i ansættelsen af mennesker med ASF eller andre udviklingsforstyrrelser på www.vidensnetvaerket.dk under ’om virksomheder’. RING TIL Vidensnetværkets callcenter på tlf. 36 310 320, hvis du vil vide mere om erfaringer fra projekter og virksomheder eller har spørgsmål om handicap, sygdom og beskæftigelse. Vi tilbyder også gratis skrædder syede kurser til jobcentre. Nyhedsbrevet NYE VEJE Udgivet af Vidensnetværket Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 Hverdage kl. 9.00-12.00 desuden torsdage kl. 13.00-15.00 Ansvarshavende redaktør: Christa Hauser Redigering, grafi sk design og produktion: Full Circle Reklamebureau A/S Oplag: 5.000, juli 2008 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev på forsiden af www.vidensnetvaerket.dk Vidensnetværket er forankret i DH DH’s medlemsorganisationer: Astma-Allergi Forbundet, ADHD-foreningen, Danmarks Bløderforening, Danmarks Psoriasis Forening, Dansk Blindesamfund, Danske Døvblindes Fællesrepræsentation, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Landsf. for Laryngectomerede (strubeløse), Dansk Parkinson-forening, Danske Døves Landsforbund, Diabetesforeningen, DSI-Ungdom, Foreningen for Stammere i DK, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Landsf. Autisme, Landsf. LEV, Høreforeningen, Landsf. SIND, Landsf. til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Lungeforeningen Boserup Minde, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Osteoporoseforeningen, PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafi k- og Ulykkesskadede, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen, Stomi-foreningen Copa.