Nyhedsbrevet NYE VEJE Udgivet af Vidensnetværket Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre vidensnetvaerket@handicap.dk www.vidensnetvaerket.dk Tlf. 36 310 320 Hverdage mellem kl. 9.00 - 12.00 desuden torsdage kl. 13.00 - 15.00 Ansvarshavende redaktør: Christa Hauser redigering, grafisk design og produktion: Full Circle reklamebureau A/S Oplag: 4.400, juli 2009 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på tlf. 36 310 320 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev på forsiden af www.vidensnetvaerket.dk Læs i dette nummer: Hvis I skal i gang med et projekt Der er masser af inspiration at hente hos Vidensnetværket. » Side 2 Et styrket samarbejde mellem jobcenter og virksomhed En række metoder forbedrer samarbejdet om personer med særlige behov. » Side 3 Bedre fastholdelse i formidlede fleksjob Hvad er det, der afgør fleksjobbets varighed? » Side 4 Flere førtidspensionister i job Førtidspensionister er interesserede i at arbejde. » Side 5 Virksomhedscentre – på vej til arbejdsmarkedet En metode til de mindst ressourcestærke. » Side 6 En tidlig og tværfaglig indsats virker Styrket kommunikation og mere koordinering skal der til. » Side 7 Vidensnetværket har udgivet Find råd og vejledning i en af vores mange udgivelser. » Side 8 ViDENSNETVærKET HAr UDGiVET Vidensnetværket har udgivet en række pjecer, guides og nyhedsbreve mv. Find materialet på www.vidensnetvaerket.dk eller ring til os, hvis du fx gerne vil have en guide i den trykte udgave. Se nedenstående liste: • Pjecer der kort fortæller om Vidensnetværket: En pjece er målrettet jobcentre samt andre professionelle aktører. En anden pjece er udarbejdet til borgere. • En GPS der giver dig billeder af, hvordan du som jobcentermedarbejder kan benytte Vidensnetværkets callcenter i konkrete sager. • Samtaleguide – til samtaler med borgere, der har en psykisk sygdom. • Matchguide – guide til jobmatch mellem virksomhed og borger med psykisk sygdom. • Guide om kognitive vanskeligheder (udkommer efter sommeren 2009). • Kalender for 2009. Nyhedsbreve: p.t. i alt ni numre: · Komplicerede sager i jobcentret · Bevægelseshandicap og job · Veje til beskæftigelse – via vejledning og uddannelse · Metoder i jobindsatsen – udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade og cerebral parese (spastikere) · Metoder til beskæftigelse – i projekter og på virksomheder · Myter og fordomme – Epilepsi, fibromyalgi, stomi og stammen · Arbejdsredskaber til kommunikation på jobbet: Ordblindhed, høre- og synshandicap · Psykisk syge på arbejdsmarkedet · Udviklingsforstyrrelser – ADHD og Aspergers syndrom Vidensnetværket er forankret i DH DH’s medlemsorganisationer: Astma -Allergi Forbundet • ADHD -foreningen • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsf. for Laryngectomerede (Strubeløse) • Dansk Parkinsonforening • Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen for Stammere i DK • Gigtforeningen • HjerneSagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme • Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsf. til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • Lungeforeningen Boserup Minde • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • PTU – Landsf. af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af unge med handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen Copa. Særnummer – juli 2009 NYE VEJE Nyhedsbrev fra Vidensnetværket TEMA: PrOjEKTEr DEr VirKEr! Også projekter om de enkelte handicap fx psykisk sygdom kan du finde på hjemmesiden. Det der virker i Skagen, kan sikkert også gøre nytte i Gedser. rigtig god læselyst. Og vi ønsker dig selvfølgelig også en rigtig god og afslappende sommer! Vi har valgt nogle projekter ud til dig, som går på tværs af de enkelte handicap. Med andre ord er det projekter, som handler om metoder eller om det, der skal til, for at matchgruppe fire og fem, førtidspensionister eller andre, finder vej ind på arbejdsmarkedet. På Vidensnetværkets hjemmeside kan du læse om endnu flere projekter. HVIS I SkaL I GaNG mED ET proJEkT Hvis I skal i gang med et projekt i jeres jobcenter, kan Vidensnetværket hjælpe jer med viden, vejledning og sparring, fx i forhold til: • viden om tidligere og nuværende projekter på området • rapporter, undersøgelser mv., der kan være gode at medtænke • indkredsning af målgruppe • projektets fokus og indhold • afgrænsning af projektet • specialister, videnshavere m.fl., som med fordel kan kontaktes • og meget mere... Der er masser af inspiration at hente hos Vidensnetværket. Vi har set og været involveret i mange projekter, og vi deler gerne vores erfaringer med jer. Det er en forudsætning for et projekt, at de nødvendige ressourcer, herunder økonomiske midler, er til rådighed. Her får du nogle eksempler på hjemmesider, som kan være gode at kende, når der skal søges midler fra puljer og fonde: • Arbejdsmarkedsstyrelsen: www.ams.dk • indenrigs- og Socialministeriet: www.vfm.dk • Servicestyrelsen: www.servicestyrelsen.dk • Fondsdatabasen: www.fondsdatabasen.dk • ForebyggelsesFonden: www.forebyggelsesfonden.dk Del dine erfaringer! i Vidensnetværket sørger vi også for at have fingeren på pulsen i forhold til spændende projekter, der netop nu finder sted. ring til os på tlf. 36 310 320, hvis du vil vide mere, eller hvis du har gode projekterfaringer, som vi med fordel kan videreformidle til dine kolleger i andre jobcentre. Læs også mere om evaluerede projekter rundt omkring i landet på Vidensnetværkets hjemmeside www.vidensnetvaerket.dk under menupunktet ’Projekter’. 2 ET STYrKET SAMArBEjDE MELLEM jOBCENTEr OG VirKSOMHED Hvordan styrker vi samarbejdet mellem jobcenter og virksomhed, når ledige med særlige behov skal i job? Det spørgsmål har initiativet ”Bro til arbejdsmarkedet – virksomheders sociale engagement” netop haft til formål at udforske. initiativet har udviklet modeller og metoder til at styrke samarbejdet omkring personer med problemer ud over ledighed, der skal indsluses på arbejdsmarkedet. Stribevis af vigtige erfaringer Én af erfaringerne fra initiativet er, at en gensidig forventningsafstemning mellem jobcenter, virksomhed og den ledige er afgørende for en vellykket indslusning. Et godt redskab til at afstemme forventningerne er at udarbejde en handlingsplan for samarbejdet. Processen med at udvikle planen giver vigtig viden om både de ledige, og om hvilke grupper af ledige virksomhederne kan rumme. Den er også god til at skabe fælles ejerskab i samarbejdet. jobcenterchefen kan med fordel være med fra starten i arbejdet med planen – det er vigtigt med ledelsens opbakning. Også kommunens størrelse og placering i landet har stor betydning for jobcentrets mulighed for at udarbejde handlingsplanen, konkluderer initiativet. De mange erfaringer i initiativet har ført til udarbejdelsen af to hæfter med guidelines til hhv. jobcentre og virksomheder: • Guidelines til jobcentre Hæftet sætter bl.a. fokus på forarbejdet og indsamlingen af viden til handlingsplanen. Selve udarbejdelsen og implementeringen kan man også læse om. Planen fungerer som jobcentrets og LBr’s strategi for et styrket samarbejde om indslusningen. • Guidelines til virksomheder Hæftet har fokus på gode rekrutteringsforløb for ledige med særlige behov. Fire elementer i rekrutteringsprocessen beskrives: den første kontakt (bl.a. etablering af jobcentersamarbejdet), virksomhedspraktik, ansættelse samt selve jobbet (med opfølgning og fastholdelse). Også fire modeller for rekrutteringsforløb beskrives – alle med praktik som et godt rekrutteringsredskab. Læs mere om initiativet og dets erfaringer på www.vidensnetvaerket.dk under menuen ’Projekter’. Se også initiativets egne hjemmesider, hvor du kan downloade de to hæfter med guide. Til jobcentre: www.handlingsplaner.bro-til-arbejdsmarkedet.dk Til virksomheder: www.bro-til-arbejdsmarkedet.dk BEDrE FASTHOLDELSE i FOrMiDLEDE FLEKSjOB Mange i fleksjob er ansat i flere år – andre kun få måneder. Hvorfor denne forskel? Er der faktorer, der har særlig betydning og for hvem? Hvad kan jobcentrene gøre? Projektet peger på en lang perlerække af forhold, der har betydning for det varige fleksjob. Her får du blot en smagsprøve på det, der betyder noget. Hvad er vigtigst for hvem? Virksomheder, der ser ud til at være mere kritiske over for bl.a. den ansattes stabilitet og arbejdstider, har ikke kunnet fastholde deres fleksjobansatte. Noget tyder på, at især følgende elementer kan udfordre fleksjobbets levedygtighed: Typen af de arbejdsopgaver, som fleksjobpersonen varetager, oplevelsen af samarbejdet med både ledelsen og kollegerne samt skånehensyn – især arbejdstempoet. Tre indsatsområder ifølge de interviewede i undersøgelsen er der tre indsatsområder, hvor jobcentret kan hente inspiration til den videre indsats: Skab et mere ‘oplyst’ fleksjobmarked gennem adgang til viden og erfaringer Det forudsætter fx, at jobcentret enten udarbejder eller videreformidler informationsmateriale, både til fleksjobansøgere og virksomheder, og at det overvejes, hvordan erfaringsudveksling mellem nybegyndere og erfarne kan understøttes. 4 Forebyg dårlige match Det handler her om at sætte sig ind i reglerne. Det handler også om, at fleksjobberen ikke presser sig selv eller lader sig presse alt for meget – at turde være ærlig om sine begrænsninger. Det er også vigtigt at sørge for at give alle parter et forsvarligt beslutningsgrundlag før en ansættelse, fx i form af længere virksomhedspraktik. Genkend potentielle faresignaler Der kan være flere faresignaler fx uhensigtsmæssig adfærd/kommunikation, uerfarne virksomheder/ ledere, højt arbejdstempo, stramme deadlines, unge vækstvirksomheder, små handelsvirksomheder mv. overhold den indgåede aftale Følgende elementer ser ud til at kunne have en præventiv effekt: • information om den indgåede fleksjobaftale i organisationen samt intern opfølgning og evt. interventioner, hvis aftalen ikke overholdes. • Hjælp til den nyansatte til at turde tale åbent om evt. problemer, samt evt. ekstern opfølgning i de første måneder, skal også sættes på dagsordenen. mange muligheder Undersøgelsens samlede resultater peger på forskellige muligheder for at forbedre holdbarheden i fleksjob. Det er vigtigt at gøre bedre brug af de eksisterende redskaber, fx virksomhedspraktik og mentorordning. Skærpet godkendelsespraksis er også en af projektets anbefalinger, så flest mulige mismatch kan genkendes i god tid. Gå i dybden i rapporten på www.vidensnetvaerket. dk under menuen ’Projekter’. Læs bl.a. om hjælp til selvhjælp, herunder hvordan kursusaktiviteter, coaching, organisering af opfølgningsberedskabet og målrettet informationsmateriale kan gøre en forskel. FLErE FØrTiDS- PENSiONiSTEr i jOB Projekt ”Flere førtidspensionister i job – 4 kommuneprojekt” skal afprøve initiativer til at få flere førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet. Fokus er på ordinære deltidsjob og på gruppen af yngre førtidspensionister. i samarbejde med fire kommuner afprøver projektet effekten af: • En generel informationsindsats til førtidspensionister om de nye regler på området. • En specifik informationsindsats om muligheder for afklaring og konkret jobsøgningsstøtte for førtidspensionister. • Nye afklarings- og jobformidlingsmetoder (bl.a. brug af vikarbureau og anden aktør). • Nye samarbejdsflader såvel internt i kommunerne som eksternt i forhold til organisationer og andre. Erfaringer og konklusioner fra første projektfase kan allerede bruges nu! Den endelige evaluering er på plads ultimo 2009. Informationsindsats – generel og specifik Førtidspensionister er interesserede i job. Der er stor effekt ved at annoncere om jobmuligheder, målrettet førtidspensionister, i gratis husstandsomdelte ugeaviser og ved information i kommunale blade. Direkte informationsindsats i form af breve og pjecer til førtidspensionister har også vist sig at være effektfuld. afklaring Afklaring gennem tillidsfuld samtale, med fokus på det jobrettede, er et afgørende redskab. Psykiske sygdommes betydning for arbejdsevnen kan være sværere at afklare – alligevel er halvdelen af de etablerede job i projektet gået til denne målgruppe. Førtidspensionister efterspørger ofte selv job med løntilskud modsat ordinær ansættelse. Jobformidling Ordinære deltidsjob til førtidspensionister kræver individuel og håndholdt jobformidling. Førtidspensionister er interesserede i vikarjob. Ønsker og muligheder passer ikke altid sammen lige med det samme. Vikarbureauer må opdyrke nye brancheområder og jobtyper. Jobklubber, netværk og mentorordninger Flere erfaringer er bl.a., at jobformidlingen og ’salgsarbejdet’ over for virksomhederne skal styrkes i projektets anden fase. Der er et potentiale i at fremme førtidspensionisters selvstændige jobsøgning, fx gennem etablering af jobklubber, ved at bruge eget netværk mv. Der er brug for mere fokus på mentorordning og handicapkompenserende ordninger, ligesom korte praktikforløb kan være dét, der skal til. Flere resultater og anbefalinger Læs mere om projektets resultater og anbefalinger på www.vidensnetvaerket. dk under menuen ’Projekter’. Udvikling af samarbejdsflader er også noget af det, som rapporten peger på som vigtigt at have fokus på. VirKSOMHEDSCENTrE – På VEj TiL ArBEjDS- MArKEDET Få mere at vide om, hvad der skal til, når de mindst ressourcestærke personer på kontanthjælp skal ind på arbejdspladserne. Er det mon et virksomhedscenter, som kan være metoden, der virker? Projekt ”Virksomhedscenter – afsæt til arbejdsmarkedet” viser, at det lykkes at få målgruppen ind på arbejdsmarkedet på de rette arbejdspladser. Ca 1.700 personer har deltaget i projektet. Af dem, der er stoppet igen, er omkring 17 procent kommet direkte i job, 10 procent er kommet i job med løntilskud og tre procent er kommet i uddannelse. Erfaringerne er så gode, at alle landets jobcentre og socialt ansvarlige virksomheder bør kende til dem og vurdere, om de vil gå samme vej! Et virksomhedscenter oprettes og drives af en virksomhed efter aftale med jobcentret. i virksomhedscentret skabes gode resultater, når grupper af kontanthjælpsmodtagere, i et målrettet forløb, løser opgaver på virksomhederne. i centret kan der foregå forskellige andre aktiviteter, der understøtter den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet. Der er forskellige måder at organisere et virksomhedscenter på, fx virtuelt virksomhedscenter eller åben sideproduktion. Det er muligt at finde den måde, der passer bedst. Læs meget mere om de forskellige former for organisering i projektrapporterne. Når det lykkes Der er selvfølgelig flere forskellige forhold, der gør sig gældende, når det skal lykkes. Erfaringer viser bl.a., at barriererne ofte fylder så meget, at det er nødvendigt med en understøttende indsats sideløbende med forløbet i et virksomhedscenter. Det kan fx dreje sig om individuelle eller fælles støtteforanstaltninger inden for økonomi, kost, motion/ træning eller sprogundervisning. Motivation er også af stor betydning ligesom social anerkendelse fra bl.a. kolleger, mentor og jobkonsulent. mentorskab Mentorskab er et af de helt afgørende elementer, som projektet peger på. Personlige kvaliteter er afgørende, men det er også vigtigt at få de nødvendige redskaber til opgaven. Mentoren skal klædes ordentligt på. jobcentre skal afholde mentorkurser, der forbereder mentorerne på de kandidater, de skal møde. jobcentrene skal også give mentorerne redskaber til opfølgning på kandidatens for løb mv. Netværksmøder mellem mentorer anbefales. rigtige arbejdsopgaver i rigtige virksomheder hører også til ’opskriften’. Der skal være tale om reelle arbejdsopgaver. Typisk er opgaverne ufaglærte og manuelle fx små produktions- eller reparationsopgaver, opgaver i køkken eller kantine mv. Men mulighederne er mange. mere viden og flere detaljer Download rapporterne ”Virksomhedscenter – afsæt til arbejdsmarkedet” på www.vidensnetvaerket.dk under menuen ’Projekter’. Læs også mere på hjemmesiden www.virksomhedscenter.dk EN TiDLiG OG TVær- FAGLiG iNDSATS VirKEr Hvordan kan det tværfaglige samarbejde styrkes, så sygemeldte borgere bliver fastholdt på arbejdsmarkedet? Det har Center for Arbejdsfastholdelse (CAF) i Hillerød afprøvet en model for. Det er sket gennem et 2-årigt udviklingsprojekt. Projektet har afprøvet nye arbejdsgange med tidlig inddragelse af fagpersoner. Modellens fokus ligger på tværfagligt og -sektorielt samarbejde. Formålet er at: • Styrke kommunikationen mellem virksomhed, myndighed og sundhedsvæsen. • Yde en hurtig, koordineret og tværfaglig støtte til den syge borger og arbejdspladsen. • Øge lægers handlemuligheder i forhold til virksomhed, myndighed og sundhedsvæsen. Erfaringerne viser, at følgende er gode redskaber til arbejdsfastholdelse af syge borgere: Lægen skal have en handlemulighed. Både læge og borger føler sig respekteret, hvis borgeren bl.a. hurtigt tilbydes en samtale på fx CAF efter henvisning fra egen læge. • Mulighed for at handle før sy-• Anbefaling af et tværfagligt gemelding. Hvis der handles, før der opstår længerevarende sygefravær, er det muligt at gennemføre en tidlig arbejdsfastholdelse. • Guide i en omstillingsproces – anerkendelse og handling. Hvis borgeren får neutral rådgivning og opfølgning, og der laves en fremtidsplan, skaber det ro om sygdomsforløbet, og mulighederne for arbejdsfastholdelse øges. Det er til fordel for alle parter. • Parallel indsats og udnyttelse af tiden. interventionen skal helst bestå i en tidlig indsats, involvering af flere fagpersoner fra starten og sideløbende træning. Derudover bør tiltagene bestå i samtaler med fx psykolog, læge og social-/arbejdsmarkedsfaglig konsulent samt kontakt til, og samarbejde med, arbejdsplads og kommune. En fleksibel tværfaglighed allerede fra starten gør det muligt at planlægge og skabe ro om situationen for alle parter. beredskab. Der er behov for en tværfaglig og -sektoriel tilgang, der ikke knyttes sammen med kommunal kontrol og sygedagpengeudbetaling. Projektet anbefaler, at der, i tilknytning til de arbejdsmedicinske klinikker, oprettes et regionalt center med den nødvendige kompetence. Det bør kunne benyttes af både borgere, virksomheder, fagforeninger og læger. Få mere information om udviklingsprojektet og modellen på www.videns netvaerket.dk under menu en ’Projekter’. Her kan du også downloade rapporten med projektets resultater: ”Tværfaglig råd givning til læge, virksom hed og ansat – konkrete redskaber til arbejdsfasthol delse”. 6 7