Du er her: Forside > Nyhedsbreve tekster > Særnummer, juli 2009 > En tidlig og tværfaglig indsats virker
Share |

En tidlig og tværfaglig indsats virker

Hvordan kan det tværfaglige samarbejde styrkes, så sygemeldte borgere bliver fastholdt på arbejdsmarkedet? Det har Center for arbejdsfastholdelse (CAF) i Hillerød afprøvet en model for. Det er sket gennem et 2-årigt udviklingsprojekt.

Projektet har afprøvet nye arbejdsgange med tidlig inddragelse af  fagpersoner. Modellens fokus ligger på tværfagligt og -sektorielt samarbejde. Formålet er at:

  • Styrke kommunikationen mellemvirksomhed, myndighed og  sundhedsvæsen.
  • Yde en hurtig, koordineret og tværfaglig støtte til den syge borger og arbejdspladsen.
  • Øge lægers handlemuligheder i forhold til virksomhed, myndighed og sundhedsvæsen.

Erfaringerne viser, at følgende er gode redskaber til arbejdsfastholdelse af syge borgere:

Lægen skal have en handlemulighed. Både læge og borger føler sig respekteret, hvis borgeren bl.a. hurtigt tilbydes en samtale på fx CAF efter henvisning fra egen læge.

  • Mulighed for at handle før sygemelding. Hvis der handles, før der opstår længerevarende sygefravær, er det muligt at gennemføre en tidlig arbejdsfastholdelse.
  • Guide i en omstillingsproces – anerkendelse og handling. Hvis borgeren får neutral rådgivning og opfølgning, og der laves en fremtidsplan, skaber det ro om sygdomsforløbet, og mulighederne for arbejdsfastholdelse øges. Det er til fordel for alle parter.
  • Parallel indsats og udnyttelse af tiden. Interventionen skal helst bestå i en tidlig indsats, involvering af flere fagpersoner fra starten og  sideløbende træning. Derudover bør tiltagene bestå i samtaler med fx
    psykolog, læge og social-/arbejdsmarkedsfaglig konsulent samt kontakt til, og samarbejde med, arbejdsplads og kommune. En fleksibel   tværfaglighed allerede fra starten gør det muligt at planlægge og skabe ro om situationen for alle parter.
  • Anbefaling af et tværfagligt beredskab. Der er behov for en tværfaglig og -sektoriel tilgang, der ikke knyttes sammen med kommunal kontrol
    og sygedagpengeudbetaling. Projektet anbefaler, at der, i tilknytning til de arbejdsmedicinske klinikker, oprettes et regionalt center med den nødvendige kompetence. Det bør kunne benyttes af både borgere, virksomheder, fagforeninger og læger.

******************************************************

Få mere information 

om udviklingsprojektet og modellen på www.vidensnetvaerket.dk under menuen ’Projekter’.

Her kan du også downloade rapporten med projektets resultater: ”Tværfaglig rådgivning til læge, virksomhed og ansat – konkrete redskaber til  arbejdsfastholdelse”.

******************************************************