Et styrket samarbejde mellem jobcenter og virksomhed
Hvordan styrker vi samarbejdet mellem jobcenter og virksomhed, når ledige med særlige behov skal i job? Det spørgsmål har initiativet ”Bro til arbejdsmarkedet – virksomheders sociale engagement” netop haft til formål at udforske.
Initiativet har udviklet modeller og metoder til at styrke samarbejdet omkring personer med problemer ud over ledighed, der skal indsluses på arbejdsmarkedet.
Stribevis af vigtige erfaringer
Én af erfaringerne fra initiativet er, at en gensidig forventningsafstemning mellem jobcenter, virksomhed og den ledige er afgørende for en vellykket indslusning. Et godt redskab til at afstemme forventningerne er at udarbejde en handlingsplan for samarbejdet. Processen med at udvikle planen giver vigtig viden om både de ledige, og om hvilke grupper af ledige virksomhederne kan rumme. Den er også god til at skabe fælles ejerskab i samarbejdet.
Jobcenterchefen kan med fordel være med fra starten i arbejdet med planen – det er vigtigt med ledelsens opbakning. Også kommunens størrelse og placering i landet har stor betydning for jobcentrets mulighed for at udarbejde handlingsplanen, konkluderer initiativet.
De mange erfaringer i initiativet har ført til udarbejdelsen af to hæfter med guidelines til hhv. jobcentre og virksomheder:
- Guidelines til jobcentre
Hæftet sætter bl.a. fokus påforarbejdet og indsamlingen af viden til handlingsplanen. Selve udarbejdelsen og implementeringen kan man også
læse om. Planen fungerer som jobcentrets og LBR’s strategi for et styrket samarbejde om indslusningen. - Guidelines til virksomheder
Hæftet har fokus på gode rekrutteringsforløb for ledige med særlige behov. Fire elementer i rekrutteringsprocessen beskrives: den første kontakt (bl.a. etablering af jobcentersamarbejdet), virksomhedspraktik,
ansættelse samt selve jobbet (med opfølgning og fastholdelse). Også fire modeller for rekrutteringsforløb beskrives – alle med praktik som et godt rekrutteringsredskab.
******************************************************
Læs mere
om initiativet og dets erfaringer på www.vidensnetvaerket.dk under menuen ’Projekter’. Se også initiativets egne hjemmesider, hvor du kan downloade de to hæfter med guide.
Til jobcentre:
www.handlingsplaner.bro-til-arbejdsmarkedet.dk
Til virksomheder:
www.bro-til-arbejdsmarkedet.dk
******************************************************