Du er her: Forside > Ordninger > Revalidering
Share |

Revalidering

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er i fare for at miste jobbet eller ikke kan få job, har mulighed for at søge om hjælp i form af revalidering.

Hjælpen består af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp.

En revalidering kan bestå af:

  • vejledning og opkvalificering – i form af korte afklarings- og vejledningsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik og danskundervisning samt ordinære uddannelsesforløb
  • virksomhedspraktik på en offentlig eller privat arbejdsplads, 
    ansættelse med løntilskud, hvis særlige forhold gør sig gældende (personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, har forsørgerpligt overfor ægtefælle og børn) 
  • støtte til etablering af selvstændig virksomhed i form af rentefrit lån, op til seks måneders hjælp til forsørgelse, bil, værktøj, materiale m.v

Hvem kan få revalidering?
Følgende kriterier skal være opfyldt:

  • personens arbejdsevne skal være begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Fokus er ikke på diagnose og sygdom men på, hvordan arbejdsevnen i det enkelte tilfælde er påvirket, dvs. hvilken arbejdsevne personen har eller kan få
  • der skal være et erhvervsmæssigt sigte med revalideringen. Revalideringen skal kunne føre til selvforsørgelse, dvs. en hh- eller hf-uddannelse kan være en del af et revalideringsforløb, da uddannelserne ikke i sig selv er kompetencegivende
  • aktiviteter inden for lov om aktiv beskæftigelsespolitik eller anden lovgivning skal være utilstrækkelige i forhold til at få personen i job 

Personens alder indgår i den samlede vurdering – altså om personen er over eller under den sædvanlige uddanenlsesalder. Under alle omstændigheder er det et krav, at det er realistisk, at revalideringen vil føre frem til og er nødvendig for en bestemt erhvervsmæssig placering.

Der kan altså være tale om følgende personer, der kan få bevilliget revalidering: personer, der modtager arbejdsløsdagpenge, sygedagpenge, SU, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, førtidspension eller som er i arbejde. Målet med revalidering kan være beskæftigelse på normale vilkår, aftalebaserede skånejob, fleksjob, job med løntilskud til førtidspensionister.

En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Tilrettelæggelse af revalideringsforløbet
Forrevalidering
Et revalideringsforløb indledes med en periode, der kaldes forrevalidering. Det er perioden fra personen er godkendt til revaldering og til det erhvervsmæssige sigte er klarlagt og revalideringsforløbet er aftalt – og der er udarbejdet en jobplan.

Perioden skal være så kort som mulig og samtidig tilgodese revalidendens behov. Der er ikke fastsat en varighedsbegrænsning.

Aktiviteter som revalidenden gennemfører under forrevalideringen skal være erhvervsmodnende eller afklarende for revalidenden i forhold til fastsættelse af mål. I denne periode modtager personen en forsørgelsesydelse, der svarer til den ydelse, som personen hidtil har modtaget.

Revalideringsforløbet
Revalideringen tilrettelægges af jobcentret i samarbejde med revalidenden og eventuelt arbejdsgiver. Forløbet tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov, og der tages hensyn til personens egne ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Forløbet skal vare så kort tid som muligt. Der skal tages højde for revalidendens muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet på længere sigt efter revalideringsforløbet er slut. Jobcentret kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i fem år. Under særlige omstændigheder kan jobcentret planlægge et revalideringsforløb på mere end fem år. Der er mulighed for at forlænge revalideringens varighed. Det kan fx være, hvis årsagen til forsinkelsen er sygdom, pasning af syge børn, egen eller børns nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, manglende børnepasningsmulighed, eller andre særlige sociale forhold.

Revalidering – uddannelse
Hvis revalidenden skal deltage i uddannelse forudsættes det, at uddannelsen gennemføres på normeret tid. Det er vigtigt, at uddannelsen fører til beskæftigelse. Derfor kan en revalidering i nogle tilfælde indebære en kandidatuddannelse og i andre tilfælde en bacheloruddannelse. Det afhænger af jobmuligheder inden for forskellige erhverv og regioner.

Revalidering – i en virksomhed
Revalideringsforløb på en virsomhed kan etableres som virksomhedspraktik eller som job med løntilskud. Ved forløb i en virksomhed sigter revalideringen mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller i en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Ved ansættelse med løntilskud udbetaler arbejdsgiveren lønnen til den ansatte og modtager et tilskud til lønnen fra jobcenteret. Der er forskellige satser for løntilskud, og satsen fastsættes ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte. Lønnen skal som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på området og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller svare hertil.

Varigheden af en virksomhedsrevalidering afhænger af behovet, og der er således ikke en varighedsbegrænsning på et år, som ved et almindeligt job med løntilskud. Længden af tilskudsperioden afhænger af en vurdering af, om formålet med optræningen eller oplæringen er opnået. Er ansættelsen tidsbegrænset, skal perioden være på minimum 12 måneder.

Revalidering kan ligeledes etableres på en virksomhed som en virksomhedspraktik. Her fastsættes varigheden efter behov og revalidenden bevarer den ydelse revalidenden hidtil har modtaget.

Ved etablering af revalidering med løntilskud/som virksomhedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere skal forskellige krav være opfyldt – dette for bl.a. at undgå konkurrenceforvridning – se lov om aktiv beskæftigelsespolitik.

Ydelsen
Ydelsen afhænger af revalidenden og revalideringens indhold. Der er følgende muligheder:

  • revalideringsydelse/starthjælp, dog eventuelt med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v. 
  • mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn - lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen
  • mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, jf. ovenstående

Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forskellige faktorer har betydning, herunder alder, forsørgerpligt, arbejdsevne mm. 

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis jobplanen følges.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og indhold og i forbindelse med fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Revalidender har mulighed for at få støtte til betaling af de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysik eller psykisk funktionsevne. Det kan fx være udgifter til dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning til enlige mødre uden for dagsinstitutioners åbningstid, udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering - se lov om aktiv beskæftigelsesindsats §76. Dette gælder også revalidender, der modtager hjælp efter anden lovgivning, fx SU eller førtidspension.

Revalidender kan ligeledes søge om støtte efter reglerne om specialpædagogisk støtte. Dette sker ved henvendelse til SU-styrelsen.

Det er også muligt at få tilskud til transportudgifter – se lov om aktiv beskæftigelsesindsats §82.

Bevilling af revalidering
En revalidering bevilliges af kommunen i jobcentret.

Jobcentret tilrettelægger og gennemfører et individuelt og fleksibelt kontaktforløb med individuel kontakt mindst hver tredje måned.

Vær opmærksom på, at mentorordningen, hjælpemidler/arbejdsredskaber og personlig assistance kan bruges i forbindelse med revalidering og forrevalidering.

Mulighed for klage

Det er muligt at klage over Jobcentrets afgørelser.  Hvis du ønsker at klage skal du følge den klagevejledning, du modtog i brevet sammen med den afgørelse, du vil klage over. Der kan normalt klages over Jobcentrets afgørelse inden fire uger efter, at afgørelsen er modtaget.
Du kan klage ved at sende et brev, en mail eller ringe til den myndighed, du vil klage over.