Virksomhedspraktik

Der kan være to forskellige formål med en virksomhedspraktik:

• ledige, der har brug for at afklare eller opkvalificere faglige, sociale eller sproglige kompetencer og beskæftigelsesmål for at kunne få et job
• ansatte med helbredsproblemer, som har brug for at prøve andre arbejdsopgaver – enten i den virksomhed, hvor de er ansat, eller i en anden virksomhed – altså som en arbejdsprøvning til afklaring af om vedkommende har behov for nye opgaver, mere optræning, revalidering eller evt. fleksjob

Ordningen kan bruges af personer, der modtager: dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, introduktionsydelse, revalidering samt sygedagpengemodtagere. Særligt udsatte unge under 18 år kan ligeledes komme i virksomhedspraktik. Endvidere kan personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, få tilbud om virksomhedspraktik som et led i afprøvning af rådighed.

Det er jobcentret, der administrerer ordningen.

Virksomhedspraktik skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må maksimalt være normal, fuld arbejdstid pr. uge. For deltidsforsikrede, der modtager dagpenge, kan der også højst være tale om fuld arbejdstid pr. uge for deltidsforsikrede.

Afklaringen eller afprøvningen skal være så realistisk som mulig, og almindeligt arbejde kan udføres – med hensyn til, at der er tale om en praktik, og der kan være brug for at imødekomme eventuelle skånebehov eller andre behov.

Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de regler for lønmodtagere, som er fastsat i lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., som fx lov om sygedagpenge. Personer i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Ydelsen
Som udgangspunkt modtager den ledige og den ansatte den ydelse under virksomhedspraktikken, de hidtidig har fået. Nogle grupper af ledige kan dog modtage andre ydelser eller eventuelt en supplerende ydelse. Det gælder fx et beskæftigelsestillæg, der udbetales til mennesker på starthjælp og mennesker på kontanthjælp, som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse. Personer, der før har modtaget dagpenge, kan i nogle tilfælde modtage aktiveringsydelse under virksomhedspraktikken.

For personer, der modtager dagpenge, revalidering og sygedagpenge kan der ydes befordringsgodtgørelse – se lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 82.

Varighed
Der er fastlagt forskellige tidsrammer for virksomhedspraktikken varighed. Virksomhedspraktikken kan vare:

1. op til fire uger for personer, der modtager dagpenge eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed (dog otte uger for personer omfattet af § 91b – personer mellem 25-30 år uden hjemmeboende børn og uden uddannelse, der berettiger til optagelse i A-kasse)
2. op til 13 uger for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud
3. op til 13 uger for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp og som har problemer udover ledighed, revalidender og personer, der modtager sygedagpenge, ledighedsydelse eller særlig ydelse

For personer, der er omfattet af nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Ved tilbud af over 13 ugers varighed skal kommunen i forbindelse med kontaktforløbet tage stilling til, om betingelserne for tilbuddet fortsat er opfyldt, eller om der er behov for et andet tilbud for at sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse. Etableringen skal endvidere have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

For revalidender og særlig udsatte unge under 18 år, som har fået en jobplan, fastsættes varigheden ud fra en konkret individuel vurdering behovet for optræning.

Det betyder for arbejdsgiveren

• arbejdsgiveren har som udgangspunkt ingen udgifter ved ansættelse af en ledig i virksomhedspraktik
• arbejdsgiverens udgifter til en person med helbredsproblemer, der deltager i virksomhedspraktik som en arbejdsprøvning, afhænger af, om arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller ej. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn modtager arbejdsgiveren refusion under virksomhedspratikken. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, har arbejdsgiveren ingen udgifter
  

Det betyder for personen

• den ledige får mulighed for at være i praktik på en rigtig arbejdsplads og får erfaring hermed
• den ansatte med helbredsproblemer får mulighed for at afprøve nye arbejdsområder og arbejdsopgaver på en virksomhed
  

Bevilling af virksomhedspraktik
En aftale om virksomhedspraktik skal godkendes af Jobcenteret. Jobcentret oplyser arbejdsgiver og personen om formålet med virksomhedspraktikken. Desuden aftaler Jobcenter, personen og virksomhed, hvad indholdet skal være, hvor længe praktikken skal vare og timeantal pr. uge.

Vær opmærksom på, at deltagelse i virksomhedspraktik kan kombineres med hjælpemidler/arbejdsredskaber, personlig assistance og mentorordning.

Ved etablering af virksomhedspraktik på private og offentlige virksomheder skal forskellige krav være opfyldt – dette for bl.a. at undgå konkurrenceforvridning – se lov om aktiv beskæftigelsespolitik.

Mulighed for klage

Det er muligt at klage over Jobcentrets afgørelser.  Hvis du ønsker at klage skal du følge den klagevejledning, du modtog i brevet sammen med den afgørelse, du vil klage over. Der kan normalt klages over Jobcentrets afgørelse inden fire uger efter, at afgørelsen er modtaget.
Du kan klage ved at sende et brev, en mail eller ringe til den myndighed, du vil klage over.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler fra den 1. august 2009 klager over afgørelser på hele det beskæftigelsesmæssige område.
 
 Der er ingen særlige krav til selve udformningen, længde mv. af en klage. Der stilles heller ingen krav om, at en klage skal begrundes. En klage må dog meget gerne indeholde:
• Dit navn,
• Adresse, tlf. nr. og mailadresse 
• Dit CPR nr. 
• Navnet på den myndighed, du vil klage over
• Gerne sagsnummeret på den sag, der nu er afgjort, og som du vil klage over

Link til lovgivning

LBK nr. 938 af 25. september 2009 om en aktiv beskæftigelsesindsats  

BEK nr. 743 af 3. juli 2009 om en aktiv beskæftigelsesindsats

LBK nr. 946 af 1. oktober 2009 lov om aktiv socialpolitik

Skr. nr. 9709 af 20. dec. 2004 om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år