Erhvervet hjerneskade og arbejdsliv – når hverdagen begynder

En borger har fået en hjerneskade – akutbehandlingen og genoptræningen på hospitalet er slut. Hvad er det vigtigt at tænke på, når borgeren med erhvervet hjerneskade skal i gang med arbejdslivet igen? Læs her en sammenfatning af fem projekters erfaringer med at tilrettelægge tilbud til personer, når hverdagen begynder.

Der kommer cirka 15.000 nye tilfælde af hjerneskade hvert år. Omkring 60.000 mennesker lever i Danmark med en erhvervet hjerneskade. De hyppigste årsager til hjerneskade er en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) eller som følge af slag ved fx trafikulykker. Hjerneskade kan også opstå efter betændelsestilstande i hjernen, svulster eller iltmangel.

En ny tilværelse som hjerneskadet
Mennesker, der får en hjerneskade, skal til at skabe sig en helt ny tilværelse som handicappet. Der er mange praktiske udfordringer samtidig med, at de skal erkende, at de skal til at leve et nyt liv. Det betyder for de fleste en svær personlig krise – og en almindelig reaktion er depression.

Genopbygning af hverdagen – fem opmærksomhedspunkter for professionelle
Professionelle skal være opmærksomme på de forskellige barrierer den senhjerneskadede oplever, når hverdagen skal genopbygges på ny. Der er tale om følgende barrierer: 

1. Hjerneskadens følgevirkninger – især de mentale følgevirkninger i form af kognitive vanskeligheder: vanskeligheder med initiativ, overblik, struktur, hukommelse
2. Identitet – personen er ikke længere som personen var før
3. Relationen til venner, familie og det omgivende samfund vil være påvirket – vanskeligheder med at fungere socialt kan være forårsaget af hjerneskaden
4. Hjælpesystemets struktur – den hjerneskadede kan muligvis ikke selv søge hjælp. Personen er ofte afhængig af, at pårørende eller andre påtager sig rollen som initiativtager, planlægger, koordinator. Personerne skal vide, hvor de kan gå hen for at få hjælp til at oplyse og afklare de muligheder, personerne ikke selv magter at finde.
5. Materielle eller praktiske forhold – det kan være begrænsning i hverdagslivet pga. dårlig økonomi, transportvanskeligheder, manglende hjælp i hjemmet o.l.

Individuelle barrierer
Barriererne er forskellige fra person til person – så det vigtigste er at analysere og identificere, hvilke barrierer den enkelte har. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en dynamisk proces – personen kan selv genopbygge nogle evner via genoptræning, personens indstilling kan ændre sig i takt med erkendelsen af hjerneskaden og konsekvenserne, relationerne til familie og venner kan ændres, og samfundets tilbud er under forandring

De professionelles opgave
Det betyder, at de professionelle skal:

• være tovholdere og initiativtagere – mange senhjerneskadede beder ikke selv om den hjælp, de har brug for
• tage udgangspunkt i personens opfattelse af livskvalitet – fx personens behov for samvær, tilhørsforhold og identitet og hvilke jobs personen finder interessante
• lægge vægt på proces frem for resultater – dette åbner for brugernes muligheder for forandring og læring gennem de aktiviteter, der planlægges

På vej mod job
Afklaringen af en persons kompetencer, ønsker og behov i forhold til start i job er en længerevarende proces. Følgende elementer er vigtige:

• Genskabelse af arbejdsidentitet. Det kan gøres ved at personen på baggrund af ønsker og interesser får mulighed for at lave noget arbejde, der har værdi for andre – og får det udstyr der er nødvendigt.
• Jobkonsulenten skal hurtigt tilknyttes forløbet.
• Tværfagligt samarbejde. Jobkonsulenten skal have kontakt med øvrige aktører som fx ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, undervisere, neuropsykologer samt pårørende, faglige organisationer, relevante kommunale medarbejdere.
• Information til arbejdsgiver. Arbejdsgivere har ofte svært ved at forholde sig til usynlige skader og de kan komme til at føle sig vildledt, når de opdager, hvor store problemer kognitive skader kan give på arbejdspladsen.
• Det kan være svært at starte igen på den gamle arbejdsplads. Personen vil ofte ikke kunne varetage samme stilling som før. Arbejdsgiveren kan føle sig forpligtet til at ansætte personen. Det kan også være en ulempe, hvis arbejdsgiveren ikke stiller reelle krav til personens arbejdsindsats.

***************************************************

Fakta

Projektnavn: Arbejde og fritid efter en erhvervet hjerneskade – et opsamling af erfaringer fra flere projekter

Projektperiode: 1999 - 2004

Rapport udgivet: 2004

Målgruppe: Personer med erhvervet hjerneskade/senhjerneskadede

Sted: Projekterne er udført i Fyns Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Ringkøbing Amt og Viborg Amt

Evalueret af: Videnscenter for Hjerneskade Videnscenter for Hjerneskade

Støttet af: Satspuljen

Rapporten "Arbejde og fritid" er en ud af seks i serien "Sammenhæng i indsatsen" om mennesker med erhvervet hjerneskade. Du kan finde de fem andre rapporter på Videnscenter for hjernskades hjemmeside. Klik her