Fra underkendt til anerkendt – på arbejdsmarkedet

Mål

Det overordnede formål er at udvikle en metode, der kan udbredes på landsplan efter projektets afslutning.

Samarbejde med jobcentre

Projektet er udviklet af Specialfunktionen Job & Handicap i samarbejde med 8 jobcentre i

hele landet. Jobcentrene er: Jammerbugt, Vejen, Sønderborg, Varde, Albertslund, Høje-Taastrup, København (Skelbækgade) og Mariagerfjord.

Resultat

Resultatet er, at der ved årsskiftet 2009/2010 er kommet 2 kandidater i arbejdspraktik.

Heraf den ene dog kun i få timer om ugen. 12 kandidater af de 14 fuldførte forløb er ikke i

arbejde. Af disse 12 har 3 været i et arbejds- og praktikforløb i efteråret 2009, som alle blev

afbrudt af forskellige årsager.

I rapporten konkluderes at dette resultat svarer ikke til projektets oprindelige målsætning

Nærhed til arbejdsmarkedet

Evalueringen konkluderer alligevel, at projekt FUA på trods af beskæftigelsestallene har

bidraget til at få flere af de 14 kandidater nærmere arbejdsmarkedet.

Begrebet ”nærhed til arbejdsmarkedet” forstås som et resultat af 3 forhold, nemlig:

- Selvtillid

- Arbejdsmotivation

-  Afklaring i forhold til jobønsker og muligheder

Det er en stor målsætning for flere i målgruppen at komme nærmere arbejdsmarkedet som

et resultat af 10 samtaler over 10 uger og en ekstra opmærksomhed fra jobcentrenes side.

Af de 14 forløb vurderes 6 kandidater at have flyttet sig nærmere arbejdsmarkedet.

Vejen til arbejde kan være lang, når den enkelte borgers forhistorien rummer lang tids arbejdsløshed eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet. I evalueringen arbejdes med  begrebet: ”nærhed til arbejdsmarkedet”.

Selvom afklaringsforløbet ikke umiddelbart resulterer i et arbejde eller en arbejdspraktik,

kan det alligevel være et vigtigt skridt på vejen. Det afgørende er, at kandidaten flytter sig.

Her er 3 områder vigtige: selvtillid, arbejdsmotivation og afklaring af jobønsker og muligheder.

Af de 14 fuldførte forløb er 6 kandidater kommet nærmere arbejdsmarkedet. En anden

gruppe på 5 har ikke flyttet sig væsentligt og en lille gruppe er kommet længere væk. Bl.a. af

sygdomsmæssige årsager og andre omstændigheder, som ikke kan tilskrives

afklaringsforløbet. Resultatet viser en afklaringsmetode, der kan åbne en fastlåst situation for en del af målgruppen.

Jobcentrenes indsats

Virkningen afhænger i høj grad også af andre omstændigheder. Herunder jobcentrenes

indsats og succes med at finde en egnet arbejdsplads.

Flere af de interviewede virksomhedskonsulenter til rapporten påpeger, at korte 13 ugers forløb ikke hjælper i forhold til den svageste gruppe.

En sagsbehandler fra et af de deltagende jobcentre fortæller, at skal de svageste med, er

det vigtigt, at der tilbydes forskellige former for støtte. Det kan handle om de kandidater, der

har hængt fast i systemet, og som har en angst og personlighedsforstyrrelse.

Jobcentrenes opfølgningsindsats er meget forskellig i de 14 fuldførte forløb. Det afspejler

sandsynligvis både forskelle i sagstyperne, forskelle i jobcentrenes praksis og mere generelt

de betingelser centrene arbejder under.

Opfølgningsindsatsen i de 14 forløb kan beskrives således:

• Nogle jobcentre følger op med det samme og gør en aktiv indsats. Det drejer sig om 7 forløb

• I 3 forløb følges ikke op med det samme, til stor frustration for kandidaten. Eller kandidaten får ikke besked om, hvad jobcenteret foretager sig

• I 2 forløb er opfølgning vanskelig på grund af kandidatens sygdomsforløb

• I 1 forløb langtidssygemeldes kandidaten og sagen udvikler sig til en

revalideringssag

- 1 forløb nedprioriteres opfølgningen fordi kandidaten er førtidspensionist. Der

følges slet ikke op

Forslag til jobcentrenes overvejelse

Forholdene fra det ene jobcenter til det andet er meget forskellige. Det enkelte jobcenter

Opfordres i rapporten  til at overveje om følgende er vigtige udfordringer:

1. Sætter tidspres og krav til rettidighed for store barrierer for den særlige indsats?

Forløbene giver et indtryk af, at hverdagen på jobcentrene er præget af travlhed, stor

sagsmængde og krav om konstant prioritering af, hvad der kan bruges tid på.

I en tid med krise og arbejdsløshed er der ekstra pres på jobcentrene. Samtidig med at

mulighederne for at finde arbejdspladser og stillinger til borgere med særlige behov er

dårligere end for få år siden, hvor der var stor efterspørgsel efter stort set alle typer

arbejdskraft.

Hvad kan jobcenteret gøre for at holde fast i den særlige indsats overfor de svageste

grupper? Er der rum for individuelt planlagte og koordinerede forløb?

2. Skal gruppen af førtidspensionister nederst i sagsbunken?

Jobcentrene har ikke en særlig forpligtigelse til at finde job til førtidspensionister.

Gælder det generelt for jobcentrene, at denne opgave nedprioriteres? Og er det i givet

fald udtryk for en administrativ praksis eller en bevidst politisk stillingtagen?

3. Hvornår er tæt opfølgning og information vigtig?

Flere kandidater oplever, at de ikke hører noget fra deres jobcenter. De er i tvivl om,

hvorvidt der sker noget i deres sag. Der er ikke nogen tvivl om, at mangelfuld opfølgning og utilstrækkelig information virker demotiverende på kandidaterne.

Der er samtidig stor forskel på, hvilket opfølgningsbehov og informationsbehov de

enkelte kandidater har. I andre tilfælde er kandidaten i høj grad selvhjulpen og behovet

for en aktiv indsats fra jobcenterets side er minimal.

Hvilken politik har jobcenteret for opfølgning og information?

4. Fokus på den koordinerede støtte.

Tinas forløb (se nedenfor) viser, at hun støttes af jobcenteret og kommunen på flere

områder samtidig. Der tages fat om helheden. Det er med til at skabe ro om

afklaringsforløbet og opfølgningen. Det er et godt eksempel på planlagt koordinering på

tværs i kommunen.

Har jobcenteret fokus på den tværgående og koordinerede indsats?

5. Aftal koordinering med Anden Aktør på et tidligt tidspunkt.

Når afklaringsforløbet nærmer sig konkrete ønsker om jobs eller uddannelse, er det en

god ide, at jobcenteret inddrages i et møde. Før afklaringsforløbet er nået til ende.

Fakta

Titel: Fra underkendt til anerkendt – på arbejdsmarkedet. Ekstern evaluering v/LR Consult. Rapporten, Pixi, Billagsrapporten.
Udgivet: : Specialfunktionen Job & Handicap

Målgruppe: for 20 kandidater med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
Effekt: Resultatet er, at der ved årsskiftet 2009/2010 er kommet 2 kandidater i arbejdspraktik.

Heraf den ene dog kun i få timer om ugen. 12 kandidater af de 14 fuldførte forløb er ikke i

arbejde. Af disse 12 har 3 været i et arbejds- og praktikforløb i efteråret 2009, som alle blevafbrudt af forskellige årsager