Bedre fastholdelse i formidlede fleksjob

I projektet, der er gennemført af CABI, er 45 sammenlignelige fleksjobforløb fra to jobcentre, Aabenraa og Holstebro, gennemgået. Heraf 22 ophørte ansættelser, der varede mindre end et år, og dermed 23 holdbare ansættelser, der varede mere end et år. Der er væsentlige forskelle – og fællestræk – på forskellige områder mellem de to grupper af forløb.

De ansatte/tidligere ansatte i fleksjob

• 'Flekserfaring' (dvs. erfaring med ansættelse i fleksjob) ser ikke ud til at have en afgørende indflydelse på jobbets holdbarhed.
• Der kan være en problematik med hensyn til langtidsledighed knyttet til enkelte forløb – særligt de ophørte forløb. Mange af de fleksjobforløb, der indgår i analysen, vedrører netop personer, der havde været ledige fleksjobbere i mere end et år.
• Personer med især HK-baggrund er markant overrepræsenteret blandt de ophørte forløb, og det udgør en klar forskel i forhold til sammensætningen af kontrolgruppen.

Virksomheder

• Virksomhedens – og fleksjobberens nærmeste leders – erfaring ser ud til at have positiv indvirkning på ansættelsesforløbets holdbarhed.
• Små virksomheder er overrepræsenterede blandt de ophørte forløb, mens store virksomheder er overrepræsenterede blandt de igangværende forløb.
• Branchemæssigt er virksomheder inden for handel, hotel og restauration overrepræsenterede blandt de ophørte forløb. Der er ofte tale om mindre forretninger, hvor arbejdspresset er ulige fordelt over tid/sæsoner/ugedage, og hvor hensyn til kunden og til travle kolleger nemt kan kollidere med overholdelsen af aftalte skånehensyn.
• Flere virksomheder betragter fleksjobordningen som en blandt flere rekrutteringsmodeller. I nogle tilfælde er det også nødvendigt at vurdere et fleksjobforløbs 'odds' set i forhold til 'konkurrerende' ansættelsesformer fx lærlinge eller tilkaldevikarer.

Ansættelsesforløb

• Det er ofte fleksjobberne selv, der opsøger virksomhederne og etablerer den første kontakt. Jobcentrene og andre aktører står kun for matchningen af ca. halvdelen af de ophørte forløb og kun hver tredje igangværende forløb.
• De forløb, hvor både virksomheden og fleksjobberen er 'erfarne', holder i længden,
• mens 2/3 af de forløb, hvor begge parter er 'begyndere', findes blandt de ophørte forløb.
• Jobkonsulenterne hæfter sig ved de ledige fleksjobberes arbejdserfaring og deres motivation for at bevare en arbejdsidentitet. De vurderer det som afgørende, at fleksjobberne er indstillet på at være ærlige om deres begrænsninger. Fleksjobvisiterede er også nødt til at 'hjælpe til' og selv være aktivt søgende.
• De tilfælde, hvor personen går fra ledighed uden praktik direkte over i fleksjob, samt forløb, der indledes med en meget kort praktik, ser ikke ud til at være holdbare.
• Med tiden kan der nemt opstå et skred i forhold til de oprindeligt aftalte vilkår og skånehensyn.
• Oplæring i et fleksjobforløb kan ikke reduceres til den afklaring, der finder sted i en indledende virksomhedspraktik.

Ophørsårsag

• Ca. hver fjerde forløb ophører til den planlagte tid, da der er tale om vikariater. Flere påpeger dog, at jobcentrets standard opfølgningsintervaller ikke egner sig til en effektiv udnyttelse af de tidsbegrænsede job som et springbræt til et nyt fleksjob. De ledige vender tilbage i ledighedskøen.
• Ca. hver fjerde forløb ender med en opsigelse i forbindelse med en sygemelding. Enkelte sygemeldinger skyldes forværring i de helbredsmæssige forhold, men lige så mange ser ud til at skyldes betændte samarbejdsrelationer mellem ledelse og fleksjobber. Og jobkonsulenten kontaktes først, når opsigelsen er blevet til virkelighed.
• Knap halvdelen af ophørsforløbene kan sættes i relation til opståede ændringer på virksomhedens side fx behovet for arbejdskraft, fleksibilitet, økonomi mv. Flere virksomheder finder tillige, at der bag opsigelsen også har ligget en utilfredshed med de begrænsninger, som skånehensyn fører med sig – i forhold til den ansatte og også fleksjobordningen som sådan.
• Betingelser for indgåelse af fleksjobaftalen bør fremstå tydelige for samtlige partere.

Følgende elementer ser ud til at have afgørende betydning for, om et fleksjobforløb kan reddes eller ej:

• Parternes indstilling – at være åbne og ærlige om problemet, løsningsorienterede og villige til at give alternative løsninger en reel chance
• Parterne skal kunne tale sig ud af en vanskelig situation – det kræver kommunikative færdigheder
• Reelle muligheder for et alternativ skal være til stede – hvilket ofte er nemmere på større virksomheder

Hvad er vigtigst for hvem?
Virksomheder, der ikke har kunnet fastholde deres fleksjobsansatte, ser ud til at være mere kritiske over for bl.a. den ansattes stabilitet og arbejdstider. Noget tyder på, at især følgende elementer kan udfordre fleksjobbets levedygtighed:

• naturen af de arbejdsopgaver, som fleksjobpersonen varetager
• oplevelsen af samarbejdet med både ledelsen og kollegerne
• skånehensyn, især arbejdstempoet

Bedre fastholdelse – hvordan?
Ifølge de interviewede i undersøgelsen er der tre hovedindsatsområder, hvor jobcentret kan hente inspiration til den videre indsats:

Skab et mere 'oplyst' fleksjobmarked gennem adgang til viden og erfaringer. Det forudsætter fx, at jobcentret enten udarbejder eller videreformidler informationsmateriale – både til fleksjobsøgere og virksomheder, og at det overvejes, hvordan erfaringsudveksling mellem nybegyndere og erfarne kan understøttes.

Forebyg dårlige match. Det handler her om at sætte sig ind i reglerne, om at lade være med at presse (andre eller sig selv) alt for meget, om at turde være ærlig om sine begrænsninger, om at sørge for at give parterne et forsvarligt beslutningsgrundlag i form af fx længere virksomhedspraktik, om at forsøge at forstå den anden parts præmisser, og om at lære at genkende potentielle faresignaler (uhensigtsmæssig adfærd/kommunikation, uerfarne virksomheder/ledere, højt arbejdstempo, stramme deadlines, unge vækstvirksomheder, små handelsvirksomheder m.v.)

Overhold den indgåede aftale. Følgende elementer ser ud til at kunne have en præventiv effekt: Information om den indgåede fleksjobaftale i organisationen, intern opfølgning og evt. interventioner, hvis aftalen ikke overholdes, hjælp til den nyansatte til at turde tale åbent om evt. problemer, samt evt. ekstern opfølgning i de første måneder.

Hvad så nu?
Undersøgelsens samlede resultater peger på forskellige muligheder for at forbedre holdbarheden i formidlede fleksjob.

Bedre brug af eksisterende redskaber: virksomhedspraktik og mentorordning
Flere af de ophørte forløb vidner om en formidlingspraksis, hvor eksisterende redskaber kunne have været anvendt enten hyppigere eller mere hensigtsmæssigt. Anvendelsen af virksomhedspraktik kunne være relevant i langt de fleste tilfælde af to grunde: Det konkrete match mellem jobbet (opgaver), fleksjobberen og virksomheden udgør for det første næsten altid en premiere. Og for det andet er fleksjobberen og/eller virksomheden ofte 'nybegyndere' på fleksjobområdet. Mentorordningen kan målrettes konkrete borgergrupper med særlige vanskeligheder. Men ordningen kunne også kobles mere målrettet til fleksjobaftaler med særlig risiko for, at der opstår skred i overholdelsen af skånehensyn.

Skærpet godkendelsespraksis
Jobkonsulenterne giver udtryk for, at det kan være utroligt svært at spå om, hvorvidt et forløb vil holde eller ej. Undersøgelsens resultater tyder på, at der er konkrete risikofaktorer, og at praksis vedrørende godkendelsen af fleksjobaftaler af og til hviler på et skrøbeligt grundlag fx når en indledende virksomhedspraktik 'spares' væk. Skal holdbarheden i fleksjob sættes på jobcentrenes dagorden, må praksis for godkendelsen af nye fleksjobaftaler skærpes, så flest mulige risikofyldte match kan genkendes i god tid.

Hjælp til selvhjælp
Endelig har undersøgelsen været med til at belyse, at alt ikke er lige nemt. Begge parter skal være indstillet på at lære – der skal være mulighed for at blive klædt på og for at trække på en form for backup. Jobcentermedarbejderne har foreslået udvikling eller omlægning af en række kursustilbud og serviceydelser.

Kursusaktiviteter: Nyvisiterede til fleksjob kunne tilbydes forskellige kurser, der kunne handle om at lære dem at acceptere/erkende deres 'nye' situation og forholde sig aktivt til, hvad den skaber af nye muligheder og udfordringer. Der kunne fx være fokus på at lære at sige fra/passe på sig selv, opsøge hjælp eller turde tage besværlige emner op med ledere. Det kunne også handle om at få lejlighed til at drøfte praktiske aspekter i et liv på fleksjob (ferieregler, sygdom, medlemskab af faglig organisation, osv.).

Coaching: Der kunne overvejes individuelle coachingforløb forud for jobsøgningsindsatsen. Tilbuddet kunne evt. udvikles i samarbejde med faglige organisationer.

Organisering af opfølgningsberedskabet: Bedre fastholdelse i formidlede fleksjob
forudsætter, at jobcentrene reelt giver sig mulighed for at yde den differentierede opfølg-ning, det enkelte forløb kræver. Det stiller forskellige krav til organiseringen af indsatsen i form af kontinuitet og intern samarbejde, tilgængelighed og kompetencer i fx mæg-ling/konfliktløsning.

Målrettet informationsmateriale: Flere ophørte forløb skyldes begynderfejl og uvidenhed om ordningen. Der er brug for at tænke i nye baner: mere målrettet i forhold til forskellige målgrupper, og mere som en form for praktisk hjælp i forhold til de udfordringer, som modtagerne står over for.

Læs mange flere detaljer om undersøgelsen.

*********************************************************
Fakta

Projektnavn: Bedre fastholdelse i formidlede fleksjob

Projektperiode: 2007 - 2008

Rapport udgivet: April 2008, CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats

Målgruppe: 45 fleksjobforløb. Samtlige ansættelsesforhold er påbegyndt i perioden november 2005 til februar 2007. På grund af det begrænsede datagrundlag er det CABI’s umiddelbare vurdering, at flere af de i undersøgelsen afdækkede problemstillinger med fordel kunne gøres til genstand for en større landsdækkende analyse

Samarbejde mellem: Jobcentrene i Aabenraa og Holstebro

Effekt: Rapporten formidler, hvilke faktorer der skal til i arbejdet med at skabe holdbare fleksjob

Støttet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen

*********************************************************