Teori og Metodecentret Milnersvej 40 3400 Hillerød Tlf. 48 20 14 00 Fax 48 20 14 99 BAN VEJEN Afsluttende rapport Juli 2007 Birgit Elvang © 2007 Teori og Metodecentret Indholdsfortegnelse 1. HVAD ER PROJEKT BAN VEJEN?..........................................................................................3 1.1 PROJEKTETS BAGGRUND OG SIGTE.............................................................................................3 1.2 GENNEMFØRELSEN AF PROJEKTET.............................................................................................4 2. EVALUERINGEN........................................................................................................................5 2.1 PROGRAMTEORI..........................................................................................................................6 2.2 DATA.............................................................................................................................................9 2.3 DELRAPPORTER.........................................................................................................................10 2.4 FØLGEGRUPPE TIL EVALUERINGEN..........................................................................................10 3. ANTAGELSER OM BARRIERER FOR MÅLGRUPPEN....................................................11 3.1 ALMENE BARRIERER..................................................................................................................11 3.2 HANDICAPRELATEREDE BARRIERER........................................................................................11 3.2.1 OMGIVELSERNES REAKTION PÅ HANDICAPPET – ’STØJ’ I RELATIONEN....................................12 3.2.2 BARRIERER RELATERET TIL ARBEJDSMARKEDET.....................................................................13 3.2.3 BARRIERER RELATERET TIL ERFARINGER FRA SAMSPILLET I HVERDAGEN..............................14 3.3 POSITIVE ERFARINGER OG KOMPETENCER..............................................................................16 4. SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA DE TRE FORLØB......................................17 4.1 REKRUTTERING AF DELTAGERE TIL PROJEKTET.....................................................................17 4.1.1 STRATEGI FOR AT UDBREDE KENDSKABET TIL PROJEKTET......................................................17 4.1.2 MULIGE ÅRSAGER TIL DEN MANGLENDE TILSLUTNING............................................................18 4.1.3 REKRUTTERINGSKANALER FOR DELTAGERNE..........................................................................19 4.2 DELTAGERNE.............................................................................................................................20 4.2.1 BESKRIVELSE AF DELTAGERNE.................................................................................................20 4.2.2 DELTAGERNE SET I LYSET AF ANTAGELSERNE OM BARRIERER................................................21 4.2.3 DELKONKLUSION VEDRØRENDE DELTAGERNE.........................................................................22 4.3 VARIATIONER I TILRETTELÆGGELSEN AF DE TRE FORLØB....................................................23 4.4 DELTAGERNES UDBYTTE............................................................................................................25 4.4.1 KURSUSFORLØBENE.................................................................................................................25 4.4.2 PRAKTIKFORLØBENE................................................................................................................28 4.4.3 ALT I ALT.................................................................................................................................28 4.5 UNDERVISNINGSFORMEN OG KURSUSTILRETTELÆGGELSEN.................................................29 4.6 HOLDSTØRRELSE, ANTAL KURSUSLEDERE SAMT PRAKTIKKENS LÆNGDE............................30 5. SAMMENFATNING OG KONKLUSION...............................................................................33 5.1 SAMMENFATNING AF PROJEKTETS FORLØB OG RESULTATER................................................33 5.2 KONKLUSION.............................................................................................................................34 5.2.1 HAR PROJEKTET NÅET SINE MÅL?.............................................................................................34 5.2.2 ER DER BEHOV FOR ET SÆRLIGT PROJEKT FOR UNGE MED HANDICAP?....................................35 5.2.3 VIL DER FORTSAT VÆRE BRUG FOR ET PROJEKT SOM BAN VEJEN?..........................................36 LITTERATUR...................................................................................................................................37 BILAG: EKSEMPEL PÅ KURSUSPROGRAM.............................................................................38 1. Hvad er projekt BAN VEJEN? 1.1 Projektets baggrund og sigte Projekt BAN VEJEN tager udgangspunkt i, at det i forbindelse med projektet ”Ung (med handicap) i job”1 kunne konstateres, at arbejdspladserne kun sjældent modtager ansøgninger fra unge med handicap. I ansøgningen til BAN VEJEN beskrives baggrunden herfor således: ”Gennem evaluering af projektet ”Ung (med handicap) i job”, samtaler med unge med handicap uden job, samt gennemgang af litteratur på området, har tegnet et billede af, at manglende jobsøgning hos unge med handicap i væ- sentlig grad kan tilskrives deres indre personlige barrierer. Mange unge med handicap har gennem hele livet oplevet større eller mindre nederlag, og ubevidst ønsker de ikke at tilføje endnu et nederlag ved at påbe- gynde en jobsøgningsproces. Samtidig har mange unge med handicap gennem det meste af livet lært at fo- kusere på, hvad de ikke kan, for derved at opnå dispensationer, hjælpemidler m.v. og er i langt mindre grad vant til at fokusere og søge på basis af deres kvalifikationer. For mange unge med handicap har studie tid med begrænset overskud grun- det handicappet ført til fokusering alene på studier, hvormed der ofte er opnå- et ret begrænset erhvervserfaring og netværk der kan fremme ansættelse. Resultatet af ovenstående problemstilling er, at disse unge med handicap reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.” Her ud fra opstod idéen til projekt ”BAN VEJEN for dit fremtidige job”. Projektet skulle be- stå af tre forløb, som omfattede kursusaktivitet og praktik. Hvert af forløbene skulle være af 6 måneders varighed for 12 unge (i alderen 16 til 36) med handicap, der er uden beskæftigelse, men fagligt kvalificerede til det ordinære arbejdsmarked. Sigtet var at motivere de unge til at gennemføre jobsøgningsprocessen og derved undgå et liv på passiv forsørgelse og manglende jobmæssige udfordringer. Det videre sigte med projektet var, at der på grundlag af erfaringer fra de tre forløb skulle udarbejdes et materiale, der beskriver metoden, således at lignende kursusforløb kan afholdes af andre, fx handicaporganisationer, jobcentre, andre aktører i jobformidlingssystemet o.l. På denne baggrund søgte DSI-Ungdom Arbejdsmarkedsstyrelsen om midler til at gennemføre projektet som skitseret ovenfor. Arbejdsmarkedsstyrelsen bevilgede midlerne, og projektet kunne starte foråret 2005, hvor der i marts blev ansat en kursusleder til at konkretisere projek- tet og gennemføre de tre forløb samt udarbejde et materiale, der beskriver metoden. 1 Projektet blev gennemført af DSI-Ungdom med støtte fra Den Europæiske Socialfond. I projektet besøgte ’job- informatører’ (unge med handicap) offentlige og private virksomheder med henblik på en dialog om at have en ung med handicap ansat i virksomheden. 1.2 Gennemførelsen af projektet Der har som planlagt været gennemført tre hold. Det første i perioden primo august 2005 til ultimo januar 2006, det andet i perioden primo januar til ultimo juni 2006, og det tredje i peri- oden medio august 2006 til ultimo marts 2007. Forløbene har bestået af et kursusforløb over tre måneder – bestående af fire eller fem modu- ler som internatkurser samt enkelte mødedage – og et praktikophold af tre måneders varighed. Indholdet i kursusforløbet og undervisningsmetoderne vil ikke blive nærmere omtalt her, idet der henvises til den manual, der er udarbejdet på grundlag af projekterfaringerne.2 En oversigt i punktform fra manualen er omtalt nedenfor i afsnit 2.1. I et bilag er endvidere vist et eksem- pel på kursusprogram. Det var oprindelig forudsat, at der skulle være 12 deltagere på hvert hold, men det har vist sig overraskende vanskeligt at få deltagere til projektet, og i alt har der været 10 deltagere fordelt på de tre hold. I afsnit 4.2 redegøres nærmere for, hvem der har deltaget, rekrutteringsproble- mer mv. De to første af kursusforløbene har været afholdt som internatkurser rundt om i landet. På grund af det lave deltagerantal på hold 3 (to deltagere) har dette været afholdt fortrinsvis som eksternatkurser i København, hvor den ene af deltagerne har overnattet hos en kæreste og den anden på hotel. Sekretariatschef cand.scient.pol. Steffen Møller Fjordside, DSI-Ungdom har haft det overord- nede projektansvar, og cand.mag. Thomas Grønborg har været kursusleder. Manualen til Ban Vejen, som sammenfatter konceptet og værktøjer fra projektforløbet, er udarbejdet af Thomas Grønborg med bistand af cand.comm. Eva Seyffert. Til projektet er oprettet en hjemmeside www.banvejen.dk. Projektet er evalueret af mag.scient.soc. Birgit Elvang, Teori og Metodecentret ved CVU Kø- benhavn & Nordsjælland.3 2 Manualen kan findes på projektets hjemmeside: www. banvejen.dk. 3 Ved projektets start var Teori og Metodecentret en del af Frederiksborg Amt, men centret er 1. januar 2007 i forbindelse med strukturreformen blevet en del af CVUKøbenhavn & Nordsjælland. 2. Evalueringen DSI-Ungdom har ønsket at få evalueret projekt BAN VEJEN, med henblik dels på en samlet dokumentation af projektet, dels på løbende at kunne justere projektforløbene. De spørgsmål, evalueringen tager sigte på at besvare, er: • Når projektet sine mål? • Er der behov for et særligt projekt af denne art for unge med handicap? Evalueringen bygger på den metode, der på dansk er blevet døbt ”Virkningsevaluering”.4 Virkningsevaluering tager udgangspunkt i en såkaldt ”programteori”, der opstiller antagelser om, hvori det problem, der giver anledning til indsatsen, består, om hvilke mål, der ønskes opnået samt om, hvilken indsats der vurderes at kunne føre til målet. En traditionel effektevaluering handler alene om at vurdere resultaterne af en indsats, mens virkningsevalueringen også sigter mod at belyse, hvordan og under hvilke omstændigheder indsatsen fører til resultaterne. I stedet for det traditionelle effektevalueringsspørgsmål: ”Vir- ker det?”, spørger virkningsevalueringen i stedet: ”Hvad virker for hvem og under hvilke om- stændigheder?” En model over programteori og dertil hørende data er vist i figur 1 nedenfor. I det følgende omtales først elementerne på programteoriniveauet og dernæst elementerne i dataindsamlingen. Figur 1. Model for virkningsevaluering Programteori Data Tekstboks: Problem: Antagelser om problemfeltet Tekstboks: Indsats: De planlagte aktiviteter Tekstboks: Mål: Hvad ønskes opnået med indsatsen? Tekstboks: Virkninger: Hvordan giver indsatsen de ønskede mål? Tekstboks: Resultater: - Tilsigtede - Bivirkninger (positive og negative) Tekstboks: Hvordan har indsatsen bidra-get til resultatet?Tekstboks: Svarer deltagerne til målgruppe-beskrivelsen?Tekstboks: Den konkret gennemførte indsats4 Metoden er udviklet af Ray Pawson & Nick Tilley, som har beskrevet metoden i deres bog: Realistic Evalua- tion, Sage, 1997. Peter Dahler Larsen, der er professor i evaluering, har redegjort for metoden og opstillet prak- tiske anvisninger på dens anvendelse i: Peter Dahler-Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup: Nye Veje i Evalue- ring, Systime, 2003. 2.1 Programteori Første led i programteorien er opstilling af en række antagelser om barrierer, målgruppen kan møde i relation til arbejdsmarkedet. Det første skridt til dette findes i beskrivelsen af bag- grunden for projektet i DSI-Ungdoms ansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er her sat fokus på, at manglende jobsøgning hos unge med handicap i væsentlig grad kan tilskrives deres indre personlige barrierer, der kan bunde i dels, at de gennem hele livet har oplevet stør- re eller mindre nederlag, dels at de gennem det meste af livet har lært at fokusere på, hvad de ikke kan, for derved at opnå dispensationer, hjælpemidler mv. Endvidere nævnes som en fak- tor, at mange unge med handicap på grund af manglende overskud under studietiden kun har opnået ret begrænset erhvervserfaring og netværk, der kan fremme ansættelse. Fra dette udgangspunkt er antagelserne udbygget gennem læsning af studier om handicap samt om handicap og beskæftigelse, og endvidere gennem samtaler med personer med viden om unge med handicap og arbejdsmarkedet. Endvidere har de erfaringer, der er indhøstet gennem selve projektforløbet, bidraget til den foreliggende formulering af antagelser om bar- rierer, som findes i kapitel 3. Som det vil kunne ses af den endelige beskrivelse, har udviklingen i antagelserne betydet, at barriererne er opdelt i almene barrierer for unge, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, og i handicaprelaterede barrierer. Endvidere er der i beskrivelsen af de handicaprelaterede barrie- rer lagt vægt på barrierer, der relaterer sig til samspillet mellem personen med handicap og omgivelserne i form af omgivelsernes reaktion på handicappet, på virksomhedsrelaterede bar- rierer samt manglende viden om kompensationsmuligheder hos både de unge selv og virk- somhederne. Desuden har projektforløbet også sat fokus på at medtænke de positive kompe- tencer, de unge kan have opnået i kraft af deres handicap. Selve indsatsen i form af kursusforløb og praktik er – som den foreligger ud fra erfaringerne fra de tre forløb – beskrevet i den manual, DSI-Ungdom har udgivet om Ban Vejen. I manua- len er projektforløbet i punktform beskrevet således5: ”Kurserne har strakt sig over 6 måneder og indeholdt: • 16 undervisningsdage med en række undervisere, fordelt på 5 moduler på kursusste- der med overnatning (fordi kursister er blevet rekrutteret fra hele landet). • Øvelser, learning by doing-processer og hjemmeopgaver. • 3 måneders praktik på en relevant arbejdsplads. • Løbende individuel coaching og vejledning.” ”Kursusforløbet rummer følgende elementer • Teambuilding (samarbejde og kommunikation i gruppen). • Personlig udvikling og et personligt strækprojekt (kompetenceudvikling). • Afklaring af handicappets betydning for den enkelte kursist. • Kompetenceafklaring. • Afklaring af jobønsker og jobmuligheder. • Generel arbejdsmarkedsforståelse. 5 Afsnit 2.6 og 2.7. • Jobsøgningsteknik. o Jobsøgningsstrategier. o Håndtering af barrierer på arbejdsmarkedet, for eksempel ”støj” omkring handicappet. o Undervisning i muligheder for hjælpemiddel- og kompensationsordninger. o At kunne sælge sig selv som jobsøgende. o Personlig profilering / branding. o Skrivning af jobansøgninger og CV. o Gennemslagskraft ved jobsamtaler. o Præsentationsteknik og kropssprog. o Situationsspil omkring jobsøgning og træning af samarbejde, samspil og kom- munikation på en arbejdsplads. • Rollemodeller på besøg (inspiration udefra). • Repræsentanter for virksomheder og andre på besøg (inspiration udefra). • Netværk (opbygge kursisternes evne til at netværke). • Muligheder som iværksætter. • Praktik- og jobsøgning. • Hjemmeopgaver.” Også antagelserne om virkningerne i form af overvejelserne omkring pædagogikken bag projektforløbets opbygning er beskrevet i den manual, DSI-Ungdom har udgivet om Ban Ve- jen. Her kan således læses følgende6: ”Udgangspunktet for BAN VEJEN-kurset er, at alle mennesker har resurser, som kan frigøres under de rette omstændigheder, således at de selv skaber løsninger (eller er med til det) og udvikler kompetencer, som vil få dem videre i deres jobsøgning og øge chancerne for at de kommer i beskæftigelse. Det er en essentiel del af BAN VEJEN’s filosofi, at kompetenceudvikling og personlig udvik- ling sker bedst via transformerende læring, hvor kursisterne får nye input, oplevelser, udfor- dringer og prøver nye ting, har muligheder for at øve sig og reflektere over de nye handlin- ger. Formålet er at hjælpe kursisterne til at udvikle ny forståelse, nye færdigheder og nye handlemuligheder i forhold til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlet til dette er un- dervisning, learning by doing, herunder øvelser og processer på kurset, personlig coaching og feedback, samt jobsøgningsrelevante opgaver og aktiviteter i ”den virkelige verden”. Derigennem vil kursisterne kunne opleve sig selv, arbejdsmarkedet og deres jobmuligheder på nye måder, og derved vil mange af de eventuelle barrierer i forhold til at komme i job blive direkte adresserede og mere eller mindre forsvinde af sig selv i processen. På et praktisk plan kan denne positive bevægelse realiseres ved at værdsætte og bygge på kursisternes egne re- surser, samt kaste kursisterne ud i forskellige passende udfordringer relateret til temaet for kurset og kursisternes individuelle udfordringer. Kursisterne coaches og undervises på en måde, så de inviteres til at udvide deres mentale horisont, udvikle nye kompetencer og aktivere deres handlekraft. Desuden kan en del af vejen til at hjælpe kursisterne videre være, at de opnår en bevidsthed om hvordan de er kørt fast i 6 Afsnit 2.3. deres jobsøgning og får defineret hvilke personlige tænkemåder og adfærdsmønstre, som ikke er fremmende for deres jobsøgning. Dette skal skabe afsæt for udviklingsstrategier og ny ad- færd. Det er i øvrigt et bevidst valg at kurset skal være åbent for kursister med mange forskellige typer handicaps. Dette ser vi nemlig som en kilde til gensidig inspiration, og som en mulighed for ekstra læring for kursisterne, idet de kan spejle sig i og lære af hinandens forskellighed.” De oprindelige mål for indsatsen er angivet i projektansøgningen til Arbejdsmarkedsstyrel- sen og omfatter for det første, at de unge gennem kursusaktivitet bliver bevidst om deres indre barrierer. For det andet gennem praktikforløb får mulighed for at opnå erhvervserfaring og påbegynde etablering af erhvervsrelateret netværk. Med erfaringerne under projektforløbet har målet for indsatsen udviklet sig. Fra det oprindeli- ge fokus på indre barrierer inddrager målene nu også en lang række andre elementer.7 I manu- alen til kurset er nævnt8: ”Den overordnede mission på BAN VEJEN-kurset er at kursisterne skal få en personlig pa- rathed, et reelt jobsøgningskompetenceberedskab og en retning i deres jobsøgningsproces, som kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Denne empowerment søges opnået ved at give kursisterne mulighed for: • At opdyrke det, der virker for den enkelte og skabe succesoplevelser omkring jobsøg- ningsprocessen. • At komme op i gear og blive mere aktiv i jobsøgningsprocessen. • At få større forståelse for jobmarkedets præmisser og generelle vilkår på arbejdsmar- kedet. • At få mere mod på jobsøgningen og blive ekspert i egen sag i forhold til det at have et handicap og være arbejdssøgende. Dette omfatter: At blive mere bevidst om handi- cappets betydning og omfang, at kunne tackle barrierer i forhold til at komme i be- skæftigelse, at kende til handicaprelaterede hjælpemiddel- og kompensationsordnin- ger. • At udvikle sig personligt og få mere selvtillid og et større selvværd. • At få sat navn på ens personlige, faglige og generelle kompetencer. • At se (nye) jobmæssige muligheder og matche egne kvalifikationer med potentielle ar- bejdsfunktioner på arbejdsmarkedet. • At skabe jobsøgningsstrategier og sætte handling bag egne visioner om at finde fodfæ- ste på arbejdsmarkedet. • At udvikle kompetencer, der øger chancerne for at komme i job, herunder for eksempel at blive bedre til networking, telefoncanvas, skrivning af jobansøgninger og at gå til jobsamtale etc. • At opbygge nye netværk. • At erhverve konkrete arbejdserfaringer og noget til CV’et via en praktik.” 7 I manualens kapitel 3 er begrundelser herfor omtalt. 8 Afsnit 2.2. 2.2 Data Dataindsamlingen har sat fokus på følgende: • svarer deltagerne til den forudsatte målgruppe • i hvilken udstrækning matcher de faktiske deltagere antagelserne om barrierer for målgruppen • hvordan vurderer deltagerne projektets metoder • hvilket udbytte synes deltagerne, de har fået af at deltage i projektet • hvilke eventuelle forslag har deltagerne til forbedringer af projektet • hvordan vurderer praktikværterne deres eget bidrag til projektet Dataindsamlingen er sket løbende, således at deltagerne er blevet interviewet enkeltvist efter gennemførelsen af kursusforløbet og igen efter afslutningen af praktikopholdet (og dermed det samlede projektforløb). Interviewene har enten været face-to-face eller telefoniske, afhængigt af hvad der var mest praktisk. Der har været udarbejdet interviewguides til de forskellige typer interviews, men da interviewene i høj grad har taget form af en samtale, har interviewguiderne mere har haft funktion af en checkliste end et strikt ’styringsredskab’. Interviewene har varet omkring 1½-2 timer. Fra de tre hold har alle deltagere været interviewet efter kursusforløbet: tre deltagere fra hold 1, fem fra hold 2 og to fra hold 3. Det lykkedes ikke for den ene af deltagerne fra hold 1 at få en praktikplads, og pågældende meldte ikke tilbage på invitationen til det opfølgende inter- view. På hold 2 fik en af deltagerne job umiddelbart efter kursusdelen, og en anden ’missede’ to aftaler og blev herefter ikke kontaktet yderligere. I alt blev der således lavet opfølgende interviews med tre af deltagerne fra hold 2. På hold 3 er det kun den ene af deltagerne, der er i praktik, og der er lavet et interview med hver af deltagerne – for den ene kun omhandlende kursusdelen, og for den anden både kursusdelen og de erfaringer pågældende har fra sin end- nu ikke afsluttede praktik. Endvidere er praktikværterne – efter aftale med deltagerne – blevet interviewet efter de to første forløb om deres overvejelser ved at tage en ung med handicap i praktik, om forløbet af praktikken, deres vurdering af praktikanten og praktikstedets udbytte samt eventuelle æn- dringsforslag. Fra det første hold blev begge praktikværter interviewet. Fra hold 2 blev tre af praktikværterne interviewet, mens den ene deltager ikke ønskede, at praktikstedet blev kon- taktet, fordi pågældende syntes, det ville sætte fokus på hans handicap, og at han ikke bare var en ’almindelig’ praktikant. Ved det sidste forløb har kun en af deltagerne været i praktik, og denne praktikvært er ikke interviewet, bl.a. fordi praktikken afsluttes efter, at projektet er af- sluttet. Desuden er to af kursuslærerne – hvoraf den ene i sin daglige beskæftigelse arbejder med rådgivning af ledige – blevet præsenteret for antagelserne om barrierer for målgruppen og efterfølgende interviewet om deres vurdering af, i hvilken udstrækning antagelserne omkring barrierer for målgruppen svarede til deres oplevelser under projektforløbene.9 9 Karen Fog, der har undervist omkring jobsamtaler og ’støj’, samt Bente Møller fra AS/3, der har undervist omkring arbejdsmarkedsforståelse og muligheder for nye jobåbninger for den enkelte. Endelig har der været en løbende dialog med kursuslederen om hans vurderinger af delta- gernes forudsætninger og resultater samt af projektets undervisningsmetoder. 2.3 Delrapporter Erfaringerne fra interviewrunderne efter kursusdelen af de tre forløb er samlet i delrapporter om hvert af forløbene. Ligeledes er der for de to første forløb udarbejdet delrapporter om del- tagernes og praktikstedernes erfaringer med praktikforløbet samt om deltagernes samlede vurdering af projektet. Resultaterne fra disse delrapporter har været brugt som input i en løbende justering af kursus- tilbuddet og tilrettelæggelsen af praktikforløbet. Rapporterne har alene været forelagt projekt- lederen og kursuslederen samt evalueringens følgegruppe (jf. nedenfor), idet antallet af delta- gere på holdene har været så lille, at det – selv om udtalelser er anonymiseret – ville være muligt i et vist omfang at ’genkende’ de enkelte deltagere i nogle af beskrivelserne af delta- gerne mv. Det er derfor besluttet kun at offentliggøre denne samlede evaluering af projektet. 2.4 Følgegruppe til evalueringen Teori og Metodecentret har i forbindelse med projektet nedsat en følgegruppe, der har funge- ret som sparringspartner for evalueringen.10 I gruppen har bl.a. været drøftet evalueringsmo- dellen og forskellige udgaver af antagelserne om barrierer for målgruppen. Ligeledes har del- rapporterne fra de to første forløb samt udkast til denne afsluttende rapport været behandlet i gruppen. Gruppen har bestået af: Poul Lüneborg, tidligere formand for Dansk Blindesamfund Vibeke Lubanski, projektleder, Center for Små Handicapgrupper John Andersen, konsulent, Udviklingsforum Steffen Møller Fjordside, sekretariatschef, DSI-Ungdom Bo Ertmann, forskningsleder, Teori og Metodecentret I møderne har endvidere deltaget Thomas Grønborg, kursusleder på Ban Vejen Birgit Elvang, Teori og Metodecentret, evaluator på Ban Vejen. 10 Der har endvidere i DSI-Ungdoms regi været nedsat en følgegruppe, der har været sparringspartner omkring selve indholdet i projektet. 3. Antagelser om barrierer for målgruppen BAN VEJEN er et særligt tilbud til unge med handicap. Målgruppens unge har en kompeten- cegivende uddannelse og ønsker at komme i arbejde, men har svært ved at komme ind på ar- bejdsmarkedet. Baggrunden for at lave dette særlige tilbud er nogle antagelser om, at der ud over mere almene barrierer er nogle særlige handicaprelaterede barrierer for de unge med handicap for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I kursusforløbet er det endvidere blevet klart, at projektet også skal medtænke de positive kompetencer, de unge kan have opnået i kraft af deres handicap (fx at have erfaringer som arbejdsgiver i forhold til hjælpere). 3.1 Almene barrierer Fælles for mange unge med en kompetencegivende uddannelse er, at de ikke har fået særlig megen vejledning omkring at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette indebærer fx, at den unge • ikke har lært at skrive ansøgning og CV • ikke har lært jobsøgning • ikke er afklaret omkring sine kompetencer • ikke i særlig høj grad er afklaret omkring sine jobønsker • ikke har noget klart billede af sine muligheder på arbejdsmarkedet Endvidere er det veldokumenteret, at arbejdsløshed i en længere periode kan medføre, at den arbejdsløse11 • mister troen på sine uddannelsesmæssige kompetencer • får forringet sin selvtillid/selvværd • i dagligdagen kommer ned i et ’tempo’, som ikke matcher arbejdsmarkedets krav 3.2 Handicaprelaterede barrierer Der kan være flere typer barrierer for unge med handicap. Den ene kan opstå gennem den måde, hvorpå omgivelserne generelt reagerer på handicappet – der kan opstå ’støj’ i relatio- nen mellem personen med handicap og personen uden handicap. En anden type barrierer er specifikke i relation til arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksom- hedernes forventninger om, at der kan være problemer forbundet med at beskæftige en person med handicap. Endvidere kan barrierer være relateret til de erfaringer, barnet/den unge har med sig fra sam- spillet i dagligdagen, fx i familien, med myndighederne, kammerater etc. 11 Se fx: Jørgen Goul Andersen: Trivsel, tryghed og arbejde i Jørgen Goul Andersen: Marginalisering og vel- færdspolitik, Frydenlund, 2003. Mike S. Bernick: The Overlooked Relationship between Self-Esteem and Work, Political Psychology, Vol. 3, No. 3/4. I det følgende nævnes nogle antagelser om disse barrierer. Antagelserne er dels fremstillet i en række studier om handicap og beskæftigelse12, dels nævnt i interviews med projektmagerne bag BAN VEJEN og andre13 med viden om unge med handicap og arbejdsmarkedet. Antagelserne skal læses som generaliseringer af nogle erfaringer, dvs. som faktorer der kan påvirke den enkelte person med handicap. I hvor høj grad den enkelte person med handicap konkret er påvirket af de forskellig forhold, vil naturligvis variere fra person til person – og for nogle vil de måske slet ikke have nogen betydning. 3.2.1 Omgivelsernes reaktion på handicappet – ’støj’ i relationen For en person uden handicap vil et handicap ofte repræsentere noget uvant og ukendt, som de almindelige sociale koder ikke giver anvisninger på, hvordan man skal forholde sig til. Mødet med en person med handicap kan derfor hos den anden udløse forlegenhed, usikkerhed, for- domme eller ligefrem modvilje mod personen med handicap. Endvidere kan handicappet komme til at ’skygge’ for at se mennesket bag handicappet. En almen erfaring er, at mange har lavere forventninger til en person med handicap, fx ser den pågældende som mindre begavet eller som et barn. Fx oplever mange kørestolsbrugere med hjælpere, at folk henvender sig til hjælperen i stedet for til personen med handicap. Disse reaktioner hos personer uden handicap kan meget let skabe ’støj’ i relationen til perso- nen med handicap: det uvante og anderledes kommer i fokus, således at personen med handi- cap ikke bliver ’set’ som den person, han eller hun er. En anden form for ’støj’ kan opstå, hvis den unge med handicap ikke lever op til det, der for andre anses for passende med hensyn til kropssprog, påklædning, hygiejne, spisevaner og andre manerer. Selv om mødet med en person med handicap således kan skabe ’støj’ for personer uden han- dicap, vil disse ofte af høflighed forsøge ikke at give udtryk for deres reaktioner. Denne hen- syntagen kan indebære, at personen med handicap beskyttes mod at opleve den ’støj’, handi- cappet kan skabe hos omgivelserne. Den unge med handicap bliver derfor ikke bevidst om ’støjen’ og lærer ikke at håndtere den. Den ’støj’ i kommunikationen, som handicappet kan skabe i forhold til omgivelserne, vil normalt ikke være et problem i samspillet mellem personen med handicap og dennes familie og nære omgivelser. Her vil den unges handicap være så velkendt, at personerne uden handi- 12 Thomas Clausen m.fl.: Handicap og beskæftigelse – et forhindringsløb?, Socialforskningsinstituttet, 2004 Center for Ligebehandling af Handicappede: Handicappede og karriere på arbejdsmarkedet, 2003. Karen Fog: Arbejdsgivers overvejelser om at ansætte mennesker med handicap på ordinære vilkår, speciale ved den sociale kandidatuddannelse, 2001. Henning Olsen: Voksnes holdninger til handicappede, Det Centrale Handicapråd/Socialforskningsinstituttet, 2000. Anders Dræby Sørensen: Jobparathed - overgangen mellem universitetsuddannelse og arbejdsmarked for perso- ner med handicap, Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet, 2006. 13Anders Dræby Sørensen, Aarhus Universitet, Elisabeth Kampmann Hansen, tidligere leder af Center for Små Handicapgrupper, Vibeke Lubanski, projektleder for et ’unge-projekt’ på Center for Små Handicapgrupper, Karen Fog, deltagerne i fokusgrupper i forbindelse med opstarten af Ban Vejen, samt følgegruppen til evaluerin- gen. cap har lært at forholde sig til det. Men til gengæld vil personen med handicap så ikke gen- nem sin familie og nære omgivelser opleve den ’støj’, handicappet kan betyde for andre, og dette kan mindske den bevidsthed, personen med handicap har om ’støjen’. Ligeledes kan det tænkes, at de nære omgivelser vænner sig til den unges udseende og adfærd i så stor udstrækning, at også afvigelser i, hvad der for andre anses for passende påklædning, hygiejne, spisevaner og andre manerer, går upåtalt hen. Effekten vil være, at den unge ikke bliver sig bevidst eventuelt at afvige fra gængse normer på disse punkter. 3.2.2 Barrierer relateret til arbejdsmarkedet Virksomhedsrelaterede barrierer I en ansættelsessituation vil allerede ’støjen’ i relationen let kunne medføre, at personen med handicap fravælges. Endvidere kan de personaleansvarlige have en forventning om, at der kan være praktiske pro- blemer forbundet med at beskæftige medarbejdere med handicap, fx besværligheder med or- ganiseringen af arbejdet, problemer med kompensationsmuligheder, mere sygefravær o.l. Desuden kan der være en forventning om/frygt for at handicappet medfører en lavere arbejds- indsats eller faglige vanskeligheder med at klare arbejdet. Endnu en barriere kan være en frygt for, at den ’anderledeshed’, som en person med handicap repræsenterer, kan skabe problemer i forhold til den øvrige medarbejdergruppe. Omvendt kan kendskab til – eller forventninger om – sådanne barrierer skabe barrierer hos personen med handicap selv i form af forventninger om at blive mødt med manglende imøde- kommenhed hos potentielle arbejdsgivere. Til gengæld kan det at erkende og forholde sig til de eventuelle barrierer hos arbejdsgiverne være et middel til at overvinde arbejdsgivernes betænkeligheder – og derved bane vejen for en ansættelse. Manglende muligheder for studiejobs mv. Unge med handicap har ofte ikke haft mulighed for studiejobs eller andet erhvervsarbejde under uddannelsen i samme udstrækning som deres kammerater uden handicap. Dette kan – sammen med en generelt mangelfuld erhvervsvejledning – medføre, at den unge • ikke har viden om vilkårene på arbejdsmarkedet • overvurderer eller undervurderer de begrænsninger, handicappet kan medføre i jobmu- ligheder • er ret uafklaret omkring jobønsker (mere end sine studiekammerater) • er usikker på egne forudsætninger i relation til at varetage et arbejde • ikke har erfaringer med samspil med kolleger • ikke gennem tidligere beskæftigelse kan ’bevise’ overfor arbejdsgivere, at han/hun kan begå sig på en arbejdsplads Manglende viden om kompensationsmuligheder Socialforskningsinstituttet fandt i et studie om handicap og beskæftigelse14, at der generelt synes at være et lavt kendskab til kompensationsmulighederne i Lov om kompensation til handicappede i erhverv blandt alle aktørerne på området: virksomheder, kommunale sagsbe- handlere og personer med handicap. Uafklarethed om handicappets betydning Nogle unge med handicap kan være relativt uafklarede omkring, hvad deres handicap indebæ- rer i forhold til at varetage forskellige jobfunktioner. Yderpunkterne er her på den ene side, at ”mit handicap spiller ikke nogen rolle, og jeg kan, hvad jeg vil” – uanset at omverdenen må- ske oplever at handicappet giver store begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet. På den anden side at ”mit handicap sætter store begrænsninger for, hvad jeg vil kunne gøre” – uanset graden af handicappet. Hvis den unge ikke har en realistisk erkendelse af sit handicap (dvs. en opfattelse der stemmer nogenlunde overens med omgivelsernes vurdering) kan dette for det første indebære, at den pågældende ikke gør sig klart, hvilke kompensationsbehov, der er aktuelle for at kunne vare- tage en given jobfunktion. For det andet kan den manglende overensstemmelse mellem omgi- velsernes og den unges vurdering betyde, at den unges dømmekraft betvivles, hvilket igen kan have betydning for vurderingen af den unges evner til at klare sig på en arbejdsplads, både fagligt og socialt. 3.2.3 Barrierer relateret til erfaringer fra samspillet i hverdagen En beskyttet opvækst Nogle unge med medfødt handicap er gennem deres opvækst blevet meget beskyttet af deres familie. Dette kan bestå i, at der ikke stilles så mange forventninger og krav til dem som til andre børn og unge, eller at de bliver beskyttet mod udfordringer, der kan give nederlag, og dermed ikke får samme modspil og kritik som andre børn og unge. Måske får de så heller ikke mulighed for at gøre alt det, de faktisk godt ville kunne. I mange familier med et barn med handicap bliver barnet/den unge familiens midtpunkt, som familiens øvrige liv tilpasses. Herigennem bliver den unge vant til at få mere ’plads’ i sociale sammenhænge end tilsvarende børn og unge uden handicap. Endvidere kan barnet/den unge med handicap være vant til, at de andre i familien – i bedste mening – gør tingene for dem. Unge med et handicap, der er opstået senere, har haft en opvækst på linie med andre børn og unge med de forventninger, krav samt succes’er og nederlag, dette indebærer. Til gengæld betyder handicappet for disse unge, at de skal lære at acceptere de begrænsninger i deres hid- tidige udfoldelse, som handicappet giver, fx at den pågældende kan være nødt til at revidere sin faglige og personlige selvopfattelse. Også familie og omgivelserne kan skifte syn på den pågældende, og de beskyttelsesmekanismer, der er nævnt ovenfor, kan sætte ind. 14 Jf. note 12. Klient Det offentlige hjælpesystem skal kompensere for funktionsnedsættelserne, hvorved der foku- seres på funktionsnedsættelsen og det, den unge ikke kan. En konsekvens heraf kan være, at den unge også selv komme til at sætte (for) meget fokus på sit handicap og det, han eller hun ikke kan. Endvidere skal den unges initiativer ofte ’godkendes’ i hjælpesystemet, således at den unge i større udstrækning end andre unge bliver afhængige af andres beslutninger – en form for usynlig umyndiggørelse. Dette kan medføre, at den unge med handicap i mindre grad end andre unge bliver trænet i selv at træffe beslutninger. Desuden kan mange have oplevet, at de ikke i tilstrækkelig grad får imødekommet deres øn- sker og behov fra myndighedernes side, hvilket kan have skabt en vis (eventuelt berettiget) mistillid til at få sine behov opfyldt – hvilket igen kan medføre en vis negativ forventning til omverdenen. Vant til at få hjælp På den anden side kan det at være vant til at modtage hjælp bevirke, at modtageren forventer hjælp fra sine omgivelser i større udstrækning end omgivelserne umiddelbart er indstillet på at imødekomme. Fx kan unge, der er vant til at have en hjælpeordning, forvente at studiekam- merater og kolleger påtager sig nogle hjælpefunktioner, som disse måske ikke helt er indstillet på at yde. Hertil kommer, at den unge kan fremtræde ’utaknemmelig’. Et par af dem, der er interviewet i forbindelse med opstillingen af antagelserne, nævner, at fx personer med hjælpeordning kan tage hjælpsomhed i hverdagssituationer for givet, hvor andre ville kvittere for hjælpen med et ’tak’. Netværk Mange unge med handicap har et netværk, der i vid udstrækning består af andre med handi- cap. I et sådant netværk kan der være en risiko for, at der opstår en kultur, hvor tingene først og fremmest ses i et handicapperspektiv. Dette kan indebære, at den unge ikke gennem sit netværk møder omverdenens reaktioner og herved ikke i samme grad som deres jævnaldrende uden handicap er trænet i det almindelige sociale samspil med personer uden handicap. Heller ikke ’støj-problemet’ vil i særlig vid udstrækning være mærkbart i et sådant netværk, og de unge bliver derfor ikke her trænet i at håndtere eventuel ’støj’ i forhold til personer uden han- dicap i omverdenen. Desuden kan mange af de andre unge i et netværk af personer med handicap også have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og der kan derfor let i netværket komme til at mangle den viden om og kontakt til arbejdsmarkedet, som andre unge kan få gennem deres venner og bekendte. I værste fald kan der i et sådant netværk være en risiko for, at der opstår en særlig kultur, hvor der bliver meget fokus på krav om særlig støtte og opmærksomhed, de besværligheder handi- cappet medfører, eller beklagelser over manglende støtte – en kultur, som ikke er fremmende i forhold til kontakt med mennesker uden handicap. Sammenfatning vedrørende barrierer relateret til sociale og personlige erfaringer For unge med handicap kan samspillet med familie, myndigheder, kammerater etc. have givet dem erfaringer, der adskiller sig fra andre unges erfaringer. Disse forhold kan kort sammen- fattes således: • manglende forventninger/krav til den unge fra omgivelserne • manglende erfaring med at møde nederlag/modtage kritik fra omgivelserne • vant til at omgivelserne har et meget ensidigt syn på ham/hende (fokus på handicap) • vant til at fokusere på det, han/hun ikke kan • andre har gjort tingene for den unge • andre har i vid udstrækning truffet beslutninger for den unge (en usynlig umyndiggørel- se) • netværket kan være begrænset til hovedsageligt at bestå af andre med handicap • ikke trænet i at håndtere ’støj’ Disse forhold kan for den unge have nogle negative konsekvenser i form af fx manglende initiativ, lavt aspirationsniveau, manglende erfaring med hensyn til at træffe beslutninger og til stole på egen dømmekraft, vant til at være i centrum, vant til at modtage hjælp, svært ved at modtage feedback/kritik, lav selvtillid/tro på sig selv samt manglende tiltro til omverde- nen/forventer at blive mødt ’negativt’. For den unge kan dette blive barrierer i det almindelige sociale samspil, både på arbejdsmarkedet og i andre sociale sammenhænge. 3.3 Positive erfaringer og kompetencer De unge med handicap, for hvem det er lykkedes at gennemføre en almindelig, kompetence- givende uddannelse, har over for både sig selv og omverdenen demonstreret en betydelig vil- jestyrke og udholdenhed med hensyn til at klare uddannelsen på trods af alle de ekstra udfor- dringer, handicappet medfører. Endvidere har mange unge med handicap gennem at deltage aktivt i handicaporganisationerne en række organisatoriske erfaringer, som også vil kunne bringes i spil i en arbejdssammen- hæng. De unge, der har hjælpeordning, vil have erfaringer med at være arbejdsgivere – med alt hvad det indebærer fx med hensyn til skulle ansætte hjælpere, organisere deres arbejde samt skulle varetage administrative opgaver i forbindelse med lønudbetalinger, ferie mv. Mange af de unge med handicap kan også have fået udviklet deres logistiske færdigheder, idet der ofte er mange praktiske ting at tage hensyn til og planlægge, fx i forhold til at kunne kom- me rundt, undersøge steders tilgængelighed etc. 4. Sammenfatning af resultater fra de tre forløb I det følgende er resultaterne fra de tre forløb sammenfattet. Afsnittet indledes med erfarin- gerne vedrørende rekruttering af deltagerne og en beskrivelse af deltagerne. Herefter følger en redegørelse for de overordnede variationer mellem de tre forløb. Dette følges op af et afsnit om deltagernes udbytte af projektet. Endelig omtales deltagernes vurderinger – og med hen- syn til praktik også praktikværternes vurderinger – af nogle forhold omkring tilrettelæggelsen af projektforløbene som undervisningsformen og kursustilrettelæggelsen, samt af holdstørrel- sen, antal kursusledere og praktikkens længde. 4.1 Rekruttering af deltagere til projektet 4.1.1 Strategi for at udbrede kendskabet til projektet I forbindelse med tilrettelæggelsen af projektet blev der udarbejdet et notat15 med tanker om, hvordan kendskab til projektet skulle formidles. Hovedlinierne heri er gengivet i det følgende. Meget tidligt besluttede de projektansvarlige at de medier, der skulle bruges var • en folder, der skulle indeholde den mest nødvendige information, og som kunne sen- des ud og være let tilgængelig • en hjemmeside for projektet, som løbende kan justeres, og som når bredt ud som me- die, fordi andre hjemmesider vil kunne henvise til den. I folderen henvises også til hjemmesiden som en mulighed for at få mere information. Som støtte gennemførte de projektansvarlige indledningsvist to fokusgruppeinterviews med nogle af de jobinformatører, der var tilknyttet projekt ”Ung (med handicap) i job”16. Fokus- grupperne fik tilsendt konceptet for projektet samt fire udkast til en folder. Fokusgruppernes response var, at folderne skulle vægte det positive, man kunne få ud af kurset og praktikken, ikke mindst fordi det kunne være en modvægt til de negative tanker, man kan gå rundt med som ung med handicap. Endvidere blev det fremhævet, at det var godt at bruge punktopstil- linger, ligesom det var en fin idé at have rollemodeller med for at vise, at det kan lade sig gøre at komme i job, selv om man har et handicap. Fokusgrupperne mente desuden, at det var vigtigt at skabe personlig kontakt til målgruppen, fordi det måske kunne være svært at få unge med handicap op af stolen for selv at søge kur- set.17 Projektet har arbejdet med at skabe et internt netværk af nøglepersoner i DSI-Ungdoms egne medlemsorganisationer. Det har fx drejet sig om redaktører af medlemsblade, webmastere og DSI-Ungdoms hovedbestyrelsesmedlemmer. Hovedbestyrelsesmedlemmerne har været gjort til ’ambassadører’ for projektet, hvor de har fået til opgave at formidle projektet i deres orga- nisation, herunder fx at holde oplæg om projektet til landsmøder o.l. arrangementer. 15 Notatet foreligger som internt arbejdspapir i projektet. 16 Se note 1. 17 Det er en erfaring fra andre projektmedarbejdere, at mange har problemer med at få mennesker med handicap til at deltage i deres kurser. Endvidere har det været forsøgt at danne et eksternt netværk bestående af personer, der gen- nem deres arbejde har kontakt til unge med handicap, som er uden beskæftigelse. Det drejer sig fx om AF-handicapkonsulenter, sagsbehandlere i kommuner, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og A-kasser, biblioteker, videnscentre for mennesker med handicap m.fl. I det omfang, det har kunnet lade sig gøre, er disse personer blevet kontaktet telefonisk som opfølgning på tilsendt materiale. Projektgruppen har også selv i høj grad været aktive med at tage direkte kontakt til personer, der var potentielle deltagere. Hertil kommer, at projektet har været præsenteret på Rehab-messe, ligesom kursuslederen har præsenteret det i forbindelse med forskellige arrangementer i DSI-Ungdoms organisationer. Endvidere har kursuslederen og andre telefonisk kontaktet konkrete personer, for hvem de mente projektet kunne være relevant. De projektansvarlige har således brugt mange kanaler til at sprede information om projekttil- buddet. Ikke mindst på denne baggrund må det siges, at det er overraskende, at det er så få, der har taget imod tilbuddet. 4.1.2 Mulige årsager til den manglende tilslutning Begrundelserne for den manglende tilslutning kan dels findes i strukturelle og organisatoriske forhold, dels hos målgruppen selv. En af de strukturelle hindringer har været, at projektet har været placeret i den første dagpengeperiode (max 12 måneders ledighed)18, og at forløbet har været for langt til en tidlig indsats. Flere interesserede har derfor måttet melde fra, fordi de ikke kunne få bevilget forløbet af deres A-kasse (eller kommune). Andre organisatoriske hindringer har været, at det har været svært at finde frem til de relevan- te personer i fx kommuner og uddannelsesinstitutioner, og at nogle har været mindre imøde- kommende, fordi det blev set som et merarbejde at skulle gå ind i formidling af projektet. AF- handicapkonsulenterne har heller ikke altid syntes, de arbejdssøgende direkte var deres mål- gruppe, idet AF-handicapkonsulenterne mere var rådgivere for andre AF-konsulenter. Det er endvidere erfaringen fra projektet, at kommunerne i nogle tilfælde har været tilbage- holdende med at yde støtte til de deltagere, der havde førtidspension, fx ikke bevilget de nød- vendige hjælpemidler eller hjælpere. Endvidere har både nogle kommuner og nogle handicaporganisationer selv udbudt ’konkurre- rende’ kurser for ledige og har derfor ikke ønsket at bidrage til at udbrede kendskabet til Ban Vejen. 18 Dette var et krav fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at undgå, at projektet blev konkurrenceforvridende i forhold til ’anden aktør’ i den senere dagpengeperiode. Hindringer hos målgruppen selv kan fx være, at de unge, der er relativt nyuddannede, endnu ikke har nået at se sig selv som arbejdsløse. En af deltagerne har også peget på, at de personer med handicap, der har klaret at tage en uddannelse, er indstillet på at bevise, at de også kan klare et job, og at det derfor måske føles som et nederlag at komme på et projekt som Ban Vejen. Den samme deltager mener også, det kan spille en rolle, at mange måske ikke har haft så me- get kontakt til handicapverdenen gennem deres uddannelse og ikke ønsker at blive holdt fast i en handicapsammenhæng. Desuden er det blevet nævnt, at et projekt af den art, som bliver udbudt af en handicaporgani- sation, måske ikke har helt samme status, som hvis det var arrangeret af fx AF eller en A- kasse. Endelig er det vel også sandsynligt, at mange af de faktorer, der er nævnt som barrierer, har medført, at nogle af unge ikke selv har set kurset som relevant. Dette harmonerer med pro- jektgruppens erfaringer med at skulle bruge en del ressourcer på at være ’opsøgende’ i forhold til unge, som andre syntes var oplagt, potentielle deltagere. Alt i alt må der således siges at være en del plausible forklaringer på den lave tilslutning til kurset. De fleste af disse hindringer må imidlertid forventes at være ryddet af vejen, når an- svaret for beskæftigelse af målgruppen er placeret i jobcenterregi: på den ene side kommer den unge her i sin egenskab af at være ledig, og jobformidlingssystemet vil på den anden side kunne bruge projektet som led i at finde relevante tilbud til den unge. Tilbage står dog et afgørende moment for efterspørgslen af et tilbud som Ban Vejen, idet der også har været stillet spørgsmål ved, hvor stor målgruppen egentlig er. Det er velkendt, at mange børn med handicap ikke får en fuldgyldig folkeskoleuddannelse19, og tilsvarende at mange ikke får en kompetencegivende erhvervsuddannelse20. Til gengæld er det også doku- menteret, at der i gruppen af personer med handicap som helhed er en lavere beskæftigelses- frekvens og højere ledighed end for personer uden handicap.21 4.1.3 Rekrutteringskanaler for deltagerne Deltagerne er i interviewene blevet spurgt om, hvordan de er blevet opmærksomme på projek- tet. Tre oplyser, at de har hørt om projektet ved arrangementer i deres handicaporganisation, hvor kursuslederen har informeret om det. To er kommet med efter at være blevet ringet op fra DSI-Ungdom og spurgt, om de kendte nogen, eller det var noget for dem. En havde søgt job ved Handicapidrættens Videnscenter og ikke fået det, men var dér blevet præsenteret for 19 Center for Ligebehandling af Handicappede har gennemført tre undersøgelser siden 2002 om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsættelser. Undersøgelserne viser, at en meget stor gruppe af elever med funktionsnedsættelser forlader folkeskolen uden en fuld afgangsprøve. Helt op mod 30- 40% af eleverne med høre-, syns- eller bevægehandicap aflægger ikke afgangsprøve i fag som dansk, matematik, fremmedsprog og fysik. På baggrund af undersøgelserne har centret opfordret til, at man fremmer udviklingen af nye pædagogiske metoder, så det i langt højere grad sikres, at flere unge med et handicap forlader folkeskolen med en fuld afgangsprøve. Se fx Centrets Statusberetning for 2005. 20 Thomas Clausen m.fl.: Handicap og beskæftigelse – et forhindringsløb?, SFI, 2004, s. 55-56. 21 Ibid., s. 57 ff. projektet af en jobkonsulent. En har selv fundet projektet på sin handicaporganisations hjem- meside. Kun en er direkte blevet henvist fra sin sagsbehandler22. En anden er blevet opmærksom på kurset gennem sin kæreste, der er socialrådgiver, og som gav ham en folder om projektet. Den dominerende rekrutteringskanal er således klart at finde inden for handicapverdenen, idet otte ud af de ti deltagere angiver, at de er blevet opmærksomme på projektet herigennem. 4.2 Deltagerne Som tidligere nævnt har der i alt været ti deltagere fordelt på de tre hold. På det første hold deltog tre. På det andet var syv tilmeldt, men to faldt fra under kursusdelen. Den ene på grund af en sam- tidig deltagelse i et andet kursus, således at det blev for meget også at deltage i Ban Vejen. Den anden havde på grund af sit handicap visse kognitive problemer, ligesom den pågælden- de psykisk og socialt havde vanskeligt ved at fungere i gruppen, og det blev vurderet, at på- gældende havde brug for en anden indsats end den, projektet kunne tilbyde, og pågældende blev derfor viderevisiteret til arbejdsprøvning. På det tredje hold var der tilmeldt seks, men fem faldt fra inden kursusstart: en var kommet i job, for to blev deres deltagelse ikke godkendt af A-kassen eller kommunen, og en meldte selv fra. Det første modul af kurset blev herefter gennemført i modificeret form for den ene tilba- geværende, og fra det andet modul kom der yderligere en deltager til, så holdet blev på to. 4.2.1 Beskrivelse af deltagerne De ti deltagere, der har gennemført projektforløbene, har ved starten af deres deltagelse i pro- jektet været fra 24 til 35 år gamle. Den samlede gruppe, der har gennemført projektforløbene, har bestået af fire kvinder og seks mænd. Der må således siges at have været en ligelig kønsfordeling, idet der dog på hold 3 ’kun’ deltog to mænd. De to, der faldt fra i løbet af hold 2, var begge kvinder. Deltagerne repræsenterede efter deres egne oplysninger følgende typer funktionsnedsættelse: To med medfødte synsproblemer, og som på tidspunktet for projektet var blinde To med muskelsvind, tidligt diagnosticeret En med mild spasticitet i arme og ben fra 2-års alderen En med alvorlig spasticitet på grund af fødselsskade En med medfødt rygmarvsbrok En rygmarvsskadet ved ulykke i begyndelsen af 20-erne En har som voksen fået problemer med træthed samt belastning af øjne efter hjerneoperation En har Aspergers syndrom 22 En af de deltagere, der sprang fra under forløbet, var ligeledes blevet henvist af sin sagsbehandler. Af de ti deltagere har de otte en medfødt eller meget tidligt opstået funktionsnedsættelse, mens to har fået funktionsnedsættelsen som voksne. Seks af deltagerne har haft hjælpeordning i ret vidt omfang. De ni af deltagerne har således alle haft en betydelig fysisk funktionsnedsættelse, medens en af deltagerne har haft en psykisk funktionsnedsættelse. Med hensyn til uddannelse repræsenterer deltagerne et bredt spektrum: En kontoruddannet To uddannede socialrådgivere En cand.scient.pol. En cand.scient. i biologi og filosofi En professionsbachelor i ernæring og sundhed En kommunikationsgrafiker En uddannet som IT-administrator med speciale i Webdesign En bachelor i datalogi Alle har således en kompetencegivende uddannelse. Alle var uden beskæftigelse ved starten af deres respektive projektforløb. 4.2.2 Deltagerne set i lyset af antagelserne om barrierer Nogle af antagelserne omkring målgruppens barrierer vedrører faktorer, der kan konstateres gennem let tilgængelige ’facts’, fx forudgående kendskab til arbejdsmarkedet. Gennem inter- viewene med deltagerne er disse faktuelle spørgsmål blevet besvaret. Andre dele af antagelserne ville kræve en helt anden form for dokumentation end rammerne for denne evaluering gør det muligt, fx spørgsmålet om en beskyttet opvækst og mulige kon- sekvenser heraf. Som et forsøg på at få en fornemmelse af, hvorvidt også disse forhold har gjort sig gældende for deltagerne, er to af underviserne blevet bedt om at vurdere de tre hold – men ikke de enkelte deltagere – ud fra, om de kunne genkende nogle af de træk, der er nævnt i antagelserne om barrierer for målgruppen i relation til arbejdsmarkedet.23 Et af de faktuelle spørgsmål vedrører deltagernes forudgående kendskab til arbejdsmarke- det, fx gennem beskæftigelse. Af interviewene med deltagerne fremgår, at kun to har haft erhvervsarbejde efter deres uddannelse – heraf har den ene først fået sit handicap efter afslut- ningen af sin uddannelse. Der er ikke nogen, der har oplyst at have haft erhvervsarbejde under deres uddannelse. Fire af deltagerne har været i praktik under deres uddannelse. To af deltagerne havde lært noget om at skrive ansøgninger og CV og om jobsøgning i for- bindelse med deres uddannelse, mens de øvrige otte var ’selvlærte’. Langt de fleste af deltagerne har været aktive i deres respektive handicaporganisationer. 23 Jf. note 9. Tilsvarende består de flestes netværk i høj grad af andre med handicap, idet kun to af delta- gerne har et netværk, der i høj grad består (også) af personer uden handicap. Dette billede bekræftes af interviewet med de to undervisere. Begge de to undervisere vurderer, at nogle af deltagerne i større eller mindre grad kunne ses som præget af en beskyttet opvækst. Den ene nævner også, at hun kan genkende ’at være klient’ i form af ligesom at forvente at tingene ’kommer til én’. Begge underviserne understreger betydningen af at arbejde med betydningen af ’støj’ på grund af handicappet i relation til kommunikation med omverdenen – her ikke mindst en mu- lig arbejdsgiver. 4.2.3 Delkonklusion vedrørende deltagerne Har deltagerne svaret til den forudsatte målgruppe? Målgruppen for projektet har været unge med handicap – op til 36 år – som havde færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, og som var uden beskæftigelse. Som det fremgår af beskrivelsen af de konkrete deltagere i projektet, må deltagergruppen si- ges fint at svare til den forudsatte målgruppe. Opmærksomhedspunkter til målgruppebeskrivelsen Ud fra frafaldet på kursusforløbet og erfaringerne i øvrigt med gennemførelsen af kursusfor- løbene kan der være grund til at understrege, at projektet stiller store krav til ’ansvar for egen læring’ og til at kunne handle på egen hånd, fx ’bare’ i forbindelse med at komme frem til kursusstederne. Endvidere skal deltagerne i rimelig grad kunne fungere i en gruppesammen- hæng. Selv om projektet kan rumme forskellige former for kognitive og psyko-sociale handi- cap, er det vigtigt at understrege, at projektet ikke kan varetage egentlige behandlingskræven- de problemer, Der kan derfor være grund til at pege på to yderligere betingelser til den oprindelige målgrup- pebeskrivelse, nemlig at deltagerne • ikke må have så væsentlige kognitive problemer • ikke må have så svære psyko-sociale vanskeligheder at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Deltagerne sammenholdt med antagelserne om barrierer Som det er fremgået af det foregående afsnit, er der en lang række af antagelserne om barrie- rer for målgruppen, der kan genfindes i deltagerkredsen. Den oprindelige begrundelse for at iværksætte projektet er således gyldig for målgruppen. 4.3 Variationer i tilrettelæggelsen af de tre forløb Selv om grundstrukturen i de tre forløb har været den samme, har der været variationer mel- lem dem. Som tidligere nævnt er evalueringsresultaterne løbende blevet brugt som input til justering af kursustilbuddet og tilrettelæggelsen af praktikdelen. Resultaterne heraf er indarbejdet i den foreliggende manual for projektet. I det følgende omtales derfor kun hovedtræk i udviklingen. Fælles for alle kursusforløbene har været, at de har bestået af 4-5 moduler med vekslende oplæg og øvelser. Kursuslederen har stået for en del af oplæggene, men der har også været en række eksterne oplægsholdere på banen. Kursusdelen har endvidere omfattet hjemmeopgaver samt coaching (ved kursuslederen) i forbindelse med et ’personligt projekt’24. Modulerne har været holdt som internatkurser, vekslende mellem forskellige steder i landet. Ved det første forløb var der – i overensstemmelse med tankerne i den oprindelige projektbe- skrivelse – lagt meget vægt på personlig udvikling som et selvstændigt tema sideløbende med den arbejdsmarkedsrelaterede del af kurset. På det første modul af kurset var hovedvægten lagt på emner omkring den personlige udvikling, og de mere arbejdsmarkedsrettede dele kom først rigtigt i spil fra det følgende modul. Endvidere havde en stor del af hjemmeopgaverne personlig udvikling som tema. Det var deltagernes vurdering, at temaet ’personlig udvikling’ blev meget abstrakt for dem, således at de havde svært ved at følge med i det og se, hvad de kunne bruge det til. Deltagerne syntes endvidere, at arbejdet med hjemmeopgaverne var lidt overvældende – og svære når de omhandlede personlig udvikling. Deltagerne pegede desuden på, at der kunne være behov for at have to personer fast tilknyttet kurset, dels for at aflaste kursuslederen – der ud over selve kursusledelsen har mange andre funktioner på kurset i forbindelse med oplæg, hjemmeopgaver og coaching – dels fordi det kunne være godt at have to par øjne på fx personlig udvikling. Temaet omkring ’støj’ indgik i forbindelse med træning af jobsamtaler og kropssprog. Der blev i denne forbindelse efterlyst at arbejde mere med konkrete redskaber til at håndtere ’stø- jen’. En erfaring fra praktikforløbene på dette hold var, at det var vigtigt at forberede deltagerne på, at det er en almen erfaring, at det er ’hårdt’ for første gang at komme ud på en arbejdsplads – og at det ikke først og fremmest skyldes, at man ikke kan klare arbejdssituationen på grund af sit handicap.25 24 I manualen omtales projektet som ’personligt strækprojekt’, jf. manualens afsnit 8.2. ’Stræk’ er valgt som en metafor for at gøre sig mere umage og måske udvide sine grænser for, hvad man tør. Erfaringsmæssigt gør denne italesættelse en forskel – det er mere ’spiseligt’ at skulle ’strække sig’ frem for at skulle ’udvikle sig personligt’. 25 Erfaringerne fra praktikforløbene både for første og andet hold gav en række praktiske anvisninger omkring tilrettelæggelsen af praktikforløbene, som er opsummeret i manualen for Ban Vejen, afsnit 11.15. I samme forbindelse peger praktikstederne på, at det er vigtigt, at projektet ikke ’oversælger’ praktikanterne ved at lægge for meget vægt på deres faglige kvaliteter, og at det også skal med, at der netop er brug for en sådan ’arbejdspladsintroduktion’ som et led i praktikken. Tilsvarende mener praktikstederne også, at det er væsentligt at orientere om praktikantens eventuelle fysiske eller psykiske begrænsninger, således at dette kan indgå i tilrettelæggelsen af forløbet. Hvis man selv skal finde ud af det undervejs, kan det være svært at få justeret for- løbet – ’det er som at vende en supertanker’ – når man har arbejdet hen i en retning og fået skabt en masse forventninger hos praktikanten. Praktikstederne fremhæver tilsvarende, at det er vigtigt, at praktikanterne selv har fået gjort sig klart, hvori deres eventuelle fysiske eller psykiske begrænsninger består, så de ikke stiller urealistiske forventninger til sig selv. Endvidere er det også af betydning for forløbet, at praktikanten selv kunne italesætte deres handicap over for kolleger, så kollegerne kender praktikantens situation – i Ban Vejen termi- nologi: selv er aktive i forhold til at håndtere ’støjen’. Ved det andet forløb var den arbejdsmarkedsrelaterede del trukket frem tidsmæssigt og var hovedtemaet på det første modul. Personlig udvikling indgik ikke som selvstændigt program- sat tema, men blev integreret i at deltagerne arbejdede med de øvrige emner på modulet. Alt i alt vurderer kursuslederen, at der blev arbejdet stort set ligeså meget med personlig udviklin- gen i dette forløb som i det forrige, men at det for deltagerne var kommet til at hænge bedre sammen med, hvad der i øvrigt foregik på kurset. Erfaringerne med ’virkelighedschokket’ ved at komme i praktik blev i det andet forløb omsat til at lade forberedelse til at skulle ud på en arbejdsplads indgå som et selvstændigt tema. Yderligere en fornyelse var, at kursuslederen ved det første og det sidste modul i kursusforlø- bet blev suppleret af en kursusleder-assistent og dette blev vurderet positivt af deltagerne. Også i praktikforløbene for dette hold blev der fra praktikstederne peget på betydningen af at afklare forhold, der kunne skabe ’støj’ på grund af handicappet. Det ene omhandler, at det er vigtigt - gerne i samspil med kursuslederen – at få en (realistisk) afklaring af, hvad praktikan- ten kan forventes at kunne klare. Det andet vedrører, at hvis praktikanten har hjælpere, er det vigtigt – både for praktikstedet og for praktikanten – at skabe klarhed over hjælpernes rolle under praktikforløbet. Det tredje forløb kom på grund af, at der kun var to deltagere – hvoraf den ene endda først startede ved andet modul – til at få et noget andet forløb end de to forrige, selvom grundele- menterne var de samme. En af ændringerne var, at modulerne – bortset fra det første – ikke blev holdt som internat, men blev gennemført i DSI’s lokaler. Endvidere blev som et nyt element inddraget en række situationsspil, hvor deltagerne agerer som sig selv i forskellige situationer.26 På hold 3 var 26 Det er kursuslederens vurdering, at situationsspil faktisk er et af Ban Vejens stærkeste værktøjer, fordi delta- gerne her på en forholdsvis ufarlig måde kan få indsigt i sig selv og deres måde at optræde på. Situationsspil som værktøj er beskrevet i manualens afsnit 5.6. deltagerne bl.a. til ’ansættelsessamtale’ hos LEV’s direktør, og der blev lavet situationsspil om at være på en arbejdsplads. Praktik På det første hold lykkedes det kun at få praktikaftaler for to af de tre deltagere. På hold 2 fik alle de deltagere, der havde gennemført kursusforløbet, praktikpladser. På hold 3 lykkedes det kun for den ene af deltagerne at få praktikplads. Den anden deltagers faglige uddannelse blev af et af de steder, han søgte praktikplads, vurderet som ikke tidssva- rende. Dette har inspireret den pågældende til at søge sin uddannelse opdateret gennem for- skellige kurser. 4.4 Deltagernes udbytte Deltagerne er i forbindelse med interviewet efter afslutningen af kursusdelen blevet spurgt om, hvad de syntes, de havde fået ud af kurset. Ved det afsluttende interview – efter praktik- ken – er deltagerne tilsvarende blevet spurgt om, hvad de synes, når de ser tilbage på projektet i sin helhed. Alle deltagerne synes, de har fået meget ud af projektet. De har fået mere viden om arbejds- markedet, de har fået flere/bedre værktøjer i deres jobsøgning, og de har også på et mere per- sonligt plan fået noget med sig. Der er naturligvis variationer i, hvor meget de enkelte deltagere synes, de har fået ud af de enkelte elementer – fx synes de, der i forvejen havde fået undervisning i at skrive ansøgnin- ger, ikke de her lærte ligeså meget som de, der var novicer på området. Men der er ingen tvivl om, at alle synes, de har fået noget betydningsfuldt med sig fra projektet. 4.4.1 Kursusforløbene På kurset er indgået en lang række oplæg og øvelser, og deltagerne har haft lejlighed til at møde både andre med handicap i erhverv og repræsentanter for arbejdsgivere. Desuden har deltagerne arbejdet med at beskrive deres kompetencer samt at skrive CV og ansøgninger. Endvidere har deltagerne trænet jobsamtale og fået input omkring kropssprog, og på det sidste hold indgik endvidere situationsspil omkring arbejdspladssituationer. Alle deltagerne synes, de har fået en større forståelse for arbejdsmarkedet og deres egne mu- ligheder for at få job. De har fået nogle gode redskaber til jobsøgning, og de fleste har også fået et bredere syn på deres jobmuligheder, fx andre brancher og andre typer job, end de hidtil havde forestillet sig. Arbejdet med at skrive ansøgninger og CV har også givet nogle gode redskaber i jobsøgningen. At arbejde med at beskrive sine kompetencer peger deltagerne på som en meget positiv ople- velse. Dels fordi de er blevet klar over, hvor mange kompetencer de faktisk havde, dels fordi de har fået blik for kompetencer, de egentlig ikke var klar over, de havde – det synes alle del- tagerne gav dem øget selvtillid.27, 28 Herud over har også træning i jobsamtaler og input om kropssprog bidraget til, at deltagerne synes, de er blevet bedre til at ’sælge sig selv’. Omkring kropssprog fremhæver især de to blinde deltagere og de tre med spastiske lammelser, at de har fået feedback, som de synes har betydning for deres muligheder for at mindske ’støjen’ fra deres handicap. Mødet med andre med handicap som rollemodeller blev vurderet meget positivt, og det bidrog til tiltroen til, at det var muligt som et menneske med handicap at få fodfæste på arbejdsmar- kedet. Besøg af repræsentanter for arbejdsgiverne, der skulle sige noget om at beskæftige mennesker med handicap, var efter deltagernes vurdering i mange tilfælde lidt skuffende, fordi de med- virkende arbejdsgiverrepræsentanter var meget tilbageholdende med at sige noget om deres personlige opfattelser af mennesker med handicap som medarbejdere, men ofte holdt sig til at omtale virksomhedens generelle politik med hensyn at beskæftige mennesker med handicap. Til gengæld blev det en god illustration af, hvor svært det ofte er for mennesker uden handi- cap at skulle forholde sig til mennesker med handicap – et vigtigt input i at forstå nogle af mekanismerne i ’støjen’. Oplæg og øvelser omkring netværk har givet deltagerne en større indsigt i netværkets betyd- ning og muligheder i en jobsøgningsproces, og har også for flere betydet, at de er blevet mere opmærksomme på deres eget netværk. På det mere personlige plan har ikke mindst det personlige projekt29 – et selvvalgt område, som deltagerne godt kunne tænke sig at blive bedre til eller gøre sig mere umage med – og coaching hertil givet deltagerne meget.30 Som eksempler på udbytte på det personlige plan – hvoraf nogle er nævnt af flere – kan nævnes • begyndt at tænke lidt mere i succeser – tidligere tilbøjelig at sætte for store mål for mig selv, hvor det så var ’træls’ ikke at kunne leve op til dem • blevet mere ’proaktiv’ i forhold til tingene – bedre til at tage sig sammen • turde lidt mere • blevet mere opmærksom på sit kropssprog 27 Et par af deltagerne havde tidligere gennem deres uddannelse lært noget om at skrive ansøgninger mv., så for dem var der ikke så meget nyt i dette. Men også for dem var arbejdet med at opstille kompetencer berigende. 28 Et eksempel på, at deltagerne ser ’nye’ kompetencer er, at to af deltagerne peger på, at de er blevet opmærk- somme på, at de faktisk selv har erfaringer som arbejdsgivere for deres hjælpere, og at de også i den forbindelse har en træning i at føre jobsamtaler fra en arbejdsgivervinkel. 29 Jf. note 24. 30 Der har været mindre variationer mellem holdene og mellem deltagerne. Fx lægger deltagerne på det første hold mindre vægt på deres udbytte af det personlige projekt end deltagerne på de to næste hold, der alle netop fremhæver deres udbytte af deres personlige projekter – et resultat, der stemmer meget godt overens med den omlægning af kurset, der skete efter det første forløb. • fået hjælp til at arbejde med sin udtale • blevet mere positiv – i stedet for at fokusere på de dårlige sider ved tingene • mere udfarende/være mere ’på’ • bedre til at tage fat i/holde fast i folk, der eventuelt kan give mig et arbejde se en mening med at få et job, ud over at få en løn • bedre til at slappe af mentalt • mere åben for at lære nye ting – og tage tingene som læring (i stedet for at blive sur over fx misforståelser) For deltageren med Aspergers syndrom har projektet på det personlige plan betydet, at han synes, han er blevet bedre til at snakke med folk og gøre nogle ting, han aldrig havde prøvet før, fx at han på egen hånd fandt på at tage en tur til Sverige, da han var i København i forbin- delse med et kursusmodul. ’Støj’ på grund af handicappet har ikke været eksplicit programsat som et tema under kurset, men emnet har fx indgået i forbindelse med øvelser i jobsamtale, kropssprog og situationsspil- lene – eller hvor det ellers kunne være relevant.31 På hold 2 havde et par af deltagerne peget på, at der i den fremtidige tilrettelæggelse af projektet kan være brug for at arbejde mere med ’støjen’, således at man får udbygget sin bevidsthed om eget handicap. I forbindelse med erfaringerne fra praktikforløbne nævnte nogle af deltagerne, at et aspekt af spørgsmålet om ’støj’ viste sig under praktikken i forbindelse med hjælpernes rolle på ar- bejdspladsen, og det fik for praktikanterne sat fokus på betydningen af at klargøre hjælpernes rolle både over for praktikværten og hjælperne. På denne baggrund blev det foreslået, at hjæl- perspørgsmålet (herunder at se rollerne som et samspil ikke bare mellem sig selv og hjælpe- ren, men også med praktikstedet/arbejdspladsen som samspilspart) kunne indgå som et tema på selve kursusdelen, hvor det var relevant i forhold til deltagernes handicap. Som udbytte omkring ’støj’ nævner deltagerne fx at være blevet mere afklaret og bevidst om • hvorvidt/hvordan man vil nævne sit handicap i en ansøgning • hvordan andre ser én • sit handicaps begrænsninger og at sige dem højt, og ikke blot selv sidde og vide, hvad man kan og ikke kan • ved jobsamtalen at vise, at man selv kan tage hånd om kontakt til myndighederne, fx om arbejdspladsindretning for at tage så mange byrder væk fra arbejdsgiverne som muligt • betydningen af at italesætte sine hjælperes rolle både over for hjælperne og arbejdsplad- sen 31 Et eksempel er givet side 98 i manualens afsnit: Håndtering af ”støj”. 4.4.2 Praktikforløbene Praktikken skulle give deltagerne en fornemmelse af at være på en arbejdsplads og mulighed for at prøve deres faglige og sociale færdigheder af. Som tidligere nævnt lykkedes det ikke for to af deltagerne at finde en praktikplads. Alle de deltagere, der har været i praktik synes, at de har fået noget positivt ud af deres prak- tik. Blandt de ting der nævnes, er at få sat sin faglighed i spil og mærke, at man kan bruges. Endvidere nævnes, at man har fået noget at skrive på sit CV, og at praktikken vil gøre det lettere at sandsynliggøre over for en kommende arbejdsgiver, at man har kunnet ’begå’ sig på en arbejdsplads. Endelig nævner tre, at de er blevet mere afklarede omkring, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden. Praktiktiden giver også deltagerne mulighed for at få erfaringer med at håndtere det at have et handicap over for arbejdsgiveren og kollegerne. Som nævnt i forrige afsnit satte dette fx fokus på betydningen af at klargøre hjælpernes rolle både over for praktikværten og hjælperne. Som tidligere nævnt, var det dog også en af erfaringerne, at det ’ikke bare var så ligetil’ at komme ud på en arbejdsplads. 32 Flere af deltagerne har omtalt dette i interviewene. En af del- tagerne fortalte fx, at praktikaftalen var meget fagligt fokuseret, og at ingen af parterne havde erkendt, hvor meget det kræver at komme ind som ny på en arbejdsplads. Hun var lidt bange for at tale om det både over for sin praktikvært og kursuslederen, fordi hun frygtede, at det kunne være et nederlag. Hun mener, at man som et menneske med handicap stiller ekstra store krav til sig selv og gerne vil bevise, at man kan, og derfor bliver det svært at indrømme, at det kan være et problem. Dette gjorde, at hendes faglige udbytte af praktikken var mindre, end hun havde håbet, men hun syntes alligevel, at hun fik megen læring af sin praktik. For tre andre af deltagerne har arbejdsopgaverne på praktikstedet ikke helt svaret til deres forventninger. De to synes alligevel, de har fået et fagligt udbytte af deres praktik, og de er begge blevet mere klar over, hvad de kunne tænke sig at beskæftige sig med i fremtiden. For den tredje var udbyttet mest at få en anbefaling og så det at kunne skrive på sit CV, at man havde været ude på en arbejdsplads. 4.4.3 Alt i alt Alt i alt synes deltagerne, de har fået nogle gode redskaber og har fået mere mod på jobsøg- ning – de tror på, ’at der også er en plads til dem’. Alle nævner også, at de har fået mere selv- tillid både fagligt og personligt: flere taler om et ’selvtillidsboost’. Hertil kommer de mere personligt udviklende gevinster. På det første hold syntes alle, de havde fået mest ud af de mere jobsøgningsrelaterede dele. På de øvrige to hold lægger deltagerne mere vægt på deres personlige udbytte – med lidt variati- on i, hvad de synes, de har fået mest ud af. En nævner at være blevet mere bevidst om, hvad han vil. Andre nævner deres personlige projekt, og nogle nævner både deres personlige pro- jekt og at være blevet mere bevidst om sine personlige kompetencer. 32 Disse erfaringer gav som nævnt i afsnit 4.3 anledning til, at forberedelse af praktikken kom til at indgå som et tema på kursusdelen, og at det også indgik i tilrettelæggelsen af de konkrete praktikforløb. Deltagerne er blevet spurgt, om der var noget i forløbet, som de syntes ikke havde været godt for dem. Det er der ikke nogen, der mener, der har været. Der er ikke nogen, der synes, deres udbytte ikke har svaret til deres forventninger – og mange synes endda, at de har fået en hel del mere, end de havde forventet. Alle vil anbefale projektet til andre. Med det relativt lille antal deltagere har det ikke været muligt at finde eventuelle mønstre i, hvad der kunne siges at virke for hvem. De eneste spæde ansatser til sådanne fund er dels re- sultaterne om, at de blinde og de spastisk lammede især havde udbytte af inputtene omkring kropssprog, dels at problematikken omkring hjælpernes rolle som ’støj’ dukkede op i forbin- delse med, at de unge med hjælpeordning kom i praktik. Endvidere skal det i denne forbindelse nævnes, at deltageren med Aspergers syndrom fik et godt udbytte af projektet, både efter sin egen og kursuslederens vurdering. Projektet vil såle- des også kunne være relevant for mennesker med nogle typer psykiske handicap. 4.5 Undervisningsformen og kursustilrettelæggelsen Kursusdelen har som tidligere nævnt vekslet mellem oplæg, øvelser under kurset og hjemme- opgaver. Det er bred enighed om, at undervisningsformen har været god: afvekslende og med god sam- menhæng både inden for modulerne og i kurset som helhed. Fra hold til hold har der været enkelte forslag til justeringer af vægtningen mellem elementer- ne i forløbet og i tilrettelæggelsen af de enkelte øvelser, hvilket så er sket, og hvor det samle- de resultat er afspejlet i den foreliggende manual for Ban Vejen. Det fremhæves gennemgående af deltagerne, at det har givet meget, at der har været tid til konkrete, individuelle tilbagemeldinger på øvelser og opgaver. Alle mener, der har været ’mange bolde i luften’, og at tempoet har været højt – men det har været ok. I forbindelse med nogle af de ’kreative’ øvelser, hvor man fx skulle lave sit eget våbenskjold, har nogle syntes, det var dejligt ikke altid at skulle formulere sig sprogligt, mens andre ikke synes, de får noget ud af at arbejde ’kreativt’. Derfor foreslår nogle, at man kunne lade det være valgfrit, om man ville løse denne type opgaver ’kreativt’ eller mere traditionelt sprogligt. Alt i alt er der tilfredshed med hjemmeopgaverne. Alle synes dog, der har været mange hjem- meopgaver – ikke mindst hold 1 syntes indimellem, det var for overvældende. På hold 2 er det lidt forskelligt, hvordan deltagerne har forholdt sig til at have mange opgaver. Nogle har sy- nes, det var ok ikke at løse dem alle; to har set en pointe i, at der var flere, end man kunne nå – det giver en god træning i, hvordan en arbejdssituation kan være, og man får lært noget om at prioritere og ikke lade sig stresse. Alle mener, at det har været fint med hjemmeopgaver inden kursusstart, men at de var ret krævende og tog lang tid at løse. En nævner i denne forbindelse, at da pågældende fandt ud af, hvor grundigt det skulle være, satte det kurset i et positivt lys allerede inden starten. Alle har været glade for, at ugerne mellem modulerne gav ’tid til at komme sig’, og flere kun- ne endda have ønsket sig lidt mere tid mellem de tre første moduler – ikke mindst af hensyn til at nå hjemmeopgaverne. Mange har fremhævet det meget materiale, deltagerne har fået med sig – det er rart at kunne vende tilbage til. Det er også blevet nævnt, at det er vigtigt – både i forhold til kurset og praktikken – at få af- klaret, hvad deltagerne mener, de kan holde til: kan de være med på fuldtid eller om de synes færre timer er passende. På det første hold gav den relativt store – og skemalagte – vægtning af personlig udvikling og coaching lidt murren hos deltagerne, ikke mindst fordi kursuslederens rolle herved kom til at fremstå mere som ’selvudviklingsmand’ end som ’ham der hjælper mig i job’ – og hvor de syntes, det var svært at have ham i begge roller på én gang. Alt i alt satte holdet dog også pris på kursuslederens store engagement. Fra de to sidste hold har der været meget ros til kursuslederen for hans engagement og være- måde, fx at han er god til at se kvaliteterne hos de enkelte og sige det. Også stor tilfredshed med coachingen. 4.6 Holdstørrelse, antal kursusledere samt praktikkens længde Holdstørrelse Som beskrevet har antallet af deltagere på alle tre hold været mindre end forudsat i projektbe- skrivelsen; henholdsvis tre, fem33 og to. På det første hold synes alle, der har været fordele ved kun at være tre, fordi man kan lære hinanden godt at kende, og der er meget tid til hver enkelt og til at tage ting op undervejs. Ulemperne har været, at der kommer til at mangle noget sparring og erfaringer fra flere for- skellige typer uddannelser og handicap – det bliver sommetider lidt kedeligt. Holdet tror også det vil kunne være svært at være så få, hvis ’kemien’ ikke helt passer, fordi man ’hænger på hinanden’. Alle har svært ved at se, at kurset kan gennemføres i samme form, hvis holdstørrelsen bliver væsentligt forøget. Et par af deltagerne mener, at en gruppestørrelse på seks måske kunne fungere – det er nok til at give sparring, men alligevel så få, at man kan nå at lære folk at ken- de – men ikke flere. De fem deltagere på hold 2 synes, holdet har fungeret fint sammen, og at antallet har været passende – der har været tid til hver enkelt. 33 Hertil kommer to, der startede på kursusforløbet, men som ikke gennemførte det. Når de bliver spurgt, om der kunne være flere på holdet, svarer de fleste, at det ikke gjorde noget, at der var et par stykker mere, men ikke flere end otte. Tolv ville være for mange – det ville i hvert fald blive noget helt andet. Det ville ikke kunne blive så personligt, og det ville fx være svært at nå ’runderne’, eller de ville let blive mere overfladiske. En tilføjer, at det med så mange deltagere ville blive svært at holde sig tilstræk- kelig åben over for de andre, og også svært at få tilstrækkelig god fornemmelse for, hvornår man ’skal holde sin kæft’. På det sidste hold har de været glade for kun at have været to, fordi de har kunnet bruge tiden meget intensivt. Der er dog enighed om, at det ville være ok også at være lidt flere – den ene foreslår dog max fem. Sammenfattende peges der således på, at det vil være urealistisk at gennemføre kursusforløbet i den foreliggende form med de forudsatte tolv deltagere. Deltagerne foreslår en gruppestør- relse på mellem fem og otte som det maksimale. Antal kursusledere Der har på det meste af projektet kun været en kursusleder, som også selv varetog en del af undervisningen og øvelserne samt coachingen. Deltagerne på det første hold oplevede det som tidligere nævnt lidt problematisk, at kursuslederen havde så mange roller. De nævner ud over det føromtalte problem med en dobbeltrolle som ’selvudviklingsmand’ vs. ’ham der skal hjælpe mig i job’ også, at det gav en mærkelig stemning på kurset, fx at når man sidder og skal spise aftensmad, går kursuslederen fra at være dybdeborende coach til at være en, man bare sidder og konverserer med. Det fremhæves også i den forbindelse, at det måske kunne være godt at have ’to par øjne’ på ved coachingen – der opleves at gå tæt på – således at det ikke kun er én persons vurdering, der ligger til grund. Det foreslås at dele funktionen, så en tager sig af det mere jobrelaterede, mens en anden tager den mere personlige del. På hold 2 blev det besluttet at have en kursusassistent med ved det første og det sidste modul. Deltagelsen af en assistent vurderes positivt, idet det dog fremhæves, at det er vigtigt, at kur- susassistenten kan matche kursuslederens niveau. Der er ikke fra dette hold nævnt noget om problemer med kun en kursusleder på de to øvrige moduler, eller at det er kursuslederen, der alene varetager coachingen. Dette skal formentlig ses i lyset af, at temaet ’personlig udvik- ling’ på dette hold var mere integreret i forløbet og forekom deltagerne mere relevant, end det var tilfældet for hold 1. På det sidste hold – med kun to deltagere – var der stor tilfredshed med ’kun’ at have en kur- susleder. Et forhold, der ikke berøres af deltagerne er, at det ved fremtidige gennemførelser af Ban Ve- jen vil kunne være svært at finde en kursusleder, der kompetencemæssigt dækker så bredt som Thomas Grønborg har gjort. Det vil allerede af den grund være forventeligt, at der er behov for mere end en person, der fast er tilknyttet kurset. Praktikkens længde Der er i projektforløbet indhentet mange praktiske erfaringer med tilrettelæggelsen af praktik- forløbene fx med hensyn til forberedelse af både praktikant og praktiksted, kontakt mellem projektet og praktikstedet både før og under forløbet, samt afslutning af praktikken. Disse erfaringer er samlet i manualen.34 Her skal kun nævnes, at det af nogle af deltagerne og praktikstederne bliver nævnt, at de godt kunne tænke sig, at praktiktiden havde været lidt længere. To af praktikværterne peger konkret på, at en praktikperiode på omkring ½ år ville være bedre både af hensyn til praktikanten og praktikstedet, fordi ’det ville give lidt mere ro på’. Det ville give mulighed for at lave en form for modulopbygning af praktikforløbet, hvor selve det at ’være ny’ på arbejdspladsen kunne være et tema. Ligeledes ville det give bedre tid til at sørge for at få nødvendige hjælpemidler ’på plads’. Praktikanten ville få mere tid til at komme ind i sine faglige opgaver, og praktikstedet ville også få større udbytte af at have praktikanten. En anden praktikvært foreslår, at man i fremtiden kunne overveje at fastlægge praktiktiden individuelt, og således at det eventuelt kunne være muligt at forlænge den, hvis begge parter er indstillet på det. 34 Beskrevet i manualens afsnit 11.15. 5. Sammenfatning og konklusion I det følgende sammenfattes projektets forløb og resultater, og de to evalueringsspørgsmål35 • når projektet sine mål? • er der behov for et særligt projekt af denne art for unge med handicap? besvares herudfra. Endelig peges på de videre muligheder for at anvende erfaringerne fra pro- jektet. 5.1 Sammenfatning af projektets forløb og resultater Som det kan ses af gennemgangen har projektet været gennemført i overensstemmelse med projektansøgningen, bortset fra at deltagerantallet har været lavere. Der har været gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet til projektet, men det har været svært at rekruttere deltagere. Selv om også kommuner og arbejdsformidlinger har været orien- teret om projektet, er langt den mest dominerende rekrutteringskanal handicapverdenen selv. Der gives36 forskellige bud på mulige årsager til rekrutteringsproblemerne, og der peges på, at en række hindringer må forventes at blive overvundet i det omfang tilbuddet i fremtiden gives i jobcenterregi. Tilbage står dog spørgsmålet om, hvor stor målgruppen egentlig er. De ti deltagere svarer til den målgruppe, der var forudsat i projektbeskrivelsen. Erfaringerne fra kursusforløbet har peget på to yderligere betingelser for målgruppen, nemlig at deltagerne ikke må have kognitive problemer eller psyko-sociale vanskeligheder i en sådan grad, at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Som et led i evalueringen er der – bl.a. med udgangspunkt i begrundelserne for at iværksætte projektet – opstillet en række antagelser om barrierer for målgruppen i forbindelse med at komme ind på arbejdsmarkedet.37 Det har ikke været muligt i dataindsamlingen direkte at be- lyse alle antagelserne, men det er vist, at en lang række af barriererne kan genfindes i delta- gerkredsen.38 Herved ses det også, at begrundelserne for at iværksætte projektet har været re- levant. Der har været variationer i forløbene, hvor bl.a. evalueringsresultater for de enkelte kursus- og praktikforløb er blevet integreret i det næste forløb. Det samlede resultat findes i den forelig- gende manual for Ban Vejen. 35 Jf. kapitel 2 36 I afsnit 4.1.2 37 Jf. kapitel 3 38 I afsnit 4.2.2 Alle deltagere synes, de har fået meget ud af projektet, men der er selvfølgelig variationer i, hvad deltagerne har lagt vægt på. Sammenfattet i punktform har de gennemgående temaer været • mere selvtillid, både fagligt og personligt • blevet mere klar over sine kompetencer: både hvilke – og ikke mindst – hvor mange • mere motiveret/fået mere mod på at søge job • fået konkrete redskaber til jobsøgning: bedre CV og ansøgninger • fået ideer til nye jobmuligheder • blevet bedre til at ’sælge sig selv’ i ansøgninger og ved jobsamtaler • mere afklarede om, hvordan/om man vil omtale sit handicap i ansøgninger • mere opmærksom på, hvordan man kan håndtere ’støjen’ fra handicappet i forbindelse med jobsamtale, kolleger på arbejdspladsen, etc. • det personlige projekt har givet meget • praktikken har givet en vis arbejdserfaring og mulighed for at kunne dokumentere dette Der har blandt deltagerne været bred tilfredshed med undervisningsformen, der har vekslet mellem oplæg, øvelser under kurset og hjemmeopgaver. Det har gennem projektforløbene været forskellige forslag til justeringer i tilrettelæggelsen, og disse forslag er tilgodeset under- vejs fra hold til hold i forløbet. Det samlede resultat foreligger i manualen for Ban Vejen. Med hensyn til deltagerantallet på holdene mener de, der har gennemført projektet, at det for- udsatte antal på 12 pr. hold er for højt – i hvert fald til den form, hvori kurset har været gen- nemført. Deltagerne foreslår en gruppestørrelse på mellem fem og otte. Endvidere har nogle af deltagerne stillet spørgsmål ved, om det er optimalt kun at have en kursusleder. Under alle omstændigheder kan det være vanskeligt ved fremtidige forløb at fin- de en kursusleder, der har så brede kompetencer som det har været tilfældet for det nuværende projekt. Der har fra både nogle af praktikværterne og praktikanterne været ønsker om at praktikken havde været lidt længere. Der stilles forslag om, at praktikken fremover kunne aftales indivi- duelt, eventuelt med mulighed for forlængelse. 5.2 Konklusion 5.2.1 Har projektet nået sine mål? Projektet må siges at have opnået resultater, der fuldt ud svarer til projektets mål. Deltagerne har fået mere viden om arbejdsmarkedet og har fået nogle konkrete redskaber til jobsøgningsprocessen. Deltagerne har også fået mere selvtillid og mere mod på jobsøgningen. Nogle få var aldrig i tvivl om, at der ville være en plads til dem på arbejdsmarkedet, og de øvrige er blevet mere overbevist om, at der også er det for dem. Alle deltagerne synes også de har gennemgået en personlig udvikling gennem forløbet. For nogle har dette endda været det, de nævner som det største udbytte af deres deltagelse i pro- jektet. Med den foreliggende manual til projektet er der skabt en solid basis for en videreførelse af det. 5.2.2 Er der behov for et særligt projekt for unge med handicap? Selv om projektet har givet deltagerne et stort udbytte, kan man stille spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt at have et sådant tilbud specielt målrettet unge med handicap, eller om de ligeså godt kunne deltage i tilsvarende kurser sammen med andre uden handicap. Fx kunne man lære noget om at skrive ansøgninger og CV, opstille kompetencer mv. på kurser hos di- verse andre kursusudbydere. Og selv de mere specifikt handicaporienterede elementer som fx de relevante handicapkompenserende ordninger kunne man blive orienteret om i andet regi. I projektforløbet er der dog flere erfaringer, der peger hen imod, at det er relevant at lave et særligt tilbud til personer med handicap.39 Det viste sig fx i forbindelse med at skrive ansøgninger og tænke på at gå til jobsamtale, at deltagerne var usikre på, hvordan de skulle forholde sig til deres handicap: skulle man fx næv- ne det i ansøgningen, og i givet fald hvordan. At få klarhed over, hvordan de selv ville forhol- de sig til dette, er et punkt, deltagerne synes, de har fået rigtig meget ud af. Også betydningen af at få besøg af andre med handicap i job og kunnet bruge dem som rolle- modeller har været en vigtig brik i at øge tiltroen til, at der er plads til mennesker med handi- cap på arbejdsmarkedet. Ikke mindst har temaet omkring ’støj’ dog vist sig at være en vigtig grund til at have et særligt forløb for personer med handicap. Arbejdet med dette tema har ikke været direkte programsat, og det indgik oprindeligt alene i forbindelse med feedback på videooptagelser af øvelser om jobsamtaler. Under projektets udvikling har ’støjtemaet’ imidlertid vist sig at være relevant at tage op i mange flere sammenhænge og blev fx direkte et element i praktikforberedelsen. ’Støjtemaet’ er givet et af de elementer, deltagerne har fået meget udbytte af. Selv om mange af deltagerne syntes, de var ret afklarede omkring deres handicap, var der dog mange af in- gredienserne i ’støjen’, de ikke havde været bevidste om. En erfaring fra projektet er, at ’støj’ – der i sagens natur er et følsomt emne – fint tages op i forbindelse med andre emner som at skrive ansøgninger, at få feedback på at øve jobsamtaler og kropssprog mv. Muligheden for at koble tilgangen til ’støj’ til de mere almene kursusem- ner er derfor vigtig. 39 I sin undersøgelse af overgangen fra universitetsuddannelse til arbejdsmarkedet for studerende med handicap finder Anders Dræby Sørensen (2006, s.95f) tilsvarende, at der er behov for en særlig erhvervsvejlednings- og udslusningsindsats for de studerende med handicap. 5.2.3 Vil der fortsat være brug for et projekt som Ban Vejen? I sit oprindelige sigte tog projektet alene sigte på unge med handicap, der havde en kompeten- cegivende uddannelse – måske ud fra en betragtning om, at de i hvert fald havde en formel ’adgangsbillet’ til arbejdsmarkedet, og at de derfor ville have lettere ved at få job end unge med handicap uden en sådan uddannelse. Med de erfaringer, der er indhøstet i forløbet, kan det imidlertid synes lige så oplagt, at også arbejdsløse unge med handicap uden en formel erhvervsuddannelse vil kunne få udbytte af at deltage i projektet. Det synes derfor relevant at overveje at udvide projektet til også at omfatte denne målgruppe. Et nærliggende spørgsmål er imidlertid, om der med den faldende arbejdsløshed og det større fokus på at få mennesker med handicap med på arbejdsmarkedet, overhovedet vil være brug for et projekt som Ban Vejen, der jo i sin oprindelse er et projekt, der tager sigte på at hjælpe de unge arbejdsløse med et handicap til at få et job. Projektets erfaringer med hensyn til betydningen af at afklare, hvordan den enkelte vil forhol- de sig til sit handicap i ansøgningsforløbet, og at blive mere bevidst omkring ’støjen’, peger her i retning af, at projektet kan have en bredere berettigelse end ’kun’ at være et ’arbejdsløs- hedsprojekt’. Projektet vil fint kunne være en introduktion til at etablere sig på arbejdsmarke- det som ung med handicap. Både som et egentligt arbejdsløshedsprojekt og som et projekt, der eventuelt ’kun’ tager sigte på at give unge med handicap en god introduktion til at være på arbejdsmarkedet er der med Ban Vejen udarbejdet redskaber, der kan bidrage til at understøtte udviklingen af det rumme- lige arbejdsmarked. Litteratur Center for Ligebehandling af Handicappede: Handicappede og karriere på arbejdsmarkedet, 2003. Center for Ligebehandling af Handicappede: Status over udviklingen i ligebehandling af han- dicappede 2005. Jørgen Goul Andersen: Marginalisering og velfærdspolitik, Frydenlund, 2003. Mike S. Bernick: The Overlooked Relationship between Self-Esteem and Work, Political Psy- chology, Vol. 3, No. 3/4. Thomas Clausen m.fl.: Handicap og beskæftigelse – et forhindringsløb?, Socialforskningsin- stituttet, 2004 Peter Dahler-Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup: Nye Veje i Evaluering, Systime, 2003. Karen Fog: Arbejdsgivers overvejelser om at ansætte mennesker med handicap på ordinære vilkår, speciale ved den sociale kandidatuddannelse, 2001 Thomas Grønborg: Kursusmanual til BAN VEJEN, DSI-Ungdom, 2007. Findes på projektets hjemmeside: www.banvejen.dk. Henning Olsen: Voksnes holdninger til handicappede, Det Centrale Handicapråd & Social- forskningsinstituttet, 2000 Ray Pawson & Nick Tilley: Realistic Evaluation, Sage, 1997. Anders Dræby Sørensen: Jobparathed - overgangen mellem universitetsuddannelse og ar- bejdsmarked for personer med handicap, Rådgivnings- og støttecentret, Aarhus Universitet, 2006. Bilag: Eksempel på kursusprogram Neden for er vist et eksempel på et kursusprogram. Med erfaringerne fra de tre forløb ville der i et program for et nyt hold også blive lagt stor vægt på situationsspil. Modul 1 14 -18 august på Slettestrand Forberedelse inden modul 1: Medbring et opslag på en stilling du gerne vil søge. Udfyld det udsendte (forkortede) spørgeskema, lav en totalliste over alt du har fo- retaget dig i dit liv. Mandag Ankomst og ”ryste sammen” om aftenen + Lave fra A til B (at konkretisere det at de nu tager nye skridt i deres liv ved at alle bevæger sig fra et punkt til et andet i lokalet). Tirsdag Formiddag: Introduktion til kurset: Indhold og mål med kurset, ambitionsniveau og krav, arbejdsmåder, samarbejdsprincipper (de bliver inddraget i at formulere dem) samt handicap definition. 1 time Kompetenceafdækning (grupper på 3 fortæller om en kompetencehistorie). Eftermiddag: Kompetenceafdækning på skemaer, evt. arbejde kreativt med at teg- ne ens kompetencer. Onsdag Formiddag: Margrete Bak: Netværk og jobsøgning. Eftermiddag: Teori om at skrive jobansøgninger + introduktion af EFU-tankegangen (at fortælle virksomheder, hvilket udbytte de vil få af at ansætte én med de og de kompetencer). Gensidig værdsættelsesrunde. Torsdag Formiddag: Bente Møller 9-13: Angivelser af kursisternes erhvervskvalifikationer og jobmuligheder + teori om at lave et kompetence-CV. Eftermiddag: Øvelser i skrive jobansøgninger (eks. at lave en god indledning). Fredag Anne Voigt: Præsentationsteknik og kropssprog kl. 9-15 Kl.15-16: Kursisterne opstiller de mål de har for deres deltagelse i kurset. Kl.16-17 Hjemmeopgaver gives og defineres af kursisterne selv. Opsamling på ugen i en cirkel. Hjemmeopgaver Trillingegruppemøde 1: Lave plan for hvor og hvordan de vil søge praktiksteder. Søg praktiksteder. Arbejd videre på kompetenceafklaringsskemaer + få feedback fra 3 mennesker. Arbejd med at lave et godt CV. Skriv et indlæg på forummet om hvordan det går i processen. Lav liste over personerne i dit netværk. Modul 2 4 - 8 september på Slettestrand Mandag Ankomst og siden sidst om aftenen. Tirsdag Formiddag: Samle op på deres kompetenceafdækning og arbejde med EFU- skemaer. Eftermiddag: Oplæg med Leif Scherrebeck i en time: At tage ejerskab på handicap- pet + oplysninger om arbejdsmarkedet. Dorte Munk: Kompensationsordninger og hjælpemidler + hvad der er i AF og kom- munalt regi + sparring af den enkelte. Onsdag Karen Fog: Gennemslagskraft ved jobsamtaler: Teori og praksis, øve med video. Torsdag Karen Fog: Gennemslagskraft ved jobsamtaler: Teori og praksis, øve med video. Fredag Formiddag: Arbejde med at definere det personlige strækprojekt. Eftermiddag: Arbejde kreativt /tur i det fri / definering af hjemmeopgaver indivi- duelt + de fælles hjemmeopgaver. Afrunding af ugen i en cirkel. Hjemmeopgaver Trillingegruppemøde 2: Arbejde videre med EFU-skemaerne. Træne at skrive en jobansøgning og få feedback på det. Arbejde med det personlige strækprojekt. Modul 3 3 - 6 oktober på Kalundborg Vandrehjem Tirsdag Ankomst om aftenen + siden sidst. Onsdag Formiddag: Arbejde med at lave et personligt våbenskjold definere drømmejobbet Eftermiddag: Besøg af 3-4 virksomheder. Torsdag Formiddag: Besøg af 3-4 rollemodeller kl. 10-13 Eftermiddag 15-18: Arbejde med at definere drømmejobbet Fredag Formiddag: Besøg af Niels Balle Eftermiddag: Lave udkast til individuelle jobsøgningsstrategier. Definering af hjemmeopgaver. Afrunding af ugen i en cirkel. Hjemmeopgaver Søge praktiksteder, søge jobs, arbejde med det personlige strækprojekt. Trillingegruppe møde 3: Dele erfaringer og sparre hinanden på praktik- og jobsøg- ningsprocessen. Arbejde med at blive bedre netværkere ud fra udarbejdet skema. Modul 4 8-10 november på Kalundborg Vandrehjem Onsdag Ankomst og siden sidst om aftenen. Torsdag Formiddag: Arbejde med at udvikle og optimere deres jobsøgning og deres jobsøg- ningsstrategier Eftermiddag: Forberedelse til praktik: Oplæg om samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering på en arbejdsplads (uden at male fanden på væggen!). Fredag Formiddag: Forberedelse til praktik: Opstilling af mål for det de vil have ud af praktikken (a la det Bente Møller lavede med dem). Definering af individuelle fald- gruber samt guidelines for hvad der skal til for at de skaber succes i praktikken) Eftermiddag: Oplæg om forandringsprocesser + fra B til C (konkretisering af det at flytte sig) + definering af hjemmeopgaver. Afrunding i cirkel. Hjemmeopgaver Føre logbog over de opgaver de løser i praktikken + de kompetencer de bru- ger/udvikler. Følge deres jobsøgningsstrategier og søge jobs. Modul 5 11-12 december på ikke specificeret sted Mandag Ankomst kl. 13 til frokost. Kl. 15-18 Opsamling på erfaringer i praktikken. Tirsdag Formiddag: Lave individuelle guidelines for hvad den enkelte kan gøre for at få mest muligt ud af den resterende tid i praktikken + lave et tjek på hvorvidt de har eller vil opnå de mål de har opstillet for praktikken. Eftermiddag: Følge op på deres jobsøgning og jobsøgningsstrategier. Afrunding i cirkel. Hjemmeopgaver Føre logbog over de opgaver de løser i praktikken + de kompetencer de bru- ger/udvikler. Følge deres jobsøgningsstrategier og søge jobs. Afslutningsdag den 14. februar 2007 på et uspecificeret sted Kursisterne skal genbesøge de mål de havde opstillet for deres deltagelse i kurset og se på hvordan det er gået. Fejring af de skridt der er taget og de erfaringer der er indhøstet. Arbejde skriftligt, fortællende eller billedligt med det. ”En kikkert ud i fremtiden”: At de giver deres bud på hvor de er om 3 år. Diplomoverrækkelser Øvelsen: Fra C til D (at konkretisere det at flytte sig) + Farvelcirkel Den personlige coaching igennem kurset har følgende te- maer: • Det personlige strækprojekt (3 stk. coachinger) • Afklaringer omkring deres handicap og hvordan de bedst muligt kan håndtere det i forhold til at komme i arbejde • Jobsøgningsstrategier og jobsøgningsprocessen • Feedback på skrevne jobansøgninger og CV • Praktiksøgningen, praktikken og de mål for praktikken de har sat sig • Deres individuelle udfordringer i processen