Evaluering af 10 initiativer for mennesker med handicap

I 2007 fik 10 projekter for mennesker med handicap støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje.

De igangsatte projekter opdeles i et eller flere af følgende formål:
• Øge viden om det at have et handicap
• Ændre holdning til det at have et job hos arbejdsgivere og personer med handicap
• Udvikle nye tiltag der kan styrke deltagelsen på arbejdsmarkedet for personer med handicap.

 
Projekterne fokuserede på følgende målgrupper:
• Døve/hørehæmmede/døvblevne
• Blinde og svagtseende
• Psykisk sårbare og sindslidende
• Personer med psykiske funktionsnedsættelser
• Personer med hjerneskade
• Personer med epilepsi
• Personer med muskelsvind
• Personer med dysleksi og læse-/stavevanskeligheder.

Projekterne blev omfattet af en tværgående evaluering, som blev udarbejdet af Rambøll Management Consulting. Evalueringen og beskrivelser af de enkelte projekter kan læses i rapporten Evaluering af initiativer for mennesker med handicap

Kort resume af resultater og erfaringer - Hvad virker?
Overordnet er erfaringen fra projekterne, at personer med handicap gerne vil i job, og særligt unge handicappede har et ønske om at kunne bidrage til samfundet og ser deres egen fremtid som del af arbejdsmarkedet. Men mange har brug for hjælp og vejledning.
I projekterne har følgende metoder og tilgange vist sig at bidrage til den lediges vej ud på arbejdsmarkedet:

• Hav et realistisk jobmatch for borgeren. Det er vigtigt, at jobbet er inden for rækkevidde, og at de ledige med handicap reelt kan bestride jobbet.

• Giv borgeren medansvar for egen progression. Borgeren skal bevidstgøres om, at vejen til beskæftigelse er vedkommendes egen ansvar, og at ledighed også indeholder forpligtelser. I fx Clubhouse-modellen betyder det, at der sammen med borgeren aftales, hvilke arbejdsopgaver i huset, som vedkommende kan og skal løses. Erfaringen er, at opgaverne bidrager til en styrket lyst og ikke mindst tro på at et fremtidigt arbejde er muligt. Næste skridt er så at støtte vedkommende i selv at finde og søge muligheder på arbejdsmarkedet.

• Udbyg og brug borgernes netværk. Det er vigtigt at gøre borgerne opmærksomme på, at deres netværk muliggør både øget motivation og øgede muligheder for at finde beskæftigelse. En undersøgelse foretaget af muskelsvindsvinden viser, at langt de fleste kommer i job gennem kontakter i netværket, hvilket bekræfter projekternes erfaringer om at netværk kan være et afgørende skridt på vej til beskæftigelse.

• Anvend en helhedsorienteret indsats. Gør brug af en redskabspalet, der hjælper borgere, uanset hvor langt de er fra arbejdsmarkedet. Redskabspaletten skal kunne favne alle udfordringer, der måtte være til stede for borgeren. Det kan dreje sig om hjælp til at finde en bolig, hjælp til at kommunikere med myndigheder og forskellige instanser, hjælp til økonomiske eller juridiske vanskeligheder m.v.

• Start ud med små realistiske skridt. Små skridt i opstarten er essentielle for at gøre borgeren fortrolig med sine arbejdsopgaver og pligter inden nye elementer introduceres. Særlige hensyn på arbejdspladsen kan derfor være nødvendigt i starten af et beskæftigelsesforløb og kan så løbende reduceres, når borgeren bliver fortrolig med opgaverne.

• Hav tæt og løbende opfølgning. Tæt opfølgning i starten af en virksomhedspraktik eller beskæftigelsesforløb giver et sikkerhedsnet for både borgeren og virksomheden. Hvis en sådan "service" tilbydes, er det vigtigt at gøre arbejdsgivere opmærksomme på det fra start. Erfaringer fra tidligere undersøgelser under-bygger, at en tæt og hyppig opfølgning (helst på ugebasis) giver de bedste resul-tater1. Desuden er det vigtigt, at der er tale om samme kontaktperson gennem hele forløbet.

• Anvend virksomhedsmentorer. Virksomhedsmentorer kan med fordel anvendes som supplement til den tættepersonlige opfølgning fra projektet, uden at den personlige opfølgning glider i baggrunden. Der er ofte efterspørgsel fra borgerne, fx viser Muskelsvindfondens undersøgelse, at unge med muskelsvind i høj grad efterspørger denne støtte. Det er dog vigtigt, at der er fokus på, at mentorerne bliver opkvalificeret og holdes motiveret til at kunne håndtere målgruppen.

• Hav klar forventningsafstemning mellem borger og arbejdsgiver. Klar forventningsafstemning er et nøgleord for succes og kan ske ved at informere arbejdsgiverne om kompetencer og støttebehov samt kommunikation af disse til virksomhedens medarbejdere. Ved åbenhed og gennemsigtighed af borgerens handicap (i den grad det er nødvendigt for at bestride arbejdet, hvilket særligt gør sig gældende i arbejdet med psykiske sårbare borgere) kan potentielle myter og fordomme om målgruppen ligeledes aflives.

• Oplys om personlig assistance og tilskud til hjælpemidler. Personlig assistance og tilskud til hjælpemidler er dokumenteret til at være de mest effektive ordninger til at få handicappede borgere i beskæftigelse2. Det er derfor vigtigt at anvende de kompenserende ordninger, der kan søges i forhold til udslusning og fastholdelse i beskæftigelse. For fx tegnsprogsbrugere er der udviklet en digital tolkeservice, der gør, at døve kan telefonere til hørende via en tegnsprogskonsulent, der opererer over internettet. Denne service bliver formentlig tilgængelig for alle tegnsprogsbrugere på sigt.