Du er her: Forside > Projekter > Generelle og tværgående projekter > Guidelines samt praksishæfte om kommunernes brug af andre aktører i fleksjobindsatsen
Share |
Menu
Søg Job - Evner i Fokus Hotline

Kontakt hotline, hvis du har spørgsmål. Ring på 36 310 320 eller send en mail på hotline@handicap.dk

Åbningstid:

Mandag 9 til 12

Tirsdag 9 til 12

Onsdag 13 til 16.30

Kampagnesitet

Læs mere overordnet om "Søg Job - Evner i Fokus" her.

 

Guidelines samt praksishæfte om kommunernes brug af andre aktører i fleksjobindsatsen

Gennem de seneste år er andre aktører blevet mere og mere anvendt i beskæftigelsesindsatsen. På baggrund af bl.a. et projekt gennemført af DISCUS A/S, om forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob (se særskilt beskrivelse her på siden), er en rapport med guidelines samt et praksishæfte til ledere og medarbejdere i jobcentrene blevet til. Formålet med rapporten er at medvirke til effektiv jobrettet indsats for personer på ledighedsydelse.

Rapporten med guidelines samt praksishæftet gennemgår forskellige emner, herunder hvad man skal være opmærksom på, ligesom anbefalinger gives under de enkelte emner. Nedenfor kan du læse enkelte udvalgte anbefalinger:

Forberedelse af samarbejde med andre aktører
Samspil med det politiske niveau og LBR
Forbered den politiske behandling af beskæftigelsesplanen i byrådet ved at inddrage beskæftigelsesudvalg, arbejdsmarkedspolitisk udvalg o.l. i udformningen af planen. Prioriter en tæt og løbende dialog med LBR under udformning af beskæftigelsesplanen.

Intern organisering i jobcentret
Nogle af anbefalingerne er: Sørg for en tydelig arbejdsdeling i kontakten til andre aktører og tilse at alle berørte parter i jobcentret er grundigt informeret.

Valg af andre aktører
Sondering af markedet
Det er en anbefaling at overveje at gennemføre et udbud evt. i samarbejde med andre jobcentre. Udbuddet sikrer kontakt til en bred vifte af andre aktører, og det kan øge kvaliteten. Også via LBR kan andre aktører evt. søge midler til udviklingsprojekter på området, og på den måde anbefales det dermed også at sondere markedet.

Valg af andre aktører
Flere ting bør overvejes, før den endelige udvælgelse af anden aktør, herunder anden aktørs særlige målgruppekompetencer, erfaring i forhold til opgaveløsningen, metodevalg, lokalt kendskab og forankring samt firmakultur og -stabilitet.

Afgrænsning af målgruppe og opgave
Målgruppeafgrænsning
Opdel personer i forhold til deres seneste sammenhængende ledighedsperiode samt efter deres ledighedsstatus – det giver overblik, fortæller rapporten, der arbejder med en opdeling mellem de umiddelbart jobparate, de ikke umiddelbart jobparate samt de helbredsmæssigt svage.

Afgrænsning af opgaven
Konkretiser opgaveløsningen på baggrund af ovennævnte. Undgå at fastlægge i detaljer, hvilke metoder anden aktør skal bruge for at nå målene. Og overvej at gøre metodeoverførsel til jobcentret til en del af anden aktørs opgave.

Gensidig forventningsafstemning
Kontrakt og kravspecifikation
Konsulter Arbejdsmarkedsstyrelsens udbudsvejledning med bl.a. skabeloner for kontrakter og kravspecifikationer.

Løbende samarbejde
Følgende temaer kan med fordel indgå i forventningsafstemningen i samarbejdet: Kontakt og tilgængelighed, vidensdeling – hvordan og hvor ofte, visitationsprocedurer, anden aktørs notatpligt, myndighedsansvar osv.

Honorering af andre aktører
Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler bl.a., at der anvendes en fælles betalingsmodel med en høj bonusandel, idet dette vil sikre fokus på resultaterne.

Visitation til andre aktører
Rapporten byder på en visitationsmodel, som man kan overveje i forhold til både individuelle forløb, løbende visitation samt gruppevis visitation.

Information af borgere
Det er vigtigt at visitere den enkelte borger grundigt før opstart hos anden aktør. Klæd den ledige på til at foretage valget mellem de mulige andre aktører. Overvej fx også et informationsmøde med anden aktør og de ledige, hvor tvivlspørgsmål kan afklares.

Praksis i kommunerne
Der er mange flere anbefalinger at hente i rapporten om guidelines. De samme temaer bliver også gennemgået i praksishæftets første del, og her kan du tillige se, hvis der er særlige forhold, der kan relateres til kommunestørrelse. Praksishæftets anden del består tillige af ni kommuneeksempler opdelt efter kommunestørrelser.

Du kan downloade og læse meget mere i rapporterne nedenfor.

*********************************************************
Fakta

Projektnavn:
Guidelines, kommunernes brug af andre aktører i fleksjobindsatsen samt Praksishæfte, forberedelse, planlægning og brug af andre aktører i fleksjobindsatsen – eksempler fra ni små, mellemstore og store kommuner

Projektperiode: Guidelines og praksishæfte er udformet på baggrund af bl.a. succesfulde erfaringer med metoder i fleksjobindsatsen, som er beskrevet i rapporten: "Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob" ved DISCUS A/S, 2005 - 2006

Rapport udgivet: Maj 2007 og november 2007 af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Målgruppe: Kommunerne – således at modtagere af ledighedsydelse får en effektiv jobrettet indsats. Rapporterne er tiltænkt ledere, der tilrettelægger brugen af andre aktører samt medarbejdere, der varetager det daglige samarbejde med andre aktører på fleksjobområdet

Støttet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen
*********************************************************


Vedhæftede filer