Hurtigt i gang 1

Evalueringen af projektet viser, at de ledige, der var omfattet af den særlige indsats, i gennemsnit havde 20-30 % større sandsynlighed for at komme i job, end de ledige i kontrolgruppen. Effekten var særlig stor for de højtuddannede ledige, der var medlem af en akademisk a-kasse. Den mindste effekt sås hos deltagerne, der var medlem af en a-kasse inden for byggefagene. Effekten var lidt større for kvinder end for mænd, og størst hvis den ledige var op til 29 år eller over 50 år. Desuden var effekten større for indvandrere end for personer født i landet.

Forskelle mellem de to AF-regioner
På trods af forskelle mellem de to AF-regioner, og mindre forskelle i deres måde at implementere projektet på, var beskæftigelseseffekten af indsatsen relativ ens – dog med en lidt større effekt i AF-Storstrøm, i hvert fald i den første tid af ledighedsperioden.

AF-Sønderjylland anvendte andre aktører i højere grad end AF-Storstrøm. I Storstrøm var de ledige i deltagergruppen til kontaktforløbssamtale hver uge – i Sønderjylland hver anden uge.

I Storstrøm blev de lokale konsulenter stærkere engageret i forsøget end i Sønderjylland. Det skyldes, at AF-Storstrøm primært afholdt det intensive kontaktforløb internt frem for at bruge andre aktører. Konsulenterne oplevede stor personlig og arbejdsmæssig tilfredsstillelse i at lære de ledige bedre at kende, at se den positive effekt mere tydeligt, samt bedre at kunne skræddersy aktiveringstilbud til de enkelte ledige. Af betydning for medarbejdernes engagement var også bl.a. politisk og ledelsesmæssig opbakning, omfanget af forsøgets indflydelse på arbejdsdagen og arbejdskultur.

Stærke ledige motiveres – svagere ledige hjælpes
Evalueringen tyder på, at de stærkeste ledige gjorde en ekstra indsats for at finde job og derved undgå at deltage i tilbuddene, herunder aktiveringen. De svagere ledige blev gennem den særlige indsats hjulpet både tidligere, mere intensivt samt mere individuelt og målrettet end normalt. Begge grupper kom således hurtigere i beskæftigelse.

Der var et betydeligt tilbagefald til ledighed blandt de deltagere i både deltager- og kontrolgruppen, der fandt arbejde. Da der ikke er væsentlig forskel på tilbagefaldet i de to grupper, tyder det ikke på, at personerne i deltagergruppen i særlig høj grad fandt kortvarige job.

Metode – en tidligere og hyppigere kontakt
Den særlige indsats bestod i:
•  et to-ugers forløb med afklaring og jobsøgning efter ledighed i fem til seks uger
•  kontaktsamtaler hver eller hver anden uge
•  aktivering i mindst tre måneder senest efter fire måneders ledighed

Deltagerne i kontrolgruppen modtog til sammenligning kun det almindelige lovpligtige kontaktforløb i form af en CV-samtale inden fire ugers ledighed og en kontaktforløbssamtale mindst hver tredje måned derefter.

Afklarings- og jobsøgningskurset
Arbejdsmarkedsstyrelsen have fastsat, at kurset skulle vare i to uger og påbegyndes i femte eller sjette ledighedsuge. Kursets formål var at styrke de lediges jobsøgningskompetencer.

Begge AF-regioner valgte at bruge andre aktører til at afholde kurserne, der var dagkurser på seks til syv timer om dagen. De overordnede formål var:
•  gennem bl.a. praktiske øvelser at give de ledige kompetencer i jobsøgningen – det vil sige at finde en jobmulighed (søgning på nettet, via netværk, udbrede sit CV, mv.), at søge et job (skriftlig ansøgning, uopfordret ansøgning, personlig henvendelse, mv.) og at gennemgå processen fra den første kontakt til opnåelsen af jobbet (ansættelsessamtaler, dokumentation for viden, prøver mv.)
•  gennem bl.a. praktiske øvelser at afklare de lediges jobønsker og matche dem til arbejdsmarkedet – det vil sige at klarlægge, om jobønsker og kompetencer var realistiske i forhold til arbejdsmarkedets krav og jobmuligheder
•  at give generelle informationer om arbejdsmarkedet og ledighedsforløbet
 
Det intensive kontaktforløb
Formålet var at følge op på afklarings- og jobsøgningsforløbet samt at sikre, at de ledige var aktivt jobsøgende. Arbejdsmarkedsstyrelsen havde fastsat, at det intensive kontaktforløb skulle afvikles ugentligt eller hver 14. dag ved individuelle samtaler eller kollektive møder. Af-Storstrøm afholdt som sagt samtaler hver uge og anvendte kun i begrænset omfang andre aktører, mens AF-Sønderjylland gjorde det hver 14. dag og brugte andre aktører til alle samtaler. I Sønderjylland var der primært tale om kollektive møder efterfulgt af individuelle samtaler. I begyndelsen afholdt AF-Storstrøm individuelle samtaler men for at spare ressourcer, gik de over til at kombinere individuelle samtaler med kollektive møder.

Både AF-Storstrøm og AF-Sønderjylland oplevede, at kombinationen af individuelle samtaler og kollektive møder var den bedste måde at gøre det på. De individuelle samtaler gav mulighed for at gå i dybden med emner, der var særligt relevante for den enkelte ledige, mens de kollektive møder gav mulighed for at opnå gruppedynamik og erfaringsdeling samt at styrke de lediges netværk og opmærksomhed på forskellige jobmuligheder.

Aktiveringsforløbet
De ledige i deltagergruppen blev aktiveret efter ca. fire måneders ledighed, hvilket normalt først sker efter 12 måneder. I projektet skulle der som udgangspunkt være tre måneders aktivering uden længerevarende uddannelsesforløb. Aktiveringen kunne bestå af:
•  ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
•  virksomhedspraktik på op til fire uger
•  særligt tilrettelagte projekter og forløb købt hos kommunen eller anden aktør
•  løntilskud hos private arbejdsgivere, hvis der var særlig risiko for langvarig ledighed
•  kortvarig uddannelse, hvis det var nødvendigt for at varetage et specifikt job
•  uddannelse, hvis der var risiko for langtidsledighed, og det kunne øge jobmulighederne

Hvad var det, der virkede?
Evalueringen viser, at det ikke er bestemte elementer af projektet, der skabte den positive beskæftigelseseffekt. De ledige kom i arbejde løbende gennem hele projektet. Dog mindskedes beskæftigelseseffekten af indsatsen, mens deltagerne var i aktivering.

Det, der virkede, var således projektets overordnede målsætning om, at indsatsen både skulle ske tidligere og mere intensivt end normalt. På det konkrete plan peger evalueringen på, at den højere beskæftigelseseffekt skyldtes en kombination af primært disse elementer: at der hurtigt blev iværksat et to-ugers forløb med afklaring og jobsøgning, at der blev afholdt hyppigere kontaktsamtaler, at indsatsen i høj grad var individuel og målrettet, at der blev anvendt en kombination af individuelle samtaler og kollektive møder, samt at selve aktiveringen skete på et tidligere tidspunkt end normalt.

Effekten set i forhold til arbejdsgiverne
Evalueringen tyder på, at projektet fik nogle arbejdsgivere til at fastholde medarbejderne længere og ansætte dem tidligere. Før projektet havde nogle arbejdsgivere sæsonafskediget medarbejdere med den forventning, at medarbejderne ville være til rådighed, når de igen havde brug for dem. På grund af projektet kunne de ikke længere være sikre på dette, og derfor ændrede nogle arbejdsgivere deres ansættelsesmønstre.

Økonomi – indsatsen sparer penge
Trods en del usikkerhedsfaktorer tyder evalueringen på, at det økonomisk kan betale sig med en sådan særlig indsats. Beregninger viser, at merudgifterne ved den særlige indsats var mindre end det, der blev sparet i forsørgelsesydelser.

********************************************************
Fakta

Projektnavn: Hurtigt i gang 1

Projektperiode: 1. november 2005 - 30. september 2006

Rapport udgivet: 2007, Socialforskningsinstituttet

Sted: Storstrøm og Sønderjylland AF-regioner

Målgruppe: Mere end 5.000 forsikrede nyledige

Samarbejde mellem: Tidligere AF-regioner Storstrøm og Sønderjylland

Effekt: En tidlig indsats betaler sig, uanset den lediges alder, køn og uddannelse

Finansieret af: Arbejdsmarkedsstyrelsen

********************************************************