07:10 HURTIGT I GANG EVALUERING AF ET FORSØG MED EN TIDLIG OG INTENSIV BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE Brian Krogh Graversen Bodil Damgaard Anders Rosdahl 07:10 HURTIGT I GANG Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Brian Krogh Graversen Bodil Damgaard Anders Rosdahl KØBENHAVN 2007 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET HURTIGT I GANG Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv ISSN: 1396-1810 ISBN: 978- 87-7487-851-3 Layout: Hedda Bank © 2007 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 1052 København K Tlf. 33 48 08 00 sfi@sfi.dk www.sfi.dk Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet. Indhold Forord 3 Resumé 4 Kapitel 1 Sammenfatning og diskussion 7 Kapitel 2 Baggrund, formål og metode 14 Kapitel 3 Effekter af hele projektpakken 25 Kapitel 4 Effekter af de enkelte aktiviteter i Hurtigt i gang 33 Kapitel 5 Sammenligning af effekterne i Storstrøm og Sønderjylland 46 Kapitel 6 Regionale forskelle og ligheder i gennemførelsen af forsøget 52 Kapitel 7 Cost-benefit-analyse af forsøget 68 Bilag 81 Referencer 96 3 Forord Denne rapport evaluerer Hurtigt i gang, som var et eksperimentelt forsøg blandt nyledige i de to tidligere AF-regioner Storstrøm og Sønderjylland gennemført i 2005-2006. Formålet med forsøget, der blev til på initiativ af Arbejdsmarkedsstyrelsen, var at finde ud af, om man ved at iværksætte en særlig indsats over for forsikrede ledige tidligt i ledighedsforløbet kan få de ledige hurtigere i arbejde. Nyledige blev på baggrund af deres fødselsdato udvalgt til en deltagergruppe og en kontrolgruppe. Deltagergruppen fik en fremrykket og intensiveret indsats, mens kontrolgruppen fik den almindelige, lovpligtige beskæftigelsespolitiske indsats for forsikrede ledige. Den eksperimentelle metode har en lang tradition inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område. Den anvendes fx, når effekten af ny medicin skal vurderes. Derimod er den eksperimentelle metode mindre brugt både internationalt og navnlig i Danmark på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Ønsket om at lave effektmålinger vinder frem, og i forbindelse med Hurtigt i gang er den eksperimentelle metode taget i anvendelse for at vurdere virkningen af indsatsen for at bringe ledige i arbejde. Rapporten evaluerer beskæftigelseseffekten af forsøget på grundlag af registeroplysninger. På basis af interview med nøglepersoner i de to regioner drøftes baggrunden for forsøgets effekt. Desuden vurderes det, om det offentlige samlet set kan spare penge ved at gennemføre en særlig indsats over for forsikrede ledige tidligt i ledighedsforløbet. Udkast til rapporten har været drøftet i en dialoggruppe med følgende deltagere: Kontorchef Maria Nørby, fuldmægtig Jens Erik Zebis Sørensen, fuldmægtig Lone Englund Stjer, fuldmægtig Nicoline Lovmand Larsen, alle fra Arbejdsmarkedsstyrelsen; fuldmægtig Jes Vilhelmsen og specialkonsulenterne Helle Osmer Clausen og Lars Nielsen, fra Beskæftigelsesministeriets departement samt professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Aarhus. Fra Socialforskningsinstituttet deltog afdelingsleder Lisbeth Pedersen samt forfatterne til rapporten i dialoggruppen. Udkast til rapporten har desuden været læst og kommenteret af repræsentanter fra de to tidligere AF-regioner Storstrøm og Sønderjylland samt af forskningsleder Eskil Heinesen, AKF. Alle takkes for værdifulde råd og kommentarer. En særlig tak skal desuden rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen og de to regioner for hjælpsomhed i forbindelse med tilvejebringelse af evalueringens datagrundlag, herunder registerdata og interviewoplysninger fra medarbejdere i de to regioner. Evalueringen er gennemført af forsker Brian Graversen, seniorforsker Bodil Damgaard og forskningsleder Anders Rosdahl, der har udarbejdet henholdsvis kapitel 2-5, kapitel 6 og kapitel 7 i rapporten. Kapitel 1 er udarbejdet i fællesskab. Undersøgelsen er gennemført for og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. København, april 2007 Jørgen Søndergaard 4 Resumé Hurtigt i gang Mere end 5000 forsikrede ledige har deltaget i forsøget Hurtigt i gang. Forsøget havde til formål at afprøve, om en intensiv beskæftigelsesindsats tidligt i ledighedsforløbet kan få de ledige hurtigere i beskæftigelse. Forsøget, der er iværksat på initiativ af Arbejdsmarkedsstyrelsen, blev gennemført i to af de tidligere AF-regioner, AF-Storstrøm og AF-Sønderjylland. Forsøget var afgrænset til at omfatte nyledige – dvs. personer, der ikke tidligere har været ledige, eller personer med tidligere ledighed, der har genoptjent retten til en ”frisk” dagpengeperiode. Alle nyledige i de to involverede AF-regioner, som påbegyndte et ledighedsforløb i perioden fra 1. november 2005 til 28. februar 2006, var omfattet af forsøget. De ledige, der er født mellem den 1. og den 15. i en måned, udgjorde forsøgets deltagergruppe, der blev tilbudt en særlig indsats. Den anden halvdel af de ledige, der er født mellem den 16. og den 31. i en måned, udgjorde kontrolgruppen, som fik den almindelige lovpligtige indsats for ledige. Den særlige indsats over for deltagergruppen bestod i en fremrykket indsats og en hyppigere kontakt med de ledige: • et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed • kontaktsamtaler hver uge (Storstrøm) eller hver anden uge (Sønderjylland) • aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed. Den lovpligtige indsats over for forsikrede ledige indeholder ikke et obligatorisk afklarings- og jobsøgningsforløb, og kontaktsamtaler skal gennemføres mindst hver tredje måned. Ledige har pligt til at tage imod aktiveringstilbud i hele ledighedsperioden, men de har først ret til et aktiveringsforløb, når de har været ledige i 12 måneder (6 måneder for personer under 30 år og personer over 60 år). Klar beskæftigelseseffekt … Evalueringen viser, at de ledige i deltagergruppen i næsten alle uger inden for det første halve år efter første ledighedsdag har en større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end de ledige i kontrolgruppen. Andelen, der finder arbejde på et givet tidspunkt, er gennemsnitligt 20-30 pct. større blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen. Også før de ledige i deltagergruppen skal påbegynde afklarings- og jobsøgningsforløbet, er deres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse større. Kort tid efter ledighedsperiodens start fik de ledige i deltagergruppen et brev om, at de var omfattet af en særlig indsats. Åbenbart får dette nogle af de ledige til at finde et job hurtigt for at undgå at deltage i aktiviteterne under den tidlige indsats. Evalueringen viser også, at flere i deltagergruppen end i kontrolgruppen overgår til sygedagpenge i perioden op til tidspunktet for start på jobsøgnings- og afklaringskurset. Efter afklarings- og jobsøgningsforløbet har deltagergruppen ligeledes en større sandsynlighed for at opnå beskæftigelse end kontrolgruppen. Det kan være en effekt af kurset (de ledige bliver bedre til jobsøgning) eller af de hyppigere samtaler (opfølgning, vejledning), men en del af forklaringen kan også være, at nogle ledige ønsker at undgå den planlagte aktivering efter fire måneders ledighed. 5 Under aktiveringen reduceres andelen, der finder beskæftigelse. Dette er medvirkende til, at andelen, der finder arbejde blandt personer, som har været ledige i mere end et halvt år, er næsten den samme i deltager- og kontrolgruppen. Alt i alt er resultatet, at 52 pct. af deltagergruppen var i beskæftigelse 3 måneder efter første ledighedsdag mod 44 pct. af kontrolgruppen. De tilsvarende tal 7 måneder efter første ledighedsdag er henholdsvis 75 pct. og 70 pct. … for alle grupper Den tidlige indsats får alle grupper af nyledige til at finde beskæftigelse hurtigere – i hvert fald hvis de ledige opdeles efter køn, alder, oprindelsesland, a-kasser og graden af offentlig forsørgelse i de 3 år, der ligger umiddelbart før første ledighedsdag. Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige, der er medlem af en akademisk a-kasse. Der er også en relativt stor effekt af indsatsen for medlemmer af Metalarbejdernes a-kasse, FOA (Fag og Arbejdes a-kasse) og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse. Den mindste beskæftigelseseffekt findes for medlemmer af HK’s a-kasse og a-kasser inden for FTF-området. … både i Storstrøm og Sønderjylland Fra centralt hold havde Arbejdsmarkedsstyrelsen udformet fælles retningslinier for gennemførelsen af forsøget i de to regioner. Regionerne havde dog en del frihedsgrader med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af indsatsen. Det er baggrunden for, at implementeringen af Hurtigt i gang ikke var helt ens i de to regioner. AF-Sønderjylland brugte andre aktører i betydeligt større omfang end AFStorstrøm. Under det intensive kontaktforløb skulle de ledige i deltagergruppen i Sønderjylland deltage i et møde hver anden uge hos anden aktør. I Storstrøm skulle de ledige i deltagergruppen derimod deltage i et møde hver uge. På trods af disse og andre regionale forskelle er beskæftigelseseffekten af indsatsen under Hurtigt i gang relativt ens i de to regioner. Der er dog en lidt større effekt i Storstrøm end i Sønderjylland – i hvert fald i de første 6-7 måneder efter første ledighedsdag. Motivation og kvalificering Kvalitative interview med nøglepersoner i de to regioner tyder på, at forsøget har virket på den måde, at de stærkeste ledige gerne har villet undgå at deltage i tilbuddene, herunder aktiveringen, og derfor har gjort en ekstra indsats for at finde et job hurtigt. Derimod har effekten for de svagere ledige i højere grad bestået i, at de i kraft af den særlige indsats er blevet hjulpet både tidligere og mere intensivt end det normalt sker i forbindelse med den almindelige, lovpligtige indsats. Interviewene tyder også på, at AF-konsulenternes hyppigere kontakt med de ledige gjorde det muligt i højere grad end normalt at individualisere og målrette indsatsen til den enkelte ledige. Positiv økonomisk effekt for det offentlige Beregninger i rapporten tyder på, at de offentlige merudgifter i forbindelse med den særlige indsats over for deltagergruppen alt i alt var mindre end det beløb, der efterfølgende blev sparet i arbejdsløshedsdagpenge, fordi de ledige i deltagergruppen kom hurtigere i arbejde. Beregningerne, der også indregner udgifter til andre indkomstoverførsler, fx sygedagpenge, peger således på, at det 6 offentlige samlet set kan spare penge ved at gennemføre en indsats som den, der blev iværksat i forbindelse med Hurtigt i gang. Der er dog en del usikkerhedsmomenter knyttet til beregningerne, blandt andet fordi det ikke har været muligt at tage hensyn til afledte økonomiske effekter af forsøget. Rapporten har ikke forsøgt at vurdere de økonomiske konsekvenser af at gøre den tidlige og intensiverede indsats landsdækkende og permanent. 7 Kapitel 1 Sammenfatning og diskussion 1.1 Formål og metode Denne rapport belyser, om en tidlig og intensiv indsats hurtigere får ledige i arbejde sammenlignet med ledige, der modtager den almindelige indsats. Vi ser også på, hvordan indsatsen blev tilrettelagt i hhv. AF-region Storstrøm og Sønderjylland, og hvilke erfaringer de har haft i processen. Endelig undersøges det, om det offentlige samlet set kan spare penge ved at gennemføre en tidlig indsats som den, der blev iværksat i forbindelse med forsøget. Alle nyledige i de to involverede AF-regioner, som påbegyndte et ledighedsforløb i perioden fra 1. november 2005 til 28. februar 2006, var omfattet af forsøget. De ledige, der er født mellem den 1. og den 15. i en måned, udgjorde forsøgets deltagergruppe, der blev tilbudt et afklarings- og jobsøgningsforløb, ugentlige samtaler og hurtig aktivering. Den anden halvdel af de ledige, der er født mellem den 16. og den 31. i en måned, udgjorde kontrolgruppen, som fik den almindelige lovpligtige indsats for ledige. Analysen af beskæftigelseseffekten af den særlige indsats og effekten på det offentliges udgifter til ledige (forsørgelsesudgifter og udgifter til beskæftigelsesindsatsen) er baseret på oplysninger fra AF’s administrative registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Der findes ikke beskæftigelsesoplysninger i de tilgængelige data. For at bestemme om de ledige, der deltager i forsøget, finder beskæftigelse, ses der på, om de modtager offentlige forsørgelsesydelser. Hvis personerne ikke (længere) modtager offentlig forsørgelse, kategoriseres de som beskæftigede. Undersøgelsen af, hvordan regionerne har tilrettelagt forsøget, og hvilke erfaringer de har fået i forbindelse med forsøget, bygger på kvalitative interview med konsulenter og ledere hos AF og andre aktører (en del af AF’s kontakt med de ledige var udlagt til andre aktører). 1.2 Beskæftigelseseffekten af den tidlige indsats Den særlige indsats under Hurtigt i gang har en positiv beskæftigelseseffekt. De ledige, der bliver tilbudt den tidlige og intensiverede indsats (deltagergruppen), finder således hurtigere beskæftigelse end de ledige, der tilbydes den sædvanlige indsats (kontrolgruppen). 3 måneder efter første ledighedsdag er 52 pct. af kontrolgruppen i beskæftigelse, mens andelen er 44 pct. i deltagergruppen. Beskæftigelseseffekten, dvs. forskellen mellem beskæftigelsesomfanget i deltager- og kontrolgruppen, aftager med tiden. 9 måneder efter første ledighedsdag er 71 pct. af kontrolgruppen i beskæftigelse mod 75 pct. af deltagergruppen. Blandt de personer, der finder beskæftigelse, er der et betydeligt tilbagefald til ledighed, men der er ingen væsentlig forskel på tilbagefaldet i deltagergruppen og kontrolgruppen. Det ser altså ikke ud som om, at de job, personerne i deltagergruppen finder, i særligt høj grad er kortvarige job. Målt som et gennemsnit over de første 7 måneder efter første ledighedsdag er andelen, som er i beskæftigelse, 46 pct. i kontrolgruppen og 51 pct. i deltagergruppen. Det svarer til, at beskæftigelsesomfanget øges med knap 2 uger for hver person, der tilbydes den særlige indsats under Hurtigt i gang. Den tidlige indsats får alle grupper af nyledige til at finde beskæftigelse hurtigere – i hvert fald hvis de ledige opdeles efter køn, alder, oprindelsesland, a-kasser og graden af offentlig forsørgelse i de 3 år, der ligger umiddelbart før første ledighedsdag. Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige, der er medlem af en akademisk a-kasse. Der er også en 8 relativt stor effekt af indsatsen for medlemmer af Metalarbejdernes a-kasse, FOA (Fag og Arbejdes a-kasse) og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse. Den mindste beskæftigelseseffekt findes for medlemmer af HK’s a-kasse og a-kasser inden for FTF-området. Effekten ser ud til at være lidt større for kvinder end for mænd, og effekten er større for ledige under 30 år og ledige over 50 år end ledige mellem 30 og 49 år. Flere indvandrere kommer i arbejde som følge af den mere intensive indsats, end det er tilfældet for personer, der er født i Danmark. Opdeles de ledige efter graden af offentlig forsørgelse i de 3 år, der ligger umiddelbart før første ledighedsdag, er beskæftigelseseffekten størst for personer, som slet ikke har modtaget offentlig forsørgelse og personer, der har modtaget offentlig forsørgelse mere end 75 procent af tiden. Indsatsen under Hurtigt i gang har en positiv effekt på sandsynligheden for at opnå beskæftigelse i alle ledighedsuger (med undtagelse af en enkelt uge) i det første halve år efter første ledighedsdag. Effekten af indsatsen er altså ikke koncentreret på et bestemt tidspunkt, og der er heller ikke et bestemt element af Hurtigt i gang, som kan tilskrives den positive beskæftigelseseffekt. Der er en positiv effekt af den tidlige indsats allerede i de første ledighedsuger, inden aktiviteterne under Hurtigt i gang er gået i gang, dvs. før afklarings- og jobsøgningsforløbet begynder. Dette resultat indikerer, at nogle ledige, som bliver tilbudt den særlige indsats, hurtigere finder beskæftigelse for at undgå at deltage i de aktiviteter, der indgår i indsatsen. Beskæftigelseseffekten er også positiv, efter at deltagergruppen er startet på de aktiviteter, der indgår i den særlige indsats. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang den positive effekt skyldes møderne under det intensive kontaktforløb, bedre kvalifikationer med hensyn til jobsøgning opnået gennem afklarings- og jobsøgningsforløbet eller en motivationseffekt fra det forestående aktiveringsforløb, dvs. at nogle ledige måske finder et job hurtigere for at undgå aktiveringen. Når de ledige deltager i aktiveringsforløb, mindskes deres sandsynlighed for at opnå beskæftigelse. Derfor mindskes beskæftigelseseffekten af indsatsen i den periode, hvor mange deltager i aktivering. Hvorvidt der er en mere langsigtet beskæftigelseseffekt af deltagelsen i det tidlige aktiveringsforløb (gennem opkvalificering eller lign.), kan ikke bestemmes med tilstrækkelig sikkerhed pga. den relativt korte observationsperiode i denne evaluering. En relativt stor andel af deltagergruppen overgår til sygedagpenge, når de skal deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang. Der er især en stor stigning i overgangen til sygedagpenge omkring det tidspunkt, hvor deltagergruppen skal påbegynde afklarings- og jobsøgningsforløbet, dvs. efter 5-6 ugers ledighed. Det kan tyde på, at nogle ledige forsøger at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang ved at melde sig syge. Forklaringen på resultatet kan også være, at nogle ledige reagerer helbredsmæssigt på tilbuddene, eller at allerede eksisterende helbredsproblemer blandt ledige i deltagergruppen viser sig hurtigere på grund af den tidlige indsats. 1.3 Regionale forskelle i gennemførelsen af forsøget Fra centralt hold havde Arbejdsmarkedsstyrelsen udformet fælles retningslinier for gennemførelsen af forsøget i de to regioner. Regionerne havde dog en del frihedsgrader med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af indsatsen og dens interne organisering. Det er baggrunden for, at implementeringen af Hurtigt i gang ikke var helt ens i de to regioner. AF-Sønderjylland brugte andre aktører i betydeligt større omfang end AF-Storstrøm. I forbindelse med det intensive kontaktforløb brugte AF-Sønderjylland udelukkende andre aktører, mens AFStorstrøm overvejende afviklede det intensive kontaktforløb i AF-regi. 9 Under det intensive kontaktforløb skulle de ledige i deltagergruppen i Sønderjylland deltage i et møde hver anden uge hos anden aktør. I Storstrøm skulle de ledige i deltagergruppen derimod deltage i et møde hos AF eller anden aktør hver uge – i begyndelsen til individuelle samtaler; senere (fra medio februar 2006) til skiftevis individuelle og kollektive samtaler. Deltagelsen i afklaringsog jobsøgningsforløb var også mindre i Sønderjylland end i Storstrøm. En tredje forskel mellem de to regioner drejer sig om den interne organisering, hvor AFSønderjylland lod den regionale planlæggerfunktion være omdrejningspunktet for afviklingen af forsøget, mens de lokale enheder var meget lidt involverede. Derimod inddrog AF-Storstrøm i vid udstrækning de lokale kontorer. En fjerde forskel, der hænger sammen med de foregående, er, at den tætte involvering i afviklingen af forsøget og afholdelsen af det meget intensive kontaktforløb i Storstrøm synes at have haft positiv betydning for de lokale konsulenters engagement i forhold til forsøget. Fra de gennemførte interview er det indtrykket, at den organisatoriske tilrettelæggelse for afviklingen af forsøget i Sønderjylland ikke i samme omfang fik de lokale konsulenter til at engagere sig stærkt i forsøget. Endvidere synes positive afledte effekter af at gennemføre intensive kontaktforløb, bl.a. på den daglige arbejdsglæde, at blive vurderet højere blandt konsulenterne i AF-Storstrøm, end blandt de private konsulenter i Sønderjylland, som stod for kontaktforløbet dér. På trods af disse regionale forskelle er beskæftigelseseffekten af indsatsen under Hurtigt i gang i de to regioner relativt ens. Der er dog en lidt større effekt i Storstrøm end i Sønderjylland – i hvert fald i de første 6-7 måneder efter første ledighedsdag. 1.4 Regionernes vurdering af forsøgets effekter Ifølge de gennemførte interview med nøglepersoner i de to regioner har forsøget påvirket både AFkonsulenterne og deres indsats, de ledige og virksomhederne. Selvom det intensive kontaktforløb betød flere arbejdsopgaver, pointerer konsulenterne fra AFStorstrøm, at der lå en stor personlig tilfredsstillelse i at komme til at kende de ledige bedre. De fortæller, at det intensive kontaktforløb gjorde det muligt i højere grad end normalt at individualisere og målrette indsatsen til den enkelte ledige. Samtidig blev succeser i form af hurtigere afgang til beskæftigelse mere tydelige, hvilket øgede konsulenternes arbejdstilfredshed. Indtrykket er, at medarbejderengagementet netop hidrørte fra den tættere kontakt til de ledige snarere end i det forhold, at AF-medarbejderne udførte et forsøg. Engagementet over for deltagergruppen i Storstrøm har tilsyneladende ikke påvirket indsatsen over for kontrolgruppen negativt, snarere tværtimod. Enkelte interviewpersoner fortæller, at de positive oplevelser med ledige fra deltagergruppen i en vis grad kan have smittet af på kontrolgruppen i kraft af, at konsulenterne har troet mere på nytten af deres indsats. Ifølge sagens natur er det ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt medarbejderengagementet i AF-Storstrøm har påvirket forsøgets målte beskæftigelseseffekter. Både de private konsulenter (andre aktører) og AF-konsulenterne peger på, at det intensive kontaktforløb og den tidlige indsats i det hele taget har en positiv effekt på de lediges tilbagevenden til beskæftigelse. Ifølge interviewpersonerne har de stærkeste ledige ikke ønsket at deltage i de forskellige aktiviteter under Hurtigt i gang og kan derfor siges at være blevet ”skubbet” ud på arbejdsmarkedet. De svageste ledige har derimod haft gavn af forsøget, fordi de er blevet hjulpet tidligere og mere intenst end ved den almindelige indsats. I AF-Storstrøm og hos de andre aktører, der har gjort brug af kollektive kontaktsamtaler eller jobklubber, nævnes det endvidere, at de ledige har haft gavn 10 af at se andre ledige få arbejde. Dels motiveres ledige af at se andre ledige få arbejde, og dels har gruppesamtalerne/jobklubberne styrket de lediges netværk, hvilket i visse tilfælde har resulteret i job. Et overraskende fænomen, som flere interviewpersoner beretter om, er, at forsøget har påvirket visse arbejdsgiveres adfærd. Det drejer sig om nogle af de arbejdsgivere, der benytter sig af at afskedige medarbejdere med forventning om at kunne ansætte de samme personer på et senere tidspunkt. Disse arbejdsgivere oplever, at ’deres ledige’ – almindeligvis kendt som sæsonledige – pga. Hurtigt i gang-forsøget er blevet bedt om at søge stillinger hos andre virksomheder, hvilket betyder, at de ledige derfor ikke kan forventes at stå til rådighed, når produktionen igen har krævet det. Denne situation skulle i visse tilfælde have betydet, at nogle arbejdsgivere har undladt at (sæson)afskedige deres medarbejdere eller genansat dem hurtigere, end de ellers ville have gjort. 1.5. Cost-benefit-beregning Som nævnt ovenfor har forsøget i de to regioner en positiv beskæftigelseseffekt for deltagergruppen. I cost-benefit-analysen er det søgt vurderet, om den ekstra indsats over for deltagergruppen også medfører færre offentlige udgifter end ellers, dvs. om den ekstra indsats over for deltagergruppen koster mindre end det beløb, der på grund af indsatsen beskæftigelseseffekt senere spares i dagpenge. Hovedresultatet af beregningerne er, at den ekstra indsats over for deltagergruppen samlet set ser ud til at medføre, at det offentliges udgifter til aktivering, dagpenge og andre overførsler mv. mindskes. De første 7 måneder efter første ledighedsdag er de nævnte offentlige udgifter godt 2.700 kr. mindre per person i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Hovedårsagen er, at merudgiften navnlig til aktivering mere end opvejes af færre udgifter til dagpenge. Det er tilfældet i begge regioner. Besparelsens størrelse afhænger af beregningsforudsætningerne. I forbindelse med beregningen af udgifter til indsats (samtaler og AF-aktivering) er i udgangspunktet anvendt gennemsnitlige enhedsomkostninger for landet som helhed i 2005, mens der for så vidt angår dagpenge er anvendt 95 pct. af den maksimale sats for 2006. Der er gennemført alternative beregninger, hvor enhedsomkostningerne som vedrører indsats (samtaler) fordobles for deltagergruppens vedkommende, mens enhedsomkostningen som vedrører dagpenge sænkes til 85 pct. af 2006-satsen. Resultatet er fortsat et positivt økonomisk nettoresultat set fra det offentliges side. Beregningerne tyder på, at det positive økonomiske resultat ville blive forøget, dels hvis observationsperioden kunne udstrækkes til mere end 7 måneder, dels hvis der også kunne tages hensyn til øgede skatteindtægter i kraft af den merbeskæftigelse, som forsøget har givet anledning til. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for evalueringens rammer. I analysen er der heller ikke taget hensyn til, at den øgede beskæftigelse i deltagergruppen, der fremkommer som følge af den særlige indsats under Hurtigt i gang, eventuelt kan påvirke andre lediges beskæftigelseschancer. Betydningen heraf vurderes dog at være begrænset, da forsøget omfattede relativt få personer. 1.6. Konklusion og diskussion Evalueringens hovedkonklusion er, at den tidlige og intensiverede indsats, som blev gennemført i forbindelse med Hurtigt i gang, har en klar positiv beskæftigelseseffekt. Effekten er positiv i hele 11 observationsperioden, for alle undersøgte hovedgrupper af ledige og i begge de involverede regioner. I det følgende drøftes fire temaer i relation til evalueringen: Den eksperimentelle model; mulige effekter for andre grupper på arbejdsmarkedet; mulige effekter af forsøget på de opnåede jobmatch og endelig spørgsmålet om, hvad der ville ske, såfremt indsatsen under Hurtigt i gang blev gjort landsdækkende og permanent. Den eksperimentelle model Den gennemførte evaluering belyser resultaterne af et såkaldt socialt eksperiment. Forbilledet for sociale eksperimenter er den klassiske eksperimentelle model inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område. Inden for sundhedsområdet anvendes eksperimenter fx til at vurdere effekten af ny medicin. Fra en stor gruppe personer med en bestemt diagnose udvælges tilfældigt en deltagergruppe, der får den nye medicin, og en kontrolgruppe, der får den almindelige, gængse behandling. I et sådant medicinsk eksperiment er det relativt oplagt, at de to gruppers helbredsmæssige forløb ikke påvirker hinanden. I hvert fald må dette indgå som forudsætning for, at man kan tale om et klassisk eksperiment. Det forhold, at personer i deltagergruppen bliver raske, medfører ikke en forøget risiko for, at personer i kontrolgruppen forbliver syge. Man kan diskutere, om denne forudsætning er opfyldt i forbindelse med Hurtigt i gang. De ledige i deltagergruppen og kontrolgruppen konkurrerer jo om nøjagtigt de samme job på arbejdsmarkedet, idet grupperne i udgangspunktet er helt ens sammensat. Derfor kan det ikke umiddelbart afvises, at den særlige indsats over for deltagergruppen reducerer kontrolgruppens beskæftigelseschancer. Den særlige indsats over for deltagergruppen betyder, at de ledige i deltagergruppen hurtigere finder et job. Hvis der var relativt få ledige job, kunne merbeskæftigelsen i deltagergruppen betyde, at der var færre ledige job, som de ledige i kontrolgruppen kunne få. Hvis omvendt antallet af ledige job var meget stort i forhold antallet af jobsøgende i deltager- og kontrolgruppen således, at der hele tiden var mange ubesatte job, ville konkurrencen om jobbene være begrænset, og de to gruppers arbejdsmarkedskarrierer ville tilnærmelsesvis være uafhængige af hinanden. Da forsøget omfattede relativt få personer, og der i forsøgsperioden generelt var en lav ledighed og mange ubesatte job, vurderes det, at kontrolgruppens beskæftigelseschancer kun er blevet påvirket i mindre grad af den særlige indsats for deltagergruppen. Effekt for andre grupper Problemstillingen vedrører mere generelt det klassiske spørgsmål, om en forøgelse af beskæftigelsen for en bestemt gruppe (her nyledige i deltagergruppen) i kraft af en offentlig beskæftigelsesindsats reducerer beskæftigelsesmulighederne for andre, fx nyledige i kontrolgruppen eller langtidsledige. Vi har ikke mulighed for med sikkerhed at vurdere, om og i hvilket omfang der i forbindelse med Hurtigt i gang forekommer en sådan fortrængning. Der er dog grund til at formode, at en eventuel fortrængning vil være mere udtalt i en lavkonjunktur end under den nuværende højkonjunktur. Hvis det er rigtigt, kan man argumentere for, at en indsats som under Hurtigt i gang er mere velegnet, når den samlede ledighed er lav, end når den er høj. Jobmatch Evalueringen tyder på, at beskæftigelseseffekten for deltagergruppen fremkommer, dels fordi nogle ledige (navnlig de stærkeste) gerne vil undgå aktivering og derfor gør en ekstra indsats for at kom 12 me hurtigt i arbejde, dels i kraft af vejledning og hjælp til jobsøgning mv. fra de beskæftigelsespolitiske medarbejdere (de svagere ledige). Når effekten fremkommer af sidstnævnte årsag, dvs. som følge af en øget kompetence med hensyn til jobsøgning og kendskab til arbejdsmarkedet hos den ledige, forekommer det rimeligt at antage, at den hurtigere vej til beskæftigelse i hvert fald ikke medfører et ringere match – måske snarere tværtimod. Hvis den forøgede sandsynlighed for at komme i beskæftigelse fremkommer, fordi den ledige vil undgå fx tilbud om aktivering, forekommer det umiddelbart mindre indlysende, at et hurtigere match nødvendigvis også er et godt match. Det er derfor interessant, at evalueringen viser, at tilbagefaldet til ledighed inden for observationsperioden ikke er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Det ser altså ikke umiddelbart ud til, at deltagergruppen i særlig høj grad får kortvarige jobs. En fuld bedømmelse af effekterne af Hurtigt i gang burde dog ideelt inddrage yderligere mål på kvaliteten af de opnåede match, fx aflønningen og beskæftigelsens varighed målt over en længere periode. Også af denne grund ville det derfor være relevant at foretage en opfølgning af den foreliggende evaluering af Hurtigt i gang med henblik på at følge deltager- og kontrolgruppe over et længere tidsrum for at vurdere de mere langsigtede effekter af forsøget. Landsdækkende og permanent tidlig indsats Et relevant spørgsmål er, om den positive effekt af en indsats som under Hurtigt i gang ville være den samme, såfremt den fremrykkede og intensiverede indsats blev gjort obligatorisk og permanent for alle nyledige i hele landet. Hvis det er tilfældet, ville den gennemsnitlige længde af ledighedsperioder for de nyledige falde, hvilket i løbet af en vis tid ville medføre et ikke ubetydeligt fald i den samlede ledighed. Det forekommer rimeligt at antage, at forudsætningen for at opnå en beskæftigelseseffekt af samme størrelsesorden som i Hurtigt i gang ved en landsdækkende indsats er fortsat lav ledighed og mangel på arbejdskraft. En anden forudsætning er, at en fremrykket og intensiveret indsats virker på samme måde, når den er blevet normal rutine for fx AF-medarbejdere som, når den er en del af et enkeltstående forsøg som Hurtigt i gang. En klassisk problemstilling ved sociale eksperimenter er, at selve det at være en del af et forsøg kan have en positiv effekt, som kan være vanskelig at adskille fra effekten af selve indholdet i forsøget. Dem, der har iværksat forsøget, føler sig ansvarlige for det og er engagerede i det, vil helt naturligt have en særlig tilskyndelse til at få forsøget til at lykkes. Engagementet, de ekstra ressourcer og den måske deraf følgende forøgede kvalitet i indsatsen vil ikke nødvendigvis kunne opretholdes, hvis indsatsen gøres til daglig rutine. Hvis en indsats som under Hurtigt i gang bliver obligatorisk for alle og almindeligt kendt på arbejdsmarkedet, kan det eventuelt påvirke virksomhedernes adfærd. Det er velkendt, at dagpengesystemet i Danmark i et vist omfang fungerer som en buffer, når der fx er sæsonmæssige eller andre efterspørgselsbetingede variationer i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Der hyres og fyres i Danmark. Hvis virksomhederne imidlertid ved, at en fyret medarbejder, som man regner med senere at skulle genansætte, hurtigt kan blive formidlet til et job på en anden arbejdsplads, vil virksomhederne måske være mindre tilbøjelige til at fyre denne type medarbejdere, hvilket således kunne bidrage til et fald i ledigheden. Man kan tilsvarende overveje, om en generel tidlig indsats vil påvirke arbejdstagernes adfærd. På den ene side kan man argumentere for, at flere kontaktforløbssamtaler og tidligere aktivering for nogle personer øger den oplevede ulempe ved at være ledig, hvilket trækker i retning af, at færre påbegynder et ledighedsforløb. På den anden side kan man tænke sig, at nogle personer kunne opfatte den tidlige indsats som en slags ekstra sikkerhed. Den oplevede ulempe ved at blive ledig kun 13 ne derfor måske i nogle tilfælde blive mindre, fordi den tidlige indsats øger muligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse igen. 1.7 Rapportens opbygning I kapitel 2 præsenteres rapportens baggrund, formål og metode. Vi beskriver indholdet af den særlige indsats under Hurtigt i gang, og giver en deltaljeret beskrivelse af datagrundlaget for de kvantitative analyser. I kapitel 3 undersøges det, om den tidlige indsats har betydet, at de ledige, der var omfattet af den tidlige indsats, kom hurtigere i beskæftigelse end de ledige, der blev tilbudt den normale indsats. I kapitel 4 ses der på, hvor stor beskæftigelseseffekten af de enkelte aktiviteter under Hurtigt i gang er, og om der er nogle tidspunkter i ledighedsforløbet, hvor effekten af den ekstra indsats er særlig stor. I kapitel 5 belyses det, om der er forskel på, hvor stor beskæftigelseseffekt, der blev opnået i de to medvirkende AF-regioner. I kapitel 6 ses der på, hvordan forsøget blev tilrettelagt i hver enkelt AF-region, og hvilke erfaringer regionerne har fået i forbindelse med forsøget. Endelig undersøges det i kapitel 7, om det offentlige samlet set kan spare penge ved at gennemføre en indsats som den, der blev iværksat i forbindelse med Hurtigt i gang. 14 Kapitel 2 Baggrund, formål og metode 2.1 Baggrund og formål I OECD’s seneste oversigt over udviklingen i den danske økonomi anbefales det at fremrykke aktiveringsindsatsen, at gøre aktiveringsforløbene kortere, og at uddannelsesaktivering kun gives til de grupper af ledige, hvor det kan påvises, at der er en gunstig beskæftigelseseffekt (OECD, 2005a). En tidligere aktiveringsindsats kan øge motivationen til at søge job tidligt i ledighedsforløbet.1 Desuden vil man med en tidligere indsats hurtigere kunne opkvalificere de ledige, der har svært ved at finde et job. Baggrunden for anbefalingen om kortere aktiveringsforløb er, at der typisk er en meget stor fastlåsningseffekt – dvs. at de ledige er mindre tilbøjelige til at komme i arbejde, mens de deltager i aktivering. OECD anbefaler generelt også, at der afsættes flere ressourcer til at hjælpe de ledige med at søge job og til en kontrol af, hvorvidt de ledige er aktivt jobsøgende (OECD, 2005b). En række internationale studier har således vist, at sådanne tiltag kan være meget effektive. En væsentlig fordel ved disse tiltag er i øvrigt, at omkostningerne er væsentligt lavere end omkostningerne til eksempelvis aktivering. For at afprøve om en mere intensiv beskæftigelsesindsats tidligt i ledighedsforløbet kan få de ledige hurtigere i beskæftigelse, iværksatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2005 forsøget Hurtigt i gang i to af de tidligere AF-regioner, AF-Storstrøm og AF-Sønderjylland. I forsøget blev den ene halvdel af de ledige tilbudt en særlig indsats tidligt i ledighedsforløbet, mens den anden halvdel af de ledige fik den almindelige indsats for ledige. Formålet med denne rapport er at undersøge, om den tidlige indsats har en gunstig beskæftigelseseffekt – dvs. om de ledige, der modtager den tidlige indsats, hurtigere kommer i beskæftigelse end de ledige, der modtager den almindelige indsats. Der var en vis metodefrihed i gennemførelsen af forsøget. Vi ser derfor også på, hvordan forsøget blev tilrettelagt i de to regioner, og hvilke erfaringer regionerne har haft med forsøget. Endelig undersøges det, om det offentlige samlet set kan spare penge ved at gennemføre en tidlig indsats, som den der blev iværksat i forbindelse med forsøget. I det følgende afsnit (afsnit 2.2) gives en mere deltaljeret beskrivelse af forsøgets indhold. Afsnit 2.3 indeholder en deltaljeret beskrivelse af datagrundlaget for de kvantitative analyser. 2.2 Forsøgsdesign Grundlinjerne i projekt Hurtigt i gang er blevet designet hos Arbejdsmarkedsstyrelsen i løbet af 2005 og har været ens for de to deltagende regioner.2 Arbejdsmarkedsstyrelsen har således fastsat forsøgets målgruppe, indholdet af den særlige indsats under forsøget og tildelingen af ekstra ressourcer. Dette afsnit giver en kort beskrivelse af de overordnede rammer for forsøget. Et senere kapitel (kapitel 6) ser nærmere på, hvordan de to regioner i praksis har gennemført forsøget, herunder forskelle i udformningen af den beskæftigelsespolitiske indsats, de ledige i forsøget har modtaget. 1 Analyser af bl.a. Rosholm og Svarer (2004) og Geerdsen (2006) viser, at motivationseffekten af aktivering kan være betydelig. De lediges afgang til beskæftigelse stiger, når de står over for at skulle deltage i aktivering. Det hænger formentlig sammen med, at nogle ledige øger deres jobsøgningsindsats for at undgå aktiveringen. 2 Dette afsnit bygger i høj grad på Arbejdsmarkedsstyrelsens egen projektbeskrivelse af Hurtigt i gang (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2005a). 15 Målgruppe og indtagsperiode Forsøgets målgruppe bestod af alle forsikrede nyledige, der blev tilmeldt AF i region Storstrøm eller Sønderjylland i perioden 1. november 2005 til 28. februar 2006, undtagen vejrligsledige og ledige under en arbejdsfordelingsordning. Nyledige er defineret som personer, der påbegynder et ledighedsforløb med nulstillet anciennitet i dagpengesystemet. Der kan være tale om personer, som ikke tidligere har været ledige, eller personer med tidligere ledighed, der har genoptjent retten til en ”frisk” dagpengeperiode. Nyledighedskriteriet blev i forsøget opgjort ud fra oplysningerne om de ledige i Arbejdsmarkedsportalen på tilmeldingstidspunktet (første ledighedsdag). Inddeling i deltager- og kontrolgruppe Alle født mellem den 1. og den 15. i en måned udgjorde deltagergruppen, mens alle med fødselsdag den 16. eller senere i en måned udgjorde kontrolgruppen. Forsøgets aktiviteter Deltagergruppen modtog i løbet af forsøget en meget intensiv beskæftigelsesindsats, med tre hovedaktiviteter: • et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed • et intensivt kontaktforløb (fremmøde hver eller hver anden uge) • et aktiveringsforløb efter fire måneders ledighed. Som det fremgår af tidslinjen i figur 2.1, var der tillige en CV-samtale hos AF før afklarings- og jobsøgningsforløbet samt en revisitationssamtale med mulighed for yderligere aktivering efter 6-7 måneders ledighed. Til sammenligning (se figur 2.2) modtog kontrolgruppen i løbet af deres ledighedsperiode den almindelige beskæftigelsesindsats, der tilbydes nyledige.3 Kontaktforløbet består her af en CVsamtale inden fire ugers ledighed og en kontaktforløbssamtale minimum hver tredje måned derefter. Visse målgrupper (ledige under 30 år eller over 60 år) har som minimum ret og pligt til aktivering efter seks måneders ledighed, andre ledige efter 12 måneders ledighed. Ressourcer Der blev afsat i alt seks ekstra årsværk til lige fordeling mellem de to deltagende regioner. Det har stået regionerne frit for, hvorledes de har ønsket at anvende de ekstra ressourcer. 3 Personerne i kontrolgruppen stilles altså ikke umiddelbart dårligere ved at blive udvalgt til kontrolgruppen. Hvis effekterne af den intensiverede tidlige indsats har en positiv beskæftigelseseffekt for deltagergruppen, kan kontrolgruppen dog blive dårligere stillet på den måde, at de bliver udsat for en øget konkurrence om de ledige job. 16 Figur 2.1 Tidslinje for ledige i deltagergruppen af projekt Hurtigt i gang. Anm.: Den ledige oplever ikke selv, at udsøgningen til forsøget foretages. Figur 2.2 Tidslinje for ledige i kontrolgruppen af projekt Hurtigt i gang. Anm.: Den ledige oplever ikke selv, at udsøgningen til forsøget foretages. 2.3 Analysedesign Fra bruttopopulation til analysepopulation I det ovenstående afsnit er det kort beskrevet, hvordan forsøgspersonerne i Hurtigt i gang blev udvalgt. I dette afsnit gives en mere detaljeret beskrivelse af udvælgelsesproceduren, fordi denne procedure har væsentlig betydning for analysedesignet i rapporten. Udvælgelsen af personer til forsøgets deltager- og kontrolgruppe foregik på følgende måde: 1. Hver tirsdag i perioden fra 1. november 2005 til 28. februar 2006 udvalgte man nyledige, der havde tilmeldt sig AF som ledige i løbet af den forrige uge, og som stadig var ledige fredagen før udvælgelsestidspunktet. Fx ville en person, der blev ledig i uge 43 i 2005, og stadig var ledig 28. oktober 2005, blive udvalgt til at deltage i forsøget tirsdag den 1. november 2005. Personerne, som blev udvalgt til forsøget, består således af personer, der blev ledige i perioden fra uge 43 i 2005 til uge 8 i 2006 (24. oktober 2005-26. februar 2006). 2. Ledige, som oplyste, at de var vejrligsledige eller under en arbejdsfordelingsordning, blev frasorteret, da de ikke skulle deltage i forsøget. Personer, der ikke længere var ledige om Inden uge 26 (6 måneder) Tilmelding til AF 0 Aktivering for visse målgrupper (ledige <30 år eller > 60 år) Udsøgning i Arbejdsmarkedsportalen Førstkommende tirsdag CV-samtale hos AF Inden uge 5 Ordinært kontaktforløb (fra uge 5) Fremmøde hver 12. uge Inden uge 26-30 (6-7 måneder) Inden uge 17 (4 måneder) Uge 5-6 Brev om deltagelse Jobsøgningsog afklaringsforløb (2 uger) Intensivt kontaktforløb (fra uge 6-7 til 26-30) Fremmøde hver eller hver anden uge Aktivering Inden 1½ uge Tilmelding til AF 0 Revisitationssamtale Udsøgning i Arbejdsmarkedsportalen Førstkommende tirsdag CV-samtale hos AF Inden uge 5 17 tirsdagen, når udvælgelsen til forsøget blev foretaget, indgår heller ikke i gruppen af forsøgspersoner. 3. Personer, der er født mellem den 1. og den 15. i en given måned, blev visiteret til deltagergruppen. De øvrige personer blev visiteret til kontrolgruppen. I alt er 5180 personer udvalgt til at deltage i forsøget. 2542 personer (49 pct.) indgår i deltagergruppen, og 2638 personer (51 pct.) indgår i kontrolgruppen. Vi medtager dog ikke alle personer, som er udvalgt til forsøget, i de statistiske analyser. Nogle forsøgspersoner er ikke visiteret korrekt i forhold til deres fødselsdato. 15 personer, der er visiteret til kontrolgruppen, skulle have været visiteret til deltagergruppen. På samme måde er der 12 personer i deltagergruppen, som egentlig skulle have været placeret i kontrolgruppen. Ud fra de tilgængelige data er det ikke muligt at afgøre, om disse fejlvisiterede personer efterfølgende er blevet indplaceret korrekt, dvs. om de fået den indsats, der var tilsigtet. Derfor medtages disse personer ikke i analyserne. Vejrligsledige og ledige under en arbejdsfordelingsordning skulle ikke deltage i forsøget. Der er dog nogle forsøgspersoner, som ifølge de administrative registre er ledige pga. vejrlig eller arbejdsfordeling. Vi har valgt at udelade disse personer fra analyserne.4 Personer, der flytter til udlandet eller dør efter det tidspunkt, hvor de er udvalgt til forsøget, medtages heller ikke i analyserne. Endelig frasorteres forsøgspersoner, som ikke modtog arbejdsløshedsdagpenge (eller deltog i aktivering) senest 6 uger efter det tidspunkt, hvor de blev ledige. Én årsag til at udelade personer, der ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge senest 6 uger efter første ledighedsdag, er, at informationen om modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge bruges til at bestemme varigheden af ledighedsforløbene. Hvis en person ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge, er det ikke muligt at afgøre, hvornår personens ledighedsforløb blev afsluttet. Der er flere grunde til, at nogle ledige ikke når at modtage arbejdsløshedsdagpenge, inden deres ledighedsforløb er afsluttet. Når en person bliver sagt op, modtager personen som hovedregel en dagpengegodtgørelse fra den tidligere arbejdsgiver (betaling for G-dage). Først fra den tredje ledighedsdag modtages arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen. I de tilgængelige data findes der ikke oplysninger om, hvorvidt de ledige har modtaget dagpengegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Nogle af de frasorterede personer kan således have haft meget korte ledighedsforløb på et par dage, uden at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Når en person selv siger sit job op (selvforskyldt ledighed), kan personen ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge de første 3 uger efter opsigelsen. Personer, som lige har færdiggjort en uddannelse, som giver ret til arbejdsløshedsdagpenge uden at opfylde de sædvanlige optjeningsregler, kan først modtage arbejdsløshedsdagpenge 1 måned efter færdiggørelsen af deres uddannelse. En anden årsag til at udelade personer, der ikke modtog arbejdsløshedsdagpenge senest 4 Regionerne har også frasorteret personer fra deltagergruppen, når de har opdaget, at de ledige egentlig ikke burde være udvalgt til forsøget. Det kan fx dreje sig om personer, der er vejrligsledige, men som ikke har oplyst dette ved deres tilmelding til AF. Det kan også være personer, der ikke var nyledige (dvs. de har brugt en del af den fire-årige dagpengeperiode), eller personer, der ikke var dagpengeberettigede. Cirka 5 pct. af personerne i deltagergruppen er udtaget fra forsøget i løbet af forsøgsperioden. Vi har imidlertid valgt at beholde personer, som regionerne har udtaget fra forsøget, i vores analysepopulation. Årsagen er, at det ikke er muligt at frasortere personer i kontrolgruppen efter samme kriterier, som er anvendt af regionerne over for deltagergruppen. Frasorteres alene personer i deltagergruppen, er deltager- og kontrolgruppen ikke længere udvalgt efter samme kriterier, hvilket betyder, at effekterne af at være udvalgt til deltagergruppen ikke længere kan baseres på en simpel sammenligning af beskæftigelsesudviklingen i deltager- og kontrolgruppen. Det er således nødvendigt at tage hensyn til selektionsbias, hvis deltager- og kontrolgruppen ikke er udvalgt på samme måde. Efter udvælgelsen af analysepopulationen mindskes betydningen af det problem, at nogle personer fra deltagergruppen ikke deltager i forsøget. I analysepopulation er det kun ca. 3 pct. af deltagergruppen, som regionerne har udtaget fra forsøget. 18 6 uger efter første ledighedsdag, er, at nogle ledige faktisk ikke var dagpengeberettigede, og dermed ikke burde have været medtaget blandt forsøgspersonerne.5 Der benyttes således følgende kriterier, når vi udvælger de forsøgspersoner, som indgår i analyserne: 1. Personen er udvalgt til at deltage i forsøget 2. Der foretages en korrekt visitering af personen til deltager- eller kontrolgruppen i forhold til personens fødselsdato. 3. Personen er (ifølge de administrative registre) ikke ledig pga. dårligt vejr (vejrligsledighed) eller pga. en arbejdsfordelingsordning 4. Personen flytter ikke til udlandet, og personen dør ikke inden for analyseperioden 5. Personen modtager arbejdsløshedsdagpenge senest 6 uger efter første ledighedsdag Tabel 2.1 viser, hvor mange forsøgspersoner, der er tilbage i analysepopulationen efter hvert udvælgelseskriterium. Af de 5180 personer, der er udvalgt til forsøget, medtages 4520 (87 pct.) i analyserne. Tabel 2.1 Fra bruttopopulation til analysepopulation. Storstrøm Sønderjylland Alle Kriterium Deltagergruppen Kontrolgruppen Alle Deltagergruppen Kontrolgruppen Alle Deltagergruppen Kontrolgruppen Alle Antal 1 1313 1374 2687 1229 1264 2493 2542 2638 5180 2 1304 1371 2675 1226 1252 2478 2530 2623 5153 3 1291 1360 2651 1219 1240 2459 2510 2600 5110 4 1281 1350 2631 1212 1230 2442 2493 2580 5073 5 1172 1221 2393 1057 1070 2127 2229 2291 4520 Procent 1 48,9 51,1 100,0 49,3 50,7 100,0 49,1 50,9 100,0 2 48,7 51,3 100,0 49,5 50,5 100,0 49,1 50,9 100,0 3 48,7 51,3 100,0 49,6 50,4 100,0 49,1 50,9 100,0 4 48,7 51,3 100,0 49,6 50,4 100,0 49,1 50,9 100,0 5 49,0 51,0 100,0 49,7 50,3 100,0 49,3 50,7 100,0 5 Det er ikke nødvendigvis uproblematisk at frasortere alle nyledige, der ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge. Mange personer med korte ledighedsforløb medtages ikke, hvilket mindsker afgangsraten til beskæftigelse i de statistiske analyser. Det kunne også være sådan, at de ledige i deltagergruppen skyndte sig at finde et job for at undgå deltagelse i den intensive indsats. Dermed ville den estimerede beskæftigelseseffekt af at være i deltagergruppen i forhold til at være i kontrolgruppen blive undervurderet, når man frasorterer ledige, som ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der frasorteres imidlertid lidt flere personer i kontrolgruppen end i deltagergruppen pga. kravet om, at der skal være modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Derfor er der ikke noget, som tyder på, at deltagergruppen i særligt omfang finder beskæftigelse, inden de når at modtage arbejdsløshedsdagpenge. I forbindelse med udvælgelsen af personer til forsøgets deltager- og kontrolgruppe har regionerne muligvis været mere omhyggelige med at frasortere personer i deltagergruppen, der ikke længere var ledige på udvælgelsestidspunktet, end tilsvarende personer i kontrolgruppen. Det kunne være årsagen til, at flere personer frasorteres i kontrolgruppen end i deltagergruppen, når vi anvender kriteriet om, at der skal være modtaget arbejdsløshedsdagpenge senest 6 uger efter første ledighedsdag. 19 Data Vi har til brug for analyserne i denne rapport benyttet oplysninger fra AF’s administrative registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Fra AF’s administrative registre har vi for hver enkelt person bl.a. oplysninger om: deltagerstatus (i deltager- eller kontrolgruppen), alder, køn, etnisk baggrund (opgjort efter Danmarks Statistiks definitioner), oprindelsesland, første ledighedsuge i forsøgsperioden (kan være en af ugerne fra uge 43 i 2005 til uge 8 i 2006), AF-region og akassemedlemskab. Vi har også oplysninger om alle afholdte møder (dato og mødetype) mellem de enkelte ledige og medarbejderne i AF (eller hos anden aktør, hvis møderne er lagt ud til en sådan). Endelig har vi oplysninger om evt. henvisningssamtaler, som de ledige har deltaget i. En henvisningssamtale er en samtale mellem en ledig og en arbejdsgiver, som har placeret en jobordre hos AF. Den ledige er blevet udvalgt og henvist til arbejdsgiveren af AF. Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database indeholder detaljerede ugentlige oplysninger om forsøgspersonernes modtagelse af indkomsterstattende ydelser og deres evt. deltagelse i aktivering og andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Oplysningerne i DREAM benyttes til at bestemme varigheden af forsøgspersonernes ledighedsforløb og deres beskæftigelsessituation i hver uge fra det tidspunkt, hvor de blev udvalgt til at deltage i forsøget. Bestemmelse af ledighedsforløbenes varighed For hver person bestemmes varigheden af det ledighedsforløb, der startede, da personen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Ledighedsforløbet starter i den uge, hvor de ledige blev tilmeldt AF som ledige (ugen før udvælgelsen til forsøget). Ledighedsforløbet fortsætter, indtil personen i 4 på hinanden følgende uger ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, eller ikke har deltaget i aktivering. 6,7 Et ledighedsforløb kan afsluttes med overgang til beskæftigelse, uddannelse (SU), revalideringsydelse, kontanthjælp, barselsdagpenge eller efterløn. Hvis en person ikke modtager nogen offentlige forsørgelsesydelser, når ledighedsforløbet afsluttes, antages personen at være overgået til beskæftigelse.8 Cirka 80 pct. af ledighedsforløbene afsluttes med overgang til beskæftigelse, jf. tabel 2.2. 6 Årsagen til, at det tillades, at der er perioder på op til 3 sammenhængende uger inden for et ledighedsforløb, hvor der ikke modtages arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser, er, at vi ikke ønsker at kategorisere de lediges ferieperioder som beskæftigelse. I forbindelse med ferie kan de ledige således ikke få arbejdsløshedsdagpenge, hvis de får udbetalt feriepenge fra et tidligere ansættelsesforhold. Der findes desværre ikke oplysninger om de lediges ferieperioder i de tilgængelige data. Ulempen ved at medtage korte perioder uden offentlig forsørgelse som en del af ledighedsforløbet er naturligvis, at kortvarige beskæftigelsesforhold på op til 3 uger bliver kategoriseret som ledighed. I tidligere analyser af varigheden af ledighedsforløb er der taget højde for evt. ferieperioder på samme måde som i den foreliggende rapport, se fx Rosholm og Svarer (2004). 7 Hvis en person bliver syg i mere end 2 uger, afmeldes personen som ledig fra AF, og personen modtager ikke længere arbejdsløshedsdagpenge. I stedet modtager personen sygedagpenge. Vi antager, at personen stadig er ledig, hvis der modtages sygedagpenge i forlængelse af uger med arbejdsløshedsdagpenge eller aktivering. Ledighedsforløbet fortsættes også, hvis der i forlængelse af en periode med arbejdsløshedspenge ligger en periode med børnepasningsorlov eller et voksenlærlingeforløb. 8 I de tilgængelige data findes der ikke beskæftigelsesoplysninger. Når vi skriver, at et ledighedsforløb afsluttes med overgang til beskæftigelse, burde vi strengt taget skrive, at ledighedsforløbet afsluttes med overgang til selvforsørgelse. Langt de fleste voksne personer, som ikke modtager offentlige forsørgelsesydelser, er imidlertid beskæftigede, så hvis en person ikke modtager offentlig forsørgelse, vil personen i de fleste tilfælde være beskæftiget. Hjemmegående husmødre/- fædre, som bliver forsørget af en ægtefælle eller en samlever, er eksempler på personer, der ikke er i beskæftigelse, selv om de ikke modtager offentlig forsørgelse. 20 Tabel 2.2 Ledighedsforløb og afgangstilstande. Storstrøm Sønderjylland Alle Deltagergrup pen Kontrolgruppen Alle Deltagergruppen Kontrolgruppen Alle Deltagergruppen Kontrolgruppen Alle Antal Antal ledighedsforløb 1172 1221 2393 1057 1070 2127 2229 2291 4520 Afgangstilstand: Beskæftigelse 981 959 1940 871 815 1686 1852 1774 3626 SU (med eller uden ydelse) 4 7 11 3 9 12 7 16 23 Revalideringsydelse 2 1 3 0 1 1 2 2 4 Kontanthjælp mv.1 5 3 8 1 4 5 6 7 13 Barselsdagpenge 11 23 34 23 19 42 34 42 76 Efterløn 9 18 27 8 10 18 17 28 45 Højrecensoreret2 160 210 370 151 212 363 311 422 733 Procent Afgangstilstand: Beskæftigelse 83,7 78,5 81,1 82,4 76,2 79,3 83,1 77,4 80,2 SU (med eller uden ydelse) 0,3 0,6 0,5 0,3 0,8 0,6 0,3 0,7 0,5 Revalideringsydelse 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 50,1 Kontanthjælp mv.1 0,4 0,2 0,3 0,1 0,4 0,2 0,3 0,3 0,3 Barselsdagpenge 0,9 1,9 1,4 2,2 1,8 2,0 1,5 1,8 1,7 Efterløn 0,8 1,5 1,1 0,8 0,9 0,8 0,8 1,2 1,0 Højrecensoreret2 13,7 17,2 15,5 14,3 19,8 17,1 14,0 18,4 16,2 Gennemsnitlig varighed i uger3 14,4 16,3 15,4 15,2 17,1 16,2 14,8 16,7 15,7 1. Inkluderer kontanthjælpsmodtagere, aktiverede kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. § 42 i Lov om social service (Socialministeriet, 2006). 2. At et ledighedsforløb er højrecensoreret, betyder, at ledighedsforløbet ikke er afsluttet inden for observationsperioden. 3. For højrecensorerede ledighedsforløb er varigheden sat lig med varigheden på censoreringstidspunktet. Vi har oplysninger om de offentlige forsørgelsesydelser frem til midten af september (uge 37) i 2006. Vi kan således følge alle personer i mindst 30 uger. De personer, der blev udvalgt til forsøget i den første uge af udvælgelsesperioden, kan følges i 47 uger, mens de personer, der blev udvalgt til forsøget i den sidste uge af udvælgelsesperioden, kun kan følges i 30 uger. Da der mindst skal være 4 uger, hvor der ikke modtages arbejdsløshedsdagpenge, for at et ledighedsforløb afsluttes, er der ingen ledighedsforløb, som afsluttes i de sidste 4 uger af observationsperioden. Det betyder, at alle ledighedsforløb censoreres efter 43 uger for personer, som blev udvalgt til forsøget i den første uge af udvælgelsesperioden. På samme måde censoreres ledighedsforløb for personer, der blev udvalgt til forsøget i den sidste uge af udvælgelsesperioden, efter 26 uger. Godt 16 pct. af ledighedsforløbene afsluttes ikke inden for observationsperioden. Disse ledighedsforløb siges at være højrecensorerede. Relativt få ledighedsforløb (under 4 pct.) afsluttes til andet end beskæftigelse, og derfor fokuseres der i analyserne på, i hvilket omfang der er forskel mellem deltager- og kontrolgruppens afgang til beskæftigelse. På grund af den relativt korte observationsperiode betragter vi kun det første ledighedsforløb. Bestemmelse af beskæftigelsesstatus i en given uge Når varigheden af ledighedsperioderne sammenlignes for deltager- og kontrolgruppen, tages der ikke højde for, at der kan være forskelligt tilbagefald til ledighed i de to grupper. Hvis fx personer i deltagergruppen kommer hurtigere i beskæftigelse end kontrolgruppen, kunne det bl.a. skyldes, at 21 personerne i deltagergruppen bliver beskæftiget i nogle dårligere job end personerne i kontrolgruppen, og at de dermed hurtigere vender tilbage til ledighed. Hvis det er tilfældet, vil analysen af ledighedsperiodernes længde overvurdere beskæftigelseseffekten af den særlige indsats under Hurtigt i gang. For at tage højde for, at tilbagefaldet kan være forskelligt i deltager- og kontrolgruppen, laves der også analyser, hvor de to gruppers beskæftigelsesstatus bestemmes uge for uge fra det tidspunkt, hvor de bliver udvalgt til at deltage i forsøget, og frem til den sidste uge i observationsperioden. I disse analyser bestemmes en persons beskæftigelsessituation i en given uge ved at undersøge, om personen modtager offentlig forsørgelse eller ej. Modtager personen ingen offentlig forsørgelse i den givne uge, antages personen at være i beskæftigelse. Hvis der ligger uger med børnepasningsorlov, feriedagpenge, barselsdagpenge eller sygedagpenge umiddelbart efter en uge uden offentlig forsørgelse, antages personen også at være beskæftiget i disse uger. En persons beskæftigelsesstatus bestemmes helt frem til den sidste uge i observationsperioden. Det er altså muligt at følge hver enkelt person i 30-47 uger, afhængigt af hvornår de blev udvalgt til at deltage i forsøge. Sammenligning af deltager- og kontrolgruppen Effektanalyserne i denne rapport baseres på en antagelse om, at deltagergruppen og kontrolgruppen har samme karakteristika (bortset fra fødselstidspunktets placering inden for den måned i året, hvor de er født), og en antagelse om at indsatsen over for kontrolgruppen var, som den ville være, hvis der ikke blev gennemført et forsøg. Validiteten af disse centrale antagelser belyses nærmere i det følgende.9 Først undersøges det, om deltager- og kontrolgruppen er sammensat på samme måde. Det gøres ved at sammenligne forsøgspersonernes fordeling på køn, alder, a-kassegrupper, etnicitet, graden af tidligere offentlig forsørgelse og første ledighedsuge i de to grupper. Fordelingen på de forskellige kategorier inden for hvert sammenligningskriterium er generelt relativt ens i deltager- og kontrolgruppen, jf. tabel 2.3. Der er dog lidt flere indvandrere fra vestlige lande i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Der er flere i kontrolgruppen end i deltagergruppen, der slet ikke har modtaget offentlig forsørgelse i de 3 år, der gik forud for ledighedsforløbets start. Omvendt er der lidt flere i deltagergruppen med en forsørgelsesgrad på 0,5-0,75 i de 3 år, der lå før ledighedsforløbet. Endelig er der forskel på, hvor stor en andel af personerne i deltager- og kontrolgruppen, hvis ledighedsforløb startede i uge 49 eller uge 50 i 2005. I bilag 1 findes tabeller svarende til tabel 2.3, hvor deltager- og kontrolgruppens sammensætning sammenlignes for hver enkelt region for sig, jf. tabel 2.a (Storstrøm) og tabel 2.b (Sønderjylland). 9 Forsøget er designet på en sådan måde, at en række af de problemer, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af sociale eksperimenter, undgås (se fx Smith (2000)). De ledige i kontrolgruppen vil fx have meget svært ved at opnå de samme tilbud som personerne i deltagergruppen, hvis de skulle ønske dette. Der forventes derfor ikke at være problemer med substitutionsbias, som kan opstå i forbindelse med sociale eksperimenter, hvor kontrolgruppen har mulighed for at deltage i aktiviteter, der minder om dem, som deltagergruppen deltager i. Det første sociale eksperiment, der blev gennemført på det arbejdsmarkedspolitiske område i Danmark, havde til formål at undersøge effekten af AMUkurserne. I dette eksperiment var der problemer med, at en betydelig del af kontrolgruppen, som ikke skulle deltage i et kursus, faktisk alligevel fik lov til at deltage i et kursus, jf. Langager (1996) og Rosholm og Skipper (2003). 22 Tabel 2.3 Deskriptiv statistik, sammenligning af deltager- og kontrolgruppen. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Køn: Mand 58,2 57,2 1,0 (1,5) Kvinde 41,8 42,8 -1,0 (1,5) Alder: < 30 år 23,9 23,6 0,3 (1,3) 30-39 år 24,5 25,5 -1,1 (1,3) 40-49 år 26,2 24,2 2,0 (1,3) 50-59 år 22,3 23,6 -1,3 (1,3) > 59 år 3,2 3,1 0,1 (0,5) A-kasser:1 Faglig Fælles a-kasse 36,8 37,5 -0,7 (1,4) HK Danmarks a-kasse 9,6 10,8 -1,3 (0,9) Metalarbejdernes a-kasse 5.2 5.2 0.1 (0.7) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse 2.8 2.5 0.3 (0.5) A-kasser inden for byggefagene 7,4 6,8 0,7 (0,8) FOA – Fag og Arbejdes a-kasse 5.4 5.0 0.4 (0.7) A-kasser inden for FTF-området 7,0 7,2 -0,2 (0,8) Akademiske a-kasser 2,4 2,3 0,1 (0,4) Uafhængige a-kasser 13,4 12,7 0,6 (1,0) A-kasser for selvstændige 4,9 4,3 0,6 (0,6) Øvrige a-kasser 4.9 5.6 -0.7 (0.7) Etnisk baggrund: Indvandrere fra vestlige lande 3,0 1,8 1,2 (0,5) ** Indvandrere fra ikke-vestlige lande 4,5 3,8 0,7 (0,6) Danskere (inkl. efterkommere af indvandrere) 92,5 94,4 -1,9 (0,7) ** Graden af offentlig forsørgelse i seneste 3 år:2 0 (ingen offentlig forsørgelse) 17,3 19,4 -2,1 (1,2) * 0,01-0,25 41,6 41,5 0,1 (1,5) 0,26-0,50 23,9 23,5 0,3 (1,3) 0,51-0,75 13,4 11,6 1,8 (1,0) * 0,76-1 3,8 4,0 -0,2 (0,6) Første ledighedsuge: Uge 43 i 2005 3,7 2,9 0,8 (0,5) Uge 44 i 2005 9,9 10,1 -0,3 (0,9) Uge 45 i 2005 2,3 3,0 -0,7 (0,5) Uge 46 i 2005 3,3 2,7 0,5 (0,5) Uge 47 i 2005 2,8 2,7 0,1 (0,5) Uge 48 i 2005 7,4 8,6 -1,2 (0,8) Uge 49 i 2005 5,5 3,9 1,6 (0,6) ** Uge 50 i 2005 4,8 3,3 1,5 (0,6) ** Uge 52 i 2005 11,1 11,1 0,0 (0,9) Uge 1 i 2006 15,4 16,2 -0,8 (1,1) Uge 2 i 2006 4,2 4,5 -0,3 (0,6) Uge 3 i 2006 3,9 3,3 0,6 (0,6) Uge 4 i 2006 7,1 7,4 -0,3 (0,8) Uge 5 i 2006 9,9 10,5 -0,6 (0,9) Uge 6 i 2006 3,5 3,8 -0,3 (0,6) Uge 7 i 2006 2,6 3,0 -0,3 (0,5) Uge 8 i 2006 2,6 3,0 -0,4 (0,5) Antal observationer 2229 2291 Anm.: Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. A-kasser inden for byggefagene består af Træ-Industri-Byg’s a-kasse, Blik- og Rørarbejdernes a-kasse, EL-Fagets akasse og Malerfagets og Maritim a-kasse. A-kasser inden for FTF-området indeholder Lærernes a-kasse, Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende a-kasse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse, IT-Fagets og Merkonomernes a-kasse. Akademiske a-kasser er Ingeniørernes a-kasse, Magistrenes a-kasse, Akademikernes a-kasse og C3, a-kasse for ledelse og økonomi. Uafhængige a-kasser består af Danske Lønmodtageres a-kasse, A-kassen STA, Kristelig a-kasse og Frie Funktionærers a-kasse. a-kasser for selvstændige indeholder ASE og DANA. Øvrige a-kasser er alle a-kasser, som ikke er nævnt i det ovenstående. A-kasserne inkluderet i øvrige a-kasser har det til fælles, at der er relativt få personer fra de enkelte a-kasser, som er visiteret til Hurtigt i gang. 2. Graden af offentlig forsørgelse i de seneste 3 år er defineret som: antallet af uger, hvor der er modtaget offentlig forsørgelse (ekskl. SU) i de 156 uger, der ligger umiddelbart før den uge, hvor forsøgspersonerne blev ledige, divideret med 156. 23 Indsatsen over for kontrolgruppen før og under forsøget For en vurdering af, hvilke effekter der vil kunne opnås ved at gøre den særlige indsats for deltagergruppen til en mere generel indsats, har det betydning, om indsatsen over for kontrolgruppen er uændret – det vil sige, om indsatsen over for kontrolgruppen er, som den ville være, hvis ikke der foregik et forsøg.10 Hvis indsatsen over for kontrolgruppen er anderledes end den sædvanlige indsats over for de ledige, vil den estimerede beskæftigelseseffekt, der fremkommer ved en simpel sammenligning af beskæftigelsesomfanget for deltager- og kontrolgruppen, sandsynligvis være forskellig fra den effekt, der vil kunne opnås ved at erstatte den normale indsats over for de ledige med den særlige indsats under Hurtigt i gang.11 Modtager kontrolgruppen fx en mere intensiv indsats end normalt i forbindelse med forsøget, vil den estimerede beskæftigelseseffekt af den ekstra indsats under Hurtigt i gang formentlig undervurdere effekten af at lade den ekstra indsats erstatte den normale indsats. Hvis kontrolgruppens deltagelse i aktiveringsforløb eller andre aktiviteter bliver nedprioriteret, fordi deltagergruppen får førsteprioritet i den periode, hvor forsøget foregår, vil den estimerede effekt omvendt overvurdere effekten af at erstatte den normale indsats over for de nyledige med den særlige indsats under Hurtigt i gang. For at belyse om indsatsen over for kontrolgruppen er den samme, som den ville have været uden forsøget, har vi set på indsatsen over for personer, der blev tilmeldt AF som ledige i perioden 1. november 2004 til 27. februar 2005 (dvs. fra og med uge 45 i 2004 til og med uge 8 i 2005), og som var nyledige på tilmeldingstidspunktet. Disse personer blev ledige ca. 1 år før, forsøgspersonerne til Hurtigt i gang blev udvalgt. Placeringen af udvælgelsestidspunktet (november-februar) er imidlertid det samme for personerne, der blev ledige 1 år før forsøget gik i gang, og for forsøgspersonerne i Hurtigt i gang. Indsatsen over for den udvalgte gruppe af personer, der blev ledige før forsøget gik i gang, udgør derfor et naturligt sammenligningsgrundlag for indsatsen over for kontrolgruppen.12 Sammenlignes andelen af de ledige i de to grupper, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb i løbet af de første 9 ledighedsmåneder, er der ikke markante forskelle, jf. figur 2.a i bilag 1. Det ser dog ud som, der i Storstrøm er væsentligt flere i kontrolgruppen, der deltager i et afklarings- og jobsøgningsforløb i løbet af de første fem ledighedsuger, end i gruppen af personer, der blev ledige 10 I evalueringslitteraturen taler man om Hawthorneeffekter eller randomiseringsbias, hvis de involverede aktører i et socialt eksperiment ændrer deres adfærd i forbindelse med, at de deltager i eksperimentet. 11 Det bør bemærkes, at de beskæftigelseseffekter, der estimeres i rapporten, ikke umiddelbart kan overføres på andre grupper end nyledige. Hvis den særlige indsats under Hurtigt i gang udbredes til at omfatte andre ledige end nyledige, kan man således ikke regne med, at beskæftigelseseffekten for de ledige, der ikke er nyledige, er den samme som for nyledige. 12 I analyserne, der sammenligner indsatsen over for de nyledige personer, der blev ledige fra november 2004 til februar 2005, og de nyledige i forsøgets kontrolgruppe, der blev ledige fra november 2005 til februar 2006, er det forsøgt at afgrænse de to grupper på samme måde. Det vil sige, at der kun medtages personer, der ikke blev ledige pga. dårligt vejr (vejrligsledige) eller en arbejdsfordelingsordning, personer, der ikke flytter til udlandet eller dør i analyseperioden, og personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge senest 6 uger efter første ledighedsdag. Det bør dog bemærkes, at informationerne, som er brugt til at bestemme, om personerne er nyledige, er mere præcise for de personer, der blev ledige fra november 2004 til februar 2005, end de personer, der er udvalgt til forsøget. Det skyldes bl.a., at a-kasserne indberetter oplysninger om de lediges indplacering i dagpengeperioden med en vis forsinkelse i forhold til de lediges tilmelding til AF. Ved udvælgelsen af forsøgspersonerne var man nødt til at bruge de tilgængelige oplysninger på udvælgelsestidspunktet, der lå meget tæt på første ledighedsdag. Udvælgelsen af de nyledige personer, der blev ledige fra november 2004 til februar 2005, er derimod foretaget i sommeren 2006 – dvs. mere end 1 år efter første ledighedsdag. I analyserne indgår 4722 personer (2529 fra Storstrøm og 2193 fra Sønderjylland), der blev ledige fra november 2004 til februar 2005. Denne gruppe omfatter flere personer end kontrolgruppen (2291 personer), fordi der ikke er foretaget en afgrænsning efter fødselsdato. Det vil sige, at alle personer er medtaget uanset hvilken dag i måneden, de er født. I kontrolgruppen indgår som før nævnt kun personer født mellem den 16. og 31. i en given måned. 24 før forsøget. Men det skyldes primært, at der er flere i deltagergruppen, som deltager i 1-dages forløb. 13 I de første 6-7 måneder af ledighedsforløbene er der er en lidt større andel blandt personerne i kontrolgruppen, som deltager i aktivering (ekskl. afklarings- og jobsøgningsforløb), end blandt de personer, der blev ledige før forsøget, jf. figur 2.b i bilag 1. Det er især i Sønderjylland, at kontrolgruppen bliver aktiveret tidligere end personerne, der blev ledige før forsøget. Af datamæssige årsager har det ikke været muligt at sammenligne omfanget af kontakten mellem de ledige og AF (eller anden aktør) for kontrolgruppen og gruppen, der blev ledige før forsøget.14 Overordnet set viser analyserne, at der en mindre forskel på indsatsen over for kontrolgruppen i forsøget og indsatsen over for de personer, der blev ledige 1 år før forsøget – i hvert fald når man ser på omfanget af afklarings- og jobsøgningsforløb og andre aktiveringsforløb i de to grupper. Hvorvidt denne forskel skyldes gennemførelsen af forsøget eller en generel ændring i indsatsen, er det ikke muligt at afgøre med de foreliggende oplysninger. Det lidt højere aktiveringsomfang i kontrolgruppen kunne fx skyldes, at det aftagende ledighedsniveau har forbedret mulighederne for at etablere egnede aktiveringsforløb tidligt i ledighedsforløbet. 13 AF-Storstrøm har oplyst, at disse korte forløb primært består i deltagelse i jobklubber. 14 Datamaterialet omkring samtaler mellem de ledige og sagsbehandlerne i AF eller hos anden aktør indeholder ikke oplysninger om samtaler hos anden aktør før 4. kvartal 2005. Antallet af samtaler bliver derfor systematisk mindre for gruppen af personer, der blev ledige før forsøget, sammenlignet med kontrolgruppen, hvis der ikke korrigeres for denne datamangel. 25 Kapitel 3 Effekter af hele projektpakken 3.1 Effekter bestemmes ved simpel sammenligning af deltager- og kontrolgruppen Det primære formål med Hurtigt i gang er at afprøve, om en intensiveret tidlig indsats kan få de ledige hurtigere i beskæftigelse og reducere korttidsledigheden. Da de ledige i forsøgets deltagerog kontrolgruppe er udvalgt ud fra deres fødselstidspunkt inden for en given måned, og der ikke er nogen grund til at tro, at dette fødselstidspunkt har betydning for, hvor hurtigt de ledige finder et job, er det rimeligt at antage, at deltagergruppen uden den særlige indsats i Hurtigt i gang ville finde beskæftigelse i samme omfang og på samme tidspunkt som kontrolgruppen. Beskæftigelseseffekten af den særlige indsats over for deltagergruppen i Hurtigt i gang kan derfor bestemmes ved en simpel sammenligning af, hvor hurtigt de ledige i deltager- og kontrolgruppen kommer i beskæftigelse. 15,16 Det bør bemærkes, at de estimerede beskæftigelseseffekter i rapporten ikke alene afspejler effekten af at deltage i aktiviteterne under den særlige indsats, men også inkluderer effekten af bare at modtage tilbuddet om at deltage i aktiviteterne.17 Nogle personer, der bliver tilbudt den ekstra indsats, vil evt. reagere ved hurtigt at finde beskæftigelse for at undgå at deltage i aktiviteterne. Denne motivationseffekt er også indeholdt i effektmålet. Der kan også være nogle ledige i deltagergruppen, der melder sig syge for at undgå at deltage i de ekstra aktiviteter. Disse personer modtager ikke den ekstra indsats, men de indgår alligevel i beregningen af effekterne.18 Mere præcist dækker det an- 15 Den store fordel ved et lave et forsøg med tilfældig udvælgelse af, hvem der skal deltage i en bestemt arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, er netop, at effekten er relativt let at bestemme. Når det ikke er tilfældigt, hvem der deltager i en foranstaltning, er det typisk sværere at bestemme effekten af foranstaltningen, og der kan næsten altid stilles spørgsmålstegn ved validiteten af den bestemte effekt, bl.a. pga. problemerne med at korrigere for uobserverbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere, jf. fx Heckman m.fl. (1999). 16 Strengt taget er det effekten af den ekstra indsats på selvforsørgelsesgraden og ikke effekten på beskæftigelsesgraden, der måles, da de tilgængelige data ikke indeholder beskæftigelsesoplysninger. Effekten på selvforsørgelsesgraden og effekten på beskæftigelsesgraden vil ikke være ens, hvis der fx er flere personer i deltagergruppen end i kontrolgruppen, der forlader dagpengesystemet uden at blive beskæftiget eller overgå til en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det kunne være tilfældet, hvis nogle af de ledige i deltagergruppen gerne vil undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang, og derfor afmelder sig som ledige, selv om de ikke har fundet et job. De ledige i deltagergruppen, der udebliver fra aktiviteterne under Hurtigt i gang uden gyldig grund, kan evt. også miste retten til at modtage dagpenge – dermed vil de optræde som selvforsørgende, hvis de ikke modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse i stedet for deres arbejdsløshedsdagpenge (fx kontanthjælp). Det forventes dog, at relativt få personer har lyst til at undvære deres arbejdsløshedsdagpenge i en kortere eller længere periode blot for at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang. I de fleste familier vil et bortfald af arbejdsløshedsdagpengene medføre en betydelig indkomstnedgang. Når beskæftigelsesoplysningerne i Danmarks Statistiks registre bliver tilgængelige for den periode, der ses på i denne rapport, vil det være muligt at belyse, om der er forskel på, hvor mange, der bliver selvforsørgende uden at være beskæftiget i hhv. deltagergruppen og kontrolgruppen. Det vil således også være muligt at give et mere kvalificeret bud på, hvorvidt der er forskel på effekten på selvforsørgelsesgraden og effekten på beskæftigelsesgraden. 17 I evalueringslitteraturen bliver denne effekt kaldt effekten af intentionen om deltagelse, jf. fx Heckman m.fl. (1999). 18 Det er problematisk at udelade personer, der ikke deltager i de planlagte aktiviteter i deltagergruppen, hvis disse personer har karakteristika, der adskiller sig fra de øvrige personer i deltagergruppen og fra personerne i kontrolgruppen. Det kan også være problematisk generelt at udelade personer, der bliver syge i løbet af deres ledighedsforløb, uanset om de tilhører deltager- eller kontrolgruppen. Nogle ledige i deltagergruppen vælger evt. at melde sig syge for at undgå at deltage i aktiviteterne under den særlige indsats. Hvis det i særlig grad er ledige med lange forventede ledighedsperioder (fx personer med skrøbeligt helbred eller manglende lyst til et arbejde), der melder sig syge for at undgå at deltage i aktiviteterne, vil man systematisk frasortere ledige med lille sandsynlighed for beskæftigelse i deltagergruppen, når man udelader personer, der bliver syge, fra analyserne. Det vil betyde, at beskæftigelseseffekten overvurderes. 26 vendte effektmål således over forskellen i beskæftigelsesudviklingen mellem personer, der bliver tilbudt den ekstra indsats under Hurtigt i gang, og personer, der bliver tilbudt den normale beskæftigelsesindsats. 19 Her i kapitlet analyseres det alene, hvor stor effekten af den særlige indsats i Hurtigt i gang er, når man ser på indsatsen som en samlet pakke og på de to involverede AF-regioner under et. I næste kapitel (kapitel 4) ses der mere detaljeret på beskæftigelseseffekten af de forskellige aktiviteter i Hurtigt i gang, og i kapitel 5 undersøges det, om der er forskel på effekten i Storstrøm og Sønderjylland. 3.2 Positiv beskæftigelseseffekt De nedadgående (overlevelses)kurver i figur 3.1 viser, hvor stor en andel af personerne i de to grupper, som endnu ikke har fundet beskæftigelse (og derfor fortsat er ledige) et givent antal uger efter første ledighedsdag. Andelen, der fortsat er ledige, er for alle ugerne efter første ledighedsdag mindre i deltagergruppen end i kontrolgruppen, hvilket indikerer, at der er en positiv beskæftigelseseffekt. 20 Allerede 3-4 uger efter tilmeldingen til AF (og inden afklarings- og jobsøgningsforløbet) er der ca. 2 procentpoint flere i deltagergruppen end i kontrolgruppen, som har fundet beskæftigelse. At der er en positiv beskæftigelseseffekt, allerede før den særlige indsats begynder, tyder på, at nogle ledige hurtigere finder et job for at undgå at deltage i de planlagte aktiviteter. At de ledige, der skal deltage i den særlige indsats, finder beskæftigelse i større omfang end de ledige, som ikke skal deltage, før indsatsen er startet, er i overensstemmelse med resultatet af en række andre undersøgelser. En nyere amerikansk undersøgelse (Black m.fl., 2003), der bestemmer effekterne af et arbejdsmarkedspolitisk program i Kentucky, hvor en del af de ledige tilfældigt udvælges til at deltage i kortvarige aktiveringsforløb, viser, at nogle ledige finder beskæftigelse umiddelbart efter, de har modtaget et brev om, at de er udvalgt til at deltage i et aktiveringsforløb, og før det tidspunkt, hvor de faktisk skal deltage i aktiveringsforløbet. Tidligere danske undersøgelser viser også, at de lediges afgang til beskæftigelse stiger, når de ledige står over for at skulle deltage i aktivering, jf. Rosholm og Svarer (2004), Geerdsen (2006) og Geerdsen og Holm (2007). Forskellen mellem andelen, der fortsat er ledige i de to grupper, vokser frem til 20 uger efter første ledighedsdag. Her er 37 pct. af kontrolgruppen fortsat ledige, mens andelen er 28 pct. i deltagergruppen. Der er altså ca. 9 procentpoint flere, der har fundet beskæftigelse i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Fra 20. ledighedsuge og fremefter mindskes forskellen mellem overlevelseskurverne for de to grupper. 40 uger efter første ledighedsdag er forskellen ca. 4 procentpoint. 19 Udover den eventuelle effekt på de lediges overgang til beskæftigelse kunne det tænkes, at en tidligere og mere intensiveret indsats får færre personer til at begynde et ledighedsforløb med dagpenge pga. den større risiko for at skulle deltage i en tidlig indsats. Dette spørgsmål belyses dog ikke nærmere i denne rapport. 20 Forskellen mellem overlevelseskurven for deltagergruppen og overlevelseskurven for kontrolgruppen er signifikant på 5 procents niveau i 3. ledighedsuge og fra 6. ledighedsuge og fremefter. 27 Figur 3.1 Overlevelseskurver for deltager- og kontrolgruppen. 0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel, der fortsat er ledige Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Anm.: Overlevelseskurverne er baseret på Kaplan-Meier-estimater, der tager højde for højrecensorering af ledighedsforløbene (for detaljer omkring Kaplan-Meier-estimatoren se fx Lancaster (1990)). Ved beregningen af overlevelseskurverne medtages kun forsøgspersonernes første ledighedsforløb målt fra det tidspunkt, hvor personerne blev udvalgt til at deltage i forsøget. For en given person medtages altså det ledighedsforløb, der begyndte umiddelbart før (ugen før), personen blev udvalgt til forsøget. Forskel angiver forskellen mellem overlevelseskurven for kontrolgruppen og overlevelseskurven for deltagergruppen. Tilbagefald til ledighed Det er også interessant at belyse, om der er forskel på, i hvilket omfang personer, der finder beskæftigelse i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen, fastholder deres beskæftigelse. Man kunne fx forestille sig, at de personer i deltagergruppen, som finder beskæftigelse for at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang, har taget et kortvarigt og mindre attraktivt job, og at de derfor i relativt stort omfang bliver ledige igen. Hvis de personer i deltagergruppen, som finder beskæftigelse, opnår et dårligere jobmatch end dem, der finder beskæftigelse i kontrolgruppen, og derfor hurtigere vender tilbage til ledighed, vil sammenligningen af overlevelseskurverne i figur 3.1 overvurdere beskæftigelseseffekten. Blandt de forsøgspersoner, der finder beskæftigelse, er der et betydeligt tilbagefald til ledighed. Godt en fjerdedel bliver igen ledige i en kortere eller længere periode inden for observationsperioden. Der er imidlertid ingen væsentlig forskel på tilbagefaldet til ledighed i deltager- og kontrol 28 gruppen. I deltagergruppen bliver 27 pct. af dem, der finder beskæftigelse, ledige igen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 26 pct.21 Ses der på andelen, som er i beskæftigelse et givent antal uger efter første ledighedsdag, er forskellen i de to gruppers beskæftigelsesandel stort set den samme som forskellen mellem andelen, der endnu ikke har fundet beskæftigelse (forskellen mellem de to overlevelseskurver i figur 3.1). Efter 40 uger er 75 pct. i beskæftigelse i deltagergruppen, og 71 pct. er i beskæftigelse i kontrolgruppen, jf. figur 3.2. Forskellen på 4 procentpoint er den samme forskel, som opnås ved sammenligning af overlevelseskurverne i figur 3.1. Årsagen til, at den estimerede beskæftigelseseffekt er den samme med de to forskellige metoder, er bl.a., at deltagergruppen fastholder deres beskæftigelse i lige så stort omfang som kontrolgruppen, hvis de kommer i arbejde. Figur 3.2 Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen. Procent. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Uger Andel i beskæftigelse (%) Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 er den uge, hvor personerne blev ledige. Forskel angiver forskellen mellem beskæftigelsesandelen for deltagergruppen og beskæftigelsesandelen for kontrolgruppen. Tabel 3.1. viser beskæftigelsesandelen i de to grupper og forskellen mellem grupperne for udvalgte uger (tallene er identiske med dem, der vises i figur 3.2.). Som det fremgår af tabellen, er der en signifikant positiv beskæftigelseseffekt af den intensiverede tidlige indsats frem til omkring uge 35. 21 At lidt flere i deltagergruppen end i kontrolgruppen igen bliver ledige skyldes bl.a., at deltagergruppen kommer hurtigere i beskæftigelse. Derved har de personer i deltagergruppen, der finder beskæftigelse, flere uger, hvor de potentielt kan blive ledige, end de personer i kontrolgruppen, som finder beskæftigelse. 29 Årsagen til den manglende signifikans herefter er primært, at antallet af observationer mindskes.22 Mere præcise skøn over beskæftigelseseffekten på lidt længere sigt vil først kunne opnås, når der foreligger mere opdaterede data. Ses der alene på de første 30 uger efter første ledighedsdag, hvor der foreligger oplysninger om alle de personer, som er udvalgt til forsøget, er forskellen mellem beskæftigelsesandelen i deltager- og kontrolgruppen ca. 6 procentpoint. Tabel 3.1 Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K 5 23,8 2229 21,3 2291 2,5 (1,2) ** 10 43,0 2229 36,8 2291 6,2 (1,5) ** 15 56,4 2229 48,5 2291 7,9 (1,5) ** 20 65,9 2229 58,7 2291 7,2 (1,4) ** 25 72,4 2229 65,7 2291 6,6 (1,4) ** 30 75,1 2229 69,9 2291 5,2 (1,3) ** 35 75,3 1655 72,4 1658 2,9 (1,5) * 40 75,0 883 71,5 852 3,5 (2,1) 45 72,3 354 69,8 367 2,6 (3,4) 1-30 (gns.)1 51,1 2229 45,5 2291 5,7 (1,0) ** Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 er den uge, hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. 3.3 Forskellig effekt for forskellige grupper af ledige Vi har også undersøgt, om effekten af den særlige indsats i Hurtigt i gang er forskellig for forskellige grupper af ledige. I tabel 3.2 er gruppen af forsøgspersoner opdelt efter køn, alder, oprindelsesland, a-kasser og graden af offentlig forsørgelse i de seneste 3 år. Tabellen viser for hver undergruppe, hvor stor en andel af personerne i deltager- og kontrolgruppen, der er i beskæftigelse – målt som et gennemsnit for de første 30 uger efter første ledighedsdag.23 Derudover viser tabellen beskæftigelseseffekten, der er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesandelen i deltagergruppen og beskæftigelsesandelen i kontrolgruppen. Effekten ser ud til at være lidt større for kvinder end for mænd, og effekten er større for ledige under 30 år og ledige over 50 år end ledige mellem 30 og 49 år. Flere indvandrere kommer i arbejde som følge af den mere intensive indsats, end det er tilfældet for personer, der er født i Danmark. Opdeles de ledige efter graden af offentlig forsørgelse i de 3 år, der ligger umiddelbart før første ledighedsdag, er beskæftigelseseffekten størst for personer, som slet ikke har modtaget offentlig 22 Det kan muligvis synes lidt underligt, at beskæftigelseseffekten ikke er signifikant for nogle af ugerne fra uge 30 og fremefter, når man sammenligner beskæftigelsesandelen for deltagergruppen og kontrolgruppen, mens der i de samme uger er en signifikant effekt, når man sammenligner overlevelseskurverne for de to grupper – også i uger, hvor effekten stort set er ens. Det skyldes bl.a., at overlevelsesfunktionens værdi i en given uge er beregnet på basis af oplysninger for flere uger (alle ledighedsuger fra uge 1 og frem til den givne uge indgår). Det mindsker usikkerheden på niveauet for overlevelsesfunktionerne og dermed også usikkerheden på den estimerede beskæftigelseseffekt. 23 I bilaget findes mere detaljerede tabeller, som viser hvor stor en andel af personerne i deltager- og kontrolgruppen, der er beskæftigede for udvalgte uger (5, 10, 15, 20, 25, 30, 35 og 40 uger efter første ledighedsdag). 30 forsørgelse og personer, der har modtaget offentlig forsørgelse mere end 75 procent af tiden. Ses der på effekten i forskellige a-kasser, er der størst effekt for de akademiske a-kasser og mindst effekt for a-kasserne inden for byggefagene. Blandt akademikerne er der er således ca. 13 procentpoint flere i beskæftigelse i deltagergruppen end i kontrolgruppen. For medlemmerne af a-kasserne inden for byggefagene er forskellen kun ca. 2 procentpoint. Tilbuddet om den særlige indsats under Hurtigt i gang øger også beskæftigelsesandelen relativt meget for medlemmer af Metalarbejdernes a-kasse (9 procentpoint), FOA – Fag og Arbejdes a-kasse og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse (8 procentpoint). Omvendt er beskæftigelseseffekten relativt lille for medlemmer af HK Danmark og a-kasser inden for FTF-området (4 procentpoint). At beskæftigelseseffekten er særlig lav for a-kasserne inden for byggefagene, kan i et vist omfang skyldes, at der i Storstrøm parallelt med Hurtigt i gang blev gennemført en særlig indsats for ledige i bygge- og anlægsbranchen.24 Indsatsen gik bl.a. ud på at tilbyde de ledige et intensivt kontaktforløb med samtaler hos AF hver uge. Ledige i kontrolgruppen i Storstrøm inden for bygge- og anlægsbranchen har således deltaget i det særlige branchespecifikke forløb. Det er muligt, at den særlige branchespecifikke indsats, som de ledige i kontrolgruppen er blevet tilbudt, har betydet, at personerne i kontrolgruppen er kommet hurtigere i beskæftigelse, end hvis de ikke var blevet tilbudt den særlige indsats. Hvis dette er tilfældet, undervurderes effekten af indsatsen under Hurtigt i gang for personer, der er medlem af en a-kasse inden for byggefagene, ved en simpel sammenligning af deltager- og kontrolgruppen.25 For at undersøge betydningen af den særlige indsats over for ledige i bygge- og anlægsbranchen i Storstrøm er der for medlemmerne af a-kasser inden for byggefagene lavet separate effektanalyser for de to regioner. I Storstrøm er den gennemsnitlige beskæftigelsesandel i de første 30 uger efter tilmeldingen til AF stort set den samme i deltager- og kontrolgruppen. Der er kun 0,3 procentpoint flere i beskæftigelse i deltagergruppen end i kontrolgruppen. I Sønderjylland er forskellen mellem beskæftigelsesandelen i deltager- og kontrolgruppen derimod knap 5 procentpoint. At beskæftigelseseffekten for ledige inden for byggefagene i Sønderjylland er på niveau med den generelle effekt af indsatsen under Hurtigt i gang, mens der stort set ikke findes nogen effekt for ledige inden for byggefagene i Storstrøm, tyder på, at den relativt lave beskæftigelseseffekt for medlemmer af a-kasser inden for byggefagene i stort omfang skyldes den særlige indsats for ledige i bygge- og anlægsbranchen i Storstrøm.26 24 Bygge- og anlægskampagnen var landsdækkende. AF-Sønderjylland var også en del af kampagnen, men der var meget få ledige i Sønderjylland, som deltog i den særlige indsats under bygge- og anlægskampagnen. 25 Der er ansatte inden for bygge- og anlægsbranchen, som er medlem af andre a-kasser end de a-kasser, der er medtaget i kategorien A-kasser inden for byggefagene i tabel 3.2. Især blandt medlemmerne af Faglig Fælles A-kasse findes personer med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen. Da Faglig Fælles A-kasse dækker mange forskellige brancher, er betydningen af den særlige indsats for ledige i bygge- og anlægsbranchen væsentligt mindre for denne a-kasse end for de mere brancheafgrænsede a-kasser inden for byggefagene, når effekten af Hurtigt i gang bestemmes. 26 Vi ved desværre ikke præcist, hvor stor en andel af kontrolgruppen i Storstrøm, der har været omfattet af den særlige indsats for ledige i bygge- og anlægsbranchen – men det drejer sig formentlig ikke om mere end 10-15 pct. Medlemmer af a-kasser inden for byggefagene udgør knap 7 pct. af kontrolgruppen i Storstrøm, jf. tabel 2.a i bilag 1. Herudover er der personer fra bygge- og anlægsområdet, der er medlemmer af andre a-kasser. Hvis 10 pct. af kontrolgruppen i Storstrøm får en særlig indsats, fordi de tilhører bygge- og anlægsområdet, svarer det til ca. 5 pct. af kontrolgruppen for de to regioner set under et. Udelades ledige fra bygge- og anlægsområdet i Storstrøm fra effektanalyserne, vil man opnå en lidt større beskæftigelseseffekt af den særlige indsats under Hurtigt i gang. Målt som et gennemsnit for de første 30 uger efter første ledighedsdag vil forskellen mellem beskæftigelsesandelen for deltagergruppen og beskæftigelsesandelen for kontrolgruppen være omkring 6 procentpoint i stedet for de 5,7 procentpoint, der er angivet i tabel 3.1 og tabel 3.2. Ved denne beregning er det antaget, at der ikke er nogen forskel på beskæftigelsesandelen i deltager- og kontrolgruppen for de ledige inden for bygge- og anlægsområdet. De 6 procentpoint fremkommer således ved at løse følgende ligning for x: x·0,95+0·0,05=5,7. 31 Tabel 3.2 Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen – gennemsnit for de første 30 uger efter udvælgelsen til forsøget, opdelt efter forskellige kriterier. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Alle 51,1 2229 45,5 2291 5,7 (1,0)** Opdelt efter køn: Kvinder 40,2 931 34,4 980 5,8 (1,4)** Mænd 58,9 1298 53,7 1311 5,2 (1,2)** Opdelt efter alder: < 30 år 54,3 532 47,8 540 6,5 (2,0) ** 30-39 år 51,9 545 47,4 585 4,5 (1,9) ** 40-49 år 53,0 585 48,6 555 4,4 (1,8) ** 50-59 år 46,1 496 39,2 540 6,9 (2,0) ** > 59 år 40,5 71 34,5 71 6,0 (5,5) Opdelt efter oprindelsesland: Indvandrere fra vestlige lande 47,3 66 37,2 41 10,2 (6,3) Indvandrere fra ikke-vestlige lande 41,6 101 35,5 88 6,1 (4,7) Indvandrere i alt 43,9 167 36,0 129 7,8 (3,7) ** Danskere (inkl. efterkommere af indvandrere) 51,7 2062 46,0 2162 5,7 (1,0) ** Opdelt efter a-kasser:1 Faglig Fælles a-kasse 56,2 821 51,2 860 5,0 (1,4) ** HK Danmarks a-kasse 37,9 213 33,8 248 4,1 (2,9) Metalarbejdernes a-kasse 59,3 117 49,8 118 9,5 (4,0) ** Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes akasse 49,7 63 41,8 58 7,8 (5,8) A-kasser inden for byggefagene 73,4 166 71,1 155 2,3 (2,7) FOA – Fag og Arbejdes a-kasse 46,0 121 37,6 115 8,4 (4,2) ** A-kasser inden for FTF-området 42,4 157 38,3 166 4,1 (3,7) Akademiske a-kasser 43,3 53 30,4 52 12,8 (5,5) ** Uafhængige a-kasser 47,0 298 41,1 292 5,9 (2,7) ** A-kasser for selvstændige 37,7 110 31,0 99 6,7 (4,4) Øvrige a-kasser 43,7 110 39,7 128 4,0 (4,4) Opdelt efter graden af offentlig forsørgelse i seneste 3 år:2 0 (ingen offentlig forsørgelse) 51,2 386 41,9 445 9,4 (2,4) ** 0,01-0,25 58,3 927 54,0 951 4,3 (1,4)** 0,26-0,50 47,9 532 42,3 539 5,5 (1,8)** 0,51-0,75 39,2 299 34,4 265 4,9 (2,6) * 0,76-1 34,2 85 24,4 91 9,8 (4,4)** Anm.: Andelen i beskæftigelse er et gennemsnit for de første 30 uger, der ligger efter første ledighedsuge (første ledighedsuge er inkluderet i de 30 uger). Gennemsnittet er beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i hver af de 30 uger divideret med 30. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Se tabel 2.3. 2. Se tabel 2.3. 32 Ved vurderingen af de ovennævnte forskelle i beskæftigelseseffekten mellem forskellige grupper af ledige skal der gøres opmærksom på, at resultaterne er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Når der tages højde for den statistiske usikkerhed, kan der faktisk ikke påvises forskelle mellem beskæftigelseseffekten for de forskellige grupper af ledige.27 En mere sikker afdækning af eventuelle forskelle i beskæftigelseseffekten mellem forskellige grupper af ledige ville kræve, at der blev gennemført et eksperiment med en væsentlig større gruppe af forsøgspersoner. 3.4 Konklusion Den særlige indsats under Hurtigt i gang har en positiv beskæftigelseseffekt. De ledige, der bliver tilbudt den tidlige og intensiverede indsats (deltagergruppen), finder således hurtigere beskæftigelse end de ledige, der tilbydes den sædvanlige indsats (kontrolgruppen). 4-5 måneder efter første ledighedsdag er 37 pct. af kontrolgruppen fortsat ledige, mens andelen er 28 pct. i deltagergruppen. På dette tidspunkt er der altså 9 procentpoint flere i deltagergruppen end i kontrolgruppen, der har fundet beskæftigelse. Beskæftigelseseffekten aftager med tiden. 9 måneder efter første ledighedsdag er andelen, der har fundet beskæftigelse, ca. 4 procentpoint højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Blandt de personer, der finder beskæftigelse, er der et betydeligt tilbagefald til ledighed, men der er ingen væsentlig forskel på tilbagefaldet i deltagergruppen og kontrolgruppen. Det ser altså ikke ud som om, at de job, personerne i deltagergruppen finder, i særligt høj grad er kortvarige job. Målt som et gennemsnit over de første 30 uger efter første ledighedsdag er andelen, som er i beskæftigelse, ca. 6 procentpoint højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Det svarer til, at beskæftigelsesomfanget øges med knap 2 uger for hver person, der tilbydes den særlige indsats under Hurtigt i gang. Den tidlige indsats får alle grupper af nyledige til hurtigere at finde beskæftigelse – i hvert fald hvis de ledige opdeles efter køn, alder, oprindelsesland, a-kasser og graden af offentlig forsørgelse i de 3 år, der ligger umiddelbart før første ledighedsdag. Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige, der er medlem af en akademisk a-kasse. Der er også en relativt stor effekt af indsatsen for medlemmer af Metalarbejdernes a-kasse, FOA – Fag og Arbejdes a-kasse og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse. Den mindste beskæftigelseseffekt findes for medlemmer af HK Danmark og a-kasser inden for FTF-området. Der ser ud til at være en ret beskeden effekt for medlemmer af a-kasser inden for byggefagene, men dette resultat skyldes formentlig i høj grad, at der i Storstrøm parallelt med Hurtigt i gang blev gennemført en særlig indsats for ledige i bygge- og anlægsbranchen. Effekten i Sønderjylland, hvor kun meget få ledige i kontrolgruppen på bygge- og anlægsområdet fik en særlig indsats, er således næsten på niveau med effekten for de øvrige a-kassegrupper. 27 Forskellene i beskæftigelseseffekten mellem de forskellige grupper af ledige er ikke statistisk signifikante på 5 procents niveau. Ses der fx på forskellen mellem indvandrere og danskere, er beskæftigelseseffekten 2.1 procentpoint større (7,8-5,7) for indvandrere end for danskere, jf. tabel. 3.2. Standardafvigelsen på denne forskel er imidlertid så stor, at forskellen ikke er signifikant forskellig fra nul. Standardafvigelsen er lig med 3,8 (kvadratroden af (3,72+1,02)), og forskellen ligger med 95 procents sandsynlighed inden for intervallet fra -5,3 til 9,5 (2,1±1,96.3,8). 33 Kapitel 4 Effekter af de enkelte aktiviteter i Hurtigt i gang 4.1 Svært at bestemme effekten af de enkelte aktiviteter Den samlede effekt af den særlige indsats i Hurtigt i gang er relativ let at bestemme pga. forsøgets eksperimentelle design. Den separate effekt af indsatsens forskellige aktiviteter – dvs. afklarings- og jobsøgningsforløbet, det intensive kontaktforløb og aktiveringsforløbet efter senest 4 måneder – kan imidlertid ikke umiddelbart bestemmes ved en simpel sammenligning af deltager- og kontrolgruppen. Der sker således ikke en tilfældig udvælgelse af en deltager- og kontrolgruppe før hver enkelt aktivitet.28 Det bestemmes derimod ved begyndelsen af ledighedsforløbet, hvem der skal deltage i den samlede pakke af aktiviteter under Hurtigt i gang, og hvem der bliver tilbudt den normale indsats over for de ledige. Hvis fx en relativ stor andel af de ressourcestærke ledige i deltagergruppen finder et arbejde få uger efter, de er blevet ledige, for at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang, vil deltagergruppen og kontrolgruppen ikke længere have ens karakteristika, når afklarings- og jobsøgningsforløbet går i gang. Det kan betyde, at effekten af afklarings- og jobsøgningsforløbet undervurderes, hvis man blot sammenligner afgangen til beskæftigelse blandt deltager- og kontrolgruppen under og efter dette forløb. Muligheden for, at sammensætningen af deltager- og kontrolgruppen udvikler sig forskelligt over tid, har ligeledes betydning for bestemmelsen af effekterne af det intensive kontaktforløb og aktiveringsforløbet under Hurtigt i gang.29 Når de ledige deltager i flere på hinanden følgende aktiviteter, og udvælgelsen til deltagelse i de enkelte aktiviteter ikke er tilfældig, er det ret kompliceret at bestemme effekten af de enkelte aktiviteter. 30 Det er også nødvendigt at benytte nogle ret strenge antagelser, som ikke kan afprøves ud fra data. Da deltagergruppen kender indholdet af hele projektpakken og ved, hvornår de enkelte aktiviteter er placeret, vil de have mulighed for at tilpasse deres adfærd efter denne viden. Hvis de fx ikke bryder sig om at deltage i aktivering, vil de evt. være mere tilbøjelige til at finde arbejde inden aktiveringsforløbet. Det vil være meget svært at adskille denne motivationseffekt fra effekterne af afklarings- og jobsøgningsforløbet og det intensive kontaktforløb, da de forskellige effekter i princippet kan virke samtidigt. Et særskilt problem er, at kontrolgruppen ikke er udelukket fra en tidlig indsats. Hvis personer i kontrolgruppen tilhører en særlig målgruppe, kan de blive udpeget til en tidlig indsats. Som beskrevet i kapitel 3, blev der i analyseperioden fx gennemført en særlig indsats over for ledige i byggeog anlægsbranchen i Storstrøm. Der er faktisk en betydelig andel af personerne i kontrolgruppen, der deltager i aktivering i den del af ledighedsperioden, hvor aktiviteterne i Hurtigt i gang er placeret, jf. figur 4.1. I kontrolgruppen er der også en mindre andel af de ledige, som deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb, der minder om de forløb, som personerne i deltagergruppen deltager i, jf. figur 4.2. Det vil være særdeles svært (og kræve strenge antagelser) at bestemme effekten af aktiviteterne i Hurtigt i gang i forhold til en situation, hvor de ledige var udelukket fra en tidlig indsats. Alle de effekter, der estimeres, er derfor effekten af at blive tilbudt den særlige indsats i Hurtigt i gang i forhold til at blive tilbudt den normale gennemsnitlige indsats (hvor der en vis sandsynlighed for at blive tilbudt en tidlig indsats). 28 Se Heckman m.fl. (1999). 29 Det estimationsproblem, der opstår, når sammensætningen i deltager- og kontrolgruppen ikke udvikler sig ens over tid, kaldes i evalueringslitteraturen ofte dynamisk selektionsbias. 30 Se fx Graversen (2004) og Lechner og Miquel (2005). 34 Figur 4.1 Andel af ledige, der deltager i aktivering. Procent. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der deltager i aktivering (%) Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Aktivering inkluderer alle aktiveringsforløb bortset fra afklarings- og jobsøgningsforløb. Andelen af ledige, der deltager i et aktiveringsforløb i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer i aktivering i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. Endelig er der det problem, at det faktisk ikke er alle personer i deltagergruppen, der deltager i de planlagte aktiviteter. Mange bliver fx syge undervejs i projektperioden og deltager derfor ikke i alle aktiviteterne. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel af de personer, som fortsat er ledige på et givent tidspunkt, der modtager sygedagpenge i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. For at modtage sygedagpenge i stedet for arbejdsløshedsdagpenge under et ledighedsforløb, skal de ledige have været syge i mere end 14 dage. Det er således ikke alle sygdomsperioder, der medtages i figuren. Problemet med manglende deltagelse pga. sygdom mv. diskuteres mere udførligt senere i dette kapitel. 4.2 Et kvalificeret bud på effekten af de enkelte aktiviteter Beskæftigelseseffekten i en given uge På trods af de mange metodeproblemer beskrevet i det ovenstående, forsøges det alligevel at give et kvalificeret bud på, hvor stor beskæftigelseseffekten af de enkelte aktiviteter er. Det gøres ved at sammenligne afgangsraten til beskæftigelse for deltager- og kontrolgruppen på forskellige tidspunkter af ledighedsforløbet. Afgangsraten til beskæftigelse i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som har fundet beskæftigelse i løbet af 35 ugen. Hvis afgangsraten er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i en given uge, er der en positiv beskæftigelseseffekt af at blive tilbudt den særlige indsats i den givne uge.31 Hazardfunktionerne i figur 4.4 viser, hvordan afgangsraten (eller hazardraten) til beskæftigelse udvikler sig over tid målt fra den første ledighedsdag. I alle ledighedsuger i det første halve år (med undtagelse af uge 4) er afgangsraten større i deltagergruppen end i kontrolgruppen.32 Efter et halvt år bliver effekterne mindre og mere usikkert bestemt. Den mere usikre bestemmelse af afgangsraten skyldes bl.a., at der over tid bliver færre og færre forsøgspersoner, som fortsat er ledige. Nogle finder beskæftigelse, og andre har ledighedsforløb, der bliver censoreret, jf. afsnit 2.3. Figur 4.2 Andel af ledige, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb. Procent. 0 5 10 15 20 25 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb (%) Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Andelen af ledige, der deltager i et afklarings- og jobsøgningsforløb i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer i afklarings- og jobsøgningsforløb i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. Alle afklarings- og jobsøgningsforløb er medtaget uanset deres varighed og placering i ledighedsforløbet. 31 Strengt taget giver dette simple effektmål kun den rigtige beskæftigelseseffekt, hvis de personer, der fortsat er ledige ved starten af den pågældende uge i hhv. deltager- og kontrolgruppen, er nogenlunde ens, eller hvis effekten er ens for alle personer. 32 Forskellen mellem afgangsraten til beskæftigelse i deltagergruppen og afgangsraten til beskæftigelse i kontrolgruppen er dog kun signifikant forskellig fra nul på 5 procents niveau i følgende ledighedsuger: 7, 9, 16 og 20. 36 Den gennemsnitlige afgangsrate i de 30 første ledighedsuger er 5,6 pct. i deltagergruppen og 4,7 pct. i kontrolgruppen. Afgangsraten stiger altså med 0,9 procentpoint som følge af indsatsen i Hurtigt i gang. Der er relativt store udsving i niveauet for hazardfunktionerne fra uge til uge, og forskellen mellem hazardfunktionen for deltagergruppen og hazardfunktionen for kontrolgruppen ændrer sig også en del fra uge til uge. Forskellen i afgangsraterne (og beskæftigelseseffekten) er størst i tidsintervallet fra uge 5 til uge 22. Figur 4.3 Andel af ledige, der modtager sygedagpenge. Procent. 0 5 10 15 20 25 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der modtager sygedagpenge (%) Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Andelen af ledige, der modtager sygedagpenge i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer på sygedagpenge i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. Effekt før indsatsen begynder Der er en positiv effekt på afgangsraten af den tidlige indsats allerede i de første 4 ledighedsuger, dvs. før afklarings- og jobsøgningsforløbet begynder. Afgangsraten er gennemsnitligt 0,5 procentpoint højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen i disse 4 uger. Som det allerede er diskuteret i kapitel 3, tyder resultaterne på, at nogle ledige, som bliver tilbudt den særlige indsats, hurtigere finder beskæftigelse for at undgå at deltage i de aktiviteter, der indgår i indsatsen. Der ses dog ikke en markant stigning i afgangsraten umiddelbart efter, at de ledige i deltagergruppen via et brev i anden ledighedsuge bliver informeret om, at de er udvalgt til forsøget. I en amerikansk undersøgelse af Black m.fl. (2003) stiger afgangsraten kraftigt blandt ledige, der modtager et brev om, at de er udvalgt til at deltage i et kortvarigt aktiveringsforløb. Stigningen i afgangsraten indtræder allerede ugen efter, at de ledige har modtaget brevet. 37 Figur 4.4 Hazardfunktioner for deltager- og kontrolgruppen. -0.02 -0.01 0 0.01 0.02 0.03 0.04 0.05 0.06 0.07 0.08 0.09 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Afgangsrate til beskæftigelse Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Anm.: Afgangsraten til beskæftigelse i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som har fundet beskæftigelse i løbet af ugen. Forskel angiver forskellen mellem afgangsraten til beskæftigelse for deltagergruppen og afgangsraten til beskæftigelse for kontrolgruppen. Effekten af afklarings- og jobsøgningsforløbet samt det intensive kontaktforløb Det er langtfra alle i deltagergruppen, der deltager i et afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed, som de skal efter retningslinjerne i Hurtigt i gang. Der er relativt mange, som ikke begynder et sådant forløb, før de har været ledige i 7-15 uger. Figur 4.5 viser, hvordan afgangsraten til afklarings- og jobsøgningsforløb udvikler sig over tid i deltager- og kontrolgruppen. Afgangsraten til afklarings- og jobsøgningsforløb i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som har påbegyndt et afklarings- og jobsøgningsforløb i løbet af ugen. I ledighedsugerne 5-9 er niveauet for afgangsraten højere end 10 pct. I både deltager- og kontrolgruppen er der en del personer, som starter på et afklarings- og jobsøgningsforløb allerede i ledighedsugerne 1-4. Disse forløb varer dog i de fleste tilfælde kun en enkelt dag, og indholdet er ikke det samme som i de afklarings- og jobsøgningsforløb, der afholdes som et led i indsatsen under Hurtigt i gang.33 Bemærk også, at figur 4.5 kun viser afgangsraten til det første afklarings- og jobsøgningsforløb. Nogle personer deltager i mere end et forløb. Det kan fx være et 1-dages forløb i en af de første 3 ledighedsuger og derefter et to-ugers forløb som et led i indsatsen under Hurtigt i gang. 33 De tidlige 1-dages afklarings- og jobsøgningsforløb forekommer kun i Storstrøm. 38 Beskæftigelseseffekten vokser en del omkring det tidspunkt, hvor afgangsraten til afklarings- og jobsøgningsforløb er særlig høj, dvs. i uge 5-9. Afgangsraten til beskæftigelse er gennemsnitligt 1,6 procentpoint højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen i disse uger. En del af beskæftigelseseffekten i uge 5-9 kan være en motivationseffekt fra de personer, der endnu ikke er begyndt på et afklarings- og jobsøgningsforløb. Derudover kan den positive beskæftigelseseffekt naturligvis også skyldes selve afklarings- og jobsøgningsforløbet – dvs. at de ledige bliver bedre og mere motiverede til at søge efter beskæftigelse. Beskæftigelseseffekten under det intensive kontaktforløb er også positiv. Fra uge 10 til uge 17 er afgangsraten til beskæftigelse gennemsnitligt 1,3 procentpoint højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang den positive effekt skyldes møderne under det intensive kontaktforløb, en opkvalificering af jobsøgningskvalifikationerne opnået gennem afklarings- og jobsøgningsforløbet eller en motivationseffekt fra det forestående aktiveringsforløb (de ledige vil måske forsøge at finde et job, før de skal aktiveres, for at undgå at deltage i aktiveringsforløbet). Problemet med at bestemme den separate betydning af de enkelte aktiviteter skyldes, at den effekt, der knytter sig til hver enkelt aktivitet, indtræffer nogenlunde samtidigt med effekten af de andre aktiviteter. Figur 4.5 Afgangsrate til afklarings- og jobsøgningsforløb. 0 0.01 0.02 0.03 0.04 0.05 0.06 0.07 0.08 0.09 0.1 0.11 0.12 0.13 0.14 0.15 0.16 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Afgangsrate til afklarings- og jobsøgningsforløb Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Afgangsraten til afklarings- og jobsøgningsforløb i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som er startet på et afklarings- og jobsøgningsforløb i løbet af ugen. 39 Effekter af aktiveringsforløbene under Hurtigt i gang Personerne i deltagergruppen skal senest aktiveres efter 4 måneders (eller ca. 17 ugers) ledighed. Der ses da også en kraftig stigning i afgangsraten til aktivering efter 17 ugers ledighed, jf. figur 4.6. Efter retningslinjerne i Hurtigt i gang skal aktiveringsforløbene varighed være minimum 3 måneder. Fra uge 18 til uge 30 (svarende til længden af et aktiveringsforløb af 3 måneders varighed) er afgangsraten til beskæftigelse gennemsnitligt 0,5 procentpoint højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Figur 4.6 Afgangsrate til aktiveringsforløb. 0 0.01 0.02 0.03 0.04 0.05 0.06 0.07 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Afgangsrate til aktiveringsforløb Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Aktivering inkluderer alle aktiveringsforløb bortset fra afklarings- og jobsøgningsforløb. Afgangsraten til aktiveringsforløb i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som er startet på et aktiveringsforløb i løbet af ugen. Det kan synes lidt overraskende, at effekten i ugerne 18-30 fortsat er positiv. På dette tidspunkt er der væsentligt flere personer i deltagergruppen i aktivering end i kontrolgruppen (se figur 4.1), og det er et veldokumenteret resultat, at ledige i aktivering finder arbejde i mindre omfang end ledige, der ikke er i aktivering, så længe aktiveringsforløbet er i gang.34 Der er dog fortsat mange ledige i deltagergruppen, der deltager i møder under det intensive kontaktforløb, jf. figur 4.7. Det kan være med til at holde afgangsraten til beskæftigelse oppe i deltagergruppen. Årsagen til, at der fortsat er 34 Jf. fx Jespersen m.fl. (2004) og Rosholm og Svarer (2004). Supplerende analyser viser også, at afgangsraten til beskæftigelse blandt de aktiverede i deltagergruppen er væsentligt mindre end afgangsraten til beskæftigelse i kontrolgruppen (hvor betydeligt færre deltager i aktivering), jf. Graversen og van Ours (2006). 40 ledige, der deltager i det intensive kontaktforløb efter 4 måneders ledighed, er bl.a., at personer i deltagergruppen i forbindelse med sygdomsperioder eller kortere beskæftigelsesforløb indplaceres på det sted i projektforløbet, hvor de var, før de blev syge eller fik arbejde.35 Figur 4.7 Hyppigheden af møder mellem de ledige og medarbejdere hos AF eller anden aktør. 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Antal møder per ledig Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Antal møder per ledig i en given ledighedsuge er beregnet som det samlede antal møder i denne uge for personer, der fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. I datasættet optræder der i nogle tilfælde flere møder samme dag for en given person. I disse tilfælde har vi kun medtaget et af møderne i beregningerne. Der er kun medtaget møder mellem de ledige og medarbejdere hos AF eller anden aktør. Henvisningssamtaler mellem de ledige og potentielle arbejdsgivere er ikke inkluderet. Hvis aktiveringsandelen i deltagergruppen havde været højere, ville effekten af indsatsen i Hurtigt i gang formentlig have været mindre i observationsperioden, pga. aktiveringsforløbenes fastlåsningseffekt. Omkring halvdelen af de personer i deltagergruppen, der fortsat er ledige efter 30 uger, er faktisk ikke startet i et aktiveringsforløb. Omvendt kunne en evt. opkvalificerende effekt af aktiveringsforløbene gøre effekten større på lidt længere sigt. Fra uge 31 til uge 43, hvor de fleste personer i deltagergruppen burde være færdige med at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang, er der ikke længere en positiv beskæftigelseseffekt. Afgangsraten er gennemsnitligt 0,3 procentpoint mindre i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Faldet i effekten kan bl.a. skyldes, at det intensive kontaktforløb er forbi for de fleste ledige i deltagergruppen (mødehyppigheden i deltagergruppen nærmer sig niveauet i kontrolgruppen, jf. figur 4.7), mens andelen i aktivering fortsat er relativ høj i deltagergruppen, jf. figur 4.1. 35 Bemærk, at der kan være beskæftigelsesperioder på op til 3 uger i ledighedsforløbene, jf. afsnit 2.3. 41 4.3 Korrektion af forskelle mellem deltager- og kontrolgruppen For at tage højde for det forhold, at sammensætningen af deltager- og kontrolgruppen evt. udvikler sig forskelligt over tid, hvilket muligvis betyder, at de estimerede effekter, som opnås ved en simpel sammenligning af afgangsraten til beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, ikke er helt korrekte, er der også anvendt mere avancerede varighedsmodeller til bestemmelse af, hvordan effekten udvikler sig over tid. Tabel 4.1 viser estimater for, hvor meget afgangsraten til beskæftigelse øges ved at tilbyde de ledige den særlige indsats under Hurtigt i gang, hvis man foretager en simpel sammenligning af afgangsraten til beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, hvis man bruger en varighedsmodel uden uobserverbar heterogenitet, og hvis man bruger en varighedsmodel med uobserverbar heterogenitet.36 De estimerede effekter fra varighedsmodellen uden uobserverbar heterogenitet er stort set sammenfaldende med de effekter, der opnås ved en simpel sammenligning af afgangsraten til beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen. Varighedsmodellen giver dog en lidt større effekt over hele observationsperioden (ugerne 1-43) end den simple sammenligning af afgangsraterne, hvis der antages at være en konstant effekt i alle uger. Det skyldes bl.a., at de første uger i observationsperioden opnår større vægt end de sidste uger, når der benyttes en varighedsmodel. Tabel 4.1 Beskæftigelseseffekten målt som forskellen mellem afgangsraten til beskæftigelse i deltagergruppen og afgangsraten til beskæftigelse i kontrolgruppen. Simpel sammenligning af estimater af afgangsraten i deltager- og kontrolgruppen Varighedsmodel uden uobserverbar heterogenitet Varighedsmodel med uobserverbar heterogenitet Uger Procentpoint1 Procent1 Procent Procent 1-30 0,9 20 (4) ** - - 1-43 0,5 13 (5) ** 212 (4) ** 292 (5) ** 1-4 0,5 11 (13) 113 (8) 133 (8) 5-9 1,6 33 (8) ** 333 (8) ** 383 (8) ** 10-17 1,3 26 (7) ** 263 (7) ** 383 (8) ** 18-30 0,5 12 (8) 163 (8) ** 393 (11) ** 31-43 -0,3 -9 (18) -23 (17) 223 (21) Anm.: Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Beskæftigelseseffekten for hvert ugeinterval er beregnet som et simpelt gennemsnit af forskellen mellem afgangsraten til beskæftigelse i deltagergruppen og afgangsraten til beskæftigelse i kontrolgruppen for de uger, der indgår i ugeintervallet. 2. Beskæftigelseseffekten er estimeret i en varighedsmodel, hvor det antages, at effekten er ens over hele ledighedsforløbet. Detaljer omkring estimationerne er beskrevet i Graversen og van Ours (2006). 3. Beskæftigelseseffekten er estimeret i en varighedsmodel, hvor det antages, at effekten er den samme inden for hvert af ugeintervallerne 1-4, 5-9, 10-17, 18-30 og 31-43. Detaljer omkring estimationerne er beskrevet i Graversen og van Ours (2006). Hvis der også tages højde for, at der kan være uobserverbare forhold (som fx motivation, evner mv.), der har betydning for afgangsraten til beskæftigelse, øges beskæftigelseseffekten af indsatsen under Hurtigt i gang, jf. resultaterne fra varighedsmodellen med uobserverbar heterogenitet i tabel 4.1.37 Især for ledighedsugerne 10-43 øges effekten. Det kræver ret strenge antagelser at estimere 36 En mere detaljeret beskrivelse af varighedsmodellen og estimationsresultaterne findes i Graversen og van Ours (2006). 37 Det er et velkendt resultat, at effekten af de forklarende variable i en varighedsmodel undervurderes, hvis der ikke tages højde for uobserverbar heterogenitet, jf. fx Lancaster (1990). 42 varighedsmodellen med uobserverbar heterogenitet, så resultaterne fra varighedsmodellen med uobserverbar heterogenitet er ikke nødvendigvis mere rigtige end resultaterne fra varighedsmodellen uden uobserverbar heterogenitet. Estimationsresultaterne tyder dog på, at der er uobserverbare forskelle mellem forsøgspersonerne (uobserverbar heterogenitet), og at denne heterogenitet betyder, at effekten af indsatsen under Hurtigt i gang undervurderes med det simple effektmål, når der ses på personer, der har været ledige et stykke tid. Det bør igen bemærkes, at effekten af pakken som helhed bestemmes uden problemer pga. det eksperimentelle design. De mere avancerede analyser gennemføres alene for at bestemme effekten af indsatsen på et givet tidspunkt i forløbet (analyserne forsøger at gøre sammensætningen af deltagerog kontrolgruppen ens på det givne tidspunkt). En forskellig udvikling i sammensætningen af deltager- og kontrolgruppen kan (hvad enten det drejer sig om observerbare forhold eller uobserverbare karakteristika) betyde, at den simple sammenligning af afgangsraterne til beskæftigelse ikke giver det korrekte billede af effekten. 4.4 Deltagelsesgraden er ikke 100 pct. En betydelig andel af de ledige i deltagergruppen deltager ikke i de planlagte aktiviteter under Hurtigt i gang. Knap 30 pct. af de personer i deltagergruppen, der fortsat er ledige efter 30 uger, har ikke deltaget i et afklarings- og jobsøgningsforløb. Omkring halvdelen har ikke deltaget i et aktiveringsforløb efter 30 ledighedsuger. Den manglende deltagelse i de planlagte aktiviteter skyldes bl.a., at relativt mange af de ledige i deltagergruppen bliver syge i en længerevarende periode. Dette fremgår ved at se på andelen, der modtager sygedagpenge i forbindelse med et ledighedsforløb. Efter 14 dages sygdom afmeldes de ledige fra AF, og modtager sygedagpenge i stedet for arbejdsløshedsdagpenge. I de første 30 ledighedsuger er der gennemsnitligt ca. 5 procentpoint flere på sygedagpenge blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen, jf. figur 4.3. Der er især en stor stigning omkring det tidspunkt, hvor deltagergruppen skal deltage i et afklarings- og jobsøgningsforløb, jf. figur 4.8. Afgangen til sygedagpenge er generelt lidt højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen i den periode, hvor aktiviteterne under Hurtigt i gang er placeret. Disse resultater tyder på, at nogle ledige helbredsmæssigt reagerer på den intensiverede indsats, eller at de forsøger at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang ved at melde sig syge. Hvilken forklaring, der har størst vægt, kan ikke umiddelbart afgøres med de foreliggende data. En anden årsag til, at ikke alle deltager i aktiviteterne under Hurtigt i gang, er, at deltidsbeskæftigede, der modtager supplerende dagpenge, kan blive fritaget for deltagelse, idet deres arbejde evt. ikke er foreneligt med deltagelsen i aktiviteterne i den tidlige indsats. At der ikke er 100 procents deltagelse i deltagergruppen, mindsker muligvis effekterne af indsatsen i Hurtigt i gang. Der ser ud til at være en betydelig effekt af hele programpakken. Det er dog ikke nødvendigvis kun selve deltagelsen, der øger afgangen til beskæftigelse. Muligvis er det primært den afskrækkende virkning af aktiviteterne (motivationseffekten), der har betydning – dvs. at de ledige finder beskæftigelse, fordi de forsøger at undgå at deltage i aktiviteterne. Hvis programmet primært virker gennem motivationseffekten, vil en øget deltagelsesgrad ikke nødvendigvis øge effekten. Det er også spørgsmålet, om effekten af at deltage ville være lige så stor for dem, der modtager sygedagpenge, og ikke deltager, som effekten for dem, der faktisk deltager. Den gruppe personer, der melder sig syge, er evt. sværere at få i beskæftigelse – pga. helbredsproblemer eller manglende lyst til at få et arbejde. 43 4.5 AF’s henvisninger til ledige job En del af den positive beskæftigelseseffekt som tilskrives indsatsen i Hurtigt i gang kunne skyldes, at de ledige i deltagergruppen i højere omfang end kontrolgruppen er blevet henvist til arbejdsgivere, der har bedt AF om at hjælpe med at skaffe arbejdskraft (dvs. arbejdsgivere, der har placeret en jobordre hos AF). Hvis det var tilfældet ville den estimerede beskæftigelseseffekt af aktiviteterne i Hurtigt i gang være overvurderet, fordi de ledige i deltagergruppen dermed har fået en meget direkte hjælp til at finde et job (gennem en henvisning til en jobsamtale). Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Hyppigheden af henvisningssamtaler (ekskl. samtaler vedrørende løntilskudsjob) er relativt ens i de to grupper, jf. figur 4.9. I de første 30 ledighedsuger er der ugentligt ca. 0,006 henvisningssamtaler per ledig i både deltagergruppen og kontrolgruppen. Det svarer til at knap hver femte ledige deltager i en henvisningssamtale i løbet af de 30 ledighedsuger. Figur 4.8 Afgangsrate til sygedagpenge. 0 0.01 0.02 0.03 0.04 0.05 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Afgangsrate til sygedagpenge Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Afgangsraten til sygedagpenge i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som er overgået til sygedagpenge i løbet af ugen. De ledige kan først overgå til sygedagpenge efter den første uge med arbejdsløshedsdagpenge eller aktivering. En del af de ledige modtager fx sygedagpenge i første ledighedsuge, jf. figur 4.3. Disse ledige overgår ikke til sygedagpenge med mindre de efter at have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller efter at have deltaget i aktivering igen modtager sygedagpenge. Afgangsraten til sygedagpenge er således lig med 0 i ledighedsuge 1. 44 Figur 4.9 Hyppigheden af henvisningssamtaler (ekskl. samtaler vedrørende løntilskudsjob). 0.000 0.002 0.004 0.006 0.008 0.010 0.012 0.014 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Antal henvisningssamtaler per ledig Deltagergruppen Kontrolgruppen Anm.: Antal henvisningssamtaler per ledig i en given ledighedsuge er beregnet som det samlede antal henvisningssamtaler i denne uge for personer, der fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. I datasættet optræder der i nogle tilfælde flere samtaler samme dag for en given person. I disse tilfælde har vi kun medtaget en af samtalerne i beregningerne. 4.6 Konklusion Indsatsen under Hurtigt i gang har en positiv effekt på afgangsraten til beskæftigelse i alle ledighedsuger (med undtagelse af en enkelt uge) i det første halve år efter første ledighedsdag. Effekten af indsatsen er altså ikke koncentreret på et bestemt tidspunkt, og der er heller ikke et bestemt element af Hurtigt i gang, som kan tilskrives den positive beskæftigelseseffekt. Der er en positiv effekt på afgangsraten til beskæftigelse af den tidlige indsats allerede i de første ledighedsuger, inden aktiviteterne under Hurtigt i gang er gået i gang, dvs. før afklarings- og jobsøgningsforløbet begynder. Dette resultat indikerer, at nogle ledige, som bliver tilbudt den særlige indsats, hurtigere finder beskæftigelse for at undgå at deltage i de aktiviteter, der indgår i indsatsen. Beskæftigelseseffekten er også positiv, efter at deltagergruppen er startet på de aktiviteter, der indgår i den særlige indsats. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang den positive effekt skyldes møderne under det intensive kontaktforløb, en opkvalificering af jobsøgningskvalifikationerne opnået gennem afklarings- og jobsøgningsforløbet eller en motivationseffekt fra det forestående aktiveringsforløb (de ledige vil måske forsøge at finde et job, før de skal aktiveres, for at undgå at deltage i aktiveringsforløbet). Når de ledige deltager i et aktiveringsforløb, mindskes afgangsraten til beskæftigelse. Derfor mindskes beskæftigelseseffekten af indsatsen i den periode, hvor mange deltager i aktivering. Hvorvidt der er en mere langsigtet beskæftigelseseffekt af deltagelsen i det tidlige aktiverings 45 forløb (gennem opkvalificering eller lign.), kan ikke bestemmes med tilstrækkelig sikkerhed pga. den relativt korte observationsperiode. Relativt mange bliver syge blandt de personer, der skal deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang. I de første 30 ledighedsuger er der gennemsnitligt ca. 5 procentpoint flere på sygedagpenge blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen. Der er især en stor stigning omkring det tidspunkt, hvor deltagergruppen skal deltage i afklarings- og jobsøgningsforløbet – dvs. efter 5-6 ugers ledighed. Resultaterne tyder på, at nogle ledige helbredsmæssigt reagerer på den intensiverede indsats, eller at de forsøger at undgå at deltage i aktiviteterne under Hurtigt i gang ved at melde sig syge. Kapitel 5 Sammenligning af effekterne i Storstrøm og Sønderjylland 5.1 Regionale forskelle i indsatsen Hurtigt i gang blev ikke implementeret på helt samme måde i de to regioner, der deltog i forsøget. Bl.a. var mødeintensiteten under det intensive kontaktforløb forskelligt. De ledige i deltagergruppen i Storstrøm skulle deltage i et møde hos AF eller anden aktør hver uge, mens de ledige i Sønderjylland kun skulle deltage i et møde hver anden uge. Derudover brugte AF-Sønderjylland andre aktører i et væsentligt større omfang end AF-Storstrøm. Disse forskelle – og de andre forskelle i implementeringen af Hurtigt i gang, som beskrives i kapitel 6 – gør det interessant at belyse, om beskæftigelseseffekten af indsatsen er forskellig i de to regioner. Det kunne således tænkes, at der er forhold ved implementeringen, som påvirker effekten af indsatsen. Figur 5.1 illustrerer for hver region, hvor mange møder de ledige i deltager- og kontrolgruppen har deltaget i per uge. Mødehyppigheden i deltagergruppen ses som forventet at være højere i Storstrøm end i deltagergruppen i Sønderjylland i den periode, hvor det intensive kontaktforløb ligger, dvs. fra omkring uge 7 til omkring uge 17. Figur 5.1 Hyppigheden af møder mellem de ledige og medarbejdere hos AF eller anden aktør, opdelt efter region. 0.00 0.10 0.20 0.30 0.40 0.50 0.60 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Antal møder per ledig Deltagergruppen - Stortrøm Kontrolgruppen - Stortrøm Deltagergruppen - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Anm.: Antal møder per ledig i en given ledighedsuge er beregnet som det samlede antal møder i denne uge for personer, der fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. I datasættet optræder der i nogle tilfælde flere møder samme dag for en given person. I disse tilfælde har vi kun medtaget et af møderne i beregningerne. Der er kun medtaget møder mellem de ledige og medarbejdere hos AF eller anden aktør. Henvisningssamtaler mellem de ledige og potentielle arbejdsgivere er ikke inkluderet. 47 Mens mødeomfanget mindskes væsentligt i deltagergruppen i Storstrøm efter uge 18 og falder ned på omkring samme niveau som i kontrolgruppen efter 8-9 måneder, forbliver mødeomfanget for deltagergruppen relativt højt i Sønderjylland frem til slutningen af observationsperioden. Stigningen i mødeomfanget i forbindelse med det intensive kontaktforløb finder sted lidt senere i Sønderjylland end i Storstrøm. Det skyldes formentlig bl.a., at afklarings- og kontaktforløbene også starter lidt senere i Sønderjylland end i Storstrøm, jf. figur 5.2. Det meget store mødeomfang i Sønderjylland i ledighedsuge 4 skyldes, at CV-samtalerne i de fleste tilfælde ikke afholdes før, forsøgspersonerne har været ledige omkring en måned. Ifølge lovgivningen skal CV-samtalerne afholdes senest efter 1 måneds ledighed. I Storstrøm afholdes CV-samtalerne mere jævnt hen over de første 4-5 ledighedsuger. Figur 5.2 Andel af ledige, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb, opdelt efter region. Procent. 0 5 10 15 20 25 30 35 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb (%) Deltagergruppen - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Deltagergruppen - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Anm.: Andelen af ledige, der deltager i et afklarings- og jobsøgningsforløb i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer i afklarings- og jobsøgningsforløb i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. Alle afklarings- og jobsøgningsforløb er medtaget uanset deres varighed og placering i ledighedsforløbet. I Storstrøm er en stor andel af afklarings- og jobsøgningsforløbene i de første fire ledighedsuger kun af 1 dags varighed. De ledige i deltagergruppen, som deltager i disse 1-dages forløb, skal også deltage i afklarings- og jobsøgningsforløbet, der indgår som en del af Hurtigt i gang, hvis de fortsat er ledige, når disse forløb går i gang. 48 Deltagelsesgraden i afklarings- og kontaktforløbene er større i Storstrøm end i Sønderjylland. Omkring 80 pct. af de personer i deltagergruppen, der fortsat er ledige efter 30 uger, har deltaget i et afklarings- og kontaktforløb i Storstrøm. I Sønderjylland er den tilsvarende andel kun knap 65 pct. Der er ikke så stor forskel på, hvor mange der deltager i et aktiveringsforløb i de to regioner. Cirka. 60 pct. af personerne i deltagergruppen, der fortsat er ledige efter 40 uger, deltager i eller har deltaget i et aktiveringsforløb. Aktiveringsforløbene starter dog lidt tidligere, og forløbene varer lidt længere i Storstrøm end i Sønderjylland.38 Derfor er andelen af deltagergruppen, der er i aktivering på et givet tidspunkt, generelt højere i Storstrøm end i Sønderjylland, jf. figur 5.3. Figur 5.3 Andel af ledige, der deltager i aktivering, opdelt efter region. Procent. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der deltager i aktivering (%) Deltagergruppen - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Deltagergruppen - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Anm.: Aktivering inkluderer alle aktiveringsforløb bortset fra afklarings- og jobsøgningsforløb. Andelen af ledige, der deltager i et aktiveringsforløb i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer i aktivering i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. 38 Blandt personer i deltagergruppen, der fortsat er ledige efter 30 ledighedsuger, er andelen, som deltager i eller har deltaget i aktivering, 58 pct. i Storstrøm og 51 pct. i Sønderjylland. 49 5.2 Kun mindre forskel i effekten På trods af forskellene i indretningen af indsatsen ser det ud til, at effekten er ret ens i de to regioner, jf. figur 5.4 og figur 5.5. Der er dog en lidt større effekt i Storstrøm end i Sønderjylland, især når der ses på, hvor stor en andel der er i beskæftigelse på et givet tidspunkt.39 I de første 30 uger efter første ledighedsdag er forskellen mellem andelen, der er i beskæftigelse i deltagergruppen, og andelen, der er i beskæftigelse i kontrolgruppen, 6,5 procentpoint i Storstrøm og 4,7 procentpoint i Sønderjylland, jf. tabel 5.a i bilag 1.40 Figur 5.4 Overlevelseskurver for deltager- og kontrolgruppen, opdelt efter region. 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel, der fortsat er ledige Deltagergruppen - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Deltagergruppen - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Forskel - Storstrøm Forskel - Sønderjylland Anm.: Overlevelseskurverne er baseret på Kaplan-Meier-estimater, der tager højde for højrecensorering af ledighedsforløbene (for detaljer omkring Kaplan-Meier-estimatoren se fx Lancaster (1990)). Ved beregningen af overlevelseskurverne medtages kun forsøgspersonernes første ledighedsforløb målt fra det tidspunkt, hvor personerne blev udvalgt til at deltage i forsøget. For en given person medtages altså det ledighedsforløb, der begyndte umiddelbart før (ugen før), personen blev udvalgt til forsøget. Forskel – Storstrøm angiver forskellen mellem overlevelseskurven for kontrolgruppen i Storstrøm og overlevelseskurven for deltagergruppen i Storstrøm. Forskel – Sønderjylland er defineret på tilsvarende vis. 39 Forskellen mellem effekterne i de to regioner er kun statistisk signifikant på et 5 procents niveau i ledighedsuge 4, når der ses på det effektmål, som er baseret på en sammenligning af overlevelseskurver for deltager- og kontrolgruppen, jf. figur 5.4. Ses der i stedet på effektmålet, der er baseret på en sammenligning af beskæftigelsesandelen i deltager- og kontrolgruppen (jf. figur 5.5), er der en statistisk forskel på effekterne i de to regioner i uge 5 (dvs. 5 uger efter første ledighedsdag). 40 Forskellen mellem gennemsnitseffekten for de første 30 ledighedsuger i de to regioner er ikke statistisk signifikant på 5 procents niveau. 50 Figur 5.5 Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt efter region. Procent. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Uger Andel i beskæftigelse (%) Deltagergruppen - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Forskel - Storstrøm Deltagergruppen - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Forskel - Sønderjylland Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 er den uge, hvor personerne blev ledige. Forskel – Storstrøm angiver forskellen mellem beskæftigelsesandelen for deltagergruppen i Storstrøm og beskæftigelsesandelen for kontrolgruppen i Storstrøm. Forskel – Sønderjylland er defineret på tilsvarende vis. Det bør bemærkes, at den estimerede beskæftigelseseffekt for Storstrøm er påvirket af den særlige indsats over for ledige på bygge- og anlægsområdet, der blev gennemført parallelt med Hurtigt i gang, jf. kapitel 3. Hvis denne bygge- og anlægsrelaterede indsats ikke var blevet gennemført, ville den estimerede beskæftigelseseffekt for Storstrøm formentlig have været lidt højere.41 Beskæftigelseseffekten i en given uge – målt som forskellen mellem afgangsraten til beskæftigelse i deltagergruppen og afgangsraten til beskæftigelse i kontrolgruppen – er sværere at sammenligne for de to regioner end den samlede effekt op til en given uge, da det ugentlige effektmål ændrer sig meget fra uge til uge, jf. figur 5.6. Effekten i Storstrøm er dog gennemsnitligt lidt højere end i Søn- 41 Udelades ledige fra bygge- og anlægsområdet i Storstrøm fra effektanalyserne, vil forskellen mellem beskæftigelsesandelen for deltagergruppen og beskæftigelsesandelen for kontrolgruppen (begge målt som et gennemsnit for de første 30 uger efter første ledighedsdag) være omkring 7,2 procentpoint i stedet for de 6,5 procentpoint, der er angivet i tabel 5.a i bilag 1. Ved denne beregning er det antaget, at 10 pct. af forsøgspersonerne i Storstrøm har relation til bygge- og anlægsområdet, og at der ikke er nogen forskel på beskæftigelsesandelen i deltager- og kontrolgruppen for de ledige inden for dette område pga. den bygge- og anlægsrelaterede indsats. De 7,2 procentpoint fremkommer således ved at løse følgende ligning for x: x·0,9+0·0,1=6,5. 51 derjylland i ledighedsugerne 1-4 og 16-22. Omvendt er effekten størst i Sønderjylland i ledighedsugerne 5-12 og fra ledighedsuge 26 og fremefter.42 Figur 5.6 Hazardfunktioner for deltager- og kontrolgruppen, opdelt efter region. -0.04 -0.02 0 0.02 0.04 0.06 0.08 0.1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Antal ledighedsuger Afgangsrate til beskæftigelse Deltagergruppen - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Deltagergruppen - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Forskel - Storstrøm Forskel - Sønderjylland Anm.: Afgangsraten til beskæftigelse i en given uge angiver, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der fortsat var ledige ved ugens start, som har fundet beskæftigelse i løbet af ugen. Forskel – Storstrøm angiver forskellen mellem afgangsraten til beskæftigelse for deltagergruppen i Storstrøm og afgangsraten til beskæftigelse for kontrolgruppen i Storstrøm. Forskel – Sønderjylland er defineret på tilsvarende vis. 5.3 Konklusion Implementeringen af Hurtigt i gang var ikke helt ens i de to regioner, der deltog i forsøget. Under det intensive kontaktforløb skulle de ledige i deltagergruppen i Storstrøm deltage i et møde hos AF eller anden aktør hver uge, mens de ledige i deltagergruppen i Sønderjylland kun skulle deltage i et møde hver anden uge. Deltagelsesgraden i afklarings- og jobsøgningsforløbene var også større i Storstrøm end i Sønderjylland. AF-Sønderjylland brugte andre aktører i et væsentligt større omfang end AF-Storstrøm. På trods af disse regionale forskelle er beskæftigelseseffekten af indsatsen under Hurtigt i gang i de to regioner relativt ens. Der er dog en lidt større effekt i Storstrøm end i Sønderjylland – i hvert fald i de første 6-7 måneder efter første ledighedsdag. 42 Forskellen mellem effekterne i de to regioner er statistisk signifikant på 5 procents niveau i følgende ledighedsuger: 17, 22, 28 og 33. Det er de ledighedsuger, hvor der er størst afstand mellem Forskel – Storstrøm og Forskel – Sønderjylland i figur 5.6. 52 Kapitel 6 Regionale forskelle og ligheder i gennemførelsen af forsøget 6.1 Introduktion De kvantitative effektmålinger viser, at der er signifikante forskelle på ledighedsgraden for forsøgsdeltagere og kontrolgruppedeltagere i forsøget Hurtigt i gang. Også imellem de to deltagende AFregioner, AF-Storstrøm og AF-Sønderjylland, varierer resultaterne om end i mindre grad. For at kvalificere vurderingen af effektmålingerne er det formålstjenligt at undersøge, i hvilket omfang implementeringen af forsøget var ens i de to regioner. Det sker i dette kapitel, hvor vi præsenterer en kvalitativ virkningsanalyse af forsøget. Hvorfor lave en kvalitativ virkningsanalyse, når de kvantitative effektmålinger viser, at de regionale forskelle på Hurtigt i gangs resultater er få og små? Det er der flere grunde til: Overordnet set er formålet at beskrive og analysere virkninger af forhold, der kan tænkes at have påvirket forsøgets gennemførelse og deraf forsøgsresultatet, men som dårligt lader sig indfange af de kvantitative målinger, der alene baserer sig på omstændigheder relateret til de ledige (persondata). Den kvalitative analyse inddrager og belyser andre forhold, der kan være interessante for forsøgets resultater, end de, der snævert lægger sig til de ledige. Det er fx regionernes organisering og mulige indvirkninger af forsøget på andre aktørgrupper end de ledige (der tænkes på konsulenter, virksomheder og a-kasser). Analysen ser også på, hvilke årsager konsulenter og ledere i AF og hos andre aktører giver til, at Hurtigt i gang virker. Mere specifikt har vi med virkningsanalysen udpeget en række faktorer, der kan være med til at forklare nogle af de forskelle i de regionale resultater, der faktisk blev fundet. Det drejer sig (1) om brugen af andre aktører, som har været anvendt væsentligt mere i AF-Sønderjylland end i AFStorstrøm. (2) Forskel i møde-hyppigheden i det intensive kontaktforløb, hvor deltagergruppen i Sønderjylland havde et forløb med kontakt til den anden aktør, der stod for forløbet, hver anden uge, mens kontakten i Storstrøm (hovedsagelig til AF-Storstrøm) var ugentlig. (3) Forskelle i udsøgningsprocedurerne, der gjorde, at deltagerlisterne blev ’renset’ mere i Storstrøm end i Sønderjylland og (4) organisatoriske forskelle, som synes at have haft betydning for det engagement, som regionernes medarbejdere lagde i Hurtigt i gang. En hovedårsag til, at forsøget ikke er blevet gennemført ens i de to landsdele, er, at regionerne i en vis udstrækning har haft frihed til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, der indgik i forsøget. Samtidig er forskellene på indsatserne i de to regioner, der fandtes før forsøget gik i gang, blevet videreført, fordi forsøgsdesignet foreskrev, at personerne i kontrolgruppen skulle have den beskæftigelsesindsats, som de ville have fået, hvis forsøget ikke var blevet gennemført. Hovedresultatet af virkningsanalysen er, at de undersøgte faktorer næppe har påvirket udkommet af Hurtigt i gang i nævneværdig grad. Den forskellige organisering af Hurtigt i gang kan derimod siges at have påvirket medarbejderne i regionerne på forskellig vis. Den overvejende interne udførelse af det intensive kontaktforløb i AF-Storstrøm påvirkede således medarbejderengagementet positivt. Konsulenter i AF-Storstrøm beretter om en stor faglig og personlig tilfredsstillelse ved at lære de ledige at kende gennem et tættere forløb og blive bedre i stand til at tilrettelægge indsatsen efter den enkeltes behov. Samme tilfredsstilles genfindes ikke i AF-Sønderjylland, hvor hovedparten af aktiviteterne var udliciterede til andre aktører. 53 Et mere kuriøst resultat er, at flere AF-medarbejdere fortæller, at Hurtigt i gang kan have haft en effekt over for visse virksomheders ansættelsesadfærd. Det drejer sig om nogle af de virksomheder, der benytter sig af periodiske (sæson-) ansættelser og afskedigelser alt efter virksomhedens produktionsrytme. Stillet over for muligheden af, at ’virksomhedens ledige’ i forbindelse med den hurtige og intensive kontakt i Hurtigt i gang søgte eller blev anvist arbejde på andre arbejdspladser, er der tegn på, at visse virksomheder har holdt længere på sine medarbejdere, end de ellers ville have gjort, eller helt har undladt at (sæson-)fyre dem. Kapitlet er opdelt i fem afsnit foruden indledningen. I afsnit to, beskriver vi den kvalitative metode, virkningsevalueringen er lavet efter og de data, som analysen bygger på. I afsnit tre følger en nærmere beskrivelse af, hvordan forsøgsprocessen var tilrettelagt i de to regioner. Afsnit fire ser nøjere på de forløb og tilbud, de ledige i forsøget har været igennem (dvs. det to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb, det intensive kontaktforløb og aktiveringstilbuddet efter fire måneders ledighed). Forløbene for deltagergruppen sammenlignes her med kontrolgruppen. Kapitlets femte afsnit videregiver interviewpersonernes bud på, hvorfor der overhovedet er en positiv beskæftigelseseffekt for deltagergruppen i Hurtigt i gang-forsøget, mens det i sjette og sidste afsnit opsummeres, hvorledes de forskellige analyserede elementer kan siges at spille ind på forsøgets gennemførelse og resultater. 6.2 Datagrundlag, teori og metode Virkningsevalueringen bygger på kvalitative data og metoder. Teoretisk tager analysen afsæt i principperne om virkningsevaluering og programteoretisk evaluering (Dahler-Larsen 2003, Pawson & Tilley 1997). Disse teorier argumenterer for, at evalueringer bør tydeliggøre forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. En evaluering bør derfor systematisk undersøge hvert led i processen – i dette tilfælde en forsøgsproces – med henblik på at afdække, hvor i forløbet der er sket afvigelser fra det forventede. I nærværende sammenhæng bruges principperne bag virkningsevaluering som skabelon til at undersøge forhold vedrørende implementeringsprocessen af Hurtigt i gang i de to deltagende regioner. Konkret har baggrundsmaterialet for analysen været Arbejdsmarkedsstyrelsens projektbeskrivelse af Hurtigt i gang og styrelsens midtvejsevaluering af forsøget (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005a, 2006). En del af midtvejsevalueringen er regionernes egne beskrivelser af implementeringen af forsøget. Med udgangspunkt i disse informationer samt diverse skriftligt materiale fremsendt fra regionerne (fx korrespondance mellem en region og Arbejdsmarkedsstyrelsen, breve og informationsmateriale sendt til forsøgsdeltagere, referater af tovholdermøder) er en interviewguide til semistrukturerede, kvalitative interview blevet lavet. Spørgsmålene i spørgeguiden følger principperne fra virkningsevalueringsteorien om at anskue den samlede forsøgsproces og eksplicitere forestillinger om, hvorfor forsøget virker. Guiden har derfor sigtet på at producere viden om (1) udsøgningsprocessen, (2) tilrettelæggelse og indhold af forløb og tilbud (CV-samtalen, afklarings- og jobsøgningskurset, det intensive kontaktforløb og aktiveringen efter fire måneder for deltagergruppen og CV-samtalen samt kontaktforløbssamtalerne for kontrolgruppen), (3) opbakning til gennemførelsen af forsøget blandt konsulenter og ledere og (4) interviewpersonernes bud på, hvad i forsøget der kan forklare effekterne på deltagergruppen. Der er blevet foretaget i alt 14 telefoninterview, hvor der er blevet gjort brug af interviewguiden. Dertil kommer en række mere uformelle telefonsamtaler, der typisk har haft til formål at afklare et afgrænset problemfelt eller et konkret spørgsmål. Interviewpersonerne fra Storstrøm har været AFkonsulenter, tovholdere og ledere, mens en del af interviewpersonerne fra Sønderjylland har været 54 tilknyttet de andre aktører, der har stået for hovedparten af den beskæftigelsespolitiske indsats. Sammensætningen af interviewpersonerne afspejler derved forskellen i regionernes implementering af forsøget. 6.3 Udformningen af Hurtigt i gang på regional plan I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorledes projekt Hurtigt i gang blev udformet i de to deltagende regioner. Der vil blive lagt særlig vægt på betydning af regionernes metodefrihed inden for rammerne af forsøget. Metodefriheden gjaldt overvejende den beskæftigelsesmæssige indsats og skyldtes til dels, at regionerne ifølge forsøgsdesignet skulle videreføre den beskæftigelsespolitiske indsats, som de hidtil havde praktiseret således, at der i forsøgsperioden ikke var ændringer i indsatsen over for kontrolgruppen. Eftersom den ordinære indsats ikke var fuldt ud ens i de to regioner, før forsøget gik i gang, var den det derfor heller ikke under forsøget. Regionerne har derimod ikke haft metodefrihed med hensyn til forsøgsdesignet, dvs. udformningen af selve forsøget. Arbejdsmarkedsstyrelsen havde således på forhånd fastsat regler og retningslinier om: • hvilke ledige, der skulle deltage i forsøget (alle nyledige med få specificerede undtagelser) • hvorledes forsøgsdeltagerne (deltager- og kontrolgruppen) skulle udsøges (via Arbejdsmarkedsportalen) • fordelingen af de ledige i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen (afgjort efter fødselsdag) • at kontrolgruppen skulle modtage samme indsats, som de ville have modtaget, hvis forsøget ikke havde fundet sted • tidspunktet (og til dels længde og indhold) for de enkelte aktiviteter for deltagergruppen o bekendtgørelsen af deltagelse (inden uge 1,5) o start på to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløbet (uge 5-6) o start på det intensive kontaktforløb (uge 7-8) o aktiveringsindsatsen (uge 17) (kun særlige aktiveringstyper) og o revisitationen (efter 6-7 måneders ledighed). Afvigelser fra disse retningslinier for forsøget kan ikke forklares med metodefrihed. Dog skal det bemærkes, at regionerne foretog udsøgningen af deltagere til forsøget på forskellig vis. Denne afvigelse kan ikke begrundes med metodefrihed i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, men kan til dels ses som en afledt effekt af forskellige organisatoriske konstruktioner i de to regioner. Forskellene i udsøgningsprocedurerne er beskrevet i bilag 2. I de følgende afsnit ses der på de forskelle i udførelsen af Hurtigt i gang, der ligger inden for rammerne af metodefriheden. Brugen af andre aktører Begge AF-regioner har gjort brug af andre aktører i forbindelse med indsatsen for ledige i Hurtigt i gang (se tabel 6.1). Forskellen ligger i, at AF-Sønderjylland har brugt andre aktører i væsentlig højere grad end AF-Storstrøm. 55 Tabel 6.1 Brugen af andre aktører i Hurtigt i gang AF-Storstrøm Deltagergruppen Kontrolgruppen Forløb Målgrupper Anden aktør Forløb Målgrupper Anden aktør Afklaringsog jobsøgningsforløb Alle KursusCenteret JobDK GenStart Ikke relevant Intensivt kontaktforløb Seniorer (50+) Jobforum Blum & Frastein BækhøjGruppen Ordinært kontaktforløb Seniorer (50+) LVU Manglende kvalifikationer Kvinder, ledige efter barsel Alphagruppen Integro JobVision Jobforum Blum & Frastein Bækhøjgruppen Næsborg Jersing AF-Sønderjylland Deltagergruppen Kontrolgruppen Målgrupper Anden aktør Målgrupper Anden aktør Afklaringsog jobsøgningsforløb Alle JobVision HRM Jobconsult Ikke relevant LMU/MVU AS3 Employment Unge under 30 (undt. LVU/MVU) AS3 Employment HK Udvikling & Vækst Intensivt kontaktforløb Alle øvrige AS3 Employment HK Udvikling & Vækst IKU (Institut for karriereudvikling) Ordinært kontaktforløb Indtil 31.12.2005: Alle, undtagen ledige fra jern- og metalindustrien Efter 1.1. 2006: Seniorer (50+) LVU Unge Etniske minoriteter AS3 LO Sdr.Jylland JobDK HK Udvikling & Vækst IKU (Institut for karriereudvikling) Udviklingsteam Syd For kontrolgruppen skyldes forskellen i brugen af andre aktører forsøgsdesignets krav om, at ledige i denne gruppe skulle modtage den indsats, som de (også) under normale omstændigheder ville få. 56 De forskelle i brugen af andre aktører, som fandtes før forsøget blev sat i gang, blev derfor videreført i forsøget. For deltagergruppen skyldes den uensartede brug af andre aktører derimod et valg. Men det er oplagt, at valgene for deltagergruppen afspejler den udliciteringsgrad, som hver region havde i forvejen. Havde man i forsøgsdesignet valgt at have samme udliciteringsgrad for deltagergruppen i begge regioner, ville det have været på bekostning af sammenligneligheden med den almindelige indsats (ordinær indsats uden forsøg) i hver region. Ser vi nærmere på brugen af andre aktører, som er opsummeret i tabel 6.1, skal det først bemærkes at udlicitering har kunnet komme på tale i forhold til (1) afklarings- og jobsøgningsforløbet for deltagergruppen, (2) det intensive kontaktforløb for deltagergruppen samt (3) det ordinære kontaktforløb for kontrolgruppen. Med hensyn til afklarings- og jobsøgningsforløbet for deltagergruppen udliciterede begge regioner fuldt og helt dette forløb. Det vil sige, at alle ledige i deltagergruppen fik et afklarings- og jobsøgningsforløb hos en anden aktør. I AF-Sønderjylland brugte man to forskellige andre aktører; i AFStorstrøm tre forskellige. Med hensyn til det intensive kontaktforløb til deltagergruppen udliciterede AF-Sønderjylland hele denne del til tre forskellige andre aktører. Brugen af andre aktører var struktureret efter målgrupper. Ledige med lange eller mellemlange videregående uddannelser (LVU/MVU) blev sendt til én anden aktør. Ledige under 30 år kunne vælge imellem to andre aktører, og øvrige ledige kunne vælge imellem tre udbydere. I AF-Storstrøm blev andre aktører kun brugt til én målgruppe, hvad angår det intensive kontaktforløb for deltagergruppen. Det drejede sig om seniorer (50+), hvor de ledige kunne vælge imellem tre udbydere. Også hvad angår det ordinære kontaktforløb for kontrolgruppen, var der forskel på, i hvilket omfang regionerne gjorde brug af andre aktører. AF-Storstrøm udlagde således forløb til andre aktører fra fire målgrupper. Modsat udliciterede AF-Sønderjylland i begyndelsen af forsøget (fra 1.11.2005 og året ud) alle målgrupper undtagen ledige fra jern- og metalindustrien. Fra 1.1.2006 og fremefter var antallet af målgrupper udlagt til andre aktører i AF-Sønderjylland det samme som i Storstrøm, nemlig fire – sammensætningen var dog lidt forskellig (jf. tabel 6.1) Uensartetheden i brugen af andre aktører kan formodes at kunne have påvirket resultaterne af Hurtigt i gang på to forskellige måder. Den ene handler om en direkte virkning af at udlægge forløb til andre aktører i forhold til at gennemføre indsatsen i AF-regi. Denne virkning træder i kraft, hvis det antages, at indsatsen over for de ledige er forskellig, alt efter om en offentlig eller en privat aktør har udført aktiviteterne. Som oftest formodes det, at indsatsen er ’bedre’ (fx målt på tilfredshed blandt brugerne) hos den private aktør. Denne antagelse er ikke empirisk dokumenteret (Bredgaard & Larsen 2006), men optræder ikke sjældent i pressen og politiske diskussioner. Holder vi alene fast i, at der er en påvirkning uden at sætte retning på den (bedre eller ringere), må påvirkningen af kontrolgruppen formodes at være størst i forsøgets første to måneder, hvor forløbene i Sønderjylland for alle på nær én målgruppe var udlagt til anden aktør, mens kun forløbene for fire målgrupper blev udliciteret i Storstrøm. Efter 1.1. 2006 var udliciteringsgraden for kontrolgruppen målt på målgrupper ens i de to regioner. For deltagergruppen var der ikke noget udsving i brugen af andre aktører undervejs i forsøget og den eventuelle indvirkningen på forsøgsresultaterne, som måtte stamme fra forskellig grad af udlicitering til andre aktører, må forventes at være jævn i hele perioden. Til gengæld må det også antages, at påvirkningen på denne dimension har været større for deltagergruppen end for kontrolgruppen, fordi der har været større forskel i udliciteringsgraden. 57 Den anden måde, hvorpå forskellene i brugen af andre aktører kan tænkes at have påvirket resultaterne af Hurtigt i gang, drejer sig om, hvor meget de enkelte AF-konsulenter i regionerne har været involveret i forsøget. I AF-Sønderjylland har konsulenternes væsentligste opgave i forbindelse med kontakten til ledige i forsøget været at afholde informationsmøder og CV-samtaler. Al anden kontakt til de ledige har været udliciteret til andre aktører. Derfor har Hurtigt i gang så at sige ikke fyldt så meget for de enkelte AF-konsulenter i Sønderjylland. I AF-Storstrøm derimod, har de enkelte konsulenter taget sig af omkring ¾ af de intensive kontaktforløb foruden informationsmøde og CV-samtaler (den sidste ¼ var udliciteret). Flere konsulenter og ledere i regionen giver udtryk for, at arbejdsbelastningen ved dette arbejde har været betragtelig, og man kan sige, at Hurtigt i gang har fyldt meget hos de enkelte medarbejdere i deres hverdag. Det kan samlet set således ikke afvises, at nogle af de regionale forskelle, der opfanges i de kvantitative studier, skyldes større eller mindre brug af andre aktører. Stop for brugen af andre aktører i Sønderjylland pr. 31.7.2006 Den intensive brug af andre aktører i AF-Sønderjylland har som sagt haft den indvirkning på forsøget, at AF-konsulenterne i Sønderjylland i langt mindre grad end deres kollegaer i AF-Storstrøm har været direkte involveret i forsøget. Der skete dog en forandring relativt sent i forløbet, idet kontrakterne med andre aktører om varetagelse af det intensive kontaktforløb for deltagergruppen udløb pr. 31.7.2006. Herefter overgik disse forløb til AF-konsulenterne på de lokale arbejdsmarkedscentre i regionen. Givet det fremskredne tidspunkt i forsøgsforløbet har det ikke drejet sig om store antal ledige, der skulle fortsætte deres intensive kontaktforløb i AF-regi. Flere konsulenter melder dog tilbage, at der efter sommerferien 2006 var en ophobning af sager, bl.a. fordi der også skulle findes plads i kalenderne til ordinære kontaktforløbssamtaler, der også havde været udliciteret, men ligeledes var blevet trukket tilbage til AF. Forskelle i organisering: regional planlæggerfunktion vs. opbygning af database Den regionale organisering af Hurtigt i gang har været væsentlig forskellig i de to regioner. Organiseringen i AF-Sønderjylland har på flere måder og af flere årsager været mindre omfattende end i AF-Storstrøm. Der er flere årsager, der synes at spille ind i forklaringen på, hvorfor organiseringen er blevet grebet så forskelligt an. Der skal her peges på tre: (1) AF-Sønderjyllands omfattende udlicitering til andre aktører; (2) AF-Sønderjyllands regionale planlæggerfunktion, der ikke genfindes i AF-Storstrøm og (3) forskellige opfattelser af, hvad der har været mest korrekt i forhold til gennemførelse af forsøget. Kommentarerne, der knytter sig til det sidste punkt, gemmes til beskrivelsen af udsøgningsprocessen (afsnit 6.4), hvor de forskellige opfattelser tydeligt spiller sig ud. Hvad angår AF-Sønderjyllands høje grad af brug af andre aktører, har det betydet, at en del af behovet for tæt organisering og kontrol med forsøgsprocessen er overgået til disse aktører. Når det siges, at organiseringen i Sønderjylland har været mindre omfattende, sigtes der derfor alene på AFSønderjyllands organisering. De deltagende andre aktører fortæller alle, at de ved siden af administration og kontrol i Arbejdsmarkedsportalen har registreret og fulgt de ledige, de har haft ansvaret for, i deres egne systemer. AF-Sønderjyllands regionale planlæggerfunktion er en anden faktor, der spiller ind. Planlæggerfunktionen, der består af tre personer på regionskontoret i Åbenrå, styrer (planlægger) indkaldelse 58 til samtaler for alle regionens AF-konsulenter, hvad enten de har til huse i Åbenrå, Haderslev, Tønder eller Sønderborg. Det betyder, at der i AF-Sønderjylland ikke har været behov for at sende lister over deltagere i Hurtigt i gang til de lokale kontorer. Det er alene planlæggerne på regionskontoret i Åbenrå, der har arbejdet med listerne i forbindelse med indkaldelse til CV-samtaler, der, som allerede nævnt, er de eneste samtaler, AF-konsulenter har haft med deltagerne i Hurtigt i gang. Det er ligeledes den regionale planlæggerfunktion, der har ansvaret for rettidig indsats (både i Hurtigt i gang-forsøget og almindeligvis). En regional planlæggerfunktion findes ikke i AF-Storstrøm. Derfor har AF-Storstrøm i forbindelse med Hurtigt i gang haft behov for at kunne udtrække lister regionalt, som derefter er blevet sendt ud lokalt, hvorfra styringen af indkaldelser til samtaler er foregået. Disse samtaler har både været CVsamtaler og de hyppige kontaktforløbssamtaler. For at holde styr på disse processer valgte man i AF-Storstrøm at opbygge sin egen database over deltagerne i forsøget. Databasen har været brugt til at skabe sig et overblik over, hvilke ledige der deltog i forsøget, under hvilket kontor, hvilke tilbud den enkelte ledige stod over for at skulle have og senere fik, sygemeldinger, afmeldinger og gentilmeldinger. I interviewene siger både ledere og konsulenter, at der har været brugt mange ressourcer på at få opbygget og løbende opdateret databasen. Fordelen har på den anden side været, at alle medarbejdere med tilknytning til Hurtigt i gang altid har kunnet se status på en ledig i deltagergruppen, samt at det har været nemmere at få et samlet overblik over hele forsøgsgruppen. Fra de kvantitative tal kan vi se, at flere i deltagergruppen i AF-Storstrøm har fået deres afklaringsog jobsøgningsforløb samt deres aktiveringsforløb til tiden i forhold til ledige i deltagergruppen i AF-Sønderjylland. Brugen af tovholdere Forskelle i den regionale organisering af Hurtigt i gang afspejler sig også i brugen af (såvel som behovet for) lokale tovholdere, dvs. lokale AF-konsulenter med ansvar for at binde den lokale og den regionale indsats sammen. Der har i AF-Storstrøm været en tovholder på hvert lokalt AFkontor, mens der ikke har været udpeget en tilsvarende person på de lokale kontorer i Sønderjylland. Brugen af og behovet for lokale tovholdere hænger snævert sammen med valget af enten at benytte en regional planlæggerfunktion eller oprette sin egen særlige database, hvilket igen hænger sammen med omfanget af brugen af andre aktører. For begge disse punkters vedkommende har forholdene i AF-Sønderjylland trukket mod, at der ikke var behov for lokale tovholdere, mens det modsatte har gjort sig gældende for AF-Storstrøm. Det kvalitative datamateriale peger på, at det har afledte konsekvenser at have lokale tovholdere. I AF-Storstrøm har der igennem forsøgets levetid jævnligt været afholdt tovholdermøder, hvor forskellige problemstillinger omkring forsøget har været drøftet. Tovholdermøderne har haft deltagelse af regionens arbejdsmarkedschef. Interviewpersoner fra regionen beretter om, hvorledes tovholderfunktionen og -møderne har været med til at skabe fælles holdninger til forsøget og forankre forsøgets arbejdsprincipper både opad og nedad i organisationen. I AF-Sønderjylland ses der ikke en tilsvarende forankring af forsøget. En af de anvendte andre aktører fortæller, at deres konsulenter jævnligt mødtes for at sparre med hinanden omkring problemstillinger i tilknytning til Hurtigt i gang, hvilket er en normal procedure for alle slags forløb, udbyderen gennemfører. 59 Opbakning til processen: medarbejderengagement Medarbejdernes større eller mindre engagement i afviklingen af et forsøg som Hurtigt i gang relaterer sig i høj grad til den forankringsproces, der blev hentydet til i ovenstående afsnit om tovholdere. Baseret på de holdninger respondenterne giver udtryk for i de kvalitative interview, må det anses for sandsynligt, at regionale forskelle i medarbejdernes engagement i Hurtigt i gang kan have præget resultaterne af forsøget såvel som regionernes sammenlignelighed. Den kvalitative undersøgelse er ikke omfattende nok til at kunne afdække alle facetter af denne dimension. Ikke desto mindre kan vi på baggrund af det samlede kvalitative datamateriale udlede, at tre (til dels sammenhængende) faktorer synes at spille ind på medarbejderengagementet. De tre faktorer er politisk og ledelsesmæssig opbakning, omfanget af forsøgets påvirkning på medarbejdernes dagligdag og den arbejdskultur, der er fremherskende blandt medarbejderne. Holder man de tre faktorer adskilt, er det muligt at opstille hypoteser om, hvorledes de hver især påvirker Hurtigt i gang. Den politiske og ledelsesmæssige opbakning må forventes at øge medarbejderens engagement og lyst til at gennemføre projektet. Det samme gør sig ikke gældende med påvirkningen på dagligdagen. For stor påvirkning – helt konkret en hverdag, der bliver stresset, fordi projekt Hurtigt i gang skal gennemføres og gennemføres rettidigt – kan give sig udslag i trods og modvilje blandt medarbejderne. For lille påvirkning kan modsat give sig udslag i ligegyldighed, og at projektet nærmest bliver glemt i hverdagen. Også arbejdskulturen i AF-regionen kan påvirke engagementet i begge retninger. Arbejdskulturen er den af de tre faktorer, der tydeligst lader sig påvirke af de øvrige faktorer. Sammenstiller man de tre faktorer, kan man derfor opstille hypoteser, hvor hvert element trækker i samme retning, hvad enten retningen er mod mere eller mindre medarbejderengagement, eller faktorerne kan trække i forskellige retninger. Sætter vi empiri på disse overvejelser, fremgår det af datamaterialet, at der har været stor politisk og ledelsesmæssig opbakning til Hurtigt i gang. Det gælder for begge regioner, men givet at flere lokale AF konsulenter har haft større berøring med forsøget i Storstrøm end i Sønderjylland, fremtræder opbakningen er mere synligt i AF-Storstrøm. Det ses fx af, at arbejdsmarkedschefen i Storstrøm har deltaget og engageret sig i de jævnlige tovholdermøder. Udtalelser fra konsulenter i regionen om, at der igennem hele forsøgsforløbet var adgang til at diskutere spørgsmål og problemer med ledelsen, peger også på høj ledelsesmæssig opmærksomhed. Der er ikke lignende udtalelser fra lokale medarbejdere i AF-Sønderjylland. Det skal dog nævnes, at Hurtigt i gang var fast punkt på interne centermøder afholdt hver 14. dag i hele forsøgsperioden i AF-Sønderjylland. Ligeledes er det relevant at påpege at ledelsesopbakningen synes at have spillet ind på regionalt niveau, hvor medarbejderne i planlæggerfunktionen i høj grad var berørte af forsøget. Ovenstående peger på, at størrelsen af påvirkningen på dagligdagen spiller ind på medarbejderengagementet. Givet at hovedparten af indsatsen under Hurtigt i gang i AF-Storstrøm blev afholdt i AF-regi, stod ledelsen her over for en anden personalemæssig udfordring end i AF-Sønderjylland, der i meget højt omfang benyttede sig af andre aktører. For at kunne gennemføre forsøgets aktiviteter (specielt afholdelsen af de hyppige kontaktforløbssamtaler) var det i AF-Storstrøm af afgørende betydning, at medarbejderne var engagerede og ydede en ekstraordinær indsats. I AF-Sønderjylland kunne opgaven gennemføres uden større overvejelser om medarbejderengagement, fordi hovedparten af arbejdet lå hos andre aktører. Vigtigere var, i denne region, regionale møder med andre aktører, hvor Hurtigt i gang er blevet diskuteret. Det må formodes, at den stærke og synlige ledelsesopbakning i AF-Storstrøm har spillet en vigtig rolle mht. at få medarbejderne til at lægge så mange ekstra ressourcer i forsøget, som tilfældet har været. Samtlige interviewpersoner fra regionen har pointeret, at forsøget efter deres vurdering kræ 60 vede (langt) flere ressourcer end de tre ekstra årsværk, der blev tilført. Men alle siger også, at det har været en god oplevelse at deltage. Hurtigt i gang har ikke lokalt ’fyldt’ det samme i AF-Sønderjylland. AF-konsulenterne i lokalkontorerne har ikke oplevet det massive arbejdspres, kollegaerne i AF-Storstrøm var udsat for, men modsat fortæller de heller ikke om de gode oplevelser ved at være med. Dermed er vi fremme ved det, som her kaldes arbejdskulturen, og som hænger sammen med den måde, arbejdet er tilrettelagt på (både i det daglige og i forhold til Hurtigt i gang). Udtalelser fra interviewpersoner i AF-Sønderjylland peger på, at konsulenterne her ser sig selv om leverandører af servicer. Et mål for en god indsats er derfor et højt antal leverede servicer; det kunne fx være CVsamtaler. Brugen af en regional planlæggerfunktion synes at promovere denne service-orienterede arbejdskultur. Modsat fortæller konsulenter fra AF-Storstrøm, at det, som har gjort størst indtryk på dem i forbindelse med Hurtigt i gang har været at få et langt bedre kendskab til de enkelte ledige via det intensive kontaktforløb. En kontaktforløbssamtale er blevet til mere end en ydelse, der registreres i DRV’en (det digitale registreringsværktøj; indrapporteringsdelen af Arbejdsmarkedsportalen). Det er blevet til en samtale med en ledig, som konsulenten kan huske fra mødet ugen forinden. Det betyder, fortæller konsulenterne fra AF-Storstrøm, at der kommer sammenhængende forløb ud af aktiveringsarbejdet. Fokus bliver lagt på den ledige, dennes kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet, frem for den rettidige afholdelse af ydelsen ”en individuel tilrettelagt kontaktforløbssamtale”. Flere konsulenter og ledere mener, at den intensive arbejdsform giver mere tilfredshed i og med arbejdet, fordi konsulenterne bliver bedre til at give relevant orientering om jobsøgningsmuligheder, bedre til at skræddersy aktiveringstilbud og – ikke mindst – bedre til at matche de ledige til jobåbninger på arbejdsmarkedet. Konsulenter fra de andre aktører, der udførte opgaver i Sønderjylland, fortæller positive historier a la dem, der høres blandt konsulenter i AF-Storstrøm, om end de tydeligvis ikke lægger så meget vægt på dem. Derimod handler de spontane historier om Hurtigt i gang fra flere AF-konsulenter i Sønderjylland først og fremmest om konfliktfyldte informationsmøder og CV-samtaler. Disse samtaler, der var AF-konsulenternes eneste kontakt med ledige i Hurtigt i gang, blev oplevet som mere problematiske end ordinære informationsmøder og CV-samtaler, fordi flere ledige ikke ønskede at deltage i forsøget og ikke kunne se meningen med det. Sammenfatning: Virkning af regional metodefrihed Det må anses for givet, at regionernes metodefrihed omkring beskæftigelsesindsatsen og organiseringen af Hurtigt i gang har påvirket forsøget. Hverken omfang eller retning af påvirkningen på forsøgets beskæftigelsesmæssige resultater kan ud fra denne analyse bestemmes præcist. Men det er muligt at pege på nogle forhold af mere indirekte karakter, som kan være værd at have i mente ved vurderingen af forsøget i et længere tidsperspektiv. Det drejer sig først og fremmest om medarbejdernes engagement, der på flere måder er afledt af beslutninger på andre dimensioner; særligt graden af udlægning til andre aktører og brugen af en regional planlæggerfunktion over for opbygningen af en ny database. Det er vores vurdering, at de positive oplevelser med det intensive kontaktforløb, som konsulenterne i AF-Storstrøm lægger meget vægt på, har været med til at højne engagementet blandt medarbejderne i denne region. Det er således muligt, at medarbejderne i Storstrøm har accepteret ekstraarbejde mht. opbygning og vedligeholdelse af databasen og afholdelsen af de mange kontaktforsøgs 61 samtaler, fordi de selv i høj grad har været med til at høste frugterne af indsatsen i form af succesoplevelser og tilfredshed med egen indsats. Modsat synes udliciteringen af det intensive kontaktforløb for alle målgrupper i AF-Sønderjylland at have betydet, at også de positive oplevelser i et vist omfang er blevet udliciteret. Den forskellige brug af andre aktører kan også have haft en direkte indvirkning på de ledige i Hurtigt i gang. Det gælder overvejende for personerne i deltagergruppen, hvor forskellen på udlægning til anden aktør var størst. 6.4 Forløb og tilbud I dette afsnit ser vi nærmere på de tre forløb, der udgjorde hovedingredienserne i Hurtigt i gang for deltagergruppen. Det drejer sig om afklarings- og jobsøgningskurset, det intensive kontaktforløb samt aktiveringsforløbet efter fire måneders ledighed. De enkelte elementer beskrives og særlige problemstillinger i forhold til forsøget trækkes frem. Disse problemstillinger drejer sig særligt om forskellen i hyppigheden for kontaktsamtalerne i de to regioner, og at AF-Storstrøm samtidig med Hurtigt i gang kørte en kampagne for bygge- og anlægssektoren, hvilket betyder, at en del af de ledige i kontrolgruppen har modtaget hyppige kontaktforløbssamtaler.43 Afklarings- og jobsøgningskurset De overordnede rammer for afklarings- og jobsøgningskurset var fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen fra start: Kurset skulle være af to ugers varighed, starte i 5. eller 6. ledighedsuge og indeholde elementer, der kunne forbedre de lediges jobsøgningskompetencer. Begge regioner valgte at entrere med andre aktører til at forestå kurserne. I begge regioner var udbyderne af afklarings- og jobsøgningsforløbene forskellige fra de andre aktører, der blev anvendt til det intensive kontaktforløb. Detaljerne i kursusforløbene har varieret, men alle har været dagkurser af 6-7 timers daglig varighed. Den tidsmæssige placering, og i visse tilfælde koblet med den geografiske placering, har bevirket at delvist ledige (ledige på supplerende dagpenge) i en del tilfælde har haft svært ved at deltage i forløbene. Konsulenterne fortæller i interviewene, at en del delvist ledige er blevet undtaget fra forløbet pga. logistikken. Indholdsmæssigt har kurserne overordnet set haft tre formål. For det første at give de ledige kompetencer udi jobsøgningskunsten. For det andet at afklare de ledige i forhold til deres jobønsker og matche disse i forhold til arbejdsmarkedet. Og endelig, for det tredje, at give generelle informationer om arbejdsmarkedet, ledighedsforløbet og muligheden for beskæftigelsespolitiske tiltag. Jobsøgningsdelen har typisk handlet om, hvordan man finder en jobmulighed (ved søgning på nettet, i avisen, gennem netværk, eksponering af eget CV, mv.), hvorledes man bedst søger på en jobmulighed (skriftlig ansøgning, uopfordret ansøgning, personlig henvendelse, mv.), og hvad man kan forvente i processen fra første kontakt til jobbet er i hus (ansættelsessamtaler, dokumentation for viden, prøver, mv.). 43 Bygge- og anlægskampagnen var landsdækkende. AF-Sønderjylland var også en del af kampagnen, men der var meget få ledige i Sønderjylland, som deltog i den særlige indsats under bygge- og anlægskampagnen. 62 Afklaringsdelen har som oftest handlet om at klarlægge de lediges jobønsker og kompetencer og at se realistisk på disse i forhold til kravene og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Kurserne har i den forbindelse indeholdt elementer, der har haft til hensigt at få den ledige til at positionere sig selv. Der har været praktiske øvelser forbundet med både jobsøgningsdelen og afklaringsdelen. Intensivt kontaktforløb Det intensive kontaktforløb for deltagergruppen har haft til hensigt at følge op på afklarings- og jobsøgningsforløbet samt at sikre, at den ledige er aktiv jobsøgende, bl.a. ved at bistå i jobsøgningsprocessen og formidle ledige job. I projektbeskrivelsen (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005a) fremgår det, at det intensive kontaktforløb kan afvikles enten ugentligt eller hver 14. dag. De ledige har mødepligt uanset hyppigheden for møderne. Projektbeskrivelsen giver også mulighed for, at kontaktforløbet kan foregå i netværk (grupper). De to regioner har valgt forskellige modeller for, hvordan det intensive kontaktforløb er blevet afviklet. Som allerede beskrevet (afsnit 6.3) udliciterede AF-Sønderjylland kontaktforløbet til andre aktører for alle målgrupper. I AF-Storstrøm valgte man, at kun forløbet for seniorer, der udgjorde ca. ¼ af de ledige, skulle udliciteres. Hovedparten af kontaktforløbssamtalerne er afholdt i AF-regi. En anden væsentlig forskel på afviklingen af det intensive kontaktforløb knytter sig til hyppigheden af møderne. AF-Sønderjylland lagde sig her fast på møde hver 14. dag. Møderne bestod i de fleste tilfælde af kollektive møder efterfulgt af individuelle samtaler. En af de andre aktører tilbød derudover, at de ledige frivilligt kunne deltage i en ”netværkscafé”; et uformelt, åbent mødested hvor ledige kunne få hjælp til jobsøgningsaktiviteter (fx netadgang). AF-Storstrøm valgte derimod i udgangspunktet, at kontaktforløbssamtalerne skulle afholdes hver uge. Denne model blev dog opgivet midt i februar 2006, da det stod klart at det krævede flere ressourcer, end der var til rådighed. Fra medio februar og forsøgets levetid ud kørte AF-Storstrøm i stedet en model, der stadig betød fremmøde for den ledige hver uge, men hvor mødeformen var skiftevis individuel og kollektiv. Tilbagemeldingerne fra konsulenterne, dels i AF-Storstrøm og dels blandt andre aktører i Sønderjylland, er, at formen med at holde skiftevis individuelle og kollektive samtaler er meget god. Ved de individuelle samtaler kommer man i dybden med spørgsmål relevante kun for den enkelte ledige, mens man i de kollektive samtaler kan nyde godt af gruppedynamik og erfaringsdeling. Flere konsulenter pointerer desuden, at de kollektive samtaler styrker de lediges netværk og åbner deres øjne for muligheder på arbejdsmarkedet, som de ikke selv havde tænkt på. Særligt for AF-Storstrøm: Bygge- og anlægsindsats mudrer billedet Som nævnt i kapitel 3 kørte der i AF-Storstrøm en kampagne for ledige fra bygge- og anlægssektoren, der overlappede med Hurtigt i gang. Et væsentligt element i kampagnen var at tilbyde de ledige inden for denne sektor et intensivt kontaktforløb med samtaler hos AF hver uge. Nyledige fra bygge- og anlægssektoren, der blev udtrukket til Hurtigt i gangs kontrolgruppe, har deltaget i denne kampagne. En del af kontrolgruppen i Storstrøm må derfor formodes at have en højere afgangsrate fra ledighed, end hvad raten ville have været uden bygge- og anlægsindsatsen. Vi ved desværre ikke præcist, hvor stor en andel af kontrolgruppen i Storstrøm, der har deltaget i det intensive kontaktfor 63 løb under bygge- og anlægskampagnen – men det drejer sig formentlig ikke om mere end 10-15 pct.44 Aktiveringsforløb Hurtigt i gang opererer med en aktiveringsindsats for deltagergruppen, der er væsentlig fremrykket i forhold til nugældende regler, hvor aktivering tilbydes efter 12 måneders ledighed (undtagen for ledige under 30 år eller over 60 år, hvor tidsgrænsen er på 6 måneder). Personerne i deltagergruppens aktivering er således ifølge projektbeskrivelsen fastsat til at begynde efter 4 måneders ledighed. Projektbeskrivelsen fastsætter også, at aktiveringen som udgangspunkt skal være af 3 måneders varighed og som hovedregel ikke bør bestå af længerevarende uddannelsesforløb. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik udstikker desuden en række andre begrænsninger for brugen af aktivering (bl.a. under hensyntagen til EU-regler), således at aktiveringsviften ifølge projektbeskrivelsen har kunnet bestå af: • ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere • virksomhedspraktik på op til 4 uger • særligt tilrettelagte projekter og forløb købt hos kommunen eller anden aktør • løntilskud hos private arbejdsgivere, hvis den ledige har særlig risiko for langvarig ledighed • kortvarig uddannelse, hvis uddannelsen er nødvendig for at varetaget et specifikt job • uddannelse, hvis den ledige har risiko for langtidsledighed, og det vurderes, at aktiveringen vil øge chancerne for job Eftersom AF-Storstrøm selv har haft ansvaret for hovedparten af kontaktforløbssamtalerne, har man også selv stået for tilrettelæggelsen af aktiveringsindsatsen. I Sønderjylland har andre aktører stået for tilrettelæggelsen, men AF-Sønderjylland har i hvert enkelt tilfælde skulle godkende aktiviteten. Manglende forløb: Undtagelser, undvigemanøvrer og logistik Vi kan fra de kvantitative data se, at en del ledige ikke modtager afklarings- og jobsøgningsforløbet og/eller aktiveringen eller ikke modtager den på det tidspunkt, hvor de er berettigede til det. For afklarings- og jobsøgningsforløbet drejer det sig om op imod en tredjedel, mens det for aktiveringsindsatsen drejer sig om næsten halvdelen. Det har givet anledning til at spørge interviewpersonerne i de kvalitative interview, hvad der kan være årsagerne til denne observation. Interviewpersonerne giver overordnet set tre typer af svar på spørgsmålet. Den første handler om ledige, der undtages fra deltagelse i forløbene. Den anden om ledige, der selv forsøger at undvige deltagelse. Mens den tredje går på problemer med at få logistikken i orden inden for tidsfristen. Den tredje retter sig alene mod aktiveringsindsatsen. Mht. at undtage ledige fra deltagelse i enten afklarings- og jobsøgningsforløbet eller aktiveringen drejer det sig særligt om to grupper: delvis ledige (ledige på supplerende dagpenge) og fremtidigt afmeldte. 44 Medlemmer af a-kasser inden for byggefagene udgør knap 7 pct. af kontrolgruppen i Storstrøm, jf. tabel 2.a i bilag 1. Herudover er der personer fra bygge- og anlægsområdet, der er medlemmer af andre a-kasser. Især blandt medlemmerne af Faglig Fælles A-kasse findes personer med tilknytning til bygge- og anlægsområdet. 64 Hvad de delvis lediges deltagelse i afklarings- og jobsøgningsforløbet angår, er de i nogle tilfælde løbet ind i praktiske problemer med at nå både arbejde og kursus. Konsulenterne fortæller, at det kunne være, fordi arbejdet lå på samme tid som kursusforløbet, men også fordi arbejdet bestod af nattevagter, hvorfor den ledige ikke også ville kunne deltage i et dagkursus. I visse tilfælde er delvis ledige også blevet undtaget, fordi de offentlige transportmidler ikke har gjort det muligt at komme fra arbejdsstedet til kursusstedet, inden kurset var ovre. I forhold til aktivering er delvis ledige med mere end 20 arbejdstimer ugentlig undtaget aktivering. Denne regel gælder helt almindeligt for alle delvise ledige og derfor også for deltagere i Hurtigt i gang. Den anden gruppe, der blev undtaget fra forløbene, var fremtidigt afmeldte. Altså ledige, der havde fundet arbejde, men som endnu ikke var startet. Kun afmeldinger, der lå inden for de kommende fire uger, kunne accepteres som grund til undtagelse fra et forløb. Konsulenter for AF-Storstrøm fortæller, at man løbende holdt øje med, at datoen for den fremtidige afmelding ikke til stadighed blev rykket fremefter. Dermed er vi ovre ved den svarkategori på spørgsmålet om, hvorfor så mange ikke modtager deres forløb, der omhandler undvigemanøvrer. Flere konsulenter beretter, at der er en tendens til, at nogle ledige sygemelder sig for at undgå at deltage i enten afklarings- og jobsøgningsforløbet eller aktiveringen. Samtidig siger interviewpersonerne dog, at for de færreste ledige var det en succesfuld strategi for at undgå deltagelse i et forløb. Deltagelse i forløbene kunne blive rykket, men den ledige ville altid igen blive indkaldt til det forløb, som stod for tur, når han eller hun gentilmeldte sig på AF. I forhold til deltagelse i Hurtigt i gang talte sygemeldingen altså som en død periode. Det er bemærkelsesværdigt, at mens AF konsulenterne (i Storstrøm) lod forstå, at det var ganske almindeligt at modtage sygemeldinger op til starten af et forløb, så afviste de interviewede konsulenterne fra andre aktører (i Sønderjylland) ret bastant, at sygemeldinger var noget de ledige brugte som undvigemanøvre. Selvom forskellen i erklæringerne er slående, må der mindes om, at der er tale om udsagn fra ganske få personer, og at udtalelserne ikke kan generaliseres til at gælde en større population. Den tredje svartype, der kom frem på spørgsmålet om, hvorfor forløbene ikke var givet eller givet til tiden relaterer sig alene til aktiveringsindsatsen. Her minder flere interviewede konsulenter om, at aktiveringstidspunktet for Hurtigt i gang-deltagerne faldt mellem april og juli (eftersom at optaget af ledige til forsøget foregik mellem 1. november 2005 og 28. februar 2006). Der angives to problemer med denne periode. Det ene er, at erhvervsskolerne holder eksamener og derfor drosler ned på relevante kurser for ledige. Det andet er, at virksomhederne forbereder eller står midt i sommerferien, hvilket også reducerer deres indtag af ledige i løntilskudsordninger eller virksomhedspraktikker. Indsatsen for ledige i kontrolgruppen Ganske som det var formålet med forsøget, har indsatsen for kontrolgruppen – dvs. den ordinære indsats, som i dag er standardindsatsen over for ledige – i sammenligning med indsatsen for ledige i deltagergruppen, været ganske sparsom. Som det fremgik af figur 1.2 har kontakten mellem de ledige og AF (eller anden aktør) begrænset sig til en CV-samtale inden 4. ledighedsuge og derefter en kontaktforløbssamtale hver 3. måned. For visse målgrupper kunne aktivering komme på tale efter 6 måneders ledighed, mens standardtidspunktet er fastsat til 12 måneders ledighed. 65 Bygge- og anlægskampagnen i AF-Storstrøm, der som beskrevet ovenfor bl.a. bestod af et intensivt kontaktforløb, er klart den faktor, der får kontrolgruppens forløb i Hurtigt i gang til at afvige mest fra en ’almindelig’ ordinær indsats, som forsøget implicit har haft til hensigt at sammenligne sig med. Samtidig må det fremhæves, at forsøgsdesignet lød på at give personerne i kontrolgruppen præcis det forløb, som de ville have haft, hvis forsøget ikke havde fundet sted, hvilket altså i AFStorstrøms tilfælde inkluderede et særligt intensivt kontaktforløb for udvalgte ledige (dem i byggeog anlægsbranchen). Nogle interviewpersoner fortæller desuden, at konsulenterne har kunnet vælge at fremskynde en aktiveringsindsats til før det lovpligtige tidspunkt, hvis det blev skønnet hensigtsmæssigt. Sådanne tidlige aktiveringsforløb vil også sløre resultaterne af Hurtigt i gang, men det må på baggrund af informanternes udtalelser vurderes, at der ikke er tale om en alvorlig fejlkilde. 6.5 Hvorfor virker Hurtigt i gang? Kvalitative bud Kapitlets sidste afsnit handler om mulige årsager til, at Hurtigt i gang virker. Afsnittet videregiver forskellige bud, de 14 interviewpersoner i den kvalitative undersøgelse gav på spørgsmålet om, hvorfor vi ud fra de kvantitative registreringer kan se, at ledige i deltagergruppen er signifikant hurtigere tilbage i arbejde end ledige i kontrolgruppen. Svarene er inddelt efter, hvem interviewpersonerne mener, der er blevet påvirket af forsøget. Interviewpersonerne udpeger de ledige selv, virksomhederne, a-kasserne og konsulenterne. Der er intet til hinder for, at samtlige grupper er blevet påvirket. Forsøget påvirker de ledige Den hyppige og tidligt påbegyndte kontakt til de ledige er de to væsentligste grunde til, at Hurtigt i gang virker, i hvert fald ifølge interviewpersonerne i den kvalitative undersøgelse. Dermed rangerer interviewpersonerne effekterne af det intensive kontaktforløb over effekterne af afklarings- og jobsøgningskurset og effekterne af aktiveringsforløbet. Nogle af de interviewede lægger mest vægt på, at kontakten er hyppig, selvom en mødefrekvens på hver eller hver anden uge af flere blev anset for at skyde over målet. Den hyppige kontakt betød, at konsulenterne kom til at kende de ledige langt bedre og derved blev bedre i stand til at skræddersy indsatsen. Interviewpersonerne påpeger, at den mere individuelt tilpassede indsats betød, at nogle ledige utvivlsomt oplevede at blive stresset mere fx med krav om at søge flere ledige stillinger. Det kunne typisk være ’stærkere’ ledige, som fx sæsonledige og akademikere. Andre ledige formodes modsat at have oplevet at blive hjulpet mere fx med jobsøgning eller opkvalificering. Det kunne typisk være de ’svagere’ ledige, som, fortæller flere interviewpersoner, kan have svært ved at bruge de selvhjælps-værktøjer, AF stiller til rådighed, fx jobnet.dk. Endelig peger flere konsulenter på, at det bedre kendskab til de enkelte ledige gjorde dem (konsulenterne) bedre i stand til at lave en god match mellem ledige og ledige job. Andre interviewpersoner lægger mest vægt på, at de ledige mødes tidligt i deres ledighedsforløb. En af de andre aktører, der blev anvendt i Sønderjylland, sammenlignede direkte det intensive kontaktforløb de tilbød Hurtigt i gang-ledige med genplaceringsforløb, som bruges af virksomheder, der må afskedige medarbejdere. Fordelen ved genplaceringsforløb frem for ’almindelige’ forløb er, at den ledige har helt frisk erfaring fra arbejdsmarkedet og derfor forventes at have både bløde og hårdere kompetencer at trække på. 66 Flere interviewpersoner fortæller endvidere, at det tætte og tidlige forløb betød, at de stærkeste ledige skyndte sig at finde job netop for at undgå forløbet. Eller oversat til beskæftigelsespolitiske vendinger: forløbene indeholdt i Hurtigt i gang ser ud til at have en motivationseffekt på de stærkeste ledige. Modsat mener flere konsulenter, at mange af de svageste ledige har haft et godt udbytte af selve indholdet af forløbene. Endelig siger flere konsulenter, at forsøget har fået især sæsonledige til at revurdere deres opfattelse af sig selv som ’ikke rigtigt ledige’, fordi de har lovning på et job, når sæsonen går i gang igen. Derfor har mange i denne gruppe ment, at de heller ikke rigtigt var forpligtede til aktivt at søge job. Meldingerne fra flere konsulenter er, at mange sæsonledige har ændret opfattelse af deres situation efter at have deltaget i Hurtigt i gang. Virksomhedsreaktioner på forsøget Både ledere og konsulenter beretter, at de sæsonlediges ’aha’-oplevelse har haft sin pendant hos virksomhederne. Hurtigt i gang har således i nogle tilfælde påvirket virksomheder, der bruger dagpengesystemet til at reducere deres lønomkostninger i lavsæsoner. Flere AF-kontorer, der har deltaget i forsøget, har oplevet at blive kontaktet af virksomhedsledere, der var utilfredse med, at ”deres ledige” var blevet sendt i arbejde hos andre arbejdsgivere eller bedt om at søge andre job. Påvirkningen af virksomhederne er sket på flere måder. Én måde er, at arbejdsgiverne oplever ikke længere at have ’sine’ ledige klar til at genoptage arbejdet, når virksomheden har behov for det. Arbejdsgivernes frygt for, at situationen kan udvikle sig til regulær arbejdskraftmangel og/eller lønhop synes at være blevet næret af de øjeblikkelige konjunkturer på arbejdsmarkedet. Et par af de interviewede konsulenter beretter også om en anden måde, som virksomhederne er blevet påvirket af Hurtigt i gang på. Konsulenterne har kendskab til, at flere (sæson)ledige har taget kontakt til virksomhederne for at presse arbejdsgiverne til at genhyre sig tidligere end ellers aftalt. De lediges motiv til kontakten skulle være at undgå afklarings- og jobsøgningskurset og det intensive kontaktforløb. Samme konsulenter har også beretninger om aftaler om senere eller slet ingen fyring. Nogle, både konsulenter og ledere, kom i øvrigt ind på, at de oplevede, at der var langt færre sæsonledige ultimo 2006 end det foregående år. Selvom de var varsomme med at sammenligne ledighedssituationen fra ultimo 2005 med den ultimo 2006 (pga. stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og en særdeles mild vinter, der spiller ind på sæsonledigheden) ville de ikke afvise, at virksomhederne også grundet erfaringer fra Hurtigt i gang var mere tilbageholdende med at fyre deres medarbejdere end vanligt. Påvirkning af a-kasser Flere a-kasser og faglige organisationer var kritisk indstillede over for Hurtigt i gang ved forsøgets start. Flere AF-ledere fortæller, at de gentagne gange har diskuteret forsøget med forskellige, akasser, der har ment, at indsatserne i forsøget var unødvendige for hovedparten af de ledige og at Hurtigt i gang havde smag af stærkt udvidet rådighedskontrol over for de ledige. Det forlyder fra flere af de interviewede ledere og konsulenter, at mange a-kasser stadig er kritisk indstillede, men at flere a-kasser efter endt forsøgsperiode har anerkendt, at forsøget indeholdt andet end bare rådighedskontrol. 67 Konsulenternes oplevelser Som nævnt ovenfor har konsulenterne særligt i AF-Storstrøm været vældig glade for i Hurtigt i gang at have haft mulighed for at lære de ledige bedre at kende og opleve forløbet fra ledighed til job på tæt hold. Det bedre kendskab har tillige betydet, at indsatsen kunne målrettes bedre og deraf bedre aktiveringsforløb og bedre match til job. Det at se succeserne har desuden øget konsulenternes arbejdsglæde. 6.6. Konklusion Den række af faktorer omkring de regionale måder at gennemføre Hurtigt i gang på, som virkningsanalysen har undersøgt, synes ikke at kunne have påvirket resultaterne af forsøget i større omfang. Analysen viser derimod, at organisatoriske forskelle i forbindelse med udførelsen af beskæftigelsesindsatsen kan have betydning for den personalemæssige opbakning en indsats får. Der kunne således konstateres mere medarbejderengagement i AF-Storstrøm, hvor det intensive kontaktforløb i overvejende grad blev foretaget i regionens eget regi, i forhold til AF-Sønderjylland, hvor indsatsen var udliciteret til andre aktører. Konsulenterne i AF-Storstrøm beretter selv, at medarbejderengagementet skyldes mere faglig og personlig tilfredshed, fordi den leverede service til den ledige opleves at være bedre pga. det bedre kendskab til den ledige, som det intensive kontaktforløb muliggjorde. Argumentationen er, at det bedre kendskab gav bedre mulighed for individuelt tilrettelagte forløb, hvad enten fokus var på at ’stresse’ stærke ledige ud, hjælpe svagere ledige til jobsøgning, matche jobåbninger med ledige eller designe det mest hensigtsmæssige aktiveringsforløb for en ledig. Konsulenter fra andre aktører melder også positivt tilbage fra det intensive kontaktforløb, men dog ikke med samme intensitet som AF-konsulenterne i Storstrøm. Et overraskende resultat af den kvalitative analyse var indicier på, at efterspørgselssiden i visse tilfælde kan lade sig påvirke af en indsats rettet mod udbudssiden sådan som den i Hurtigt i gang. Ikke mindst i tider, hvor arbejdsmarkedet strammer til, ser det ud til, at virksomheder, der ofte har gjort brug af at hyre og fyre de samme personer alt efter produktionens behov, vil være tilbageholdende med at fyre, fordi de fyrede vil kunne finde job et andet sted. Det skal dog understreges, at resultatet stammer fra relativt få udsagn om end både fra konsulenter og lederes side. 68 Kapitel 7 Cost-benefit-analyse af forsøget 7.1 Indledning I princippet tager en cost-benefit-analyse udgangspunkt i en samfundsmæssig betragtning. Analysen består i, at samtlige omkostninger ved en indsats trækkes fra samtlige benefits udtrykt i kroner, hvorved man får et udtryk for, om indsatsen er værd at gennemføre. Alle omkostninger og benefits medregnes, uanset hvem der bærer omkostningerne, og hvem benefits tilfalder. I den foreliggende evaluering er synsvinklen mere snæver, idet problemstillingen er, om den merudgift, som afholdes af det offentlige i forbindelse med (mer-)indsatsen over for deltagergruppen (i hver region), via indsatsens beskæftigelseseffekt resulterer i mindre passive forsørgelsesudgifter end ellers.45 Denne afgrænsning til den ”offentlige kasses synsvinkel” indebærer en betydelig forenkling af analysen. Det forhold, at den foreliggende evaluering tager udgangspunkt i et eksperiment, medfører en yderligere forenkling. Det spørgsmål, der skal besvares i dette kapitel, er, om de samlede offentlige udgifter til aktivering og dagpenge mv. er mindre for deltagergruppens end for kontrolgruppens vedkommende, dvs. om det offentlige samlet set sparer penge ved at gennemføre den ekstra indsats over for deltagergruppen. Analysen afgrænses til en periode på 7 hhv. 11 måneder. Selv om forsøget, som vist i de foregående kapitler, har en positiv beskæftigelseseffekt, er det ikke givet, at iværksættelsen af den ekstra indsats over for deltagergruppen samlet medfører færre offentlige udgifter end ellers. I princippet kunne merindsatsen over for deltagergruppen koste mere end det beløb, der senere blev sparet i dagpenge. I kapitlet tages ikke hensyn til, at forsøgets beskæftigelseseffekt for deltagergruppen eventuelt kan påvirke andre gruppers (fx langtidslediges) beskæftigelseschancer. Sådanne og andre afledede økonomiske effekter af forsøget og deres konsekvenser for offentlige udgifter (fx dagpenge) er det ikke muligt at tage i betragtning her. Sagt på en anden måde tager kapitlet og rapporten i det hele taget udgangspunkt i deltagereffekten af forsøget, hvorimod de videre økonomiske effekter, herunder arbejdsmarkedseffekten, ikke inddrages. 7.2 Datagrundlag og forudsætninger Grundlaget for analysen er en opgørelse for henholdsvis deltager- og kontrolgruppe i hver region af det ugevise antal personer (uge 1-47 fra starten af ledighedsperioden46), der har: • deltaget i bestemte samtaler med en AF-medarbejder47 ifølge oplysninger i Arbejdsmarkedsstyrelsens administrative registre • befundet sig i bestemte tilstande ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM. 45 I princippet burde der også tages hensyn til forøgede skatteindtægter. Inden for evalueringens rammer har det imidlertid ikke været muligt at inddrage dette aspekt. 46 Som nævnt i kapitel 3 er de enkelte personers forløb højrecensorerede. For samtlige personer foreligger oplysning for uge 1-30, mens der for uge 31-47 kun foreligger oplysningerne for nogle af personerne. Jo højere ugenummer., des færre personer foreligger der oplysning om. Der foreligger slet ingen oplysninger for uge nr. 48 og frem. 47 I nogle tilfælde kan en samtale have været gennemført med en anden aktør, som den pågældende samtaletype er udliciteret til. Der skelnes imidlertid i denne sammenhæng ikke mellem samtaler gennemført af AF-medarbejdere og andre aktører. 69 Tabel 7.1 Forudsatte enhedsomkostninger for samtaler (omkostningen pr. samtale). Kroner. Samtalens art Kroner Jobplan samtale (herunder revision af jobplan) 1.019 CV-samtale 212 1. kontaktforløbssamtale Efterfølgende kontaktforløbssamtale Kontakt efter udeblivelse Visitationssamtale Samtale om vejledning/opkvalificering Kontakt efter § 22 Vejledningssamtale/virksomhedspraktik Erhvervsvejledningssamtale Individuel vejledningssamtale i øvrigt Formidlingssamtale Henvisningssamtale Jobsøgningssamtale 115 Kilde og note: Arbejdsformidlingens årsrapport for 2005, Bilag 1, tabel 2. Her oplyses, at enhedsomkostningen i forbindelse med jobplaner (inkl. revision heraf), CV-samtale og kontaktforløb er henholdsvis 1019 kr., 212 kr. og 115 kr. Ifølge kilden er disse tal alene beregnet med udgangspunkt i Arbejdsformidlingens indsats og ikke indsatsen udført af andre aktører. Ifølge kilden omfatter oplysninger for kontaktforløbet også erhvervsvejlednings- og formidlingssamtaler. Det er ud fra nævnte kilde ikke helt klart, om der i ovennævnte enhedsomkostninger alene indgår selve samtaletiden, eller om forberedelse mv. også indgår. Ved opgørelsen af antallet af samtaler er det forudsat, at hver person kun kan have én samtale på en bestemt dato. Hvis der er registreret mere end en samtale for en bestemt person på en bestemt dato, medtages i optællingen kun én samtale i henhold til en fastsat rutine, hvor ideen er at medtage den samtale, der er dyrest. Rutinen består i at medtage den samtale, der er placeret ”øverst” i tabellens liste over samtaler, såfremt der er registreret mere end én samtale for en given person på en bestemt dato. Samtaletyperne fremgår tabel 7.1 og tilstandene i DREAM af tabel 7.2. I tabellerne er anført de enhedsomkostninger, der er anvendt ved analysen. Et hovedprincip har været at basere beregningen på oplyste gennemsnitlige enhedsomkostninger for landet som helhed, hvis det har været muligt; ellers tages udgangspunkt i satser. Om muligt tages der udgangspunkt i 2006-priser, idet hovedparten af forsøget og forløbene fandt sted i 2006; hvis dette ikke kan lade sig gøre, bruges 2005-priser. For så vidt angår samtalerne benyttes gennemsnitlige enhedsomkostninger for landet som helhed for 2005, jf. Arbejdsformidlingens årsrapport 2005. I denne kilde er enhedsomkostningerne beregnet på grundlag af en registrering af AF-personalets arbejdstidsanvendelse opdelt på aktiviteter i en periode i 2005, hvorefter de samlede lønudgifter og andre driftsudgifter i 2005 er fordelt forholdsmæssigt på de forskellige aktiviteter i forhold til den anvendte tid.48 På denne måde etableres et skøn over, hvor mange kroner der samlet er anvendt fx på jobplanssamtaler. Ved at dividere dette tal med Arbejdsformidlingens samlede registrerede antal jobplanssamtaler i 2005 fås et skøn over enhedsomkostningen ved jobplanssamtaler. I Arbejdsformidlingens årsrapport er oplyst enhedsomkostninger for tre kategorier af samtaler, jf. tabel 7.1. 48 Jf. telefonisk oplysning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. 70 Tabel 7.2 Forudsatte enhedsomkostninger pr. uge for forskellige tilstande i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM opdelt på forsørgelse og drift. Kode Tilstand Forsørgelse Drift I alt AF-aktivering (kode 211-225) 211 AF-aktivering, løntilskud, privat 1.862,63 0,00 1.862,63 212 AF-aktivering, løntilskud, kommunal 3.278,21 0,00 3.278,21 213 AF-aktivering, løntilskud, amt 3.278,21 0,00 3.278,21 214 AF-aktivering, løntilskud, stat 2.612,87 0,00 2.612,87 215 AF-aktivering, selvejende institution 2.859,87 0,00 2.859,87 221 AF-aktivering, virksomhedspraktik 2.859,87 0,00 2.859,87 222 AF-aktivering, korte vejlednings- og afklaringsforløb 2.859,87 1.549,44 4.409,31 224 AF-aktivering, særlig tilrettelagt uddannelsesforløb 2.859,87 1.549,44 4.409,31 225 AF-aktivering, ordinær uddannelse 2.859,87 1.549,44 4.409,31 Dagpenge fra arbejdsløshedskasse (kode 111-123) 111 Fuld ledighed (dagpenge) 3164,92 0,00 3164,92 112 Ledighed (>50 pct. af ugen) (dagpenge) 2215,44 0,00 2215,44 113 Ledighed (<50 pct. af ugen) (dagpenge) 949,47 0,00 949,47 121 Fuld ferieledighed (dagpenge) 3164,92 0,00 3164,92 122 Ferieledighed (>50 pct. af ugen) (dagpenge) 2215,44 0,00 2215,44 123 Ferieledighed (<50 pct. af ugen) (dagpenge) 949,47 0,00 949,47 Uddannelse (kode 521, 651, 652, 662) 521 Voksenlærling 1.295,00 0,00 1.295,00 511 Servicejob (fejl – formentlig 521, jf. note under tabellen) 1.295,00 0,00 1.295,00 651 SU med ydelse 1.119,69 1.549,44 2.669,13 652 SU uden ydelse 0 1.549,44 1.549,44 662 Statens Voksen Uddannelse 3.335,00 1.549,44 4.884,44 Kontanthjælp mv. (kode 131-139, 731-751, 792) 131 AF-tilmeldt kt.hjælpsmodtager 2.682,69 0,00 2.682,69 132 AF-tilmeldt kt.hjælpsmodt., kort vejledning og afklaring 2.682,69 1.549,44 4.232,13 139 AF-tilmeldt kt.hjælpsmodtager, deltager i uoplyst tiltag 2.682,69 1.549,44 4.232,13 731 Kontanthjælp uden aktivitet 2.682,69 0,00 2.682,69 732 Kontanthjælp, korte vejlednings- og afklaringsforløb 2.682,69 1.549,44 4.232,13 736 Kontanthjælp, virksomhedspraktik 2.682,69 0,00 2.682,69 739 Kontanthjælp, uoplyst foranstaltning 2.682,69 1.549,44 4.232,13 751 Løntilskud, offentlig arbejdsplads, kontanthjælp 3.278,21 0,00 3.278,21 792 Revalidering 3.335,08 1.549,44 4.884,52 Sygedagpenge (kode 891-894) 891 Sygedagpenge 3.332,00 0,00 3.332,00 892 Sygedagpenge, delvist raske 3.332,00 0,00 3.332,00 893 Sygedagpenge fra ledighed 3.332,00 0,00 3.332,00 894 Sygedagpenge under aktivering 3.332,00 1.549,44 4.881,44 Andet (kode 412, 621, 793, 795, 881) 412 Forældreorlov 3.335,00 0,00 3.335,00 621 Efterløn 3.035,00 0,00 3.035,00 793 Førtidspension 2.835,46 0,00 2.835,46 795 Tabt arbejdsfortjeneste sygt barn 3.335,00 0,00 3.335,00 881 Barselsdagpenge 3.332,00 0,00 3.332,00 Note og kilder: Se næste side. 71 Note og kilder til tabel 7.2 vedr. omkostninger til forsørgelse: Kronebeløbene under de enkelte koder er fremkommet på følgende måde: 111: Det anførte beløb er den maksimale ugentlige dagpengesats i 2006 for fuldtidsforsikrede (3335,00 kr., jf. Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2006. Rundskrivelse nr. 50 af 7. november 2005. Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet) multipliceret med 0,949, der er et skøn over det gennemsnitlige udbetalte dagpengebeløb divideret med den maksimale dagpengesats. På basis af oplysninger om den maksimale dagpengesats for 2005 og den gennemsnitlige dagpengeudgift pr. helårs-ledig i 2005 (jf. Arbejdsdirektoratets Årsrapport 2005) kan beregnes, at de gennemsnitlige udbetalte dagpenge pr. uge udgjorde 94,9 pct. af den maksimale dagpengesats i 2005. Det er forudsat, at den tilsvarende andel i 2006 også er 94,9 pct. 112: 70 pct. af beløbet under kode 111. 113: 30 pct. af beløbet under kode 111. 121: som 111. 122: som 112. 123: som 113. 131: Der er anvendt kontanthjælpssatsen 2006 for forsørgere, der er fyldt 25 år. Den er 11.625 kr. pr. måned, jf. Vejledning om satser m.v. pr. 1. januar 2006, Arbejdsdirektoratet 17.11.2005. Beløbet pr. uge i tabellen er beregnet som 11.625 kr. gange 12/52; 132: som 131, idet der modtages kontanthjælp under korte vejlednings- og afklaringsforløb. 139: som 131 idet det mest sandsynlige er, at der modtages kontanthjælp under foranstaltningen. 211: Beløbet er beregnet på grundlag af Arbejdsformidlingens årsrapport 2005, bilag 2, tabel 2, hvor enhedsomkostningen pr. helårsperson i privat løntilskud er opgjort til 96.857 kr. i 2005. Kronebeløbet i tabellen er fremkommet ved at dividere dette beløb med 52. 212: I Arbejdsformidlingens årsrapport 2005, bilag 2, tabel 2 er foretaget en opgørelse for kommunale og amtskommunale løntilskudsplaceringer samlet. Tallet i tabellen er fremkommet ved at dividere den i kilden oplyste enhedsomkostning pr. helårsperson (170.467 kr.) i 2005 med 52. 213: Som 212. 214: Samme kilde som ved 211 og en helt tilsvarende beregning. 215-225: Ifølge Arbejdsformidlingens årsrapport 2005, bilag 2, tabel 2 er den årlige enhedsomkostning (2005) ved aktiveringsydelse til forsikrede ledige 148.713 kr. Beløbet i tabellen er fremkommet ved at dividere dette tal med 52. 412: Der er anvendt den maksimale dagpengesats for 2006, jf. noten til kode 111. 511: En enkelt person optræder i en enkelt uge med kode 511. Dette må være en fejl. Måske skulle koden have været 521. Det er forudsat her, hvorved det anførte beløb bliver det samme som ved kode 521. 521: I Arbejdsformidlingens årsrapport 2005 er i bilag 2, tabel 2 angivet en enhedsomkostning på 46.020 kr. pr. helårsperson i forbindelse med løntilskudsaftaler ved uddannelsesaftaler for ledige. Den ugentlige enhedsomkostning kan således beregnes til 885 kr. (=46.020/52), der må omfatte udgifter til løntilskud. Ifølge Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (Nr. 641 af 22. juni. 2005. Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen) udgør løntilskuddet pr. time 35 kr. eller 1.295 kr. pr. uge ved en 37 timers arbejdsuge. Udgiften til løntilskud forekommer i praktikperioderne, mens arbejdsgiveren under voksenlærlingens skoleophold modtager maksimum 3.660 kr. pr. uge fra AER (2006), jf. telefonisk oplysning fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. På grundlag af disse oplysninger sættes den samlede udgift pr. uge til 1.295 kr. i tabellen. 621: Der er anvendt satsen for fuldtidsforsikrede efter ny ordning, jf. Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2006. Rundskrivelse nr. 50 af 7. november 2005. Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet. 651: Beløbet i tabellen er satsen pr. måned (2006) gange 12/52 for udeboende studerende ved en ungdomsuddannelse (ikke-forsørgere), jf. www.su.dk. Der er set bort fra evt. lån og fra evt. stipendium til undervisningsafgift. 652: Beløbet er 0 kr. da der ikke udbetales SU. 662: Der er anvendt den maksimale dagpengesats for 2006, jf. noten til kode 111, da ydelsen under Statens Voksen Uddannelse ved heltidsuddannelse svarer til højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. www.svu.dk. 731-739: beløbene er sat til det samme som ved 131. 751: beløbet er sat til det samme som ved 212. 792: Der er brugt 2006-satsen på 14.452 kr. pr. måned for revalideringsydelse for personer fyldt 25 år, jf. Vejledning om satser mv. pr. 1. januar 2006. Vejledning nr. 100 af 17.11.2005. Arbejdsdirektoratet. Beløbet i tabellen er fremkommet ved at multiplicere 14.452 med 12/52. 793: Der er brugt 2006-satsen for førtidspension for ikke-enlige, jf. Vejledning om regulering pr. 1. januar 2006 af satser på Socialministeriets område. Nr. 99 af 16. november 2005. Tallet i tabellen er satsen pr. år (147.444 kr.) divideret med 52. 795: Beløbet er i mangel af mere præcis information sat til det samme som beløbet under kode 412, jf. Bekendtgørelse om tilskud efter servicelovens § 28 og 29 til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Nr. 146 af 6. marts 2003. Socialministeriet. 881-894: Beløbene er sat til højeste sygedagpengebeløb pr. uge, jf. Vejledning om satser mv. pr. 1. januar 2006. Vejledning nr. 1000 af 17.11.2005. Arbejdsdirektoratet. Note og kilder til tabel 7.2 vedr. omkostninger til drift: Kronebeløbene under de enkelte koder er fremkommet på følgende måde: 132 og 139: Ifølge Arbejdsformidlingens årsrapport 2005, bilag 2, tabel 2 var den årlige enhedsomkostning ved ”vejledning og opkvalificering” 80.571 kr. Beløbet i tabellen er beregnet som 80.571 kr. divideret med 52. 222-225: som ved kode 132 og 139. 651-662: som ved kode 131 og 139. 732: som 132 og 139. 739: som 132 og 139. 792: som ved 132 og 139. 894: som ved 132 og 139. ________________________________________________________________________________ 72 De ved analysen forudsatte enhedsomkostninger i forbindelse med de forskellige tilstande i DREAM-registret er tilsvarende anført i tabel 7.249. Forsørgelsesudgifter omfatter ydelser, der går til forsørgelse af ledige, aktiverede, syge mv. Løntilskud til arbejdsgivere regnes i denne sammenhæng også som en forsørgelsesudgift. Driftsudgifter er (offentlige) beskæftigelsespolitiske udgifter, der medgår til at afvikle fx kurser og aktivering i projekter. Det drejer sig primært om uddannelseskøb, som dækker udgifter til lærere (løn), projektledere (løn), redskaber, lokaler mv. Det har ikke været muligt at medregne evt. befordringsgodtgørelse til ledige i aktivering. I noterne til tabel 7.2 er grundlaget for de anførte beløb nærmere forklaret. Ved fastsættelse af omkostningerne ved tilstandene i DREAM, jf. tabel 7.2, er forudsat (undtagen for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge), at hver tilstand i en uge varer en hel uge. Det må i et eller andet omfang trække i retning af, at omkostningerne pr. tilstand pr. uge overvurderes, når der tages udgangspunkt i beløbene i tabel 7.2. Fejlens størrelse og betydning afhænger blandt andet af tilstandenes varighed og på hvilke ugedage, de starter og slutter.50 I forbindelse med driftsudgifter til samtaler og AF-aktivering har man taget udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger for landet som helhed, således som disse er beregnet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. ovenfor. Ud over den usikkerhed, der ifølge sagens natur i almindelighed knytter sig til sådanne beregninger, foreligger der for det første ikke oplysning om, hvorledes de to her omhandlede regioner er placeret i forhold til landsgennemsnittet. For det andet er i det mindste en del af indsatsen over for deltagergruppen i regionerne en ny indsats, som dels kræver ekstra udvikling i et eller andet omfang, og som dels må formodes at være dyrere end en tilsvarende rutinemæssig indsats. Dette forhold trækker i retning af, at driftsudgifterne ved indsatsen over for deltagergruppen undervurderes med den her anvendte metode.51 Et argument for den valgte fremgangsmåde er, at det kan være mest rimeligt at sammenligne omkostningerne ved to indsatser (over for henholdsvis deltagergruppe og kontrolgruppe), når indsatserne enten begge er nye eller begge er indarbejdede som faste rutiner i daglig praksis.52 I forbindelse med arbejdsløshedsdagpenge er der i tabel 7.2 taget udgangspunkt i den maksimale sats i 2006 for fuldtidsforsikrede multipliceret med 0,94953, idet det skønnes, at de gennemsnitlige udbetalte dagpenge pr. helårsledig udgør 94,9 pct. af den maksimale sats54. I forbindelse med udgiften til forsørgelse under AF-aktivering af typen ”vejledning og opkvalificering” og ”virksomhedspraktik” (kode 221-225 i tabel 7.2) er anvendt oplyste enhedsomkostninger for 2005 (aktiveringsydelse, jf. Arbejdsformidlingens årsrapport 2005), mens der med hensyn til 49 I tabel 7.2 er anført de tilstande i DREAM, der forekommer i datamaterialet vedrørende deltagergruppe og kontrolgruppe. Umiddelbart kan det måske undre, at tilstande som fx kontanthjælp og førtidspension forekommer. Som det vil fremgå senere i kapitlet vægter disse tilstande imidlertid kun meget lidt i det samlede billede. 50 Fejlkildens betydning afhænger også af overskrivningsreglerne i DREAM (jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2006). AFaktivering i en uge overskriver fx arbejdsløshedsdagpenge, og begge disse tilstande overskrives af sygedagpenge. Herudover kan bemærkes, at G-dage registreres som dagpengeledighed i DREAM, selv om der ikke udbetales dagpenge, men dagpengegodtgørelse fra en arbejdsgiver. 51 Det samme gør det forhold, at omkostningen ved udsendelse af breve til de ledige i deltagergruppen ikke indgår i omkostningselementerne i tabel 7.1 og 7.2. Overskrivningsreglerne i DREAM trækker dog muligvis i modsat retning, idet AF-aktivering i en uge fx overskriver arbejdsløshedsdagpenge, jf. note 6. 52 Deudover ville det rent praktisk være yderst ressourcekrævende at foretage en præcis opgørelse af faktiske omkostninger ved indsatsen over for henholdsvis deltager- og kontrolgruppe i de to regioner. 53 Da en relativt større del af kontrolgruppens end af deltagergruppens dagpengeperioder formentlig ligger i 2005, trækker dette i retning af, at dagpengeudgifterne for kontrolgruppen overvurderes i forhold til deltagergruppen. Denne fejlkilde er dog antagelig beskeden, idet hele forsøget startede sent i 2005 (1.11). 54 Herved er søgt taget hensyn til, at en del af de ledige i deltager- og kontrolgruppe formentlig er deltidsforsikrede eller af andre grunde ikke modtager den maksimale sats. Se noten til tabel 7.2. 73 dagpenge som nævnt er anvendt 94,9 pct. af den maksimale sats for 2006. Det trækker muligvis i retning af, at omkostningerne til forsørgelse i form af dagpenge overvurderes i forhold til omkostningerne til forsørgelse under de nævnte former for AF-aktivering. 7.3 Resultater I tabel 7.3-7.6 er anført en række beregningsresultater. Beregningerne er foretaget dels for alle uger (uge 1-47 regnet fra ledighedens start), jf. tabel 7.3 og 7.5, dels for uge 1-30, jf. tabel 7.4 og 7.6. For alle uger frem til og med uge 30 foreligger oplysning om samtlige ledige i deltager- og kontrolgruppen, mens der for uge 31-47 kun foreligger oplysninger for en del. Antallet af personer, der er oplysning for, falder med stigende ugenummer, hvilket betyder, at beregningsresultater, der omfatter uge 1-47, er noget mere usikre end beregningsresultater, der alene omfatter uge 1-30. I alle tabeller er der taget hensyn både til det faldende antal observationer med stigende ugenummer fra uge 31 samt til, at antallet af personer i deltagergruppe og kontrolgruppe ikke er det samme. Det er sket ved at angive alle kronebeløb i tabellerne som gennemsnit, dvs. kroner pr. person. På denne måde er der også taget hensyn til, at antallet af ledige fx ikke er det samme i de to regioner. Tabel 7.3 og 7.4 viser de samlede omkostninger (pr. person) set over henholdsvis uge 1-47 og uge 1-30, mens tabel 7.5 og 7.6 viser de samlede omkostninger pr. person pr. uge for henholdsvis uge 1- 47 og uge 1-30. Hovedresultatet af tabellerne er, at de samlede offentlige udgifter er mindre for deltagergruppens vedkommende end for så vidt angår kontrolgruppen. Betragtes eksempelvis tabel 7.4, fremgår det, at de samlede offentlige udgifter set over uge 1-30 er 2.747 kr. mindre pr. person i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Under de opstillede beregningsforudsætninger spares der således set over 30 uger samlet 2.747 kr. i offentlige udgifter, hver gang der over for én person i forsøgets målgruppe iværksættes en ekstra indsats af den type, som indgik i forsøget. Langt de væsentligste udgiftsposter er AF-aktivering og dagpenge. Hver person i deltagergruppen fik set over de 30 uger en ekstra indsats i form af AF-aktivering, der i drift og forsørgelse samlet kostede 5.962 kr. (tabel 7.4). Til gengæld modtog hver person i deltagergruppen i løbet af de 30 uger 10.625 kr. mindre i dagpenge end hver person i kontrolgruppen. Det er størrelsesordenen af disse to beløb, der er den primære årsag til det positive nettoresultat. Af tabel 7.4 fremgår også, at udgiften til samtaler er meget lille set i forhold til AF-aktivering. Hver person i deltagergruppen fik ifølge tabellen for 336 kr. mere samtale end hver person i kontrolgruppen i uge 1-30. Udgifterne til sygedagpenge er 1.716 kr. større pr. person i deltagergruppens end i kontrolgruppen. Denne forøgede udgift opvejes dog mange gange af de sparede dagpengeudgifter. Af tabel 7.4 ses endvidere, at udgifterne under kategorierne uddannelse, kontanthjælp mv. og andet kun vægter temmelig lidt i det samlede billede. 74 Tabel 7.3. Beregnede samlede offentlige udgifter pr. person i uge 1-47, opdelt på region, deltagergruppe, kontrolgruppe og udgiftstype. Kroner. Udgiftstype Region Deltager/ Kontrol- Gruppe Forsørgelse og drift Samtaler AFaktivering Dagpenge Uddannelse Kontanthjælp mv. Sygedagpenge Andet I alt I alt 938 13387 31837 556 348 8289 4448 59802 Heraf: Forsørgelse 0 10312 31837 246 303 8266 4448 55413 Begge regioner Deltager (D) Heraf: Drift 938 3076 0 309 45 22 0 4390 I alt 582 5757 45611 847 506 5910 4561 63773 Heraf: Forsørgelse 0 4448 45611 386 423 5899 4561 61327 Begge regioner Kontrol (K) Heraf: Drift 582 1309 0 461 83 11 0 2446 I alt 356 7630 -13774 -292 -159 2379 -112 -3971 Heraf: Forsørgelse 0 5864 -13774 -140 -120 2367 -112 -5915 Begge regioner diff. (D-K) Heraf: Drift 356 1766 0 -152 -38 11 0 1944 I alt 1093 14942 30042 583 560 8294 3659 59173 Heraf: Forsørgelse 0 11494 30042 262 484 8274 3659 54216 Storstrøm Deltager (D) Heraf: Drift 1093 3448 0 321 75 20 0 4957 I alt 643 7059 43178 748 443 6036 4787 62895 Heraf: Forsørgelse 0 5376 43178 345 381 6027 4787 60093 Storstrøm Kontrol (K) Heraf: Drift 643 1684 0 403 62 9 0 2802 I alt 450 7883 -13136 -165 116 2259 -1128 -3722 Heraf: Forsørgelse 0 6118 -13136 -82 103 2247 -1128 -5878 Storstøm diff. (D-K) Heraf: Drift 450 1764 0 -83 13 11 0 2155 I alt 766 11769 33857 539 126 8191 5269 60518 Heraf: Forsørgelse 0 9087 33857 235 112 8167 5269 56728 Sønderjyll. Deltager (D) Heraf: Drift 766 2682 0 305 13 24 0 3790 I alt 505 4303 48238 944 584 5777 4267 64619 Heraf: Forsørgelse 0 3422 48238 427 479 5764 4267 62598 Sønderjyll. Kontrol (K) Heraf: Drift 505 881 0 517 105 13 0 2021 I alt 260 7466 -14381 -405 -459 2414 1003 -4101 Heraf: Forsørgelse 0 5665 -14381 -192 -367 2403 1003 -5870 Sønderjyll. diff. (D-K) Heraf: Drift 260 1802 0 -213 -92 11 0 1769 Note: På grund af afrunding er beløbene under ”i alt” i både rækker og kolonner ikke i alle tilfælde præcist lig med summerne. 75 Tabel 7.4. Beregnede samlede offentlige udgifter pr. person i uge 1-30, opdelt på region, deltagergruppe, kontrolgruppe og udgiftstype. Kroner. Udgiftstype Region Deltager/ Kontrolgruppe Forsørgelse og drift Samtaler AFaktivering Dagpenge Uddannelse Kontanthjælp mv. Sygedagpenge Andet I alt I alt 783 9474 27264 254 181 4905 1859 44721 Heraf: Forsørgelse 0 7027 27264 116 167 4885 1859 41319 Begge regioner Deltager (D) Heraf: Drift 783 2446 0 138 14 20 0 3401 I alt 447 3512 37889 325 292 3190 1813 47467 Heraf: Forsørgelse 0 2665 37889 153 239 3184 1813 45942 Begge regioner Kontrol (K) Heraf: Drift 447 847 0 172 53 6 0 1526 I alt 336 5962 -10625 -70 -111 1716 46 -2747 Heraf: Forsørgelse 0 4362 -10625 -36 -71 1701 46 -4622 Begge regioner diff. (D-K) Heraf: Drift 336 1599 0 -34 -40 14 0 1876 I alt 927 10684 25540 196 259 5082 1464 44152 Heraf: Forsørgelse 0 7838 25540 90 240 5063 1464 40236 Storstrøm Deltager (D) Heraf: Drift 927 2846 0 106 19 19 0 3916 I alt 510 4325 36789 275 323 3111 2049 47383 Heraf: Forsørgelse 0 3175 36789 132 262 3108 2049 45516 Storstrøm Kontrol (K) Heraf: Drift 510 1150 0 143 61 3 0 1867 I alt 417 6359 -11249 -79 -64 1971 -585 -3230 Heraf: Forsørgelse 0 4662 -11249 -42 -22 1955 -585 -5280 Storstøm diff. (D-K) Heraf: Drift 417 1697 0 -38 -42 16 0 2049 I alt 624 8131 29176 318 96 4709 2297 45351 Heraf: Forsørgelse 0 6129 29176 145 87 4687 2297 42521 Sønderjyll. Deltager (D) Heraf: Drift 624 2002 0 173 9 22 0 2830 I alt 376 2584 39144 381 257 3280 1543 47564 Heraf: Forsørgelse 0 2083 39144 176 212 3270 1543 46428 Sønderjyll. Kontrol (K) Heraf: Drift 376 501 0 204 45 10 0 1136 I alt 248 5547 -9968 -62 -161 1430 754 -2213 Heraf: Forsørgelse 0 4046 -9968 -31 -125 1418 754 -3907 Sønderjyll. diff. (D-K) Heraf: Drift 248 1501 0 -31 -36 12 0 1694 Note: På grund af afrunding er beløbene under ”i alt” i både rækker og kolonner ikke i alle tilfælde præcist lig med summerne. 76 Tabel 7.5. Beregnede samlede offentlige udgifter pr. person pr. uge i uge 1-47, opdelt på region, deltagergruppe, kontrolgruppe og udgiftstype. Kroner. Udgiftstype Region Deltager/ Kontrolgruppe Forsørgelse og drift Samtaler AFaktivering Dagpenge Uddannelse Kontanthjælp mv. Sygedagpenge Andet I alt I alt 20 285 677 12 7 176 95 1272 Heraf: Forsørgelse 0 219 677 5 6 176 95 1179 Begge regioner Deltager (D) Heraf: Drift 20 65 0 7 1 0 0 93 I alt 12 122 970 18 11 126 97 1357 Heraf: Forsørgelse 0 95 970 8 9 126 97 1305 Begge regioner Kontrol (K) Heraf: Drift 12 28 0 10 2 0 0 52 I alt 8 162 -293 -6 -3 51 -2 -84 Heraf: Forsørgelse 0 125 -293 -3 -3 50 -2 -126 Begge regioner diff. (D-K) Heraf: Drift 8 38 0 -3 -1 0 0 41 I alt 23 318 639 12 12 176 78 1259 Heraf: Forsørgelse 0 245 639 6 10 176 78 1154 Storstrøm Deltager (D) Heraf: Drift 23 73 0 7 2 0 0 105 I alt 14 150 919 16 9 128 102 1338 Heraf: Forsørgelse 0 114 919 7 8 128 102 1279 Storstrøm Kontrol (K) Heraf: Drift 14 36 0 9 1 0 0 60 I alt 10 168 -279 -4 2 48 -24 -79 Heraf: Forsørgelse 0 130 -279 -2 2 48 -24 -125 Storstøm diff. (D-K) Heraf: Drift 10 38 0 -2 0 0 0 46 I alt 16 250 720 11 3 174 112 1288 Heraf: Forsørgelse 0 193 720 5 2 174 112 1207 Sønderjyll. Deltager (D) Heraf: Drift 16 57 0 6 0 1 0 81 I alt 11 92 1026 20 12 123 91 1375 Heraf: Forsørgelse 0 73 1026 9 10 123 91 1332 Sønderjyll. Kontrol (K) Heraf: Drift 11 19 0 11 2 0 0 43 I alt 6 159 -306 -9 -10 51 21 -87 Heraf: Forsørgelse 0 121 -306 -4 -8 51 21 -125 Sønderjyll. diff. (D-K) Heraf: Drift 6 38 0 -5 -2 0 0 38 Note: På grund af afrunding er beløbene under ”i alt” i både rækker og kolonner ikke i alle tilfælde præcist lig med summerne. 77 Tabel 7.6. Beregnede samlede offentlige udgifter pr. person pr. uge i uge 1-30, opdelt på region, deltagergruppe, kontrolgruppe og udgiftstyper. Kroner. Udgiftstype Region Deltager/ Kontrol- Gruppe Forsørgelse og drift Samtaler AFaktivering Dagpenge Uddannelse Kontanthjælp mv. Sygedagpenge Andet I alt I alt 26 316 909 8 6 164 62 1491 Heraf: Forsørgelse 0 234 909 4 6 163 62 1377 Begge regioner Deltager (D) Heraf: Drift 26 82 0 5 0 1 0 113 I alt 15 117 1263 11 10 106 60 1582 Heraf: Forsørgelse 0 89 1263 5 8 106 60 1531 Begge regioner Kontrol (K) Heraf: Drift 15 28 0 6 2 0 0 51 I alt 11 199 -354 -2 -4 57 2 -92 Heraf: Forsørgelse 0 145 -354 -1 -2 57 2 -154 Begge regioner diff. (D-K) Heraf: Drift 11 53 0 -1 -1 0 0 63 I alt 31 356 851 7 9 169 49 1472 Heraf: Forsørgelse 0 261 851 3 8 169 49 1341 Storstrøm Deltager (D) Heraf: Drift 31 95 0 4 1 1 0 131 I alt 17 144 1226 9 11 104 68 1579 Heraf: Forsørgelse 0 106 1226 4 9 104 68 1517 Storstrøm Kontrol (K) Heraf: Drift 17 38 0 5 2 0 0 62 I alt 14 212 -375 -3 -2 66 -20 -108 Heraf: Forsørgelse 0 155 -375 -1 -1 65 -20 -176 Storstøm diff. (D-K) Heraf: Drift 14 57 0 -1 -1 1 0 68 I alt 21 271 973 11 3 157 77 1512 Heraf: Forsørgelse 0 204 973 5 3 156 77 1417 Sønderjyll. Deltager (D) Heraf: Drift 21 67 0 6 0 1 0 94 I alt 13 86 1305 13 9 109 51 1585 Heraf: Forsørgelse 0 69 1305 6 7 109 51 1548 Sønderjyll. Kontrol (K) Heraf: Drift 13 17 0 7 1 0 0 38 I alt 8 185 -332 -2 -5 48 25 -74 Heraf: Forsørgelse 0 135 -332 -1 -4 47 25 -130 Sønderjyll. diff. (D-K) Heraf: Drift 8 50 0 -1 -1 0 0 56 Note: På grund af afrunding er beløbene under ”i alt” i både rækker og kolonner ikke i alle tilfælde præcist lig med summerne. 78 Tabel 7.4 giver også mulighed for at sammenligne de to regioner. Besparelsen i offentlige udgifter er ifølge tabellen ca. 1000 kr. større pr. person i Storstrøm end i Sønderjylland, på trods af at merudgiften til samtaler og AF-aktivering for deltagergruppen er større i Storstrøm end i Sønderjylland. Men besparelsen i dagpengeudgifter er også større i Storstrøm end i Sønderjylland, hvilket dog ikke er hele forklaringen på det mere positive resultat i Storstrøm. Forklaringen ligger også i større merudgifter under kategorien ”andet” i Sønderjylland end i Storstrøm. Forskellen mellem de to regioner med hensyn til det positive nettoresultat falder helt anderledes ud, hvis man betragter tabel 7.3, der dækker uge 1-47. Set over hele perioden uge 1-47 ser det ud til, at det positive nettoresultat er størst i Sønderjylland. Forklaringen er blandt andet, at besparelsen i dagpengeudgifter er større i Sønderjylland end i Storstrøm, når man betragter hele perioden uge 1- 47. Som nævnt ovenfor er usikkerheden vedrørende resultater for uge 1-47 større end for resultater vedrørende uge 1-30, hvorfor tallene i tabel 7.3 bør vurderes med varsomhed. En sammenligning af tabel 7.3 og 7.4 viser for begge regioner samlet og for hver enkelt region betragtet for sig, at den samlede besparelse i offentlige udgifter pr. person ser ud til at være større for hele perioden uge 1-47 end for perioden uge 1-30. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt eller meningsfuldt at foretage beregninger af besparelsens størrelse set over en længere tidsperiode. Umiddelbart skulle man vel forvente, at besparelsens størrelse ville være mindre i fx uge 31-60 end i uge 1-30, altså at forsøgets marginale effekt for de offentlige udgifter aftager over tid. En sammenligning af tabel 7.5 og 7.6 giver delvis støtte til en sådan antagelse. For begge regioner set under ét er besparelsen i offentlige udgifter pr. person pr. uge i uge 1-30 beregnet til 92 kr. (tabel 7.6). For uge 1-47 er det tilsvarende beløb lidt mindre, nemlig 84 kr. Samme tendens ses for Storstrøms vedkommende, men ikke for så vidt angår Sønderjylland. Tabel 7.7. Følsomhedsberegninger: Samlet besparelse i offentlige udgifter pr. person set over uge 1-30 under forskellige forudsætninger. Kroner Forudsætning Begge regioner samlet Storstrøm Sønderjylland 1. Forudsætninger som i teksten, dvs. tabel 7.4. 2.747 3.230 2.213 2. Enhedsomkostningen ved samtaler for deltagergruppens vedkommende er dobbelt så stor som angivet i tabel 7.1 1.963 2.303 1.589 3. Enhedsomkostningen vedrørende dagpenge fra en arbejdsløshedskasse udgør 85 pct. af den maksimale sats, dvs. 90 pct. af beløbene i tabel 7.2. 1.638 2.057 1.173 4. Både forudsætning nr. 2 og forudsætning nr. 3 855 1.130 549 79 Som nævnt ovenfor er de skøn over enhedsomkostninger, som analysen bygger på behæftet med usikkerhed.55 Blandt andet blev det anført, at enhedsomkostningerne for indsats (samtaler) over for deltagergruppen muligvis er undervurderet, samt at enhedsomkostningen for dagpenge muligvis er overvurderet både for deltagergruppens og kontrolgruppens vedkommende - navnlig set i forhold til udgifterne til forsørgelse under AF-aktivering. Derfor er der foretaget en beregning af, hvordan det økonomiske resultat påvirkes af ændrede forudsætninger for disse to aspekter, jf. tabel 7.7. Hvis enhedsomkostningerne for samtaler fordobles for deltagergruppens vedkommende, reduceres det økonomiske overskud med næsten 30 pct. Hvis enhedsomkostningen for dagpenge reduceres til 85 pct. af den maksimale sats56, formindskes overskuddet endnu mere. Hvis begge disse forudsætninger lægges til grund for beregningerne, formindskes overskuddet fra 2.747 kr. pr. person (begge regioner under ét) til 855 kr. per. person set over uge 1-30. 7.4. Konklusion Som vist i de foregående kapitler har forsøget i de to regioner en positiv beskæftigelseseffekt for deltagergruppen. I dette kapitel er det søgt vurderet, om den ekstra indsats over for deltagergruppen også medfører færre offentlige udgifter end ellers, dvs. om den ekstra indsats over for deltagergruppen koster mindre end det beløb, der på grund af indsatsen beskæftigelseseffekt senere spares i dagpenge. Ved analysen lægges mest vægt på de første 7 måneder fra ledighedens start, hvor der foreligger oplysninger for samtlige ledige i deltager- og kontrolgruppe. Hovedresultatet af beregningerne er, at den ekstra indsats over for deltagergruppen samlet set ser ud til at medføre, at det offentliges udgifter til aktivering, dagpenge og andre overførsler mv. mindskes. De første 7 måneder efter første ledighedsdag er de nævnte offentlige udgifter godt 2700 kr. mindre pr. person i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Hovedårsagen er, at merudgiften navnlig til aktivering mere end opvejes af færre udgifter til dagpenge. Det er tilfældet i begge regioner. Besparelsens størrelse afhænger af beregningsforudsætningerne. I forbindelse med udgifter til indsats (samtaler og AF-aktivering) er i udgangspunktet anvendt gennemsnitlige enhedsomkostninger for landet som helhed i 2005, mens der for så vidt angår dagpenge er anvendt 94,9 pct. den maksimale sats for 2006. Der er gennemført alternative beregninger, hvor enhedsomkostningerne for indsats (samtaler) fordobles for deltagergruppens vedkommende, mens enhedsomkostningen for dag- 55 Som anført har man taget udgangspunkt i gennemsnitlige enhedsomkostninger for landet som helhed. Alternativt kunne man have forsøgt at foretage en direkte opgørelse via dataindsamling i de to regioner. Af kapitel 6 fremgik, at de to regioner fik tilført ressourcer i form af 6 ekstra mandeår i forbindelse med gennemførelse af forsøget. En del af disse ressourcer er medgået til selve forsøgets afvikling og bør derfor ikke medregnes som ressourcer til ekstra indsats over for deltagergruppen. Der er ikke indsamlet data om, hvor stor en del af de 6 ekstra mandeår, der er medgået til ekstra indsats over for deltagergruppen i form af samtaler, AF-aktivering og andet (fx udformning af breve til deltagergruppen), og hvor meget ekstraindsats over for deltagergruppen (i form af fx uddannelseskøb), der ikke indgår i de 6 mandeår. Der er således ikke foretaget en direkte opgørelse af det samlede ekstra ressourceforbrug til indsatsen over for deltagergruppen. Af tabel 7.4 fremgår, at der set over uge 1-30 pr. person blev anvendt 1.935 kr. (336+1599) mere til driftsudgifter til samtaler og AF-aktivering for deltagergruppens vedkommende end for kontrolgruppens. Da antallet af personer i deltagergruppen (efter reduktion, jf. kapitel 2) var 2.229, kan de samlede merudgifter (drift) til samtaler og AFaktivering beregnes som 2.229 gange 1.935 kr., hvilket er 4,3 mio. kr. (set over uge 1-30). 56 De 85 pct. er valgt, fordi den gennemsnitlige aktiveringsydelse i 2005 (jf. enhedsomkostningen for forsørgelse under AF-aktiveringstypen vejledning og opkvalificering, jf. tabel 7.2) udgør godt 85 pct. af den maksimale dagpengesats i 2006. 85 pct. af den maksimale sats svarer til lidt under 90 pct. (89,6 pct.) af beløbene i tabel 7.2. 80 penge sænkes til 85 pct. af 2006-satsen. Resultatet er fortsat et positivt økonomisk nettoresultat set fra det offentlige side57. Beregningerne tyder på, at det positive økonomiske resultat ville blive forøget, dels hvis observationsperioden kunne udstrækkes til mere end 7 måneder, dels hvis der også kunne tages hensyn til øgede skatteindtægter i kraft af den merbeskæftigelse, som forsøget har givet anledning til. Dette har imidlertid ikke været muligt inden for evalueringens rammer. I analysen er der heller ikke taget hensyn til, at den øgede beskæftigelse i deltagergruppen, der fremkommer som følge af den særlige indsats under Hurtigt i gang, eventuelt kan påvirke andre lediges beskæftigelseschancer. Betydningen heraf vurderes dog at være begrænset, da forsøget omfattede relativt få personer. 57 Nettoresultatet bliver noget mindre, men antagelig fortsat positivt, hvis der tages hensyn til, at modtagerne af langt hovedparten af de offentlige udgiftsbeløb, fx dagpenge, betaler skat af beløbene. Hvis det antages, at samtlige anførte offentlige udgiftstyper i tabel 7.1 og 7.2 optræder som personlig indkomst hos borgere, og at den gennemsnitlige skat (stat, amt, kommune, kirke) af løn og overførselsindkomst udgør 40 pct., skal beløbene i tabel 7.7 reduceres med 40 pct. 81 Bilag Bilag 1. Diverse tabeller og figurer Tabel 2.a Deskriptiv statistik, sammenligning af deltager- og kontrolgruppen i Storstrøm. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Køn: Mand 62,0 59,9 2,2 (2,0) Kvinde 38,0 40,1 -2,2 (2,0) Alder: < 30 år 22,1 21,0 1,1 (1,7) 30-39 år 23,6 27,3 -3,6 (1,8) ** 40-49 år 26,1 23,8 2,3 (1,8) 50-59 år 24,7 25,1 -0,5 (1,8) > 59 år 3,5 2,7 0,8 (0,7) A-kasser:1 Faglig Fælles a-kasse 40,7 39,9 0,8 (2,0) HK Danmarks a-kasse 10,6 11,4 -0,8 (1,3) Metalarbejdernes a-kasse 5,8 5,1 0,7 (0,9) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse 3,3 3,4 0,0 (0,7) A-kasser inden for byggefagene 6,7 6,6 0,2 (1,0) FOA – Fag og Arbejdes a-kasse 5,1 5,0 0,1 (0,9) A-kasser inden for FTF-området 7,2 7,3 -0,1 (1,1) Akademiske a-kasser 2,1 2,0 0,2 (0,6) Uafhængige a-kasser 10,2 9,7 0,5 (1,2) A-kasser for selvstændige 2,8 3,7 -0,9 (0,7) Øvrige a-kasser 5,5 6,1 -0,7 (1,0) Etnisk baggrund: Indvandrere fra vestlige lande 1,7 1,3 0,4 (0,5) Indvandrere fra ikke-vestlige lande 5,4 3,4 2,0 (0,8) ** Danskere (inkl. efterkommere af indvandrere) 92,9 95,3 -2,4 (1,0) ** Graden af offentlig forsørgelse i seneste 3 år:2 0 (ingen offentlig forsørgelse) 17,0 20,3 -3,3 (1,6) ** 0,01-0,25 41,0 41,3 -0,2 (2,0) 0,26-0,50 23,4 22,0 1,3 (1,7) 0,51-0,75 14,5 11,9 2,6 (1,4) * 0,76-1 4,1 4,5 -0,4 (0,8) Første ledighedsuge: Uge 43 i 2005 2,6 2,4 0,3 (0,6) Uge 44 i 2005 9,6 9,4 0,2 (1,2) Uge 45 i 2005 3,0 2,5 0,4 (0,7) Uge 46 i 2005 3,2 2,7 0,5 (0,7) Uge 47 i 2005 2,3 2,7 -0,4 (0,6) Uge 48 i 2005 5,8 7,9 -2,1 (1,0) ** Uge 49 i 2005 6,6 4,2 2,4 (0,9) ** Uge 50 i 2005 4,6 3,6 1,0 (0,8) Uge 52 i 2005 11,2 10,9 0,3 (1,3) Uge 1 i 2006 15,8 16,8 -1,0 (1,5) Uge 2 i 2006 4,4 4,1 0,3 (0,8) Uge 3 i 2006 4,3 3,0 1,2 (0,8) Uge 4 i 2006 8,1 8,3 -0,2 (1,1) Uge 5 i 2006 10,0 11,2 -1,2 (1,3) Uge 6 i 2006 2,6 4,3 -1,7 (0,7) ** Uge 7 i 2006 3,8 2,7 1,1 (0,7) Uge 8 i 2006 2,1 3,2 -1,1 (0,7) Antal observationer 1172 1221 Anm.: Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. A-kasser inden for byggefagene består af Træ-Industri-Byg’s a-kasse, Blik- og Rørarbejdernes a-kasse, EL-Fagets a-kasse og Malerfagets og Maritim a-kasse. A-kasser inden for FTF-området indeholder Lærernes a-kasse, Danske Sundhedsorganisationers akasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende a-kasse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse, IT-Fagets og Merkonomernes a-kasse. Akademiske a-kasser er Ingeniørernes a-kasse, Magistrenes a-kasse, Akademikernes a-kasse og C3, akasse for ledelse og økonomi. Uafhængige a-kasser består af Danske Lønmodtageres a-kasse, A-kassen STA, Kristelig a-kasse og Frie Funktionærers a-kasse. A-kasser for selvstændige indeholder ASE og DANA. Øvrige a-kasser er alle a-kasser som ikke er nævnt i det ovenstående. A-kasserne inkluderet i øvrige a-kasser har det til fælles, at der er relativt få personer fra de enkelte a-kasser, som er visiteret til Hurtigt i gang. 2. Graden af offentlig forsørgelse i de seneste 3 år er defineret som: antallet af uger, hvor der er modtaget offentlig forsørgelse (ekskl. SU) i de 156 uger, der ligger umiddelbart før den uge, hvor forsøgspersonerne blev ledige divideret med 156. 82 Tabel 2.b Deskriptiv statistik, sammenligning af deltager- og kontrolgruppen i Sønderjylland. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Køn: Mand 54,0 54,2 -0,2 (2,2) Kvinde 46,0 45,8 0,2 (2,2) Alder: < 30 år 25,8 26,4 -0,6 (1,9) 30-39 år 25,4 23,6 1,8 (1,9) 40-49 år 26,4 24,7 1,7 (1,9) 50-59 år 19,6 21,8 -2,2 (1,8) > 59 år 2,8 3,6 -0,7 (0,8) A-kasser:1 Faglig Fælles a-kasse 32,5 34,9 -2,3 (2,1) HK Danmarks a-kasse 8,4 10,2 -1,8 (1,3) Metalarbejdernes a-kasse 4,6 5,2 -0,6 (0,9) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse 2,3 1,6 0,7 (0,6) A-kasser inden for byggefagene 8,2 7,0 1,2 (1,2) FOA – Fag og Arbejdes a-kasse 5,8 5,0 0,7 (1,0) A-kasser inden for FTF-området 6,9 7,2 -0,3 (1,1) Akademiske a-kasser 2,6 2,6 0,0 (0,7) Uafhængige a-kasser 16,9 16,3 0,7 (1,6) A-kasser for selvstændige 7,3 5,0 2,2 (1,0) ** Øvrige a-kasser 4,4 5,0 -0,6 (0,9) Etnisk baggrund: Indvandrere fra vestlige lande 4,4 2,3 2,0 (0,8) ** Indvandrere fra ikke-vestlige lande 3,6 4,4 -0,8 (0,8) Danskere (inkl. efterkommere af indvandrere) 92,1 93,3 -1,2 (1,1) Graden af offentlig forsørgelse i seneste 3 år:2 0 (ingen offentlig forsørgelse) 17,7 18,4 -0,7 (1,7) 0,01-0,25 42,2 41,8 0,4 (2,1) 0,26-0,50 24,4 25,2 -0,8 (1,9) 0,51-0,75 12,2 11,2 1,0 (1,4) 0,76-1 3,5 3,4 0,1 (0,8) Første ledighedsuge: Uge 43 i 2005 4,8 3,5 1,4 (0,9) Uge 44 i 2005 10,1 10,9 -0,8 (1,3) Uge 45 i 2005 1,6 3,6 -1,9 (0,7) ** Uge 46 i 2005 3,4 2,8 0,6 (0,8) Uge 47 i 2005 3,3 2,7 0,6 (0,7) Uge 48 i 2005 9,2 9,3 -0,1 (1,3) Uge 49 i 2005 4,3 3,6 0,7 (0,8) Uge 50 i 2005 5,0 2,9 2,1 (0,8) ** Uge 52 i 2005 11,1 11,4 -0,3 (1,4) Uge 1 i 2006 15,0 15,6 -0,6 (1,6) Uge 2 i 2006 4,0 5,0 -1,1 (0,9) Uge 3 i 2006 3,4 3,6 -0,1 (0,8) Uge 4 i 2006 6,1 6,4 -0,4 (1,1) Uge 5 i 2006 9,7 9,7 0,0 (1,3) Uge 6 i 2006 4,4 3,1 1,4 (0,8) * Uge 7 i 2006 1,4 3,3 -1,9 (0,7) ** Uge 8 i 2006 3,1 2,7 0,4 (0,7) Antal observationer 1057 1070 Anm.: Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Se tabel 3.a, note 1. 2. Se tabel 3.a, note 2. 83 Figur 2.a Andel af ledige, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb, opdelt efter region. Procent. 0 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der deltager i afklarings- og jobsøgningsforløb (%) Nyledige nov. 2004-feb. 2005 - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Nyledige nov. 2004-feb. 2005 - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Anm.: Andelen af ledige, der deltager i et afklarings- og jobsøgningsforløb i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer i afklarings- og jobsøgningsforløb i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. Alle afklarings- og jobsøgningsforløb er medtaget uanset deres varighed og placering i ledighedsforløbet. En stor andel af afklarings- og jobsøgningsforløbene, der gennemføres af personer i kontrolgruppen i Storstrøm i de første fire ledighedsuger, er kun af 1 dags varighed. 84 Figur 2.b Andel af ledige, der deltager i aktivering, opdelt efter region. Procent. 0 5 10 15 20 25 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 Antal ledighedsuger Andel af ledige, der deltager i aktivering (%) Nyledige nov. 2004-feb. 2005 - Storstrøm Kontrolgruppen - Storstrøm Nyledige nov. 2004-feb. 2005 - Sønderjylland Kontrolgruppen - Sønderjylland Anm.: Aktivering inkluderer alle aktiveringsforløb bortset fra afklarings- og jobsøgningsforløb. Andelen af ledige, der deltager i et aktiveringsforløb i en given ledighedsuge, er beregnet som antallet af personer i aktivering i denne uge blandt de personer, som fortsat er ledige, divideret med antallet af personer, som fortsat er ledige. 85 Tabel 3.a Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt på køn. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Kvinder 5 15,3 931 15,3 980 -0,1 (1,6) 10 31,0 931 25,5 980 5,5 (2,1) ** 15 43,5 931 35,6 980 7,9 (2,2) ** 20 51,2 931 44,1 980 7,2 (2,3) ** 25 59,9 931 51,6 980 8,3 (2,3) ** 30 63,8 931 57,7 980 6,1 (2,2) ** 35 66,2 702 61,7 726 4,5 (2,5) * 40 66,8 400 63,8 423 2,9 (3,3) 1-30 (gns.)1 40,2 931 34,4 980 5,8 (1,4) ** Mænd 5 30,0 1298 25,8 1311 4,2 (1,8) ** 10 51,5 1298 45,2 1311 6,3 (2,0) ** 15 65,7 1298 58,1 1311 7,6 (1,9) ** 20 76,3 1298 69,6 1311 6,7 (1,7) ** 25 81,3 1298 76,3 1311 5,0 (1,6) ** 30 83,1 1298 79,0 1311 4,1 (1,5) ** 35 82,0 953 80,8 932 1,2 (1,8) 40 81,8 483 79,0 429 2,8 (2,6) 1-30 (gns.)1 58,9 1298 53,7 1311 5,2 (1,2) ** Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 angiver den uge hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. 86 Tabel 3.b Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt på alder. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K <30 år 5 22,9 532 23,7 540 -0,8 (2,6) 10 48,5 532 42,2 540 6,3 (3,0) ** 15 62,0 532 51,9 540 10,2 (3,0) ** 20 68,6 532 60,0 540 8,6 (2,9) ** 25 74,2 532 65,4 540 8,9 (2,8) ** 30 77,4 532 71,1 540 6,3 (2,7) ** 35 79,3 368 75,6 373 3,7 (3,1) 40 78,6 196 77,5 204 1,1 (4,1) 1-30 (gns.)1 54,3 532 47,8 540 6,5 (2,0) ** 30-39 år 5 23,7 545 22,7 585 0,9 (2,5) 10 45,5 545 40,2 585 5,3 (2,9) * 15 58,0 545 51,3 585 6,7 (3,0) ** 20 67,2 545 60,9 585 6,3 (2,8) ** 25 72,8 545 68,4 585 4,5 (2,7) * 30 73,6 545 71,5 585 2,1 (2,7) 35 73,7 403 73,7 418 0,0 (3,1) 40 74,4 223 71,5 228 2,9 (4,2) 1-30 (gns.)1 51,9 545 47,4 585 4,5 (1,9) ** 40-49 år 5 26,2 585 23,2 555 2,9 (2,6) 10 41,2 585 37,5 555 3,7 (2,9) 15 58,3 585 53,0 555 5,3 (2,9) * 20 69,4 585 63,2 555 6,2 (2,8) ** 25 76,9 585 71,0 555 5,9 (2,6) ** 30 79,1 585 75,5 555 3,6 (2,5) 35 79,4 431 77,6 401 1,8 (2,9) 40 77,8 225 78,4 190 -0,6 (4,1) 1-30 (gns.)1 53,0 585 48,6 555 4,4 (1,8) ** 50-59 år 5 22,8 496 15,7 540 7,0 (2,5) ** 10 38,7 496 28,3 540 10,4 (2,9) ** 15 49,0 496 39,6 540 9,4 (3,1) ** 20 59,3 496 52,0 540 7,2 (3,1) ** 25 65,9 496 59,6 540 6,3 (3,0) ** 30 70,0 496 63,0 540 7,0 (2,9) ** 35 69,9 395 65,5 412 4,3 (3,3) 40 71,3 209 62,9 202 8,4 (4,6) * 1-30 (gns.)1 46,1 496 39,2 540 6,9 (2,0) ** 87 Tabel 3.b (fortsat) Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K > 59 år 5 19,7 71 18,3 71 1,4 (6,6) 10 26,8 71 26,8 71 0,0 (7,4) 15 39,4 71 32,4 71 7,0 (8,0) 20 52,1 71 46,5 71 5,6 (8,4) 25 62,0 71 52,1 71 9,9 (8,3) 30 70,4 71 56,3 71 14,1 (8,0) * 35 67,2 58 55,6 54 11,7 (9,1) 40 60,0 30 42,9 28 17,1 (12,9) 1-30 (gns.)1 40,5 71 34,5 71 6,0 (5,5) Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 angiver den uge, hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. 88 Tabel 3.c Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt på oprindelsesland. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Indvandrere fra vestlige lande 5 24,2 66 17,1 41 7,2 (7,9) 10 33,3 66 34,1 41 -0,8 (9,4) 15 50,0 66 43,9 41 6,1 (9,9) 20 65,2 66 46,3 41 18,8 (9,7) * 25 69,7 66 56,1 41 13,6 (9,6) 30 68,2 66 63,4 41 4,8 (9,5) 35 67,3 49 75,0 36 -7,7 (9,8) 40 63,3 30 55,0 20 8,3 (14,2) 1-30 (gns.)1 47,3 66 37,2 41 10,2 (6,3) Indvandrere fra ikke-vestlige lande 5 24,8 101 17,0 88 7,7 (5,9) 10 33,7 101 21,6 88 12,1 (6,4) * 15 39,6 101 43,2 88 -3,6 (7,2) 20 49,5 101 50,0 88 -0,5 (7,3) 25 58,4 101 51,1 88 7,3 (7,2) 30 65,3 101 58,0 88 7,4 (7,1) 35 61,1 72 61,9 63 -0,8 (8,4) 40 76,2 42 52,5 40 23,7 (10,3) ** 1-30 (gns.)1 41,6 101 35,5 88 6,1 (4,7) Indvandrere i alt 5 24,6 167 17,1 129 7,5 (4,7) 10 33,5 167 25,6 129 8,0 (5,3) 15 43,7 167 43,4 129 0,3 (5,8) 20 55,7 167 48,8 129 6,9 (5,8) 25 62,9 167 52,7 129 10,2 (5,8) * 30 66,5 167 59,7 129 6,8 (5,7) 35 63,6 121 66,7 99 -3,0 (6,4) 40 70,8 72 53,3 60 17,5 (8,4) ** 1-30 (gns.)1 43,9 167 36,0 129 7,8 (3,7) ** 89 Tabel 3.c (fortsat) Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Danskere (inkl. efterkommere af indvandrere) 5 23,8 2062 21,6 2162 2,2 (1,3) * 10 43,7 2062 37,5 2162 6,3 (1,5) ** 15 57,5 2062 48,8 2162 8,7 (1,5) ** 20 66,7 2062 59,3 2162 7,4 (1,5) ** 25 73,1 2062 66,5 2162 6,6 (1,4) ** 30 75,8 2062 70,5 2162 5,3 (1,4) ** 35 76,2 1534 72,8 1559 3,4 (1,6) ** 40 75,3 811 72,9 792 2,5 (2,2) 1-30 (gns.)1 51,7 2062 46,0 2162 5,7 (1,0) ** Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 angiver den uge, hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. 90 Tabel 3.d Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt efter a-kasser.1 Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Faglig Fælles a-kasse 5 28,7 821 24,7 860 4,1 (2,2) * 10 46,3 821 38,7 860 7,6 (2,4)** 15 61,8 821 54,0 860 7,8 (2,4)** 20 74,1 821 68,1 860 5,9 (2,2)** 25 79,7 821 75,3 860 4,3 (2,0)** 30 81,1 821 79,4 860 1,7 (1,9) 35 81,9 618 80,5 627 1,3 (2,2) 40 78,3 295 77,4 296 0,9 (3,4) 1-30 (gns.)2 56,2 821 51,2 860 5,0 (1,4)** HK Danmarks a-kasse 5 8,9 213 12,1 248 -3,2 (2,8) 10 30,5 213 28,6 248 1,9 (4,3) 15 44,1 213 37,9 248 6,2 (4,6) 20 49,3 213 41,9 248 7,4 (4,6) 25 57,7 213 50,4 248 7,3 (4,6) 30 59,6 213 56,5 248 3,2 (4,6) 35 61,4 171 63,7 193 -2,3 (5,1) 40 61,0 100 65,0 103 -4,0 (6,8) 1-30 (gns.)2 37,9 213 33,8 248 4,1 (2,9) Metalarbejdernes akasse 5 26,5 117 24,6 118 1,9 (5,7) 10 53,8 117 43,2 118 10,6 (6,5) 15 68,4 117 55,9 118 12,4 (6,3)** 20 74,4 117 63,6 118 10,8 (6,0) * 25 81,2 117 69,5 118 11,7 (5,6)** 30 86,3 117 69,5 118 16,8 (5,3)** 35 84,9 86 73,2 82 11,7 (6,2) * 40 86,4 44 80,0 50 6,4 (7,7) 1-30 (gns.)2 59,3 117 49,8 118 9,5 (4,0)** Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes akasse 5 23,8 63 15,5 58 8,3 (7,2) 10 44,4 63 31,0 58 13,4 (8,7) 15 55,6 63 43,1 58 12,5 (9,0) 20 57,1 63 50,0 58 7,1 (9,1) 25 66,7 63 63,8 58 2,9 (8,7) 30 77,8 63 74,1 58 3,6 (7,8) 35 72,9 48 64,4 45 8,5 (9,6) 40 66,7 27 66,7 30 0,0 (12,5) 1-30 (gns.)2 49,7 63 41,8 58 7,8 (5,8) 91 Tabel 3.d (fortsat) Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K A-kasser inden for byggefagene 5 49,4 166 43,2 155 6,2 (5,6) 10 72,3 166 73,5 155 -1,3 (5,0) 15 80,7 166 76,8 155 3,9 (4,6) 20 89,8 166 85,8 155 4,0 (3,7) 25 90,4 166 91,6 155 -1,3 (3,2) 30 91,6 166 93,5 155 -2,0 (2,9) 35 89,7 107 95,2 105 -5,5 (3,6) 40 90,0 60 93,5 46 -3,5 (5,3) 1-30 (gns.)2 73,4 166 71,1 155 2,3 (2,7) FOA – Fag og Arbejdes a-kasse 5 24,0 121 20,0 115 4,0 (5,4) 10 42,1 121 33,0 115 9,1 (6,3) 15 50,4 121 35,7 115 14,8 (6,4)** 20 56,2 121 43,5 115 12,7 (6,5)** 25 66,1 121 53,9 115 12,2 (6,3) * 30 67,8 121 56,5 115 11,2 (6,3) * 35 69,5 95 60,9 87 8,6 (7,0) 40 69,4 62 61,5 52 7,8 (8,9) 1-30 (gns.)2 46,0 121 37,6 115 8,4 (4,2)** A-kasser inden for FTFområdet 5 18,5 157 19,3 166 -0,8 (4,4) 10 34,4 157 34,3 166 0,1 (5,3) 15 46,5 157 42,8 166 3,7 (5,5) 20 52,2 157 49,4 166 2,8 (5,6) 25 63,7 157 53,6 166 10,1 (5,5) * 30 68,8 157 57,8 166 11,0 (5,3)** 35 67,4 95 57,1 98 10,2 (6,9) 40 72,4 58 58,6 58 13,8 (8,7) 1-30 (gns.)2 42,4 157 38,3 166 4,1 (3,7) Akademiske a-kasser 5 15,1 53 3,8 52 11,2 (5,6)** 10 34,0 53 19,2 52 14,7 (8,5) * 15 49,1 53 26,9 52 22,1 (9,2)** 20 58,5 53 40,4 52 18,1 (9,6) * 25 67,9 53 53,8 52 14,1 (9,4) 30 66,0 53 53,8 52 12,2 (9,5) 35 59,0 39 75,0 36 -16,0 (10,7) 40 60,0 25 75,0 20 -15,0 (13,8) 1-30 (gns.)2 43,3 53 30,4 52 12,8 (5,5)** 92 Tabel 3.d (fortsat) Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Uafhængige a-kasser 5 16,4 298 17,1 292 -0,7 (3,1) 10 36,6 298 30,8 292 5,8 (3,9) 15 51,3 298 43,8 292 7,5 (4,1) * 20 62,4 298 55,5 292 6,9 (4,0) * 25 68,1 298 60,3 292 7,8 (3,9)** 30 71,5 298 65,4 292 6,1 (3,8) 35 71,1 228 69,0 216 2,1 (4,4) 40 77,0 122 68,8 109 8,2 (5,8) 1-30 (gns.)2 47,0 298 41,1 292 5,9 (2,7)** A-kasser for selvstændige 5 14,5 110 15,2 99 -0,6 (4,9) 10 28,2 110 20,2 99 8,0 (5,9) 15 40,0 110 33,3 99 6,7 (6,7) 20 47,3 110 37,4 99 9,9 (6,8) 25 57,3 110 44,4 99 12,8 (6,9) * 30 63,6 110 52,5 99 11,1 (6,8) 35 69,1 94 46,8 77 22,4 (7,4)** 40 64,4 45 53,7 41 10,8 (10,6) 1-30 (gns.)2 37,7 110 31,0 99 6,7 (4,4) Øvrige a-kasser 5 15,5 110 14,8 128 0,6 (4,7) 10 35,5 110 32,0 128 3,4 (6,1) 15 46,4 110 43,8 128 2,6 (6,5) 20 58,2 110 51,6 128 6,6 (6,5) 25 60,9 110 57,0 128 3,9 (6,4) 30 63,6 110 59,4 128 4,3 (6,3) 35 68,9 74 68,5 92 0,4 (7,2) 40 82,2 45 68,1 47 14,1 (8,9) 1-30 (gns.)2 43,7 110 39,7 128 4,0 (4,4) Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået, siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 angiver den uge hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. A-kasser inden for byggefagene består af Træ-Industri-Byg’s a-kasse, Blik- og Rørarbejdernes a-kasse, EL-Fagets akasse og Malerfagets og Maritim a-kasse. A-kasser inden for FTF-området indeholder Lærernes a-kasse, Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende a-kasse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles a-kasse, IT-Fagets og Merkonomernes a-kasse. Akademiske a-kasser er Ingeniørernes a-kasse, Magistrenes a-kasse, Akademikernes a-kasse og C3, A-kasse for ledelse og økonomi. Uafhængige a-kasser består af Danske Lønmodtageres a-kasse, A-kassen STA, Kristelig a-kasse og Frie Funktionærers a-kasse. A-kasser for selvstændige indeholder ASE og DANA. Øvrige a-kasser er alle a-kasser, som ikke er nævnt i det ovenstående. A-kasserne inkluderet i øvrige a-kasser har det til fælles, at der er relativt få personer fra de enkelte a-kasser, som er visiteret til Hurtigt i gang. 2. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. 93 Tabel 3.e Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt efter graden af offentlig forsørgelse i de seneste tre år.1 Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K 0 (ingen offentlig forsørgelse) 5 22,0 386 18,2 445 3,8 (2,8) 10 46,1 386 34,8 445 11,3 (3,4)** 15 58,0 386 47,9 445 10,2 (3,5)** 20 66,8 386 55,1 445 11,8 (3,4)** 25 69,9 386 56,4 445 13,5 (3,3)** 30 73,6 386 62,5 445 11,1 (3,2)** 35 72,3 267 63,9 310 8,4 (3,9)** 40 71,9 153 66,5 170 5,4 (5,1) 1-30 (gns.)2 51,2 386 41,9 445 9,4 (2,4)** 0,01-0,25 5 30,6 927 28,0 951 2,7 (2,1) 10 51,2 927 46,0 951 5,3 (2,3)** 15 65,2 927 60,4 951 4,8 (2,2)** 20 74,3 927 68,3 951 6,0 (2,1)** 25 79,5 927 75,1 951 4,4 (1,9)** 30 80,0 927 77,9 951 2,1 (1,9) 35 80,5 657 79,1 664 1,5 (2,2) 40 78,9 317 79,1 301 -0,2 (3,3) 1-30 (gns.)2 58,3 927 54,0 951 4,3 (1,4)** 0,26-0,50 5 18,4 532 16,5 539 1,9 (2,3) 10 35,0 532 30,6 539 4,4 (2,9) 15 50,9 532 40,1 539 10,9 (3,0)** 20 63,2 532 55,7 539 7,5 (3,0)** 25 72,6 532 68,5 539 4,1 (2,8) 30 77,1 532 72,0 539 5,1 (2,7) * 35 77,7 430 74,1 428 3,6 (2,9) 40 77,2 241 71,7 226 5,5 (4,0) 1-30 (gns.)2 47,9 532 42,3 539 5,5 (1,8)** 0,51-0,75 5 16,4 299 15,8 265 0,5 (3,1) 10 31,4 299 24,5 265 6,9 (3,8) * 15 43,8 299 32,1 265 11,7 (4,1)** 20 50,5 299 46,0 265 4,5 (4,2) 25 58,5 299 52,5 265 6,1 (4,2) 30 64,5 299 58,1 265 6,4 (4,1) 35 66,2 237 67,5 197 -1,3 (4,5) 40 71,3 136 65,9 123 5,5 (5,8) 1-30 (gns.)2 39,2 299 34,4 265 4,9 (2,6) * 94 Tabel 3.e (fortsat) Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K 0,76-1 5 17,6 85 11,0 91 6,7 (5,3) 10 29,4 85 23,1 91 6,3 (6,6) 15 32,9 85 25,3 91 7,7 (6,8) 20 40,0 85 30,8 91 9,2 (7,2) 25 52,9 85 36,3 91 16,7 (7,4)** 30 51,8 85 44,0 91 7,8 (7,5) 35 51,6 64 47,5 59 4,1 (9,0) 40 52,8 36 46,9 32 5,9 (12,1) 1-30 (gns.)2 34,2 85 24,4 91 9,8 (4,4)** Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 angiver den uge, hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Graden af offentlig forsørgelse i de seneste 3 år er defineret som: antallet af uger, hvor der er modtaget offentlig forsørgelse (ekskl. SU) i de 156 uger, der ligger umiddelbart før den uge, hvor forsøgspersonerne blev ledige, divideret med 156. 2. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. Tabel 5.a Andel i beskæftigelse i deltager- og kontrolgruppen, opdelt efter region. Procent. Deltagergruppen Kontrolgruppen Forskel Uger Andel i beskæftigelse (D) N Andel i beskæftigelse (K) N D-K Storstrøm 5 26,0 1172 20,9 1221 5,1 (1,7) ** 10 45,2 1172 36,7 1221 8,5 (2,0) ** 15 57,4 1172 49,1 1221 8,4 (2,0) ** 20 67,5 1172 59,0 1221 8,5 (2,0) ** 25 73,9 1172 65,7 1221 8,2 (1,9) ** 30 76,0 1172 71,0 1221 5,0 (1,8) ** 35 76,5 860 72,3 858 4,3 (2,1) ** 40 75,1 442 73,4 433 1,7 (3,0) 1-30 (gns.)1 52,5 1172 46,0 1221 6,5 (1,3) ** Sønderjylland 5 21,4 1057 21,8 1070 -0,4 (1,8) 10 40,5 1057 36,9 1070 3,6 (2,1) * 15 55,3 1057 47,9 1070 7,5 (2,2) ** 20 64,0 1057 58,4 1070 5,6 (2,1) ** 25 70,7 1057 65,8 1070 4,9 (2,0) ** 30 74,0 1057 68,6 1070 5,4 (2,0) ** 35 74,0 795 72,6 800 1,3 (2,2) 40 74,8 441 69,5 419 5,4 (3,1) * 1-30 (gns.)1 49,6 1057 44,8 1070 4,7 (1,4) ** Anm.: Ugenumrene angiver, hvor mange uger der er gået siden personerne i deltager- og kontrolgruppen blev udvalgt til at deltage i forsøget. Uge 1 angiver den uge, hvor personerne blev ledige. N angiver, hvor mange personer, der indgår i beregningen af andelen i beskæftigelse. Tal i parentes er standardafvigelser. ** (*) angiver signifikans på 5 (10) procents niveau. 1. Gennemsnit for ugerne 1-30. Beregnet som summen af beskæftigelsesandelene i ugerne 1-30 divideret med 30. 95 Bilag 2. Regionale forskelle i udsøgning af forsøgsdeltagere Dette bilag beskriver udsøgningsprocesserne i de to regioner med udgangspunkt i de kvalitative interview. Udsøgning af nyledige i Arbejdsmarkedsportalen Deltagere til Hurtigt i gang blev i begge regioner udsøgt fra Arbejdsmarkedsportalen en gang om ugen, efter at portalen var blevet opdateret med den foregående uges nye registreringer af ledige. Det skete typisk hver tirsdag. I begge regioner er udsøgningen foretaget regionalt. Straks efter udsøgningen i Arbejdsmarkedsportalen er den videre administration af de ledige i begge tilfælde foregået i AMANDA. Udsøgningen af nyledige i Arbejdsmarkedsportalen har voldt regionerne problemer. Fx er ledige, der har tilmeldt sig AF i en given uge, men har afmeldt sig igen den følgende mandag ugen efter, kommet med i Arbejdsmarkedsportalens tirsdagskørsel. Ledige på barselsorlov eller længerevarende sygefravær er, når de gentilmeldte sig AF efter endt barsel eller sygefravær, også blevet registreret som nyledige. I visse tilfælde er nyledige også blevet registreret som forsikrede ledige, selvom de ikke havde deres a-kassemedlemskab i orden. Forskellig praksis for fejlfinding i udsøgningslister Regionerne har ikke fulgt samme praksis mht. fejlfinding og eksklusion. I AF-Storstrøm sammenholdt en person Arbejdsmarkedsportalens liste med udsøgte ledige (både deltager- og kontrolgruppedeltagere) med oplysninger fra AMANDA. Man frasorterede derved vejrligsledige, ledige under arbejdsdelingsordning samt ledige, der var blevet afmeldt AF om mandagen, men som stadig figurerede i Arbejdsmarkedsportalens registre. Fejlfinding og frasortering foregik endvidere på de lokale kontorer i AF-Storstrøm. Dels efter instruks fra regionskontoret, når man dér havde opdaget en fejlkilde, og dels når en fejlplacering blev opdaget i forbindelse med CV-samtalen eller efter kontakt med en a-kasse om en given ledig. I AF-Sønderjylland blev Arbejdsmarkedsportalens lister brugt uden efterbehandling. Argumentet var, at hvis fejlfinding og frasortering kun ville blive foretaget i én gruppe (deltagergruppen), skulle den slet ikke foretages, fordi deltagergruppen ville blive systematisk anderledes end kontrolgruppen og forsøget dermed ville miste sit udgangspunkt om gruppernes sammenlignelighed. I forsøgets første 14. dages levetid sorterede man dog vejrligsledige fra deltagergruppen, inden denne praksis blev indstillet for ikke at ødelægge sammenligneligheden. 96 Referencer Arbejdsmarkedsstyrelsen (2005a): Projektbeskrivelse – ”Hurtigt i gang”. Upubliceret notat af 4. november udarbejdet af kontoret for Udvikling af jobcentre, kompetence og styring. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2005b): Retningslinjer for tilbagefald til ledighed – projekt Hurtigt i gang. Notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2006): Midtvejsevaluering af projekt Hurtigt i gang. Upubliceret notat af 19. juni udarbejdet af kontoret for Udvikling af jobcentre, kompetence og styring. Black, Dan A., Jeffrey A. Smith, Mark C. Berger & Brett J. Noel (2003): “Is the threat of reemployment services more effective than the services themselves? Evidence from random assignment in the UI system”. American Economic Review, Vol. 93, 1313-1327. Bredgaard, Thomas & Flemming Larsen (2006): Udlicitering af beskæftigelsespolitikken. Australien, Holland og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Dahler-Larsen, Peter (2003): ”Virkningsevaluering”, i: H. K. Krogstrup & P. Dahler-Larsen: Nye veje i evaluering: håndbog i tre evalueringsmodeller. Århus: Systime. Geerdsen, Lars Pico (2006): “Is there a threat effect of labour market programmes? A study of ALMP in the Danish UI system”, Economic Journal, Vol. 116, 738-750. Geerdsen, Lars Pico & Anders Holm (2007): Duration of UI periods and the perceived threat effect from labor market programs, Labour Economics, under udgivelse. Graversen, Brian Krogh (2004): “Employment effects of a sequence of active labour market programmes”, in: Employment effects of active labour market programmes: Do the programmes help welfare benefit recipients to find jobs? PhD Thesis 2004:2, University of Aarhus. Graversen, Brian Krogh & Jan C. van Ours (2006): “How to help unemployed find jobs quickly: Experimental evidence from a mandatory activation program”. IZA Discussion paper No. 2504. Heckman, J. James, Robert J. Lalonde & Jeffrey A. Smith (1999): “The economics and econometrics of active labor market programs” in: O. Ashenfelter & D. Card (eds.): Handbook of Labor Economics, Vol. 3, North-Holland. Jespersen, Svend, Jakob Roland Munch & Lars Skipper (2004): “Costs and benefits of Danish active labor market programs”. Working Paper 2004:1. Det Økonomiske Råd. Lancaster, Tony (1990): The econometric analysis of transition data. Econometric Society Monographs No. 17. Cambridge University Press. Langager, Klaus (1996): Ledige på kursus – Effekter af specialarbejderkurser vurderet ved et eksperiment. Socialforskningsinstituttet, Rapport 96:9. Lechner, Michael & Ruth Miquel (2005): Identification of the effects of dynamic treatments by sequential conditional independence assumptions. Working paper, University of St. Gallen. OECD (2005a): OECD economic surveys – Denmark 2005. OECD (2005b): OECD employment outlook 2005. Pawson, R. & N. Tilley (1997): Realistic Evaluation. London: Sage Publications. 97 Rosholm, Michael & Lars Skipper (2003): Is labour market training a curse for the unemployed? Evidence from a social experiment. IZA Discussion paper No. 716. Rosholm, Michael & Michael Svarer (2004): Estimating the threat effect of active labour market programmes, Working Paper 2004-6, Department of Economics, University of Aarhus. Smith, Jeffrey (2000): “A critical survey of empirical methods for evaluating active labour market policies”, Schweizerische Zeitschrift für Volkswirtschaft und Statistik, Vol. 136, 247-268. Socialministeriet (2006) Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service. 99 SFI-RAPPORTER SIDEN 2006 SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelte rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af listen nedenfor. 06:01 Egelund, T.: Sammenbrud i anbringelser. 2006. 79 s. ISBN 87-7487- 802-6. Kr. 65,00 06:02 Holt, H., Geerdsen, L.P., Christensen, G., Klitgaard, C. & Lind, M.L.: Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. 2006. 250 s., ISBN 87-7487-804-2. Kr. 228,00. 06:03 Rosdahl, A.: Kommunale aktiveringsprojekter med produktion. 2006. 51 s. ISBN 87-7487-805-0. Kr. 50,00. 06:04 Christensen, E.: Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats. 2006. 92 s. ISBN 87-7487- 806-9. Kr. 85,00. 06:05 Jørgensen, M.S., Holt, H., Hohnen, P. & Schimmel, G.: Job på særlige vilkår. Overblik over viden på området. 2006. 83 s. ISBN 87- 7487-807-7. Kr. 75,00. 06:06 Rasmussen, M.: Kontanthjælpsmodtageres gæld. Eftergivelse af offentlig gæld. 2006. 68 s. ISBN 87-7487-808-5. Kr. 55,00. 06:07 Møller, S.S. & Rosdahl, A.: Indvandrere i job. Marginalisering og beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 2006. 171 s. ISBN 87-7487-809-3. Kr. 160,00. 100 06:08 Bengtsson, S. & Kristensen, L.K.: Særforsorgens udlægning. 2006. 96 s. ISBN 87-7487-810-7. Kr. 100,00. 06:09 Larsen, M.: Fastholdelse og rekruttering af ældre. Arbejdspladsers indsats. 2006. 101 s. ISBN 87-7487-813-1. Kr. 100,00. 06:10 Hestbæk, A.-D., Lindemann, A., Nielsen, V.L. & Christoffersen, M.N.: Nye regler – ny praksis. Ændringerne i servicelovens børneregler 2001. Afslutningsrapport. 2006. 265 s. ISBN 87-91247-80-2. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Social Service. Kontakt denne eller send bestilling pr. e-mail til bestilling@servicestyrelsen.dk. 06:11 Olsen, H.: Guide til gode spørgeskemaer. En manual. 2006. 100 s. ISBN 87-7487-812-3. Kr. 100,00. 06:12 Bonke, J.: Ludomani i Danmark. Udbredelsen af pengespil og problemspillere. 2006. 79 s. ISBN 87-7487-811-5. Kr. 85,00. 06:13 Miiller, M.M.: Arbejdsmiljø og indvandrere. Erfaringer i forhold til rekruttering og fastholdelse. 2006. 92 s. ISBN 87-7487-816-6. Kr. 90,00. 06:14 Hansen, H.: Time Series of APW-Calculations - Module for Great Britain 1991-2004. 2006. 83 s. ISBN 87-7487-815-8. Netpublikation. 06:15 Clausen, J., Heinesen, E. og Hussain, M.A.: De nye kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. 2006. 106 s. ISBN 87-7487- 824-7. Netpublikation. 06:16 Christensen, G. og Christensen, S.: Etniske minoriteter, frivilligt socialt arbejde og integration. Afdækning af muligheder og perspektiver. 2006. 220 s. ISBN 87-7487-817-4. Netpublikation. 06:17 Schimmel, G.: LO-dokumentation nr. 2/2006. Barrierer for kvinder i fagligt arbejde. En kvalitativ undersøgelse af årsagerne til kvinders lavere repræsentation i LO-fagbevægelsen. 2006. 120 s. ISBN-10: 87-7735- 770-1, ISBN-13: 978-87-7735-770-1. Kr. 20,00. Rapporten er udgivet af Landsorganisationen i Danmark. 06:18 Boje, T.P.: Frivillighed og nonprofit i Danmark. Omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. 2006. 275 s. ISBN 87-7487-821-2. Kr. 250,00. 06:19 Boje, T.P., Fridberg, T. og Ibsen, B. (redaktion): Den frivillige sektor i Danmark. Omfang og betydning. 2006. 172 s. ISBN 87-7487- 822-0. Kr. 160,00. 101 06:20 Geerdsen, P.P., og Geerdsen, L.: Fra aktivering til beskæftigelse. En gennemgang af aktiveringsindsatsen i det danske dagpengesystem. 2006. 72 s. ISBN 87-7487-818-2. Kr. 70,00 06:21 Jespersen, C.: Socialt udsatte børn i dagtilbud. 2006. 108 s. ISBN 87- 7487-835-2. Kr. 100,00 06:22 Christensen, V.T.: Uhørt? Betydningen af nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsliv. 2006. 254 s. ISBN 87-7487-823-9. Kr. 248,00. 06:23 Jensen, T.G., Schmidt, G., Jareno, K.N. & Roselius, M.: Indsatser mod æresrelateret vold. 2006. 185 s. ISBN: 87-7487-825-5. Netpublikation. 06:24 Miiler, M.M., Høgelund, J. & Geerdsen, P.P.: Handicap & beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2005. 2006. 128 s. ISBN 87- 7487-826-3. Kr. 110,00. 06:25 Christensen, E. & Andersen, K.V.: Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre. 2006. 120 s. ISBN: 87-7487-827-1. Kr. 120,00. 06:26 Rostgaard, T.: Oplysning om demens. En evaluering af Socialministeriets pulje til oplysning om demens. 2007. 65 s. ISBN: 978-87-7487-829-2. Kr. 60,00. 06:27 Bengtsson, S. & Nemli, A.: Oplevelsen af MST. Forældres, unges og terapeuters erfaringer med Multisystemisk Terapi. 2006. 136 s. ISBN: 87-7487-830-1. Kr. 140,00. 06:28 Stigaard, M.V., Sørensen, M.F., Winter, S.C., Friisberg, N. & Henriksen, A.C.: Kommunernes beskæftigelsesindsats. 2006. 113 s. ISBN 87-7487-832-8. Kr. 90,00. 06:29 Madsen, M.B., Mortensøn, M.D. & Rosdahl, A.: Arbejdsmarkedsparat eller ej? En kvalitativ undersøgelse af visitationen af kontanthjælpsmodtagere i ti kommuner. 2006. 109 s. ISBN 87-7487-833-6. Kr. 100,00. 06:30 Rosdahl, A. & Petersen, K.N.: Modtagere af kontanthjælp. En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. 2006. 87 s. ISBN 87-7487-834-4. Kr. 65,00. 06:31 Deding, M & Jakobsen, V.: Indvandreres arbejdsliv og familieliv. 2006. 101 s. ISBN 87-7487-836-0. Netpublikation. 06:32 Deding, M., Lausten, M. & Andersen, A.R.: Børnefamiliers balance mellem familie- og arbejdsliv. 2006. 139 s. ISBN 87-7487-837-9. Netpublikation. 102 06:33 Hansen, H.: Time Series of APW-Calculations - Module for Denmark 1994-2005. 2006. 121 s. ISBN 87-7487-838-7. Netpublikation. 06:34 Christensen, E.: Uledsagede asylansøgerbørn. 2006. 64 s. ISBN 87- 7487-840-9. Kr. 65,00. 06:35 Christensen, V.T.: Hard of Hearing? Hearing problems and working life. 2006. 49 s. ISBN 87-7487-823-9. Engelsk sammenfatning af rapporten Uhørt? Netpublikation. 07:01 Damgaard, B. & Boll, J.: Opfølgning på sygedagpenge – Del I. Kommuners, lægers, og virksomheders erfaringer med de nye regler. 2007. 116 s. ISBN 978-87-7487-842-1. Kr. 100,00. 07:02 Bach, Henning B. og Petersen, Kirstine N.: Kontanthjælpsmodtagerne i 2006. En surveyundersøgelse af matchkategorier, arbejde og økonomi. 2007. 146 s. ISBN 978-87-7487-843-8. Kr. 110,00. 07:03 Sivertsen, M.: Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv? Gennemgang og analyse af 54 projektevalueringer. 2007. 55 s. ISBN 978- 87-7487-844-5. Kr. 60,00. 07:04 Jespersen, S.T., Junge, M., Munk, M.D. & Olsen, P.: Brain drain eller brain gain? Vandringer af højtuddannede til og fra Danmark. 2007. 64 s. ISBN 978-87-7487-846-9. Netpublikation. 07:05 Benjaminsen, L.: Storbypuljen – Indsatser for socialt udsatte. Ideer og erfaringer. 2007. 47 s. ISBN 978-87-7487-847-6. Kr. 60,00. Pjece. 07:06 Miiller, M. M., Havn, L., Holt, H., Jensen, S.: Virksomheders sociale engagement. Årbog 2006. 2007. 178 s. ISBN 978-87-7487-848-3. Kr. 180,00. 07:07 Madsen, M. B., Filges, T., Hohnen, Jensen S., Nærvig Petersen, Kirstine: Vil De gerne have et arbejde? 2007. 194 s. ISBN 978-87- 7487-849-0. Kr. 175,00. 07:08 Nielsen, C., Benjaminsen, L., Dinesen P. T., Bonke, J.: Effektmåling. 2007. 180 s. ISBN 978-87-7487-850-6. Netpublikation. 07:09 Boesby, D.: At oplyse om demens. Ideer og inspiration. 2007. 18 s. Netpublikation. 07:10 Graversen, B.K., Damgaard, B. & Rosdahl, A.: Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. 2007. 107 s. ISBN 978- 87-7487-851-3. Netpublikation. 07:11 Thorsager, L., Børjesson, E., Christensen, I. & Pihl, V.: Metoder i socialt arbejde. Begreber og problematikker. 2007. 128 s. ISBN 978-87- 7487-852-0. Kr. 120,00. 103 07:14 Bonke, Jens: Ludomani i Danmark. Faktorer af betydning for spilleproblemer. 2007. 90 s. ISBN 978-87-7487-853-853-7. Kr. 90,00. HURTIGT I GANG EVALUERING AF ET FORSØG MED EN TIDLIG OG INTENSIV BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE Denne rapport vurderer virkningen af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats i de tidligere AF-regioner Storstrøm og Sønderjylland. Mere end 5000 forsikrede nyledige deltog i forsøget. De ledige blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Den anden gruppe, der fik en mere intensiv indsats, skulle deltage i et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed, kontaktsamtaler hver eller hver anden uge og aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed. De ledige, der fik den intensive indsats, kom hurtigere i job. Det gjaldt for alle grupper af ledige, men effekten var særlig stor for akademikere. Tilsyneladende har mange stærke ledige hurtigt selv fundet et job, for at undgå at deltage i aktiviteterne under den intensive indsats. Svagere ledige synes derimod at være blevet hjulpet i gang af afklarings- og jobsøgningsforløbet samt de hyppige kontaktsamtaler. Den intensive indsats øger beskæftigelsesomfanget så meget, at det beløb, der spares i dagpenge og andre forsørgelsesydelser, er væsentligt større end de offentlige merudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Socialforskningsinstituttet 07:10 ISSN: 1396-1810 ISBN: 978-87-7487-851-3