Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

En betydelig del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensionerne skyldes mentale helbredsproblemer, som fx depression og angst. Ud over at mentale helbredsproblemer kan have omfattende konsekvenser for den enkelte person, medfører de også samfundsmæssige omkostninger på 55 milliarder kroner årligt. Heraf går ca. 90 procent til sygefravær, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens de resterende 10 procent anvendes til behandling. Der er derfor god grund til at se nærmere på området.

Ni anbefalinger
På baggrund af en litteraturgennemgang opstiller hvidbogen ni anbefalinger. Dels anbefalinger til indsatser, når en medarbejder sygemeldes pga. mentale helbredsproblemer og skal tilbage i arbejde. Og dels anbefalinger i forhold til indsatser på virksomheder, som kan forebygge sådanne sygemeldinger. De ni anbefalinger lyder:

1. Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer. Behandlingsindsatsen skal være hurtig, specialiseret samt leve op til evidensbaserede retningslinjer – den skal både indeholde medicinsk og psykologisk behandling.
2. Undersøg den sygemeldtes funktionsnedsættelse i relation til forskellige typer af arbejdsopgaver. Foretag en grundig afklaring af medarbejderens funktionsnedsættelse. Er der fx tale om problemer relateret til kognitive funktioner, sociale funktioner og/eller nedsat initiativ og energi? Tilpas arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer med kolleger derefter. Mere overordnet anbefales det, at der etableres nationale guidelines for vurdering af funktionsnedsættelser og deres betydning for varetagelse af forskellige arbejdsopgaver.
3. Modifikation af arbejdsopgaverne. Efter en sygemelding er det vigtigt at tage hensyn til medarbejderens midlertidigt nedsatte arbejdsevne. Modifikationen kan fx omfatte en tilpasning af arbejdsopgaverne, samarbejdet med kolleger eller kunder, arbejdstidens længde og mødetidspunkter.
4. Koordinér indsatsen. Inddrag alle relevante aktører inklusiv den sygemeldte selv, når personen skal vende tilbage til arbejde. Det anbefales, at en fagperson med viden om arbejdsmiljø og arbejdsmarkedet varetager koordineringen, og at arbejdspladsen inddrages så hurtigt som muligt, når personen skal tilbage i arbejde.
5. Vejled den sygemeldte og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde. Støt personen med vejledning og dialog i processen – både i forhold til de arbejdsmæssige udfordringer og i forhold til det sundhedsmæssige og sociale system.
6. Arbejd for social reintegration af den sygemeldte på arbejdspladsen. Etablér evt. en mentorordning og involver kollegerne i den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet.
7. Indfør en virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Det anbefales, at virksomhedspolitikken ikke skelner mellem, om der er tale om mentale eller somatiske helbredsproblemer. Den kan indeholde en beskrivelse af, hvad virksomheden skal gøre i de forskellige faser, hvem der har ansvaret for de enkelte aktiviteter, hvordan samarbejdet mellem den sygemeldte og kollegerne skal foregå, samt hvordan kontakten til og samarbejdet med kommunen og andre eksterne aktører skal foregå. Målsætningen bør være at forebygge langtidsfravær og at forbedre virksomhedens muligheder for at fastholde medarbejdere.
8. Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer. Åbenhed og information om mentale helbredsproblemer er vigtige elementer for at undgå stigmatisering. Der bør formidles viden om prævalensen, forståelse, udvikling og behandling af mentale helbredsproblemer samt om sygefravær og reduceret produktivitet i relation til mentale helbredsproblemer. Som et led heri anbefales det, at ledere uddannes i at modificere arbejdsopgaver og støtte medarbejdere med mentale helbredsproblemer.
9. Gennemfør indsatser, som fx sundhedsfremme, vejledning og reduktion af stressfaktorer på arbejdspladsen. Det kan bidrage til at forebygge, at medarbejdere udvikler mentale helbredsproblemer.
 
Andre pointer
Hvidbogen fremhæver også bl.a. følgende pointer:
• En forbedret behandling af mentale helbredsproblemer giver et bedre mentalt helbred og kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser, som fx tidligt arbejdsophør. Det er vigtigt at koordinere behandlingen, så den er hurtigt til stede, og at der sættes ind med både medicinsk og psykologisk behandling.
• En kombineret arbejds- og behandlingsmæssig indsats fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gennemgang af litteratur på området viser, at hvis arbejdskravene tilpasses personens nedsatte funktionsevne, forværres det mentale helbred ikke af arbejde. Omvendt er der heller ikke noget, der tyder på, at arbejde i sig selv kan forbedre det mentale helbred.

Download resumé og sammenfatning af hvidbogen nedenfor eller selve hvidbogen (bemærk at hvidbogen er på 474 sider i sin fulde længde).

********************************************************
Fakta

Titel: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde
Udgivet: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2010
Målgruppe: sygemeldte med mentale helbredsproblemer
Effekt: på baggrund af litteraturgennemgangen i hvidbogen gives ni anbefalinger til indsatser, der kan hjælpe sygemeldte med mentale helbredsproblemer tilbage i job.
Samarbejde mellem: hvidbogen er skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med en dansk ekspertgruppe.
Finansieret af: Arbejdstilsynet har bestilt opgaven hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø som følge af trepartsaftalen om sygefravær den 29. september 2008 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
********************************************************