Job og livsmestring – et projekt for unge

Det der virker det ene sted…
virker måske ikke det andet. En af projektets væsentligste konklusioner er nemlig, at der skal en differentieret og individuel indsats til.

Men det, der alligevel kan konkluderes på tværs, er:
• samarbejde på tværs af fagskel og vidensdeling med deltageren i centrum er centralt – og her er en koordinator vigtig
• åbenhed over for projektdeltageren er afgørende – åbenhed medfører ejerskab over for projektet

De unge projektdeltagere
Projektdeltagerne var unge, for hvem aktivering og en plan for arbejdsmarkedet ikke tidligere var lykkedes. De havde handicap og sygdomme som autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser (borderline, paranoia, dependent) eller vanskeligheder i form af eller som en følge af incest, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser. Opmærksomhedsproblemer og læringsvanskeligheder var også konstateret, ligesom misbrug af hash, amfetamin, kokain eller alkohol var kendetegnende for flere i målgruppen. Tillige var problemstillingerne bl.a., at nogle deltagere manglede bolig, var enlige forsørgere, havde et handicappet barn, ligesom kriminalitet i nogle tilfælde også var på dagsordenen. Fælles for mange af deltagerne var, at livsmestringen udgjorde det største problem. Når det at åbne sin post, betale sine regninger og handle er problematisk, er det også svært at tænke i at kunne klare et job.

Den individuelle tilgang og livsmestringen
Projektet konkluderer, at det er vigtigt med en individuel tilgang til den enkelte projektdeltager – en tilgang med livsmestringen i fokus. I projektet har man derfor brugt en del tid på at hjælpe den enkelte med mange dagligdags problemer og gøremål samt foretage nødvendige skridt i retning af afklaring, bl.a.:
• søge og finde bolig
• udfylde skemaer til diverse instanser
• få orden i økonomien, herunder budgetlægning, betaling af regninger mv.
• få henvisning til psykiatrisk og neuropsykologisk undersøgelse eller ansøgning om timer hos psykolog
• benytte bisidder i forskellige sammenhænge: ved samtaler hos lægen, i kommunen mv.
• etablere personlig rådgiver/mentor gennem kommunen
• få hjælp og støtte i parforholdet eller til familiemæssige problemer
• få hjælp til fritidsaktiviteter

Med denne hjælp til livsmestringen er det blevet muligt for projektdeltageren at tænke i uddannelse og arbejde.

Undervisning i projektforløbet
I projektforløbet var der indlagt 12 ugers undervisning. Undervisningen omfattede bl.a.:
• problematikker og deres betydning for egne handlemønstre
• kommunikation og samarbejde samt roller og identitet
• introduktion til den kognitive metode
• arbejdsmarkedskendskab, orientering om arbejdsmarkedet, herunder krav og forventninger til arbejdskraften
• motion

Formålet med undervisningen var bl.a.:
• selverkendelse og forståelse for egne ressourcer og barrierer
• afklaring af ønsker og muligheder i forhold til et konkret job på arbejdsmarkedet
• udarbejdelse af jobbevis, der kort forklarer, hvad den unge kan i en jobmæssig sammenhæng samt hvilke hjælpeforanstaltninger, som virksomheden kan benytte sig af ved en ansættelse – herunder træning i brugen af www.ijobnu.dk samt udarbejdelse af fremtids-cv og jobplan

Undervisningen havde til formål at forberede deltagerne på arbejdsmarkedet samt mestre tilværelsen som helhed. Vægtningen af emner og metoden i undervisningen varierede alt efter gruppens behov og særlige problematikker.

Praktik
Efter den indledende undervisning og afklaring blev deltagerne udsluset i ekstern praktik. For nogle projektdeltagere var det dog mest hensigtsmæssigt at komme i praktik på interne værksteder fx på grund af et aktivt misbrug med et ustabilt fremmøde.

Deltagerne oplevede, at praktikken gav dem meget godt. De lærte bl.a. at stå op om morgenen, de oplevede at få mere energi og afveksling i hverdagen, deres netværket blev udviklet mm.

For mange deltagere (særligt i Randers og Grenaa) har anvendelsen af eksterne praktikker medført, at de er kommet direkte i job eller uddannelse gennem deres praktik.

Anbefalinger
Det er muligt at uddrage en række anbefalinger og virksomme metoder i arbejdet med målgruppen og i forhold til en styrkelse af samarbejdet mellem forskellige aktører. Kort opsummeret kan de virksomme elementer i projektet beskrives således:
• individuel tilgang og tæt personrelation
• parallelle forløb
• psykoedukation (undervisning i hvordan psykiske sygdomme viser sig, og hvordan man bedst kan forholde sig til sygdommen)
• tæt samarbejde med andre instanser/aktører omkring den unge og en høj grad af medindflydelse og medinddragelse
• handl hurtigt

Individuel tilgang og tæt personrelation
Mange deltagere 'rykker sig', når de oplever, at der er én, der lytter til dem og er til stede. Det havde stor betydning i projektet, da mange af deltagerne var præget af systemliggørelse og en nærmest apatisk holdning til egen livssituation.

Det er vigtigt, at koordinatoren udviser tillid, respekt, og engagement. Dernæst blev det i projektet åbenbart, at koordinatoren skal være fleksibel, kunne rumme kaos og være rummelig samt ikke mindst kunne lide at arbejde med målgruppen og ville relationen til den enkelte unge.

Parallelle forløb
Parallelle forløb anbefales, hvor fx misbrugsbehandling foregår sideløbende med projektet. Den flerstrengede indsats sikrer bl.a., at selvom en deltager falder i, så er der fortsat en indsats i gang i forhold til afklaring af jobmuligheder og styr på de private forhold som økonomi og/eller boligforhold. Indsatsen på flere fronter medvirker til at fastholde den unge i forandringsprocessen, hvor et eksisterende livsforløb, der omfatter misbrug og manglende styr på private forhold, erstattes med et nyt livsforløb rettet mod arbejde og orden i de private forhold.

Psykoedukation
Anvendelsen af psykoedukation har bidraget til, at deltagerne har ændret væremåde. Det er en god måde at arbejde med de unges forståelse for og indsigt i, hvad deres væremåde medfører af reaktioner og konsekvenser for dem selv og deres omgivelser.

Tæt samarbejde med øvrige instanser om den enkelte
At have en fast kontaktperson, der støtter og vejleder i forhold til både sociale, misbrugsrelaterede og psykiske problemstillinger, giver sammenhæng i indsatsen og overblik hos den enkelte. Når koordinatoren fungerer som bisidder/vejleder, når deltageren møder forskellige repræsentanter i systemet, skaber det tryghed og giver den enkelte redskaber til i fremtiden selv at løse sine problemer.

Handl hurtigt
Sæt hurtigst muligt det i gang, der skal i gang. Hvis der fx viser sig et behov for en neuropsykologisk undersøgelse, så sæt den i gang. Jo længere tid der går, desto sværere bliver det at hjælpe den unge. Er den unge i færd med at gentage en handling, der tidligere har givet nederlag eller tilbagefald, så tal med den unge.

Læs mere om metoderne og resultaterne i evalueringsrapporten. Projektet afsluttedes også med en mindre pjece, hvor du kan læse om bl.a. de centrale anbefalinger.

**********************************************************

Fakta

Projektnavn: Job og Livsmestring – et projekt for unge

Projektperiode: 2006 - 2007

Rapport udgivet: September 2007

Sted: Randers, Norddjurs og Århus

Målgruppe: Unge i alderen 18 - 30 år med sociale, psykiske, kognitive og/eller misbrugsproblemer

Samarbejde mellem: CBR-Randers – Center for Beskæftigelse og Revalidering, Beskæftigelsesafdelingen i Norddjurs Kommune samt Arbejdsmarkedscenter Syd i Århus

Effekt: Rapporten påpeger, at misbrugsproblemer, psykisk lidelse eller sociale problemer ikke er en hindring. I en periode på blot 15 måneder har i alt 89 unge deltaget i projektet. Af disse er knap halvdelen kommet direkte videre i job eller uddannelse, og i alt 71 % har opnået en aktiv plan i forhold til arbejdsmarkedet

Evalueret af: Cand.mag. Anne-Lene Wähling

Støttet af: Den Europæiske Socialfond, Mål 3 programmet

**********************************************************