Mentorordninger for unge med særlige behov

Projektets formål var at:
• skaffe 25 unge med særlige behov i Viborg Amt i job
• stimulere kommuner til at gøre brug af mentorordninger til unge med særlige behov
• evaluere, om mentorordninger forbedrer de unges chancer for at komme i job

I projektet har 33 unge med særlige behov fået tilknyttet en virksomhedsmentor.

I september 2007 var status på de 33 deltagende unge således:
• 12 i støttet eller ustøttet beskæftigelse
• 11 stadig i mentorforløb
• 10 i andet forløb eller uddannelse

Vidensoverførsel til kommunerne har været vanskeliggjort af kommunalreformen, personalerokeringer m.m. Projektet har dog øget kommunernes bevidsthed om brug af mentorforløb for unge med særlige behov.

De unge i projektet
De unge er visiteret fra tre institutioner: Elmelund i Thisted, Havredal Praktiske Landbrugsskole og Randers Bo- og Erhvervstræning.

De unge i projektet var mellem 18-25 år. Alle havde dansk baggrund, undtagen én der havde anden europæisk baggrund. Kun to har gået i normal klasse. Resten har gået i specialklasse eller i klasse med støtte. 30 af de 33 unge er karakteriseret som sentudviklede – mange med psykiske problemer og et svagt netværk. De unges forsørgelsesgrundlag inden projektet var: 17 på kontanthjælp, 14 på revalideringsydelse og to på ledighedsydelse.

Mentorskabet – også fokus på det sociale
De unge i projektet tager ikke kun hul på arbejdslivet, men også voksenlivet. Mentorordningen har givet de unge den afgørende tryghed til at lære nyt i en ny arbejdssituation med nye krav og mennesker. Selv om det faglige spiller en vigtig rolle i oplæringen af de unge, fylder det sociale mentorskab mest i mentorernes fortællinger. Mentor har hjulpet den unge med den sociale tilpasning på arbejdspladsen på mange forskellige områder, herunder: den sociale kontakt med kollegaer, tonen på arbejdspladsen m.m. De unge giver udtryk for, at deres mentor hjælper dem med at tilpasse sig arbejdspladsen og med at tilpasse abejdspladsen til dem.

Mentorerne har været aflønnet i 5-10 timer pr. uge afhængigt af den unges behov.
Projektet har ikke haft problemer med at finde arbejdspladser eller mentorer. En del arbejdspladser har været landmænd eller landbrugsrelaterede virksomheder. Flere steder har det været landmandskonen, som har været mentor.

Job og jobskabelse
Oplæringen af de unge var praktisk orienteret og skete ofte ved at instruere, hjælpe eller vejlede. Eller ved en simpel sidemandsoplæring hvor mentor og den unge løser opgaven sammen. Behovet for struktur og faste rammer er et træk, der går igen for stort set alle de unge.

Mentorerne har arbejdet på at gøre en ansættelse af den unge mulig efter projektet. Enten ved at dygtiggøre den unge mere gennem AMU-kurser, fx levnedsmiddelkursus, truckførerkursus eller kørekort til traktor, bil eller lastbil. Eller ved at skabe jobfunktioner, som matcher den unges kompetencer. Sidst i forløbet afgøres det, om der er grundlag for ordinær ansættelse, fleksjob eller skånejob. Her inddrager mentorkoordinatoren både mentoren og sagsbehandleren fra kommunen i en konkret vurdering.

Uddannelse af mentorerne
Særligt tre karakteristika kendetegner de mentorer, der indgår i evalueringen:
• forhåndsinteresse for børn/unge
• faglig kompetence i forhold til den unges arbejdsopgaver
• høj social kapital på arbejdspladsen

Projektet indeholdt en vis oplæring af mentorerne. Der har været afholdt et to-dages mentorkursus, som dog ikke var målrettet mentorernes behov, idet der også deltog konsulenter, botrænere og andre på kurset. Coaching har været en vigtig del af uddannelsen af mentorerne. Der var tilknyttet mentorkoordinatorer, som coachede, støttede og hjalp mentorerne. Desuden er der udviklet et fælles landbrugsmentornetværk og afholdt netværksmøder.

Anbefalinger
Evalueringen videreformidler projektets erfaringer og bedste praksis, ligesom den opstiller en række anbefalinger til alle, der hjælper unge med særlige behov ind på arbejdsmarkedet. De vigtigste anbefalinger er:
• Gør brug af mentorordningen. Mentorordningen giver mulighed for at tilgodese den unges særlige behov.
• Afklar gennem virksomhedspraktikker. Praktikker giver den unge vigtige pejlemærker i forhold til ønsker og jobkompetencer. Praktik er samtidig et realitetstjek.
• Tilbyd den unge ekstern sparring. En mentorkoordinator fra kommunen eller uddannelsesinstitutionen kan fungere som en slags ekstern mentor, der kan forklare og oversætte 'uforståelige' hændelser på arbejdspladsen for den unge.
• Gør mentorordningen synlig i virksomheden. Mentorordningen er ny for mange i virksomhederne, så det er en god idé at gøre det klart for alle, hvilke krav mentorordningen stiller til mentor, kollegaer og leder.
• Støt mentor undervejs. Mentor kan have brug for sparringsmøder, hotline, 'ambulanceservice' m.m. til at takle den unge, og aktørerne bør være inden for rækkevidde.
• Vær særlig opmærksom på mentorer for unge med psykiske problemstillinger. Disse mentorer kan føle sig usikre og behøve kurser, coaching m.m.
• Professionalisér mentoruddannelsen. Mentorer har forskellige udgangspunkter, så de bør uddannes fleksibelt, dvs. ud fra deres forskellige behov.

Metoden virker
Evalueringen af projektet blev foretaget i september 2007, inden projektet var endeligt afsluttet. Vidensnetværket har kontaktet den projektansvarlige fra Havredal Praktiske Landbrugsskole for at undersøge, hvordan det er gået med de unge i projektet.

Status for de 17 elever fra Havredal Praktiske Landbrugsskoleskole var i april 2008 således:
• Ordinær beskæftigelse (tre personer)
• Fleksjob (10 personer)                    
• Uddannelse og andet (to personer)   
• Førtidspension (to personer)              

I dag er mentormetoden implementeret succesfuldt som en fast praksis, når unge med særlige behov skal udsluses i job fra Havredal Praktiske Landbrugsskole.

**************************************************

Fakta

Rapportens titel: Projekt Mentor

Evaluering: Projekt Mentor – version 2, november 2007, CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, Mette Boel 

Sted: Viborg Amt 2006 til 2007

Målgruppe: Virksomheder og unge med særlige behov visiteret fra Elmelund i Thisted, Havredal Praktiske Landbrugsskole og Randers Bo- og Erhvervstræning 

Samarbejde med: Landsforeningen Ligeværd

Effekt: Evalueringen viser, at anvendelsen af mentorordninger kan skabe en fast tilknytning til arbejdsmarkedet for unge med særlige behov

Støttet af: De Europæiske Fællesskaber. Den Europæiske Socialfond

**************************************************