Metoder i fleksjobformidlingen
En undersøgelse fra DISCUS viser, at det ikke er muligt entydigt at udskille de metoder, som bedst giver fleksjobresultater. Hverken hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes eller deres holdbarhed. Rapporten indeholder dog nogle bud på 'best practice', der kan udledes på tværs af kommuner og andre aktører.
Rapporten giver anledning til interessante overvejelser om brug af metoder i fleksjobformidlingen inden for følgende overskrifter: Jobformidling til den enkelte borger, kontakt til virksomhederne, samarbejdet mellem kommune og andre aktører. Nedenfor er førsøgsprojektets erfaringer og overvejelser beskrevet under disse overskrifter.
Jobformidling til den enkelte borger
Lægepapirer
Manglende brug af lægefaglig dokumentation kan være et problem,- især hvor borgeren er primær kilde vedrørende sine helbredsforhold, og hvor restarbejdsevnen vurderes som mindre end svarende til et fleksjob.
Prioriteringer i forhold til målgruppen - creaming
Det er en god idé at gøre sig klart, hvilken creaming-strategi, der skal benyttes. Creaming kan nemlig i et vist omfang optimere ressourceforbruget. Der er flere typer strategier:
• jobcentre/andre aktører koncentrerer først hele fleksjobindsatsen om de mest arbejdsmarkedsparate borgere, herefter om de mere ressourcesvage borgere
• de mindre ressourcestærke borgere får størst opmærksomhed, hvis sigtet er at yde en mere etisk forsvarlig sagsbehandling. Individuel coaching kan her være mange ting fx at blive fulgt til tandlæge eller at forberede en jobsamtale grundigt
• en gruppe borgere opdeles i undergrupper alt efter, hvor tæt på arbejdsmarkedet borgerne er. Fordelen er, at borgere med ressourcer kan støtte hinanden, og at tid kan frigives til mere individuel coaching af borgere med færre ressourcer
Prioritering af individ vs. gruppe
Målrettet individuel udredning, tæt støtte under afprøvning og hyppig opfølgning på fleksjob er nødvendig for gode og holdbare fleksjob.
Når gruppeforløb skal fungere bedst, skal gruppen sammensættes homogent på baggrund af motivation for fleksjob, afstand til arbejdsmarkedet eller branchetilhørsforhold i tidligere ordinær beskæftigelse.
Gruppeforløb kan bl.a. give borgerne mulighed for: rollemodeller, erfaringer og inspiration fra ligesindede, struktur på hverdagen, tilvænning til at indgå i et kollegialt team, stimulering af sociale kompetencer og dannelse af personlige netværk.
Gruppeforløb giver mulighed for hyppigere møder med den enkelte borger og dermed også mulighed for at forebygge eventuelle problemer. De fleste jobfremmende aktiviteter kan desuden afvikles både individuelt og i grupper, herunder fx virksomhedsbesøg, cv-værksted eller information om regler.
Virksomhedspraktik og arbejdsprøvning
Ved virksomhedspraktik er det vigtigt, at der er et jobperspektiv, hvorimod arbejdsprøvning også kan være et centralt redskab i afklaringen af borgere til førtidspension. Aftale- og evalueringsskemaer til virksomhederne og/eller logbog kan med fordel tages i brug ved arbejdsprøvninger til at ansvarliggøre såvel arbejdsplads som borger. Et godt personligt kendskab til virksomheden er afgørende – særligt ved afklaring af mindre ressourcestærke borgere.
Samarbejde ved etablering af fleksjob
Det virker bedst, når kommune og anden aktør samarbejder ved fx rundbordssamtaler og om virksomhedskontakt. Kommunens tidsforbrug øges, men gevinsten er en smidiggørelse af borgerens senere tilbagevenden fra anden aktør til kommunen.
Fra jobformidling til jobskabelse
Jobformidling til især mindre ressourcestærke borgere handler ofte om jobskabelse, snarere end jobformidling. At matche ufaglærte borgere eller borgere med forældede joberfaringer til eksisterende job er ikke nok.
Kontakt til virksomheder
Strategi for virksomhedskontakten
Nogle af de metoder, som andre aktører har anvendt i kontakten til virksomheder i projektet, har været:
• informationskampagne med foldere og mini-cv på borgere
• ansættelse af lokalt boende med stor virksomhedskontaktflade
• research gennem Krak, telefonkontakt til virksomheden, uanmeldte besøg med eller uden borger
Når virksomheden har fået besøg af flere borgere på samme tid, har hensigten været at ansvarliggøre virksomheden, der dermed aktivt er med til at vælge den bedst egnede.
Sælg 'varen' når du har den
En erfaring er, at man via kampagner skal passe på med ikke at sælge en ’vare’, man ikke har. Lov ikke for meget. Det kan til tider være hensigtsmæssigt først at kontakte en virksomhed, når der er en reel jobansøger. Når en borger selv har kontaktet virksomheden, har det fungeret bedst, når borgeren har været i stand til at fokusere på kompetencer og joberfaringer i stedet for helbredsproblemer.
Samarbejdet mellem kommune og andre aktører
Motivation for samarbejde – skab netværk
Brug af andre aktører har vist sig at være gensidigt netværksudvidende. Både kommune og anden aktør har udvekslet jobåbninger hos virksomheder, der var nye for den anden part.
Planlægning og opstart
Kommunens styrke er kendskab til borgeren og det lokale arbejdsmarked. Andre aktører er hyppigt i besiddelse af særkompetencer i forhold til afgrænsede målgrupper. Men der er mange andre aktører på markedet, der henvender sig særligt til forsikrede ledige. Når samarbejdet er på plads, bør kommune og anden aktør bruge tid på at afstemme og planlægge indbyrdes forventninger, herunder udmøntning af myndighedsrolle, sagsgange, krav til notatpligt, dokumentation og ressourceprofil, udveksling af jobåbninger eller samarbejde ved virksomhedskontakt, opfølgning på borgeren, aftale om kontaktpersoner,
trepartsmøder.
Visitationsprocedurer
Et forslag er at supplere skriftlig borgerinformation med fælles informationsmøder, hvor udvalgte andre aktører præsenteres samlet for borgerne.
Grundig forvisitation, med kravspecifikation på den enkelte borger, vil sandsynligvis kunne gøre opgaven mere målrettet for anden aktør. Visitationen kan også bruges til at henvise større og mere ensartede grupper til andre aktører, og hermed kan gruppebaserede metoder i jobformidlingen tages i brug.
*********************************************************
Fakta
Projektnavn: Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob
Projektperiode: Oktober 2005 - oktober 2006
Rapport udgivet: Januar 2007, DISCUS A/S
Målgruppe: 240 borgere, der har været på ledighedsydelse i mindst et halvt år
Samarbejde mellem: Vejle, Hjørring, Hirtshals, Sindal, Løkken Vrå, Frederiksberg, Køge og Skovbo kommune. Deltagende andre aktører er JobCenter Marselisborg, Markmann, Hartmanns, JobCenter Østdanmark
Effekt: Kommuner og andre aktører har været nogenlunde lige gode til at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. 56 personer er ansat i fleksjob efter projektperioden
Støttet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen
*********************************************************