Januar 2007 RAPPORT Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 2 - Indhold 1. Forord 3 2. Konklusion 4 2.1. De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet ........................................................................4 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet......................................................................10 3. Forsøgsprojektets resultater 18 3.1. Samlede resultater...........................................................................................................18 3.2. Sammenligning af kommuner og andre aktører ..............................................................20 3.3. Resultater hos andre aktører ...........................................................................................23 4. Borgerprofiler 26 4.1. Profil af forsøgsprojektets population ..............................................................................27 4.2. Borgere, som er blevet ansat i fleksjob............................................................................33 4.3. Borgere, som modtager ledighedsydelse ........................................................................36 4.4. Borgere, som er overgået til førtidspension.....................................................................37 5. ’Best practice’ 39 5.1. Jobformidling til den enkelte borger.................................................................................40 5.2. Kontakt til virksomheder ..................................................................................................45 5.3. Samarbejde mellem kommuner og andre aktører ...........................................................46 6. Forsøgsprojektets rammer 52 6.1. Baggrund og formål .........................................................................................................52 6.2. Tidsramme og involverede ..............................................................................................53 6.3. Indsamling og måling af data...........................................................................................55 Bilag A. Arbejdspladser, som har oprettet fleksjob 57 Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 3 - 1. FORORD Baggrund for forsøgsprojektet Andre aktører blev for alvor en del af beskæftigelsesindsatsen med reformen ’Flere i arbejde’ i 2003. Formålet var i første omgang at bringe andre aktører på banen, at opbygge et helt nyt marked og at indsamle erfaringer med brug af andre aktører. Erfaringerne førte til, at Beskæftigelsesministeren i juli 2005 fremlagde en handlingsplan med sigte på at forbedre og målrette brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ledighedskurven på fleksjobområdet har i en årrække været konstant stigende, og et stadigt større antal fleksjobvisiterede borgere har gennem årerne hobet sig op i ledighedssystemet. DISCUS’ landsdækkende undersøgelse af ledighedsproblemet fra 2005, viste, at 74 % af personer på ledighedsydelse har ventet på fleksjob i mere end ½ år – heraf de 26 % i mere end 1½ år. På den baggrund igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i slutningen af 2005 nærværende forsøgsprojekt med udlicitering af jobformidling for personer på ledighedsydelse til andre aktører end kommunerne. Forsøget er planlagt, gennemført og afrapporteret i perioden primo juni 2005 til ultimo december 2006. Hovedformålet med forsøgsprojektet har været: .. At undersøge, om modellen med andre aktører end kommunerne giver større succes med at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Forsøgsprojektets delformål har været: .. At afdække karakteristika ved de borgere, som det lykkes at finde et fleksjob til. .. At belyse de mest effektive metoder til formidling af fleksjob til borgere på ledighedsydelse. .. At opregne de økonomiske konsekvenser af en udlicitering af fleksjobformidling til andre aktører end kommunen. Forsøgsprojektets følgegruppe har ønsket, at DISCUS pr. 1.april 2007 gør status på alle de 240 borgere, som har deltaget i forsøgsprojektet for at opgøre langtidsvirkningerne af forsøgsprojektet. Denne opgørelse vil blive formidlet i et selvstændigt statusnotat. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 4 - 2. KONKLUSION Følgende konklusion opsamler de væsentligste resultater og erfaringer fra forsøgsprojektet. Det skal understreges, at resultatopgørelserne hviler på et relativt spinkelt talmateriale, hvorfor de skal tages med et vist forbehold. De kvantitative resultatopgørelser perspektiveres med inddragelse af kvalitative udsagn fra interviews med deltagende kommuner og andre aktører. Desuden sammenholdes de i et vist omfang med resultater fra DISCUS’ undersøgelse blandt ledige fleksjobgodkendte borgere1. Såfremt andet datamateriale er inddraget, vil det fremgå af teksten. Forsøgsprojektet – meget kort fortalt Forsøgsprojektet har primært skullet sammenligne resultaterne af fleksjobformidlingsindsatsen hos de deltagende kommuner og andre aktører samt opsamle erfaringerne fra deres respektive jobformidlingsindsats. Forsøget har derfor været struktureret, så det var muligt at sammenligne de deltagende kommuner og andre aktører i de i alt fire lokalt forankrede delprojekter. • Projektledelsen - og ikke kommunerne - har ’parret’ den enkelte kommune med en udvalgt anden aktør. • Hver af de deltagende fire kommuner og fire andre aktører har skullet stå for jobformidlingen til 30 borgere på ledighedsydelse - i alt til 240 borgere. Alle borgere har været mindst ½ år på ledighedsydelse. • Der er anvendt en bred målgruppeafgrænsning og tilfældighedsvisitation i forhold til såvel andre aktørers visitationsgrupper som kommunernes kontrolgrupper. • Tidsrammen for jobformidlingsindsatsen har været sat til et år fra oktober 2005 – oktober 2006. • Honoreringsmodellen har været ens for de fire deltagende andre aktører. Forsøgsprojektets rammer uddybes i rapportens afsnit 6. 2.1. De vigtigste resultater fra forsøgsprojektet Fleksjob .. Efter 1 års jobformidlingsindsats er ca. en fjerdedel af forsøgsprojektets borgere ansat i fleksjob. .. Svarende til 55 af de i alt 240 deltagende borgere. 1 Denne undersøgelses resultater er samlet i rapporten: Undersøgelse af personer, der afventer fleksjob – på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april 2005. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 5 - .. Forsøgsprojektets population ligner populationen af personer på ledighedsydelse på landsplan2 mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund. Men forsøgsprojektets population står svagere, hvad angår alder, etnicitet og ventetid på ledighedsydelse. I begge populationer er: .. 7 ud af 10 kvinder, fleksjob er hos 8 ud af 10 kun fysisk begrundet og hver anden har afsluttet skolegang efter folkeskolen. .. 6 ud af 10 har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Halvdelen kommer fra sygedagpengeområdet umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. .. 3 ud af 10 har tidligere været ansat i fleksjob. 8 ud af 10 vurderede, før projektstart, at de højest ville kunne arbejde halv tid i et fremtidigt fleksjob. Forsøgsprojektets population adskiller sig ved, at: .. Hver anden person er i 50’erne (mod 38 % på landsplan). Der er en større andel indvandrere fra ikke-vestlige lande (10 % mod 4 %). Der er en væsentligt større andel, som har ventet på ledighedsydelse i 1½ år eller mere (41 % mod 26 % på landsplan). .. Forsøgsprojektets øgede opmærksomhed på fleksjobformidlingen har givet markant bedre jobresultater i forsøget sammenlignet med resultater på landsplan3. .. Forsøgets samlede fleksjobandel er ca. dobbelt så høj som hos samme målgruppe på landsplan efter de første 8 måneder (20 % i fleksjob mod 9 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). .. Også efter 1 år er forskellen betydelig (23 % i fleksjob mod 14 % på landsplan ifølge DREAM-kørslen). .. Den øgede opmærksomhed har desuden betydet, at borgere i forsøgsprojektet har haft et højere aktivitetsniveau end de tidligere har haft på ledighedsydelse. .. De har væsentligt oftere deltaget i jobfremmende aktiviteter - oftest individuelle samtaler og/eller arbejdsprøvninger (85 % mod tidligere 55 %). .. De har hyppigere fået tilbudt fleksjob (46 % mod tidligere 34 %). .. Kommuner og andre aktører har i forsøgsprojektet været nogenlunde lige gode til at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. .. Kommunerne har samlet oprettet 35 fleksjob, men andre aktører samlet har oprettet 30 fleksjob i projektperioden. De lidt bedre resultater i kommunerne skyldes især en enkelt kommune, som har oprettet fleksjob til ca. halvdelen 2 Landsplan refererer her til en undersøgelse, DISCUS har gennemført blandt borgere på ledighedsydelse i 2005. 3 Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr. 01.10.05 skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr. 01.10.05 var der på landsplan i alt 6.052 borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr. 01.06.06 udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 6 - af sine borgere uden, at nogle af disse er ophørt i projektperioden. (Forhold omkring denne kommune uddybes i begyndelsen af rapportens afsnit 5) .. Kommunerne er kommet hurtigst fra start med at oprette fleksjob, mens andre aktører først for alvor er kommet i gang efter tre måneders projektforløb. Inden for projektets tidsramme har kommunernes fleksjob en gennemsnitlig lidt længere holdbarhed end fleksjob hos andre aktører (5,8 mod 5,3 måneder). Andre aktører forklarer denne forskel med, at de som udgangspunkt ikke havde samme kendskab til borgerne. Desuden måtte de bruge nogen tid på at etablere kontakter til lokale virksomheder før arbejdsprøvninger med henblik på at fleksjob kunne igangsættes. .. Andre aktører har i forsøgsprojektet oftere end kommunerne fundet fleksjob til ’svagere’ borgere. ’Svaghederne’ viser sig først og fremmest ved, at: .. Borgere, som andre aktører har fundet fleksjob til, kommer før fleksjobgodkendelsen meget oftere fra sygedagpengeområdet - 61 % mod 42 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. Til gengæld modtog en del af sidstnævnte ordinær løn eller revalideringsydelse. .. De har meget oftere ventet på LY i mere end 1½ år - 59 % mod 23 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. .. Før projektstart vurderede borgerne sjældnere, at fleksjob var rette løsning - 55 % mod 74 % af de fleksjobansatte fra kommunerne. .. Kommunerne har i forsøgsprojektet hyppigere end andre aktører oprettet fleksjob med halvt løntilskud. .. Der gives halvt løntilskud i 34 % (12 stk.) af kommunernes fleksjob og i 7 % (2 stk.) af andre aktørers fleksjob. .. En del af forklaringen på forskellen er, at andre aktører oftere har arbejdet med fleksjob til ’svagere’ borgere (jf. ovenstående). Et forhold andre aktører også selv har fremhævet under interviewene. .. Såvel kommuner som andre aktører har i forsøgsprojektet overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. .. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på private virksomheder med under 10 ansatte. Forsøgsprojektets fleksjobresultater og den samlede borgerprofil uddybes i rapportens afsnit 3 og 4. Desuden oplister Bilag A bagerst i rapporten de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 7 - Særprofiler af borgere Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kan borgerne opdeles således: .. 56 personer4 er ansat i fleksjob .. 145 personer modtager (stadig) ledighedsydelse .. 16 personer er overgået til førtidspension .. De resterende 23 personer fordeler sig således:12 personer er fraflyttet kommunerne, 1 er overgået til kontanthjælp, 3 er blevet selvforsørgende og 7 er overgået til fleksydelse. Der vil igen pr. 01. april 2007 blive gjort status på de 240 borgere mhp. at se de langsigtede effekter af forsøgsprojektet. Sammenlignes gruppen af hhv. borgere i fleksjob, borgere på ledighedsydelse og borgere på førtidspension ses følgende: Fleksjobansatte borgere .. Borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er ansat i fleksjob, har været bedre motiverede og rustede til at matche et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse eller førtidspension. .. De er mere motiverede, idet de oftest både før og efter projektforløbet vurderer, at fleksjob er rette løsning. .. De har hyppigere tidligere været ansat i fleksjob og har væsentligt oftere fået tilbudt fleksjob i projektforløbet. .. De har hyppigere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. .. De er hyppigere meget tilfredse/tilfredse med såvel egen som kommunens/ anden aktørs indsats i projektforløbet. .. Praktisk taget alle fleksjobansatte personer trives i jobbet, hvad enten det er oprettet af andre aktører eller af kommunerne. .. Andre aktørers jobformidlingsindsats får bedre karakter af borgerne end kommunernes. .. 89 % af de borgerne, som andre aktører har fundet fleksjob til, er meget tilfredse/ tilfredse med jobformidlingsindsatsen mod 69 % af fleksjobansatte fra kommunerne. De positive tilbagemeldinger på andre aktørers indsats skal ses i lyset af, at: .. Andre aktører har oftere end kommunerne fundet fleksjob til de ’svagere’ borgere (jf. ovenstående). 4 1 af disse fleksjob blev oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 8 - .. Andre aktører har i højere grad end kommunerne været i stand til at bevæge borgernes motivation for at få et fleksjobjob i en positiv retning. Godt halvdelen af andre aktørers fleksjobansatte var før projektstart motiveret for et fleksjob – i dag er det 9 ud af 10. Hos kommunerne er det 7 ud af 10 både før og efter projektafviklingen, som synes, at fleksjob er rette løsning. .. Andre aktører har sandsynligvis i højere grad end kommunerne gennemført en målrettet og intensiv jobformidling. Deres fleksjobansatte har i snit været inddraget i flere aktiviteter. De personer, som er blevet arbejdsprøvet umiddelbart før ansættelsen, har hos andre aktører hyppigere været arbejdsprøvet på samme arbejdsplads. Borgere på ledighedsydelse .. De borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning, har oftere manglet motivation for et fleksjob end de, som er på ledighedsydelse. .. De udgør to tredjedele af de borgere, som før projektstart vurderede, at fleksjob ikke var rette løsning. Og de udgør igen to tredjedele af de borgere, som efter projektforløbet vurderer, at fleksjob ikke er rette løsning. .. De har sjældnere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. .. En anden sandsynlig jobbarriere, som tydeligt slår igennem i gruppen af borgere på ledighedsydelse, er anden etnisk herkomst end dansk. .. Godt tre fjerdedele af projektets i alt 23 indvandrere fra ikke-vestlige lande er ved projektets afslutning (stadig) på ledighedsydelse. .. I forhold til gruppen af indvandrere fra ikke vestlige lande har problemerne ifølge andre aktører og kommuner især været de pågældende personers brug af tørklæde. De 145 borgere, som er på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning har næsten lige hyppigt været i jobformidling hos andre aktører (53 %) og hos kommuner (47 %). .. Andre aktører har i højere grad end kommunerne forsøgt at aktivere de borgere, som i dag er på ledighedsydelse. .. Hos andre aktører har flere af disse personer deltaget i aktiviteter, og de har gennemsnitligt deltaget i et større antal aktiviteter end tilsvarende personer hos kommunerne. .. Fleksjob er sandsynligvis ikke en fremtidig løsning for alle de 145 borgere, som var på ledighedsydelse ved forsøgsprojektets afslutning. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 9 - De 145 borgere opdelt efter deres afstand til arbejdsmarkedet: .. 13 % (19 personer) er efter alt at dømme på vej mod et fleksjob. De fleste var i gang med eller havde aftalt en nært forestående arbejdsprøvning. Eller de var i gang med kursusaktiviteter eller afklaringsforløb hos andre aktører (ikke honoreret af projektet). .. 50 % (73 personer) sidder mere eller mindre fast i ledighed. Ingen af disse personer er i gang med aktiviteter af nogen art, og knapt halvdelen har ikke været i arbejdsprøvning i forsøgsprojektet. .. 20 % (29 personer) er midlertidigt sat helt ud af spillet om fleksjob. Disse personer er sygemeldte. .. 17 % (24 personer) er sandsynligvis på vej mod en førtidspension – oftest via afklaring hos andre aktører. Personerne er enten under afklaring til en førtidspension eller har søgt pension på det foreliggende grundlag Borgere på førtidspension5 .. Funktionsnedsættelser har større indflydelse på restarbejdsevnen hos de 16 borgere, som ved forsøgsprojektets afslutning er overgået til førtidspension, end det er tilfældet i de øvrige grupper. .. Hos en fjerdedel af førtidspensionisterne er fleksjobgodkendelsen oprindeligt begrundet i både fysiske og psykiske forhold, og de har væsentligt hyppigere været på sygedagpenge umiddelbart før fleksjobgodkendelsen. .. Før projektstart havde de oftere modtaget ledighedsydelse i 1½ år eller mere, og de vurderede væsentligt oftere, at de blot ville kunne arbejde under 10 t/u i et evt. fleksjob. .. De har oftere slet ikke deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. Sandsynligvis fordi de har været sygemeldte, har ventet på lægefaglige udredninger eller har været under afklaring til en førtidspension. .. Forsøgsprojektet tyder på, at en øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen vil betyde øget pres på førtidspensionsordningen. .. Sammenlignet med tilsvarende borgere på ledighedsydelse på landsplan er andelen, som er overgået til førtidspension i forsøgsprojektet ganske vist lidt mindre ved projektets afslutning - 7 % mod 12 % på landsplan ifølge en DREAM-kørsel. .. I forsøgspopulationen er der imidlertid andre 10 % (24 personer), som med stor sandsynlighed er på vej mod en førtidspension. Personerne er oftest blevet udredt hos andre aktører. Ovenstående særprofiler uddybes i rapportens afsnit 4. 5 Her skal gøres opmærksom på, at tallene for førtidspensionister er meget små. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 10 - 2.2. De vigtigste erfaringer fra forsøgsprojektet6 .. Det er ikke muligt at udskille de metoder, som mest effektivt giver fleksjobresultater. Hverken hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes eller deres holdbarhed. Forskellene er i dette forsøgsprojekt meget begrænsede, når man sammenholder fleksjobresultater hos hhv. kommuner og andre aktører. Det har derfor været mere relevant at kortlægge ’best practice’ på tværs af kommuner og andre aktører. Jobformidling .. Andre aktører har oftest ønsket at møde borgeren helt fordomsfrit - men det har vist sig, at borgeren ikke altid kan fungere som primær kilde. Andre aktører har ikke myndighedsansvar og kan derfor fravælge ressourceprofilen for at anskue borgerne med helt ’nye øjne’. Manglende brug af de lægefaglige papirer har dog givet problemer. Især hvis en borgers restarbejdsevne er blevet vurderet som værende mindre end svarende til et fleksjob. .. Differentiering af indsatsen har vist sig i et vist omfang at kunne optimere ressourceforbruget. Fx har det i flere tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at lade de bedre fungerende personer få mulighed for at støtte hinanden gruppevis, mens mere ressourcetunge borgere har fået en højere grad af individuel coaching. .. Vægtning af personlig afklaring i forhold til selve jobjagten har i et vist omfang afspejlet ’virksomhedskulturen’ hos den enkelte anden aktør eller kommune. Nogle af de deltagende andre aktører og kommuner har lænet sig op ad en traditionel sagsbehandlerkultur. Andre har i højere grad medieret sagsbehandlerog jobkonsulentrollerne. Mens andre igen har haft det strategiske fokus på selve jobbet, herunder virksomhedspraktik, jobetablering og opfølgning. .. Den valgte jobformidlingsstrategi har dog grundlæggende måttet tilpasses den enkelte borger. Det har i dette forsøgsprojekt ofte været nødvendigt at vægte udredning af helbredsforhold, motivation og/eller jobparathed i tæt dialog med én primær jobkonsulent. Der er enighed om, at for megen støttepædagogik kan hæmme lysten til selvaktivitet hos borgeren. 6 Kilderne i det følgende er kommuner og andre aktører, som hver især har videregivet deres viden og erfaringer i interview med DISCUS og på forsøgsprojektets midtvejsseminar i maj 2006. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 11 - .. Homogent sammensatte grupper har vist sig at kunne stimulere borgernes egenaktivitet, ligesom gruppearbejdet har kunnet fungere som en første tilvænning til dagligdagen på en arbejdsplads. Gruppeforløb har fx muliggjort, at: .. den enkelte kunne møde potentielle rollemodeller .. erfaringsudveksle med ligesindede .. få inspiration til selv at tage affære .. opnå struktur på hverdagen .. vænne sig til at indgå i et kollegialt team .. danne personlige netværk. .. Det har desuden vist sig, at gruppeforløb i et jobformidlerperspektiv giver mulighed for hyppigere møder med den enkelte borger og derved bedre mulighed for at forebygge evt. problemer. .. De fleste jobfremmende aktiviteter har kunnet afvikles såvel individuelt som i grupper. Eksempler på sådanne aktiviteter: .. udarbejdelse af personligt CV .. undervisning i samtaleteknik .. jobsøgningsaktiviteter .. besøg på virksomheder .. orientering om fleksjobordningen .. oplæg ved erfarne fleksjobansatte personer .. udveksling omkring jobsøgning. .. Virksomhedspraktik har været et centralt redskab til afprøvning af en borgers jobmuligheder – især når der også har været mulighed for job på afprøvningsvirksomheden. Andre aktører har udviklet standardmateriale til håndtering af virksomhedspraktikforløb. Fx aftale- og evalueringsskemaer til virksomhederne eller logbog, der fungerer som borgerens dagbog under praktikken. Sådanne redskaber har bidraget til dokumentation af forløbet og til at ansvarliggøre såvel arbejdsplads som borger. .. Virksomhedspraktik – uden jobperspektiv – har også vist sig at være værdifuldt i udredning af en potentiel førtidspensionists restarbejdsevne. Kommuner anvender normalt revalideringsinstitutioner med beskyttede værksteder. Eller de anvender virksomheder, som de har partnerskabsaftaler med, hvilket dog ikke er sket hyppigt i dette forsøgsprojekt. Andre aktører har typisk brugt virksomheder, hvor de har en god personlig kontakt, til udredning af de svageste borgere. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 12 - .. I de tilfælde hvor kommunen har deltaget i rundbordssamtaler ved andre aktørers etablering af fleksjob, har det optimeret samarbejdet omkring borgeren og ’smidiggjort’ borgerens senere tilbagevenden til kommunen. .. Jobformidling på fleksjobområdet har ofte handlet om at skræddersy et fleksjob frem for at formidle et eksisterende job. Nogle fleksjobvisiterede har matchet en arbejdskraftefterspørgsel, mens andre fx ufaglærte, personer med ’gamle’ joberfaringer eller personer med meget nedsat arbejdsevne ikke har kunnet. Her har jobbet måttet opfindes fx ved, at virksomheden evt. i samarbejde med jobformidleren har samlet en række servicebetonede arbejdsopgaver, som har kunnet matche personen. Virksomhedskontakt .. Ved brug af andre aktører har kommunerne måttet afvige fra princippet om ’énindgang- til-kommunen’. En af de fire andre aktører kunne som udgangspunkt ikke benytte virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg havde indgået partnerskabsaftaler med. Sådanne restriktioner er vanskelige at håndhæve, hvilket den pågældende kommune også senere har erkendt. .. Andre aktører har typisk anvendt research og bredere informationskampagner, når de har opbygget kontaktflader til virksomheder. Andre aktører har opnået kendskab til lokale virksomheder fx ved: .. at ansætte jobkonsulenter, der i forvejen har en stor lokal virksomhedskontaktflade .. research i fx ’Krak’ eller ’De gule sider’ .. telefonresearch blandt virksomheder for at få indblik i virksomhedernes rummelighed og i jobmuligheder. Den lokale dagspresse er blevet benyttet til at informere virksomheder om forsøgsprojektet og den specifikke jobformidlingsopgave. Det har givet en del henvendelser fra lokale arbejdspladser. Andre bredere informationskampagner er fx foldere med mini-CV på de borgere, som søger et fleksjob. Kampagner, som er blevet fulgt op af telefoniske henvendelser til virksomhederne, hvis ikke de selv har henvendt sig. .. Opsøgende besøg på virksomheder har været anvendt af samtlige andre aktører – men på lidt forskellig vis. Fx i form af uanmeldte virksomhedsbesøg uden borgerinddragelse for at sondere, om virksomheden kunne blive en reel samarbejdspartner. Eller som anmeldte virksomhedsbesøg med en borger, hvis kompetencer/joberfaring matcher den pågældende virksomhed. Eller ved at flere borgere henvises til samme virksomhed, som ansvarliggøres ved selv at skulle vælge den bedst egnede kandidat. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 13 - .. Det er en fælles erfaring hos kommuner og andre aktører, at man skal være sig meget bevidst om de forventninger, som virksomhedskontakten skaber. Den primære begrundelse for, at nogle andre aktører ikke har anvendt informationsbreve, kampagner e.l. i forsøg på at hverve virksomheder er, at de har villet undgå at opskrue virksomhedernes forventninger til leverancen af egnede medarbejdere. De har foretrukket først at kontakte en virksomhed, når de har haft en reel jobansøger, som de har kunnet give en ordentlig ’varedeklaration’. Kommunernes samarbejde med andre aktører .. Forsøgsprojektet har vist, at borgerens tarv sikres bedst, hvis samarbejdet med andre aktører fungerer som et partnerskab. Det har vist sig, at risikoen for, at borgeren kommer i klemme, mindskes, hvis kommune og anden aktør samarbejder frem for at konkurrere. Både ved visitation til anden aktør, undervejs i forløbet og ved borgerens tilbagevenden til kommunen. .. Det har vist sig, at kommunen ved udlicitering af jobformidlingsindsatsen til andre aktører fortsat må påregne ressourceforbrug i forbindelse med myndighedsopgaver. Kommunernes forventninger om ’ude af øje – ude af sind’ har vist sig ikke at holde stik. Kommunerne har i vekslende omfang anvendt ressourcer på: .. at informere andre aktører om de visiterede borgere .. at kontakte borgere ved manglende fremmøde .. at godkende arbejdsprøvninger .. at deltage i etablering og ved ophør af fleksjob og .. at deltage i møder omkring borgernes tilbagevenden til kommunerne. .. Brugen af andre aktører har ofte været netværksudvidende og givet kommunerne en større kontaktflade til lokale virksomheder. Andre aktører har etableret samarbejde med virksomheder - oftest mindre private virksomheder - som kommunerne ikke tidligere har samarbejdet med. Der er flere eksempler på, at kommune og anden aktør i det enkelte lokalområde har udvekslet jobåbninger. Planlægning og opstart .. Forsøgsprojektet har vist vigtigheden af, at det kommunale bagland er velinformeret og gearet til at samarbejde med andre aktører, inden samarbejdet påbegyndes. Forsøgsprojektet har demonstreret vigtigheden af, at der også på frontmedarbejderniveauet bliver informeret om samarbejdet med andre aktører, idet det enkelte borgerforløb typisk inddrager flere forskellige kommunale myndighedsudøvere, jobkonsulenter m.v. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 14 - Men også organisatorisk skal det kommunale bagland været gearet til samarbejdet. Der har været vanskeligheder i kommuner, som anvender en bestillerudfører model. Fx når en kommunes formidlingsenhed i forhold til anden aktør også selv har fungeret som et konkurrerende udfører-led. .. Forsøgsprojektet har sandsynliggjort, at valg af andre aktører med fordel vil kunne basere sig på aktørernes særlige målgruppekompetencer. Andre aktørers evt. spidskompetencer, hvad angår særlige segmenter af borgere på ledighedsydelse, har ikke været i fokus i dette forsøgsprojekt på grund af tilfældighedsvisitationen7. Men som det er fremgået af ovenstående, har især andre aktører været i stand til at ændre motivation og jobperspektiv i en positiv retning hos de ’svagere’ grupper. .. Det har vist sig at være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og anden aktør indledningsvist får afstemt deres indbyrdes forventninger, så de undgår misforståelser undervejs. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger på, at forventninger til følgende emner med fordel kan afstemmes: .. kommunernes myndighedsrolle – hvilke fastlagte sagsgange skal andre aktører have indblik i? .. hvordan og hvor ofte skal parterne vidensdele omkring borgerindsatsen? .. hvilke krav stilles der til andre aktørers notatpligt - i hvilke situationer gælder notatpligten, og i hvor høj grad skal den skriftlige dokumentation matche ressourceprofilen? .. hvordan skal parterne samarbejde omkring virksomhedskontakten, herunder udveksle jobåbninger? .. hvem af parterne skal tage kontakt til fagforeninger omkring etablering af fleksjob? .. hvordan skal andre aktører løbende og afslutningsvist overdrage borgere til kommunen - og hvordan vil kommunen herefter følge op på borgeren? .. Det har vist sig, at tilgængelighed hos begge parter er et vigtigt parameter, hvis den fælles indsats skal optimeres for den enkelte borger. Tiltag, som har befordret parternes tilgængelighed i forsøgsprojektet, er: .. faste kontaktpersoner, og at evt. udskiftninger straks formidles til den anden part .. tilgængelighed hos den enkelte borgers sagsbehandler .. praksis for trepartsmøder .. dueslag til udveksling af borgerpapirer .. at anden aktør løbende frekventerer kommunen i forbindelse med dennes myndighedsudøvelse. 7 I forsøgsprojektet har hver af de 4 kommuner skullet stille med 60 borgere på ledighedsydelse med min. ½ års uafbrudt ledighed bag sig. Herefter har DISCUS tilfældigt fordelt de 60 borgere med 30 til visitationsgruppen til anden aktør og 30 til den kommunale kontrolgruppe. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 15 - Visitationsprocedurer .. Forsøgsprojektet har vist, at der typisk vil være en del opstartsproblemer ved brug af andre aktører, hvorfor borgerne skal informeres grundigt inden visitation hertil. Forsøgsprojektets borgere har modtaget brev fra kommunen, hvor den pågældende anden aktør er blevet præsenteret. Der har dog været problemer omkring borgernes motivation og fremmøde ved starten af projektet. Med den nye fleksjobaftale får borgerne mulighed for at vælge mellem flere andre aktører. .. Kravspecifikationer på de visiterede borgere vil sandsynligvis gøre opgaveløsningen mere konkret for andre aktører, end det har været muligt i dette forsøgsprojekt. Nogle af forsøgsprojektets problemer vil sandsynligvis kunne forebygges med en kommunal forvisitation, hvor der udarbejdes en kravspecifikation på den enkelte borger. Bl.a. de forholdsvis mange fejlvisitationer omkring opstarten og de uhomogene visitationsgrupper med mange borgere, hvis kontakt til kommunen har været begrænset igennem længere tid. Den seneste lovændring med kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurdering af borgere på ledighedsydelse vil kunne bidrage positivt hertil. .. Erfaringer fra forsøgsprojektet har desuden vist, at en gruppevis visitation til andre aktører kan være en fordel. Erfaringer fra forsøgsprojektet tyder på, at der vil være fordele ved at visitere større og mere ensartede grupper til andre aktører, som i stort omfang netop anvender gruppebaserede metoder i jobformidlingen. .. Forsøgsprojektet har ligeledes påvist nødvendigheden af en formaliseret overdragelsesforretning, når borgeren efter endt jobformidling vender tilbage til kommunen. Erfaringer fra forsøgsprojektet peger entydigt på, at det er meget vigtigt med en formaliseret overdragelsesforretning. Fx i form af en trepartssamtale, hvor de vigtigste informationer bliver udvekslet. Det vil også give kommunen mulighed for at følge bedre op på borgerne. Erfaringer fra forsøgsprojektet uddybes i rapportens afsnit 5. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 16 - Resultataflønning af andre aktører Den anvendte honoreringsmodel: Indledende afklaring og jobmatch 10.000 kr. pr. person Bonus ved første praktik/arbejdsprøvning (inkl. opfølgning) 5.000 kr. pr. person Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob 10.000 kr. pr. person Bonus ved to mdrs. ansættelse i fleksjob 15.000 kr. pr. person Pris i alt (eksklusiv moms) 40.000 kr. pr. person Den anvendte honoreringsmodel har ikke i fuldt omfang været baseret på ’no cure no pay’-modellen men været sammensat af .. 25 % fast honorar - 10.000 kr. for indledende afklaring og jobmatch .. 75 % resultatbonus - ved første virksomhedspraktik/arbejdsprøvning samt ved hhv. to og fire måneders ansættelse i fleksjob. .. Forsøgsprojektet sandsynliggør, at kommunens honorering af andre aktører bør tage hensyn til opgavens volumen og specifikke målgruppe. .. Set i relation til den meget uhomogene og på forskellige måder ’svage’ målgruppe har forsøgsprojektets volumen været relativt begrænset i forhold til den anvendte honoreringsmodel. .. Resultataflønningen har efter alt at dømme ikke betydet, at andre aktører har prioriteret jobformidling til de mest arbejdsmarkedsparate borgere. .. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. .. Andre aktører har udredt hver fjerde borger til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret særskilt derfor. .. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. .. Andre aktører fremfører selv, at den primære begrundelse for ikke at anvende ’creaming’ har været ønsket om at udøve en etisk forsvarlig borgerservice. Noget af forklaringen skal sandsynligvis også ses i lyset af, at andre aktører i forsøgsprojektet har haft mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. Resultataflønning af andre aktører uddybes i rapportens afsnit 3 og 5. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 17 - Økonomi .. Kommuner og andre aktører har ikke set sig i stand til at opgøre deres faktiske ressourceforbrug i forsøgsprojektet. Det er derfor ikke muligt at sammenligne ressourceforbruget. .. Forsøgsprojektet har vist, at anvendelsen af andre aktører ikke er nogen mirakelkur. Øget fokus på fleksjobformidlingen har imidlertid resulteret i flere fleksjob end på landsplan og dermed på sigt besparelser på de kommunale ydelsesudgifter til borgerne. .. Borgerprofilerne har sandsynliggjort, at en ’oprydning’ ikke med et trylleslag vil kunne bevæge den ret store restgruppe af borgere på ledighedsydelse (60 %), men sandsynligvis betyde et vist pres på førtidspensionsordningen i ’oprydningsperioden’. .. Fremtidsperspektivet efter den seneste lovændring er, at fastlagte kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurderinger vil betyde en grundigere ’oprydning’ blandt borgerne på ledighedsydelse. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 18 - 3. FORSØGSPROJEKTETS RESULTATER De fire kommuner og fire andre aktører, som har deltaget i forsøgsprojektet, har i hele projektperioden afrapporteret til DISCUS på de i alt 240 borgerforløb. Det er sket hver anden måned – i alt 6 gange. Dette afsnit bygger først og fremmest på de løbende afrapporteringer. I de tilfælde, hvor andre data ligger til grund for resultatopgørelsen, vil det fremgå af teksten. 3.1. Samlede resultater .. Efter 1 års jobformidlingsindsats er en fjerdedel af borgerne ansat i fleksjob. Pr. 01.10.06 er i alt 558 af 240 borgere (svarende til 23 %) ansat i fleksjob, som er oprettet i projektperioden: .. Kommunerne har oprettet de 32 fleksjob + andre 3 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet .. Andre aktører har oprettet de 23 fleksjob + andre 7 fleksjob, som er blevet afbrudt i projektforløbet. .. Fleksjobresultaterne i forsøgsprojektet var efter de første 8 mdr. og igen efter 1 år markant bedre end hos samme målgruppe på landsplan. .. Pr. 01.06.06 var 20 % af forsøgsprojektets population mod 9 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob .. Pr. 01.10.06 var 23 % af forsøgsprojektets population mod 14 % af tilsvarende personer på landsplan blevet ansat i fleksjob. Jf. nedenstående Tabel 1: 8 Endnu 1 fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i opgørelserne her. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 19 - Tabel 1. Forsøgspopulationen sammenholdt med samme målgruppe på landsplan9 Foranstaltning pr. 1. juni 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 9 % 20 % Ledighedsydelse 69 % 67 % Førtidspension 11 % 3 % Andet* 10 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % Foranstaltning pr. 1. oktober 2006 DREAM Forsøgsprojekt Fleksjob 14 % 23 % Ledighedsydelse 58 % 59 % Førtidspension 12 % 7 % Andet* 17 % 4 % Fejlvisiterede i projektet** 0 % 7 % I alt 100 % 100 % * 'Andet’ omfatter her anden forsørgelse i form af kontanthjælp, fleksydelse, sygedagpenge, anden offentlig forsørgelse og selvforsørgelse. ** I alt 17 borgere viste sig at være fejlvisiterede til forsøgsprojektet. De blev erstattet med nye borgere forud for forsøgsprojektets opstart. I teorien kan der være forholdsvist lige så mange borgere på landsplan, som ville være fejlvisiteret i en lignende situation. Derfor er de 17 borgere medtaget i procentopgørelsen for at sikre sammenlignelighed. Borgere på landsplan, som er udvandret til udlandet eller er afgået ved døden, indgår ikke i procentopgørelsen. Det gælder ligeledes borgere, som er fraflyttet en af de fire kommuner i forsøgsprojektet. Jf. ovenstående Tabel 1 fremgår det desuden, at: .. Pr. 01.06.06 var 3 % af forsøgsprojektets population mod 11 % på landsplan overgået til en førtidspension. .. Ved forsøgsprojektets afslutning pr. 01.10.06 er 7 % af forsøgsprojektets population mod 12 % på landsplan overgået til en førtidspension. En væsentlig del af forklaringen på, at andelen af borgere overgået til førtidspension er mindre i forsøgsprojektet end på landsplan kan være, at forsøgsprojektets population i højere grad end landspopulationen er blevet renset for fejlvisiterede. Den mest hyppige begrundelse blandt personer, som indledningsvist viste sig at være fejlvisiteret til forsøgsprojektet, var således, at vedkommende var på vej mod en førtidspension. 9 Kriteriet for udvælgelse af borgere til forsøgsprojektet var, at de pr. 01.10.05 skulle have ventet på fleksjob på ledighedsydelse i minimum ½ år. Pr. 01.10.05 var der på landsplan i alt 6.052 borgere på ledighedsydelse, som havde ventet på fleksjob i mindst ½ år. Fordeling på forsørgelsesgrundlag hos denne gruppe borgere er pr. 01.06.06 udtrukket fra DREAM databasen og sammenlignet med de 240 borgere i dette forsøgsprojekt. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 20 - .. Øget opmærksomhed på fleksjobformidlingen giver bedre jobresultater. Set i lyset af ovenstående må forsøgsprojektets resultater udlægges som konsekvens af en generelt forstærket opmærksomhed på fleksjobformidlingen via brug af andre aktører - og i de deltagende kommuner. 3.2. Sammenligning af kommuner og andre aktører .. Kommunerne har samlet oprettet lidt flere fleksjob end andre aktører i projektperioden. I løbet af et års projektforløb er der i alt oprettet 65 fleksjob. .. Kommunerne har oprettet 35 fleksjob .. Andre aktører har oprettet 30 fleksjob. .. Kommunerne har generelt været lidt hurtigere i gang med at oprette fleksjob. Jf. nedenstående Figur 1. .. Inden for de første 3 måneder (oktober – december 2005) har kommunerne oprettet 7 fleksjob, mens andre aktører har oprettet 2 .. Fra januar 2006 kommer andre aktører for alvor på banen med at oprette fleksjob. Når andre aktører er kommet lidt langsommere fra start, skyldes det bl.a., at de først har måttet lære borgerne at kende og har måttet opbygge deres kontaktflade til lokale virksomheder. Figur 1. Oprettelsestidspunkt for fleksjob etableret af hhv. kommuner og andre aktører10: 35 1 5 1 4 1 8 2 6 2 3 2 30 1 4 4 2 4 3 10 2 I alt sept aug juli juni maj april mar febr jan-06 dec nov okt-05 Andre aktører Kommuner 10 Afrapporteringer er altid sket pr. den 1. i en måned, hvorfor fleksjob, som fx er oprettet den 1. februar, tæller med blandt fleksjob i januar måned. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 21 - .. Kommunernes fleksjob har inden for projektrammen haft lidt længere holdbarhed. Kommunernes ’aktive’ fleksjob har en lidt længere holdbarhed end fleksjob oprettet af andre aktører: .. De 32 ’aktive´ fleksjob hos kommuner har i snit eksisteret i min. 5,8 mdr. .. De 23 ’aktive’ fleksjob hos andre aktører har i snit eksisteret i min. 5,3 mdr. Forskellen i gennemsnitlig holdbarhed skal også ses i lyset af, at kommunerne generelt påbegyndte etablering af fleksjob tidligere end andre aktører Andre aktører har haft lidt flere ophørte fleksjob end kommunerne, men tallene er så små, at det er vanskeligt at konkludere på forskellene. Jf. nedenstående Figur 2 er i alt 15 % af fleksjobbene ophørt i projektperioden - svarende til 10 af de i alt 65 etablerede fleksjob. .. 3 af kommunens 35 fleksjob er ophørt. De har i snit eksisteret i min. 6 mdr. .. 7 af andre aktørers 30 fleksjob er ophørt. De har i snit eksisteret i min. 2,7 mdr. 2 af disse fleksjob har tilhørt den samme person, som pr. 01.10.06 er ansat i sit 3. fleksjob. Figur 2. Fordeling på ’aktive’ og ophørte fleksjob hos hhv. kommuner og andre aktører 32 23 55 3 10 7 Kommuner Andre aktører I alt 'Aktive' Ophørte Opgørelsen af fleksjobbenes holdbarhed er i sagens natur begrænset af forsøgsprojektets tidsramme. Derfor vil der i april 2007 igen blive gjort status på de 55 fleksjob, som eksisterede ved forsøgsprojektets afslutning (01.10.06). .. Kommunernes samlede succes skyldes bedre resultater hos især en enkelt kommune. Jf. nedenstående Figur 3: .. Vejle Kommune har oprettet fleksjob til ca. halvdelen af sine 30 borgere og er samtidig den eneste kommune, som har oprettet væsentligt flere fleksjob end anden aktør i samme lokalområde (14 mod 9 fleksjob). Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 22 - Figur 3. Antal fleksjob fordelt på kommuner og andre aktører i de 4 lokalområder 6 6 9 14 35 6 7 8 9 30 Hjørring Frederiksberg Køge Vejle I alt Kommune Anden aktør Jf. nedenstående Figur 4 har Vejle Kommune desuden ingen ophørte fleksjob i projektperioden, hvilket også gælder for Køge Kommune, som har oprettet næstflest fleksjob. Figur 4. Antal ’aktive’ og ophørte fleksjob fordelt på de 4 kommuner 4 5 9 14 32 2 1 3 HK FK KK VK I alt 'Aktive' Ophørte VK = Vejle Komm.; KK = Køge/Skovbo Komm.; FK = Frederiksberg Komm. og HK = Hjørring Komm. En væsentlig forklaring på de gode resultater i Vejle Kommune er, at kommunen igennem flere år har prioriteret fleksjobområdet og oprettet et meget effektivt fleksjobteam. Teamet består af tre fleksjobkonsulenter, som kun varetager jobformidling til fleksjobvisiterede borgere. Desuden indgår i teamet én sagsbehandler, der er myndighedsudøver på alle fleksjobvisiterede (fleksjobansatte som ledige) borgere i kommunen. .. Kommunernes fleksjob er hyppigere oprettet med ½ løntilskud. Samlet er 21 % (svarende til 14 fleksjob) oprettet med ½ løntilskud, mens 79 % (svarende til 51 fleksjob) er oprettet med 2/3 løntilskud. Jf. nedenstående Figur 5: .. 34 % af kommunernes fleksjob (12 af 35 fleksjob) er oprettet med ½ løntilskud Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 23 - .. 7 % af fleksjobbene hos andre aktører (2 af de 30 fleksjob) er oprettet med ½ løntilskud. Figur 5. Fordeling på ½ og 2/3 løntilskud hos hhv. kommuner og andre aktører 2 12 14 28 23 51 Andre aktører Kommuner I alt ½ løntilskud 2/3 løntilskud 3 af de 10 afbrudte fleksjob er oprettet med ½ løntilskud, heraf er de 2 oprettet af kommunerne. .. Såvel kommuner som andre aktører har overvejende anvendt private virksomheder med under 50 ansatte til etablering af fleksjob. .. 6 ud af 10 fleksjob er oprettet på private virksomheder med under 50 ansatte, heraf halvdelen på små virksomheder med under 10 ansatte. Der er ingen nævneværdig forskel på kommuner og andre aktører. En anden aktør adskiller sig dog fra de tre øvrige ved primært at anvende mellemstore eller meget store private virksomheder. Andre har i et par tilfælde genbrugt en virksomhed til flere fleksjob eller ansat en borger i fleksjob i eget firma. Kun en af kommunerne har anvendt virksomheder, som kommunen har indgået partnerskabsaftaler med (til 3 ud af 6 fleksjob). I Bilag A bagerst i rapporten oplistes de virksomheder, som i forsøgsprojektet har været anvendt til etablering af fleksjob. 3.3. Resultater hos andre aktører Sammenhæng ml. honorering og resultater .. Andre aktører har efter alt at dømme ikke prioriteret jobformidlingsindsatsen til de mest arbejdsmarkedsparate borgere, selv om de primært er blevet resultataflønnet. Andre aktører har i flere tilfælde fortsat jobformidling til borgere, som formelt set skulle tilbagevisiteres til kommunerne. Resultataflønningen omfattede derfor ikke længere disse borgere, men de pågældende andre aktører vurderede, at personerne fortsat havde et jobpotentiale og derfor skulle have en chance. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 24 - Andre aktører påpeger selv, at dette forhold er begrundet i etiske overvejelser, men det må sandsynligvis også ses i lyset af, at deltagelsen i forsøgsprojektet har givet andre aktører mulighed for at eksponere sig i forhold til et voksende forretningsområde. .. 24 % af de 120 visiterede borgere har andre aktører udredt til at have en restarbejdsevne, som ikke matcher et fleksjob - uden at de er blevet honoreret derfor. Alle andre aktører har løbende udredt borgere, hvis restarbejdsevne ikke matchede et fleksjob. I alt 24 % (svarende til 29 af de 120 visiterede borgere) er i løbet af de første otte mdrs. jobformidling blevet tilbagevisiteret, overvejende begrundet i borgernes helbredsforhold. Resultatet af udredningen har andre aktører dokumenteret ved tilbagevisitation til kommunerne – uden, at de særskilt er blevet honoreret for indsatsen. .. Andre aktører har ikke væsentligt hyppigere end kommunerne anvendt arbejdsprøvninger - uagtet at de særskilt er blevet honoreret derfor. Samlet har andre aktører kun lidt hyppigere anvendt førstegangsarbejdsprøvninger end kommunerne: .. Andre aktører har i alt igangsat 73 førstegangsarbejdsprøvninger .. Kommunerne har i alt igangsat 68 førstegangsarbejdsprøvninger. Den anvendte honoreringsmodel uddybes i rapportens afsnit 6. Andre aktørers vurderinger af egne resultater11 .. Borgerklientellet har som udgangspunkt været ’tungt’ og uhomogent. Alle fire andre aktører havde inden projektstart forventninger om et bedre resultat end det faktiske. To af de fire andre aktører opstillede under den indledende interviewrunde succesmål for egen indsats. De vurderede, at hhv. 70 % og 60 % af deres respektive 30 borgere ville være ansat i fleksjob inden forsøgets afslutning. Det endelige resultat er blevet, at hhv. 20 % og 13 % er ansat i fleksjob ved projektets afslutning. Den oftest nævnte årsag til de begrænsede resultater blandt andre aktører er, at borgerklientellet har været ’tungt’ med mange langtidsledige, mange alvorligt syge og mange med begrænsede ressourcer og motivation. En anden forklaring, som ofte fremsættes, er, at visitationsgrupperne har været meget uhomogene. Grupperne har bl.a. rummet kvinder med anden etnisk baggrund, voldelige personer, døve, kræftsyge, stærkt ordblinde, akademisk uddannede, personer uden eller med meget begrænset uddannelse etc. 11 Følgende vurderinger er fra den anden interviewrunde med de fire andre aktører i november 2006. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 25 - .. Visitationsprocedurerne har haft en negativ indflydelse. Tilfældighedsvisitation af borgere til andre aktører betød, at kommunerne ikke havde forvisiteret borgere til forsøgsprojektet. Det resulterede i, at der i opstartsfasen var 17 personer, som ikke stod til rådighed for fleksjob. Fejlvisiteringen fandt overvejende sted i de to flerkommunale enheder. Tilfældighedsvisitation er desuden årsag til, at den enkelte visitationsgruppe har været meget uhomogen, hvad angår bl.a. ledighedsbaggrund, helbred og motivation. Det har fx betydet, at udbyttet af gruppeforløb, som er en ofte anvendt metode blandt andre aktører, ikke har været optimal i dette projekt. Uddybes i rapportens afsnit 5. .. Virksomhedssamarbejdet har været uproblematisk og har derfor ikke haft indflydelse på det samlede resultat. Andre aktører er enige om, at kontakten til virksomhederne har været uproblematisk i dette forsøgsprojekt. Det har dog taget en vis tid at etablere virksomhedskontakterne for flertallet af andre aktører, idet de ikke havde noget forkendskab til det lokale arbejdsmarked, som de skulle samarbejde med. En enkelt anden aktør har dog været forment adgang til ca. 20 virksomheder, som kommunens koordinationsudvalg har indgået partnerskabsaftaler med. Det har - vurderer den pågældende anden aktør – haft en vis betydning for de begrænsede resultater. .. Forsøgsprojektets tidsramme har ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på det samlede resultat. Andre aktører har haft otte måneder til at afklare og arbejdsprøve de visiterede borgere. Efter de otte måneder har den enkelte anden aktør kun arbejdet videre med de personer, hvortil der var etableret en virksomhedskontakt i form af praktik eller fleksjob. Direkte adspurgt har ingen af de fire andre aktører problematiseret tidsrammen for forsøgsprojektet. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 26 - 4. BORGERPROFILER Et af forsøgsprojektets delmål har været at afdække karakteristika ved de borgere, som det rent faktisk lykkes at finde fleksjob til, og udarbejde en personprofil af denne gruppe. Fleksjobresultaterne har imidlertid været relativt begrænsede, jf. forrige afsnit. Derfor har vi i det følgende afsnit valgt at udarbejde en profil af hele populationen (240 borgere) med særligt fokus på personer, som pr. 01.10.06 ved projektets afslutning enten: .. er blevet ansat i fleksjob .. modtager ledighedsydelse eller .. er overgået til førtidspension. Ved udarbejdelse af disse særprofiler har det desuden været formålet at kortlægge evt. forskelle i indsatsen hos hhv. andre aktører og kommuner. Datagrundlag Dette afsnit bygger på data fra projektets to spørgeskemaundersøgelser til borgerne samt de løbende afrapporteringer på borgerforløb fra kommuner og andre aktører i hele projektperioden. Derudover inddrages i et vist omfang data fra en landsdækkende undersøgelse af borgere på ledighedsydelse, som DISCUS gennemførte i 200512. Terminologien ’på landsplan’ refererer i dette afsnit til denne undersøgelse. Ved projektets afslutning primo oktober 2006 kunne borgerne opdeles i følgende grupper: .. 56 personer13 var ansat i fleksjob .. 145 personer modtog ledighedsydelse (herefter LY) .. 16 personer var overgået til førtidspension .. Blandt de resterende 23 personer var 12 personer undervejs i projektforløbet fraflyttet kommunerne, 1 var overgået til kontanthjælp, 3 var blevet selvforsørgende og 7 var overgået til fleksydelse. I nedenstående borgerprofil anlægges forskellige analytiske snit: .. Totalpopulationen – som i et vist omfang sammenlignes med resultaterne fra DISCUS landdækkende undersøgelse af borgere på LY. .. 3 af de 4 ovennævnte delgrupper isoleres, så hhv. de nuværende fleksjobansatte, borgere på LY og førtidspensionister14 kan sammenlignes. .. De i alt 55 fleksjobansatte borgere opdeles i 2 grupper efter om de har været i jobformidling hos kommuner eller andre aktører, så de to grupper kan sammenlignes15: 12 ’Undersøgelse af borgere, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp’, DISCUS 2005 13 1 af disse fleksjob er oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør og tæller derfor ikke med i de følgende opgørelser. 14 Gruppen af førtidspensionister er en meget lille delpopulation, hvorfor tallene, som altid angives såvel procentvist som numerisk, skal tages med et vist forbehold. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 27 - 4.1. Profil af forsøgsprojektets population .. Profilen viser, at forsøgsprojektets borgere mht. personkarakteristik og arbejdsmarkedsbaggrund oftest ligner borgere på ledighedsydelse på landsplan. .. 70 % er kvinder og 30 % er mænd .. Uddannelsesniveauet er lavt – som på landsplan har hver anden afsluttet sin skolegang efter folkeskolen .. Godkendelser til fleksjob er hos 81 % kun fysisk begrundet, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan .. 63 % har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Det svarer til andelen af personer på landsplan .. Den primære fødekæde er som på landsplan fra sygedagpengeområdet – umiddelbart før fleksjobgodkendelsen kommer godt halvdelen fra sygedagpengeområdet .. 32 % havde før projektstart været ansat i fleksjob, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan .. 80 % vurderede før projektstart, at de ugentligt max. ville kunne arbejde på halv tid i et fleksjob, hvilket også gælder for personer på landsplan. De 14 % vurderede, at de ville kunne arbejde under 10 timer om ugen. .. Forsøgsprojektets population står dog svagere hvad angår etnicitet, ventetid på LY og alder. .. Aldersmæssigt er hver anden person i 50’erne, hvilket er flere end blandt personer på LY på landsplan .. Hver tiende person er indvandrer fra et ikke vestligt land. På landsplan er det 4 %. .. 41 % har ventet på LY i 1½ år eller mere – det gælder kun for 26 % på landplan. .. I projektperioden har forsøgspersonernes deltagelse i jobfremmende aktiviteter været højere end tidligere. Før projektstart .. 55 % har tidligere deltaget i en eller flere kommunale aktiviteter, mens de har været på LY .. 34 % har tidligere fået tilbudt et eller flere fleksjob af kommunen, mens de har været på LY .. 61 % har tidligere selv kontaktet arbejdspladser for et fleksjob, mens de har været på LY. 15 Her sammenlignes fleksjob, oprettet af kommunerne, med fleksjob, oprettet af andre aktører. Derfor er 1 fleksjob, som er blevet oprettet af en kommune efter tilbagevisitation fra anden aktør, ikke med i resultatopgørelserne. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 28 - I projektforløbet .. 85 % har ifølge eget udsagn deltaget i en eller flere aktiviteter i projektforløbet. I gennemsnit har de deltaget i 2,6 aktiviteter. Oftest i individuelle samtaler og/eller arbejdsprøvning/virksomhedspraktik .. 15 % har ifølge eget udsagn slet ikke deltaget i aktiviteter i projektforløbet. De oftest forekommende begrundelser er, at borgeren ingen tilbud har fået, eller har været i et behandlingsforløb og/eller under afklaring til en førtidspension .. 46 % har fået tilbud om fleksjob i det forløbne år .. 55 % har selv kontaktet en eller flere arbejdspladser om fleksjob i det forløbne år. .. Halvdelen af borgerne har været tilfredse med jobformidlingsindsatsen i projektforløbet. Størst tilfredshed er der blandt borgere, som har været visiteret til andre aktører. .. 49 % af borgerne er meget tilfredse/tilfredse med anden aktørs/kommunens indsats for at finde et fleksjob. .. Tilfredsheden er størst blandt borgere, som har været visiteret til andre aktører (55 % mod 44 %). .. 67 % af borgerne er tilfredse med deres egen indsats for at finde et fleksjob. .. Undersøgelsen tyder på, at borgerne er blevet jobmæssigt bedre afklaret undervejs i projektforløbet. .. Før projektopstart var svarfordelingen på om fleksjob er rette løsning: 55 % ’ja’, 15 % ’nej’ og 30 % ’ved ikke’ .. Efter projektafslutning fordelte besvarelserne sig således: 51 % ’ja’, 30 % ’nej’ og 19 % ’ved ikke’ .. ’Nej’-sigerne vurderede på begge besvarelsestidspunkter næsten altid, at førtidspension var en bedre løsning. Gennemgang af personprofilens datagrundlag Personkarakteristika Køn og alder .. Forsøgsprojektets population består som på landsplan af 70 % kvinder og 30 % mænd. .. Aldersmæssigt er hver anden person i 50’erne, hvilket er flere end på landsplan. Se nedenstående Figur 6: Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 29 - Figur 6 Aldersfordeling i forsøgsprojekt og på landsplan 4% 35% 49% 0% 4% 22% 35% 38% 2% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Under 30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år Forsøgsprojektet På landsplan Etnicitet .. Hver tiende borger i forsøgsprojektets population er indvandrer fra et ikke vestligt land. Det er lidt flere end blandt personer på LY på landsplan (4 %). Uddannelsesbaggrund .. Halvdelen af forsøgsprojektets population har blot en folkeskolebaggrund. Det svarer til landstallene for borgere på LY. Se nedenstående Figur 7 Figur 7 Uddannelsesniveau i forsøgsprojektet sammenlignet med landsplan16 51% 8% 19% 4% 10% 8% 48% 6% 26% 5% 12% 3% Folkeskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Borgere på LY på landsplan Forsøgsprojektet Årsager til fleksjob .. Godkendelser til fleksjob er hos 81 % udelukkende fysisk begrundet, hvilket ses næsten tilsvarende på landsplan. 16 Figuren trækker både på tal fra Discus’ landdækkende undersøgelse af borgere på ledighedsydelse og på tal fra Danmarks Statistik Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 30 - Afstand til arbejdsmarkedet Ordinær joberfaring .. 63 % har været på arbejdsmarkedet i 20 år eller mere, før de blev godkendt til et fleksjob. Det gælder en næsten tilsvarende andel af personer på LY på landsplan. Forsørgelse før godkendelse til fleksjob .. Over halvdelen modtog sygedagpenge umiddelbart før godkendelsen til fleksjob. Også på landsplan er den primære fødekæde til fleksjobordningen fra sygedagpengeområdet. Se nedenstående Figur 8 Figur 8 Fordeling på tidligere forsørgelsesgrundlag – i projektet og på landsplan 57% 14% 9% 8% 8% 4% 62% 9% 12% 5% 7% 5% Sygedagpenge Almindelig løn Revalideringsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Anden ydelse Løn med tilskud fra kommunen På landsplan I forsøgsprojektet Tid på ledighedsydelse .. 40 % af forsøgsprojektets population har ventet på ledighedsydelse i 1½ år eller mere. På landsplan gælder det kun for 26 % af personerne på LY. Evt. tidligere fleksjob .. 32 % havde før projektstart været ansat i fleksjob, hvilket gælder næsten tilsvarende på landsplan blandt personer på LY (37 %). Vurdering af egen arbejdsevne før projektstart .. 80 % vurderede, som på landsplan, at de ugentligt max. ville kunne arbejde halv tid i et fleksjob. De 14 % vurderede blot, at de ville kunne arbejde under 10 t/u. Jobfremmende aktiviteter før projektstart Tilbud om fleksjob .. Forud for projektet havde 34 % af forsøgsprojektets population fået tilbudt et eller flere fleksjob af kommunen, mens de var på ledighedsydelse. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 31 - Deltagelse i kommunale tilbud .. Forud for projektstart havde 55 % deltaget i en eller flere kommunale aktiviteter, mens de var på ledighedsydelse. Borgerens egenaktivitet .. I ledighedsperioden forud for projektstart havde 61 % selv kontaktet arbejdspladser for et fleksjob. Jobfremmende aktiviteter i projektforløbet Deltagelse i aktiviteter .. 85 % (svarende til 157 af de i alt 184 personer, som har besvaret spørgsmålet) har angivet, at de har deltaget i en eller flere aktiviteter i projektforløbet .. Den enkelte borger har i gennemsnit deltaget i 2,6 aktiviteter. De oftest benyttede aktiviteter er individuelle samtaler med jobkonsulenten (54 %) og/eller arbejdsprøvning/virksomhedspraktik (50 %) Se nedenstående Figur 9 Figur 9 Borgernes deltagelse i forskellige aktiviteter i projektforløbet 15% 9% 10% 14% 28% 34% 50% 54% Ikke deltaget i aktiviteter Andet Med på virksomhedsbesøg Hjælp til at skrive jobansøgninger Udarbejdet job-CV Gruppeaktiviteter Arbejdsprøvning Individuelle samtaler .. 15 % (svarende til 27 af de 184 personer, som har besvaret spørgsmålet) har ifølge eget udsagn slet ikke deltaget i aktiviteter i projektforløbet. De oftest forekommende begrundelser for ikke at have deltaget er, at borgeren ingen tilbud har fået, har været i et behandlingsforløb og/eller under afklaring til en førtidspension. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 32 - Tilbud om fleksjob .. 46 % af populationen har fået tilbud om fleksjob i det forløbne projektår. Borgernes egenaktivitet .. 55 % af borgerne har selv kontaktet en eller flere arbejdspladser om fleksjob i det forløbne projektår. Tilfredshed med egen indsats .. 67 % er tilfredse med deres egen indsats for at finde et fleksjob i projektperioden. Tilfredshed med kommunens/anden aktørs indsats .. 49 % af borgerne er meget tilfredse/tilfredse med anden aktørs/kommunens indsats for at finde et fleksjob i projektperioden. .. Tilfredsheden er størst blandt borgere, som har været visiteret til andre aktører. o 55 % af de personer, som har været visiteret til andre aktører, er meget tilfredse/tilfredse o 44 % af de personer, som har indgået i kommunernes kontrolgrupper, er meget tilfredse/tilfredse. Motivation for fleksjob Ved projektopstart17 55 % vurderede ved projektstart, at fleksjob var den rette løsning, mens 15 % (33 personer) svarede ’nej’. Jf. nedenstående Figur 10 Figur 10. Svarfordeling vedr. fleksjob som rette løsning, spørgeskemaundersøgelse ultimo 2005 36% 50% 65% 55% 29% 17% 11% 15% 35% 33% 24% 30% Personer på FØP Personer på LY Fleksjobansatte Totalt Ja Nej Ved ikke 17 Borgerne er ved projektstart i 2005 og igen ved projektets afslutning i 2006 blevet spurgt om, hvorvidt de mener, fleksjob er rette løsning for dem. Pr. 01.10.06 ved projektafslutningen har borgerne kunnet opdeles som hhv. fleksjobansatte, personer på LY og førtidspensionister. Denne opdeling anvendes også bagudrettet i ovenstående figur. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 33 - .. Næsten alle 33 ’nej’-sigere vurderede, at den rette løsning i stedet ville være en førtidspension. Efter projektafslutning .. 51 % vurderer ved projektets afslutning, at fleksjob er den rette løsning. Jf. nedenstående figur 11: Figur 11. Svarfordeling vedr. fleksjob som rette løsning, spørgeskemaundersøgelse ultimo 2006 43% 79% 51% 100% 32% 13% 30% 25% 8% 19% Personer på FØP Personer på LY Fleksjobansatte Totalt Ja Nej Ved ikke .. Efter projektafslutningen vurderede næsten alle 56 ’nej’-sigere, at rette løsning i stedet ville have været en førtidspension. 4.2. Borgere, som er blevet ansat i fleksjob Sammenlignes de nuværende fleksjobansatte med nuværende personer på LY og nuværende førtidspensionister ses følgende: .. Borgere i fleksjob har sandsynligvis været bedre motiverede og rustet til at matche et fleksjob end de personer, som i dag er på LY eller førtidspension. .. De er mere motiverede, idet de oftest både før og efter projektforløbet vurderer, at fleksjob er rette løsning .. De har hyppigere tidligere været ansat i fleksjob og har væsentligt oftere fået tilbudt fleksjob i projektforløbet .. De har hyppigere deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. .. De er hyppigere meget tilfredse/tilfredse med såvel egen som kommunens/ anden aktørs indsats i projektforløbet. Hvad angår uddannelse udskiller de sig dog ikke – godt halvdelen har kun en folkeskolebaggrund, hvad enten de i dag er i fleksjob, på ledighedsydelse eller modtager førtidspension Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 34 - Opdeles de 55 fleksjobansatte i 2 grupper af hhv. fleksjobansatte fra andre aktører (23 personer) og fleksjobansatte fra kommunerne (32 personer), viser en sammenligning følgende. Det skal understreges, at tallene er meget små og derfor skal tages med et vist forbehold. .. Praktisk taget alle fleksjobansatte trives i deres fleksjob, hvad enten det er oprettet af andre aktører eller kommunerne. .. 100 % af fleksjobansatte fra andre aktører og 94 % af fleksjobansatte fra kommunerne er meget tilfredse/tilfredse med deres fleksjob. .. Andre aktører har i højere grad end kommunerne fundet fleksjob til ’svagere’ borgere. ’Svaghederne’ ses på tre områder: Personkarakteristik .. Der er en større andel personer i 50’erne ansat i fleksjob oprettet af andre aktører (61 % mod 32 %) .. Kun andre aktører har fundet fleksjob til indvandrere fra ikke vestlige lande (2 fleksjob). Andre aktører stod for jobformidling til i alt 11, mens kommunerne stod for jobformidling til i alt 12 indvandrere fra ikke vestlige lande .. Umiddelbart før fleksjobgodkendelsen var fleksjobansatte fra andre aktører meget oftere på sygedagpenge (61 % mod 42 %). Til gengæld modtog en del af de fleksjobansatte fra kommunerne ordinær løn eller revalideringsydelse. Aktivitetsniveau .. Eget aktivitetsniveau har været lavere blandt fleksjobansatte hos andre aktører o De har sjældnere selv kontaktet arbejdspladser mhp. fleksjob inden projektstart (66 % mod 77 %) og sjældnere i projektforløbet (56 % mod 67 %). .. Hos andre aktører har de fleksjobansatte i snit været inddraget i flere aktiviteter før fleksjobansættelsen o I gennemsnit har de deltaget i 1,9 aktiviteter, mens fleksjobansatte hos kommunerne har deltaget i 1,4 aktiviteter. Motivation .. De fleksjobansatte fra andre aktører havde før projektstart meget oftere ventet på ledighedsydelse i minimum 1½ år (59 % mod 23 %) .. Fleksjobansatte fra andre aktører forventede oftere, at de blot ville kunne arbejde 10-20 t/u i et fleksjob (83 % mod 68 %) .. Før projektstart syntes fleksjobansatte fra andre aktører sjældnere, at fleksjob var en god løsning (55 % mod 74 %). .. Andre aktører har i højere grad end kommunerne været i stand til at flytte borgernes motivation. .. Før projektstart syntes 55 % af de senere fleksjobansatte fra andre aktører, at fleksjob var rette løsning – efter projektets afslutning var procentdelen steget til 89 % Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 35 - .. Før projektstart syntes 74 % af de senere fleksjobansatte fra kommunerne, at fleksjob var rette løsning – efter projektets afslutning var procentdelen faldet ganske lidt til 72 %. .. Andre aktørers jobformidlingsindsats får bedre karakter af borgerne end kommunernes. .. 89 % af fleksjobansatte fra andre aktører er meget tilfredse/tilfredse med jobformidlingsindsatsen i det forløbne år. Det gælder kun for 69 % af fleksjobansatte fra kommunerne. Nogle af forklaringerne findes sandsynligvis i de forrige konklusioner – at andre aktører i højere grad end kommunerne har fundet fleksjob til de svagere grupper og oftere har kunnet flytte borgernes motivation. En tredje forklaring kan være, at fleksjobansatte fra andre aktører har oplevet en mere målrettet jobformidling. .. Hos andre aktører har de deltaget i gennemsnitligt flere aktiviteter. .. Hos andre aktører har de, som er blevet arbejdsprøvet umiddelbart før fleksjobansættelsen, hyppigere været arbejdsprøvet på samme arbejdsplads (77 % mod 58 %). Borgere, som har været ansat i de 10 ophørte fleksjob .. I projektforløbet har 9 personer været ansat i 10 fleksjob, som siden er ophørt igen. Kun 9 personer har været ansat i de 10 fleksjob, da én af personerne har 2 ophørte fleksjob bag sig. Vedkommende er i dag er ansat i sit 3. fleksjob. .. 7 af de ophørte fleksjob er oprettet af anden aktør .. 3 af de ophørte fleksjob er oprettet af kommunerne .. Årsager til ophør skyldes forringet helbred, tyveri, samarbejdsproblemer, arbejdsmiljøproblemer eller virksomhedslukning. .. 3 fleksjob er ophørt pga. helbredsforringelser hos personen .. 1 er ophørt pga. uoverensstemmelser med arbejdsgiver .. 1 er ophørt, fordi den fleksjobansatte ikke leverede en tilfredsstillende arbejdsindsats. .. 1 er ophørt, fordi personen begik tyveri .. 2 er ophørt, fordi arbejdspladsen ikke overholdt de aftalte skånehensyn .. 1 er ophørt pga. et dårligt arbejdsklima på arbejdspladsen .. 1 er ophørt pga. virksomhedslukning. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 36 - .. De 9 personer fra ophørte fleksjob er i dag overvejende under afklaring til en førtidspension eller er sygemeldte .. 1 er i sit 3. fleksjob .. 7 er på ledighedsydelse o 3 er under afklaring til en førtidspension o 2 er sygemeldte o 2 er ikke i gang med jobfremmende aktiviteter af nogen art .. 1 er fraflyttet kommunen. 4.3. Borgere, som modtager ledighedsydelse Sammenlignes de nuværende personer på LY med nuværende fleksjobansatte og førtidspensionister ses følgende: .. Borgere på LY har sandsynligvis oftere manglet motivationen for et fleksjob. .. Langt størstedelen (2/3) af de personer, som vurderer, at fleksjob ikke er den rette løsning – såvel før som efter projektforløbet – er personer som i dag modtager ledighedsydelse .. Sammenlignet med personer i fleksjob har en mindre andel af personer på LY deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet (hhv. 80 % blandt fleksjobansatte og 70 % blandt personer på LY) .. Til gengæld har borgere på LY i gennemsnit været inddraget i flere aktiviteter (2,8 mod 2,1 blandt fleksjobansatte) .. 17 af de 27 personer, som slet ikke har deltaget i jobfremmende aktiviteter – er i dag på LY. .. En anden sandsynlig jobbarriere er anden etnisk herkomst, som tydeligt slår igennem i gruppen af borgere på LY. .. Blandt borgere på LY findes 78 % (svarende til 18 personer) af projektets i alt 23 indvandrere fra ikke-vestlige lande. Flere af jobformidlerne har oplevet vanskeligheder med at få disse personer i fleksjob. De konkrete barrierer har først og fremmest været brug af tørklæde. Borgere på ledighedsydelse udgør i alt 145 personer, hvilket svarer til 60 % af hele forsøgsprojektets population. Disse borgere har næsten lige så ofte været i jobformidling hos andre aktører (53 %) som hos kommunerne (47 %). Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 37 - .. Andre aktører har i projektforløbet i højere grad end kommunerne forsøgt at aktivere de borgere, som i dag er på ledighedsydelse. .. Af de i alt 101 personer på LY, som har afkrydset aktiviteter, har de 62 % været i jobformidling hos anden aktør, mens 38 % har været hos kommunerne. .. Hos andre aktører har personerne i gennemsnit deltaget i 2,3 aktiviteter, mens de hos kommunerne har deltaget i 1,6 aktiviteter. Afrapporteringer ved projektets afslutning sandsynliggør, at de i alt 145 borgere på LY har forskellig afstand til arbejdsmarkedet18: .. 13 % var ved projektafslutningen sandsynligvis på vej mod et fleksjob. .. 14 personer var i eller havde aftalt en nært forestående arbejdsprøvning .. 5 personer var i gang med kursusaktiviteter eller afklaringsforløb hos andre aktører (ikke honoreret af projektet). .. 50 % sad ved projektafslutningen mere eller mindre fast i ledighedssystemet. .. 73 personer var ikke i gang med aktiviteter af nogen art. o 45 % (33 personer) har ikke været i arbejdsprøvning i projektperioden o 55 % (40 personer) har været i mindst en arbejdsprøvning – 1 person har været ansat i et fleksjob, som er ophørt igen. .. 20 % var midlertidigt sat helt ud af spillet om fleksjob ved projektafslutningen. .. 29 personer var sygemeldte. .. 17 % var ved projektafslutningen sandsynligvis på vej mod en førtidspension – oftest via afklaring hos andre aktører. .. 24 personer var under afklaring til en førtidspension eller havde søgt førtidspension på det foreliggende grundlag .. Knap to tredjedele (15 af de 24 personer) har været i jobformidling hos andre aktører. 4.4. Borgere, som er overgået til førtidspension Sammenlignes de nuværende førtidspensionister med personer, som nu er på LY eller i fleksjob ses følgende. Igen skal der gøres opmærksom på, at tallene for førtidspensionister er meget små. 18 Tallene er fra den afsluttende afrapportering fra kommunerne vedr. personer, som pr. 01.10.06 modtog ledighedsydelse. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 38 - .. Funktionsnedsættelser hos de nuværende førtidspensionister har sandsynligvis haft større indflydelse på deres arbejdsevne, end det er tilfældet i de øvrige grupper. .. Hos hele 23 % er fleksjobgodkendelsen begrundet i både fysiske og psykiske forhold .. De kommer væsentligt hyppigere fra sygedagpengeområdet før fleksjobgodkendelsen .. De har oftere ventet på ledighedsydelse i minimum 1½ år .. De vurderer væsentligt oftere, at de vil kunne arbejde under 10 t/u i et fleksjob .. De har oftere slet ikke deltaget i jobfremmende aktiviteter i projektforløbet. Sandsynligvis fordi de har været sygemeldte, har ventet på lægefaglige udredninger eller har været under afklaring til en førtidspension. Førtidspensionisterne udgør i alt 16 personer, hvilket svarer til 7 % af hele populationen. Disse borgere har lige så ofte været i jobformidling hos andre aktører som hos kommunerne. .. I alt er 17 % af hele populationen enten overgået til eller på vej mod en førtidspension. Personerne er oftest blevet udredt hos andre aktører. .. 16 personer er overgået til førtidspension - de 8 personer er blevet udredt hos andre aktører. .. 24 personer er under afklaring til eller har påbegyndt en førtidspensionsansøgning på det foreliggende grundlag - de 15 har været i jobformidling hos andre aktører. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 39 - 5. ’BEST PRACTICE’ Et af forsøgsprojektets delformål har været at kortlægge de metoder, som er blevet anvendt mest effektivt til at formidle fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Både hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes samt fleksjobbenes holdbarhed. .. Det er ikke muligt at udskille de metoder, som mest effektivt giver fleksjobresultater. Hverken hvad angår antal fleksjob, hvor hurtigt de oprettes eller deres holdbarhed. Forskelle i fleksjobresultater hos hhv. kommuner og andre aktører er så begrænsede, at det ikke umiddelbart giver mening at fremhæve enkelte aktørers/kommuners metoder på bekostning af de øvrige. .. Kun 1 af de 4 kommuner udskiller sig markant fra de øvrige kommuner og andre aktører, hvad angår antal fleksjob. Årsagen hertil er ikke anvendelse af særlige metoder, men derimod kommunens organisering af fleksjobindsatsen. I samme kommune har man et særligt fleksjobteam bestående af 3 fuldtids fleksjobkonsulenter og 1 sagsbehandler, som varetager myndighedsdelen i forhold til alle fleksjobvisiterede borgere. Denne organiseringsform gør op med ’en indgang til kommunen’- princippet. Til gengæld sker den personlige kontakt til og senere opfølgning på borgeren altid med en og samme jobkonsulent, og kontaktfladen til virksomhederne bliver mere målrettet. Kommunen selv forklarer bl.a. teamets succes med dets store ekspertise på fleksjobområdet, dets lokale arbejdsmarkedskendskab og dets tætte samarbejde med fagforeningerne. .. Hvad angår hurtigheden, hvormed fleksjobbene er blevet oprettet, har kommunerne generelt været tidligere ude. Dette skyldes først og fremmest, at andre aktører har måttet bruge tid på at opbygge kendskab til og tillid hos de visiterede borgere, inden arbejdsprøvning/ virksomhedspraktik har kunnet påbegyndes. .. Til gengæld har andre aktører fundet fleksjob til borgere, der som udgangspunkt stod ’svagere’, hvad angår personlige karakteristika, motivation og aktivitetsniveau (jf. forrige afsnit). Det kan være noget af forklaringen på, at fleksjob oprettet hos andre aktører har haft en mere begrænset holdbarhed. I dette afsnit kortlægger vi i stedet ’best practice’ på tværs af de fire kommuner og de fire andre aktører, herunder nogle af de centrale udfordringer og problemstillinger, hvad angår .. jobformidling til den enkelte borger .. kontakt til virksomheder .. samarbejdet mellem kommuner og andre aktører. Kilderne i dette afsnit er kommuner og andre aktører, som hver især har videregivet deres viden og erfaringer i to interview med DISCUS og på forsøgsprojektets midtvejsseminar i maj 2006. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 40 - 5.1. Jobformidling til den enkelte borger Anvendelse af ressourceprofil og lægepapirer .. Andre aktører vælger oftest ikke at anvende ressourceprofilen for at kunne møde borgerne med ’nye øjne’, men manglende brug af de lægefaglige papirer kan skabe problemer. Det er en generel vurdering, at der skal anlægges et helhedssyn på den enkelte borger i jobformidlingsøjemed. Den enkeltes jobmuligheder skal sammentænkes med såvel formelle kvalifikationer (fx uddannelse og joberfaring) som mere uformelle kvalifikationer (fx fritidsinteresser, personlige ressourcer og familieforhold). Kommunerne anlægger et helhedssyn på borgeren med anvendelse af bl.a. ressourceprofilen. Helhedssynet har også stor vægt hos alle de fire andre aktører i tilgangen til den enkelte borger, fx ved de individuelle samtaler. Andre aktører anvender kun ressourceprofiler i meget begrænset omfang, da man ønsker at møde borgeren med ’nye øjne’ og signalere, at man ikke er myndighedsudøver. Der er dog en af de fire andre aktører, som udvikler personlige kompetence- og erhvervsprofiler, hvor de anvender et samtaleværktøj, der lægger sig tæt op ad ressourceprofilen. Typisk indhenter andre aktører under den første samtale tilladelse fra borgeren til at rekvirere personlige oplysninger hos bopælskommunen, hvis det skulle blive relevant senere i forløbet. Den lægefaglige dokumentation tillægger kommunerne altid stor værdi, når de har at gøre med borgere, som er visiteret til fleksjob. Andre aktører har ikke altid ligeså konsekvent anvendt lægepapirer. Det har i nogle tilfælde givet problemer, når man har anvendt borgeren som primær kilde omkring helbredsforhold. Især i de tilfælde, hvor andre aktører har udredt en borgers restarbejdsevne som mindre end svarende til et fleksjob, har det været et problem, hvis den lægefaglige dokumentation manglede. Også kommunen kan være årsagen til, at de lægefaglige papirer ikke anvendes i tilfredsstillende omfang. Der er således en af forsøgsprojektets kommuner, som i flere tilfælde har været meget sen til at udlevere de lægefaglige papirer, som anden aktør indledningsvist havde rekvireret. Prioriteringer i forhold til målgruppen .. ’Creaming’ har vist sig i et vist omfang at kunne optimere ressourceforbruget. Der er eksempler blandt såvel kommuner som andre aktører på anvendelse af ’creaming’. Fx når en kommune i første omgang har koncentreret hele indsatsen omkring de mest arbejdsmarkedsparate borgere, der så forhåbentligt hurtigere kommer i fleksjob og dermed giver plads til de mere ressourcetunge. En sådan strategi fordrer et vist forhåndskendskab til borgerne. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 41 - Et andet eksempel på en creaming-strategi er, når andre aktører efter det indledende møde med borgerne har opdelt dem i undergrupper, alt efter hvor tæt personerne er på arbejdsmarkedet. En sådan metode muliggør, at de bedre fungerende får mulighed for også at støtte hinanden, mens mere ressourcetunge borgere kan få en højere grad af individuel coaching. .. Den modsatte strategi, hvor de ’tungere’ borgere som udgangspunkt får størst opmærksomhed, har været anvendt med sigte på at yde en etisk forsvarlig sagsbehandling. Det er især blandt andre aktører, at man har foretaget en individuel prioritering af de ’tungere’ borgere, mens de ’stærkere’ borgere primært har indgået i gruppeforløb. Det er sket til trods for, at den benyttede honoreringsmodel ikke har tilskyndet til, at andre aktører koncentrerede indsatsen således. De ’tungere’ borgere har oftest fået en høj grad af individuel coaching. De er fx blevet fulgt til frisør eller tandlæge, har fået kontaktforløbet forlagt til privaten og/eller har forberedt en jobsamtale meget detaljeret for at undgå, at de skulle forkludre det første møde med virksomheden. Flere andre aktører har desuden beholdt borgere i deres varetægt, efter at de formelt var blevet tilbagevisiteret til kommunerne, da man ikke har ønsket at afbryde det igangværende udredningsarbejde. Vægtning af personlig afklaring vs. jobjagt .. Vægtning af hhv. personlig afklaring og jobjagt har i et vist omfang afspejlet ’virksomhedskulturen’ hos kommune/anden aktør. Kommunerne har generelt vægtet det at finde/skabe fleksjob ud fra forudsætningen, at når borgeren er visiteret til fleksjob, så står vedkommende også til rådighed. Ansvarsdelingen mellem kommunens sagsbehandlere og jobkonsulenter har nok også spillet ind, idet der foregår en udredning af borgeren, før denne visiteres til et fleksjob. Det er derfor begrænset, hvor mange nye initiativer, kommunerne har igangsat for borgere i kontrolgrupperne. Den øgede opmærksomhed over for borgere i kontrolgrupperne, som kommunernes deltagelse i projektet har givet, har dog medført, at der oftest er kommet større klarhed over, hvorvidt disse borgere også reelt stod til rådighed for fleksjob. Blandt andre aktører har vægtningen som udgangspunkt været mere varieret. Der er eksempler på andre aktører, som på sin vis samtænker sagsbehandler- og jobkonsulentrollerne. Med en typisk sagsbehandlerbaggrund har de imidlertid stort fokus på selve udredningsarbejdet. Det har vist sig meget relevant i dette forsøgsprojekt, hvor målgruppen har rummet mange umotiverede og helbredsmæssigt svage borgere. Og hvor fleksjob sjældent har kunnet matche en arbejdskraftefterspørgsel, men har måttet skabes til den enkelte person. Der er et eksempel på en anden aktør, hvor firmaet gennem mange år har rekrutteret medarbejdere til det private erhvervsliv. Firmaets strategiske fokus har traditionelt været på selve jobbet: afprøvning, jobetablering og opfølgning på jobbet Den forholdsvis tunge målgruppe i dette forsøgsprojekt har imidlertid betydet, at disse Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 42 - andre aktører har måttet tilrette indsatsen og anvende langt flere ressourcer på udredningsarbejdet, end de har været vant til. Prioritering af individ vs. gruppe .. Den enkelte borger har altid været omdrejningspunktet i jobformidlingen. Såvel kommuner som andre aktører sætter som udgangspunkt altid individet i centrum. Typisk har den enkelte borger haft én og samme jobkonsulent som sin primære sparringspartner i hele forløbet. Med den uhomogene målgruppe i dette forsøgsprojekt er alle blevet bekræftet i, at målrettet udredning, tæt støtte under arbejdsprøvning og hyppig opfølgning på fleksjobbet er vejen til gode og holdbare fleksjob. Eller alternativt til en førtidspension. Nogle kommuner har i dette forsøgsprojekt begrænset sig til den mere traditionelle ’én til én’ kommunikation med individuel vejleding og sparring. En af disse kommuner fremhæver, at den arbejdsmarkedsrettede indsats skal være individuel, målrettet og koordineret, hvorfor man ikke vil anvende gruppeforløb som metode. Samme kommune har dog indledningsvist indkaldt alle borgere i kontrolgruppen til et møde, fordi man lod sig inspirere af den samarbejdende anden aktør. Enkelte kommuner påpeger, at der er grænser for, hvor tæt sparring med den enkelte borger skal være, da for megen støttepædagogik kan hæmme lysten til selvaktivitet. Hos borgere, som står til rådighed for fleksjob, anvendes de individuelle samtaler og forløb til forskellige aktiviteter. Det kan være opdatering af ressourceprofiler (hos kommunerne), udvikling af personlige CV, udarbejdelse af kompetence- og erhvervsprofiler, udformning af jobplaner og/eller individuel jobjagt. .. Homogent sammensatte grupper har vist sig at kunne stimulere borgernes egenaktivitet, ligesom gruppearbejdet har kunnet fungere som en første tilvænning til dagligdagen på en arbejdsplads. Enkelte kommuner og alle de fire andre aktører har koblet individuel coaching med gruppeforløb i form af kursusforløb eller jobklubber. En generel erfaring er, at grupperne så vidt muligt skal være homogent sammensat, hvis borgerne skal have det fulde udbytte af forløbet. Når grupperne har fungeret bedst, har de derfor været sammensat på baggrund af borgernes motivation for fleksjob, deres afstand til arbejdsmarkedet eller deres branchetilhørsforhold i tidligere ordinær beskæftigelse. Gruppeforløbene har fx givet borgerne mulighed for .. at mødes med potentielle rollemodeller .. at udveksle erfaringer med ligesindede .. at få gensidig inspiration .. at opnå mere struktur på hverdagen .. at få en langsom tilvænning til at indgå i et kollegialt team .. at danne personlige netværk. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 43 - Erfaringen er, at den enkelte borgers selvaktivering kan stimuleres gennem sådanne gruppeforløb, der i flere tilfælde også omfatter hjemmearbejde. Ligeledes kan gruppeforløb bidrage til, at den enkelte får mere struktur på tilværelsen og stimuleret sine sociale kompetencer i samværet med andre. .. Det har desuden vist sig, at gruppeforløb i et jobformidlerperspektiv giver mulighed for hyppigere møder med den enkelte borger og derved bedre mulighed for at forebygge evt. problemer. Gruppeforløb har desuden givet jobformidlerne mulighed for at yde en mere målrettet indsats og gribe fat om evt. problemer med det samme, fordi de oftere mødes med borgerne og således opnår en større viden om den enkelte. .. De fleste jobfremmende aktiviteter har kunnet afvikles såvel individuelt som i grupper. Eksempler på sådanne aktiviteter: .. udarbejdelse af personligt CV .. undervisning i samtaleteknik .. jobsøgningsaktiviteter .. besøg på virksomheder .. orientering om fleksjobordningen .. oplæg ved erfarne fleksjobansatte personer .. udveksling omkring jobsøgning. Anvendelse af virksomhedspraktik .. Virksomhedspraktik har været anvendt, hvad enten det har handlet om afklaring til fleksjob eller udredning af en persons restarbejdsevne. Arbejdsprøvninger i virksomheder har været hyppigt anvendt af såvel kommuner som andre aktører. Især andre aktører har fremhævet vigtigheden af, at virksomhedspraktik kun anvendes til fleksjobparate borgere, hvis der også er et reelt jobperspektiv i den anden ende. De har ofte oplevet borgere, hvis motivation for en virksomhedspraktik har været meget begrænset, fordi de i tidligere kommunale forløb har været i et utal af arbejdsprøvninger uden jobresultat. Og ofte har jobmuligheder slet ikke været realiserbare på de arbejdspladser, hvor arbejdsprøvningerne har været gennemført. Flere andre aktører har udviklet en del standardmateriale til håndtering af netop denne del af jobformidlingen. Fx aftale- og evalueringsskemaer til virksomhederne og/eller logbog, der fungerer som borgerens dagbog under arbejdsprøvningerne. Ud over at dokumentere forløbene er sådanne redskaber med til at ansvarliggøre såvel arbejdsplads som de pågældende borgere. Desuden fremhæver både kommuner og andre aktører, at arbejdsprøvning også er et centralt redskab til udredning af en borger til førtidspension. I sådanne situationer har kommunerne normalt anvendt revalideringsinstitutionernes beskyttede værkssteder eller virksomheder, som de har partnerskabsaftaler med. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 44 - Andre aktører har erfaring for, at arbejdsprøvning af de ’svagere’ borgere kræver, at man har et godt personligt kendskab til og en god kommunikation med virksomheden. Etablering af fleksjob .. Deltagelse af myndighedspersoner, når andre aktører etablerer fleksjob, kan forekomme ressourcetungt, men har optimeret samarbejdet omkring borgeren og ’smidiggjort’ borgerens senere tilbagevenden til kommunen. Der er kommuner, som konsekvent har deltaget i rundbordssamtaler sammen med andre aktører ved etablering af fleksjob. De har ønsket at medvirke ved den indledende virksomhedskontakt og sikre den relevante fagforenings deltagelse omkring forhandling af løn og øvrige ansættelsesforhold. Erfaringer med kommunal deltagelse i rundbordssamtalen har været gode og bidraget til at optimere samarbejdet omkring borgeren og ’smidiggøre’ borgerens senere tilbagevenden til kommunen. Andre kommuner har helt overladt til andre aktører at oprette job og forhandle løntilskud til arbejdsgiveren. Begrundelsen har været en forventning om, at visitation af borgere til andre aktører skulle reducere kommunens ressourceforbrug. Kommunerne har dog fortsat haft en del forpligtigelser som myndighedsudøver. Kommunens tidsforbrug er derfor overvejende blevet reduceret, når andre aktører har været servicemindede og fx er mødt op hos kommunen, når løntilskud har skullet endeligt fastlægges, papirer har skullet underskrives etc. Fra jobformidling til jobskabelse .. Jobformidling til svagere borgere handler oftere om at skabe/skræddersy end om at formidle et fleksjob. Især andre aktører har flere gange påpeget, at ’jobformidling’ kan være en misvisende terminologi. Nogle fleksjobvisiterede vil matche den aktuelle arbejdskraftefterspørgsel, men det er en generel erfaring, at mange fleksjob - især når der har været tale om ufaglærte og/eller personer med ’gamle’ joberfaringer - ikke har matchet eksisterende job. Her har situationen typisk været den, at jobbet er skabt i samspil med virksomheden. Fx opfundet ’on the spot’ eller ved at virksomheden har påtaget sig at skabe et fleksjob med en række mere servicebetonede arbejdsopgaver. Det sætter selvsagt krav til virksomhedernes rummelighed. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 45 - 5.2. Kontakt til virksomheder Strategi for virksomhedskontakten .. I brugen af andre aktører har kommunerne måttet afvige fra princippet om ’enindgang- til-kommunen’. I et tilfælde har anden aktør som udgangspunkt ikke måttet benytte virksomheder, som den pågældende kommunes koordinationsudvalg havde indgået partnerskabsaftaler med. En anden af forsøgsprojektets andre aktører, som har arbejdet i nabolaget, har imidlertid anvendt nogle af disse virksomheder. Det vidner om, at sådanne restriktioner er vanskelige at håndhæve, hvilket den pågældende kommune også senere har erkendt. De øvrige andre aktører har frit kunnet kontakte lokale virksomheder og er ikke blevet afvist med henvisning til, at den pågældende virksomhed allerede havde kontakt til kommunen. Dette til trods for, at kun én af kommunerne i deres virksomhedsstrategi afviger fra ’en-indgang-til-kommunen’ princippet. Samme kommune har en række specialistteams, herunder et fleksjobteam, som kun tager sig af fleksjobindsatsen, herunder såvel borgere i fleksjob som borgere på ledighedsydelse. Samme kommune har opnået de bedste fleksjobresultater i dette forsøgsprojekt (uddybes i afsnit 3). .. Andre aktører har typisk anvendt research, bredere informationskampagner såvel som opsøgende besøg på virksomhederne. Andre aktører har sjældent haft større kendskab til det lokale arbejdsmarked, hvor de har arbejdet i dette forsøgsprojekt. Denne udfordring har de håndteret på forskellig vis, fx: .. ved at ansætte lokalt boende med en stor virksomhedskontaktflade .. gennem research i bl.a. ’Krak’ og ’De gule sider’ .. gennem telefonresearch mhp. at få et billede af arbejdspladsens rummelighed og de evt. jobmuligheder Der er i forsøgsprojektet flere eksempler på, at den lokale dagspresse er blevet benyttet til at informere virksomheder om forsøgsprojektet og den specifikke jobformidlingsopgave. Det har givet en del henvendelser fra lokale arbejdspladser. Andre bredere informationskampagner er fx foldere med mini-CV på de borgere, som søger et fleksjob. Kampagnen er blevet fulgt op af telefoniske henvendelser til virksomhederne. Strategien har ifølge andre aktører været succesfuld og resulteret i, dels at virksomheder selv har henvendt sig og dels i konkrete fleksjob. Mere opsøgende kontakt til lokale virksomheder er sket gennem fx uanmeldte virksomhedsbesøg uden borgerinddragelse for at sondere, om virksomheden kunne blive en reel samarbejdspartner. Eller gennem anmeldte virksomhedsbesøg med en borger, hvis kompetencer/ joberfaring matcher den pågældende virksomhed. Der er også eksempler på, at flere borgere har deltaget i samme besøg. Begrundelsen herfor har været, at det i højere grad ansvarliggør virksomheden, når denne selv er med til at vælge den bedst egnede kandidat. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 46 - Der er lidt blandede erfaringer med at lade borgerne selv kontakte en arbejdsplads. I nogle tilfælde har det fungeret rigtigt godt og ansvarliggjort den pågældende i forhold til fleksjobbet. I andre tilfælde har det forkludret sagen. Fx hvis en borger ikke er i stand til at lade helbredsproblemet træde i baggrunden og i stedet fokusere på egne kompetencer og joberfaringer. .. Det er en fælles erfaring hos kommuner og andre aktører, at i kontakten til virksomhederne skal man være sig meget bevidst om de forventninger, man skaber. Flere kommuner og andre aktører giver udtryk for vigtigheden af ikke at opskrue virksomhedernes forventninger til, at man på et vilkårligt tidspunkt vil kunne levere egnede kandidater. Det kan være den primære begrundelse for, at nogle ikke anvender informationsbreve, kampagner e.l. i forsøg på at hverve virksomheder. Ligeledes giver flere udtryk for, at man skal undgå at oversælge sin leverance (kandidaterne). Man risikerer at sælge en ’vare’, man måske slet ikke har. Det kan være begrundelsen for først at kontakte en virksomhed, når der er en reel jobansøger, som man kan give en ordentlig ’varedeklaration’. 5.3. Samarbejde mellem kommuner og andre aktører Forsøgsprojektet har, jf. dets primære formål (uddybes i afsnit 7), været baseret på et konkurrenceforhold mellem kommuner og andre aktører. Det primære fokus har været på resultaterne af en jobformidlingsindsats hos hhv. kommuner og andre aktører, og forsøget har været struktureret, så det var muligt at sammenligne resultaterne hos de deltagende 4 kommuner og 4 andre aktører. Det har bl.a. betydet, at en del vilkår har været ens og været givet på forhånd i de 4 delprojekter, som hver især har omfattet 1 kommune og 1 anden aktør: • Der er anvendt en bred målgruppeafgrænsning og tilfældighedsvisitation • Projektledelsen – og ikke kommunerne - har ’parret’ den enkelte kommune med en udvalgt anden aktør • Honoreringsmodellen har været ens i alle de 4 delprojekter • Tidsrammen for andre aktørers arbejde har været givet. Der er ikke i dette forsøgsprojekt genereret erfaringer vedr. kommunernes valg af andre aktører, afgrænsning af målgruppe, visitationsprocedurer, honoreringsmodel og tidsramme. Men der er til gengæld genereret en del erfaringer, som peger frem mod og kan bidrage til forberedelsen af disse valg. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 47 - Motivation for samarbejde .. Forsøgsprojektet har vist, at borgerens tarv sikres bedst, hvis samarbejdet med andre aktører fungerer som et partnerskab. Erfaringer fra forsøgsprojektet vidner om, at borgerens tarv sikres bedst, hvis kommune og anden aktør samarbejder frem for at konkurrere. Både ved visitation til anden aktør, undervejs i forløbet og ved borgerens tilbagevisitation til kommunen. Uddybes i nedenstående. .. Det har vist sig, at kommunen ved udlicitering af jobformidlingsindsatsen til andre aktører fortsat må påregne ressourceforbrug i forbindelse med myndighedsopgaver. Kommunerne havde ud fra devisen ’Ude af øje – ude af sind’ en forventning om at kunne neddrosle aktiviteterne væsentligt for de borgere, som blev visiteret til andre aktører. Det har imidlertid vist sig ikke at holde stik. Kommunerne har løbende skullet briefe andre aktører om forhold vedr. borgerne, ligesom de har skullet varetage myndighedsforpligtelsen for den enkelte borger. Både når borgeren har været genstridig og i forbindelse med selve jobformidlingen. Her må det retfærdigvis siges, at kommunernes ressourceforbrug i et vist omfang har været påvirket af en meget kort forberedelsestid inden projektstart og deres oftest meget begrænsede erfaringer med samarbejde med andre aktører. Til gengæld er der flere kommuner, som roser andre aktørers indsats, hvad angår især de svageste borgere, hvis motivation, de i flere tilfælde har været i stand til at flytte, så borgerne kom tættere mod arbejdsmarkedet. Og andre aktører har i flere tilfælde stået for et grundigt afklaringsarbejde hos borgere, som har ført til en vurdering af, at borgerne ikke stod til rådighed for et fleksjob. .. Brug af andre aktører har ofte været netværksudvidende og har givet kommunerne en større kontaktflade til lokale virksomheder. I kommunerne har man en bred kontaktflade til lokale virksomheder, og det er normal praksis at indgå partnerskabsaftaler om alle målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udvalgte – oftest store virksomheder. Jobkonsulenterne udveksler hele tiden de jobåbninger, som løbende opstår på virksomhedsbesøg og gennem virksomhedernes egne henvendelser. Hos andre aktører har situationen været anderledes. Tre af de fire andre aktører har som udgangspunkt ikke haft et stort lokalt kendskab til det lokale arbejdsmarked. Det er en generel erfaring blandt kommunerne, at andre aktører kan udvide kontaktfladen til lokale virksomheder, idet de har været i stand til at opdrive virksomheder og kontaktpersoner der, som kommunerne ikke havde kendskab til. Der er flere eksempler på, at kommune og anden aktør i det enkelte lokalområde gensidigt har udvekslet jobåbninger. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 48 - Planlægning og opstart .. Forsøgsprojektet har vist vigtigheden af, at det kommunale bagland er velinformeret og gearet til at samarbejde med andre aktører, inden samarbejdet påbegyndes. Erfaringerne har vist, at fælles fodslag i kommunen omkring brug af andre aktører er helt essentielt. Der er ofte flere forskellige myndighedsudøvere, jobkonsulenter og andre eksperter inde i billedet i relation til den enkelte borger, og det er derfor vigtigt at informationerne når helt ud til frontmedarbejderniveauet. I forsøgsprojektet har såvel andre aktører som kommunerne af og til oplevet, at manglende viden hos kommunens frontmedarbejdere kan forhindre en hurtig sagsbehandling. På grund af den meget korte forberedelsestid før projektopstart, blev der ikke levnet megen plads hos kommunerne til information af frontmedarbejdere – sagsbehandlere såvel som jobkonsulenter. Erfaringerne har desuden vist, at det er vigtigt, at kommunen organisatorisk er gearet til samarbejdet. Fx har der i forsøgsprojektet været vanskeligheder i kommuner, som anvender en bestiller-udfører model. Her har den kommunale samarbejdspartner for anden aktør været kommunens formidlingsenhed, der selv har fungeret som et konkurrerende udfører-led. Det ville her have givet et renere snit, hvis den kommunale samarbejdspartner var placeret i bestillerenheden. .. Forsøgsprojektet har sandsynliggjort, at valg af andre aktører til dels kan basere sig på aktørernes særlige målgruppekompetencer. Forsøgsprojektet har vist, at andre aktører har vanskeligere odds end kommunerne, hvad angår kendskab til borgerne og kontakt til det lokale arbejdsmarked. Til gengæld er andre aktører hyppigt i besiddelse af særkompetencer i forhold til afgrænsede målgrupper, hvilket vi også har set dokumenteret i rapportens borgerprofil (jf. afsnit 4) og i den anvendte metoder (uddybes i ovenstående). I den afsluttende interviewrunde har kommunerne over en bred kam ytret bekymring for, hvordan kommuner fremover vil være i stand til at foretage kvalificerede valg af andre aktører. Det er vanskeligt at finde kvalificerede andre aktører på et ifølge kommunerne tendentielt ’gråt marked’. De andre aktører, som i de seneste år er blevet mere eller mindre blåstemplet, har langt overvejende erfaring i forhold til forsikrede ledige. Og endelig har mange kommuner ingen eller kun begrænsede erfaringer i at samarbejde med andre aktører. De fire deltagende kommuner føler sig i den sammenhæng privilegerede, idet deres deltagelse i forsøgsprojektet har givet dem et vist kendskab til hele fire andre aktører. .. Det har vist sig at være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune og anden aktør indledningsvist får afstemt deres indbyrdes forventninger, så de undgår misforståelser undervejs. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 49 - I nogle delprojekter har kommune og anden aktør indledningsvist afklaret de gensidige forventninger. Andre har først ’lært lektien’ undervejs. Projekterfaringerne peger på, at de forventninger, som parterne med fordel kunne afstemme før opstart, fx er: .. hvordan udmønte kommunernes myndighedsrolle – hvilke fastlagte sagsgange skal andre aktører have indblik i? .. hvordan vidensdele omkring borgerindsatsen? .. hvilke krav stilles der til andre aktørers notatpligt (i hvilke situationer og i hvor høj grad skal den skriftlige dokumentation matche ressourceprofilen)? .. hvem tager kontakt til fagforeninger omkring etablering af fleksjob? .. hvordan samarbejde omkring virksomhedskontakt, herunder udveksle jobåbninger? .. hvordan skal andre aktører løbende og afslutningsvist overdrage borgere til kommunen? .. og hvordan vil kommunen følge op på borgeren? .. Det har vist sig, at tilgængelighed hos begge parter er et vigtigt parameter, hvis den fælles indsats skal optimeres for den enkelte borger. I nogle delprojekter har parterne planlagt faste møder før, midtvejs og afslutningsvist i projektforløbet. Nogle kommuner har imidlertid ikke altid haft tid til at mødes som aftalt, og det har givet nogle frustrationer hos andre aktører. Andre samarbejdspartnere har haft en mere fleksibel mødekultur baseret på løbende behov. En sådan fleksibilitet kan have mange fordele, men fordrer løbende kommunikation og at andre aktører er parat til at ’løbe kommunen på dørene’. Generelt har andre aktører haft et større behov for mødeaktivitet end kommunerne. De har desuden af og til oplevet, at de kommunale kontaktpersoner ikke var tilgængelige, mens flere kommuner af og til har følt sig lidt overrendt af den samarbejdende anden aktør. Tiltag, som har befordret parternes tilgængelighed i forsøgsprojektet, er fx faste kontaktpersoner, fast praksis for trepartsmøder og/eller dueslag til udveksling af borgerpapirer. Visitationsprocedurer .. Forsøgsprojektet har vist, at der typisk vil være en del opstartsproblemer ved brug af andre aktører, hvorfor borgerne skal informeres grundigt inden visitation til andre aktører. I forsøgsprojektet har denne information været skriftlig i form af et borgerbrev fra kommunen, hvor den pågældende anden aktør er blevet præsenteret. Umiddelbaret herefter har de visiterede borgere været indkaldt til det indledende møde med anden aktør. Efter den seneste lovændring har den enkelte borger fået valgfrihed mht. andre aktører. Derfor kunne det være relevant fremover at supplere den skriftlige borgerinformation med fælles informationsmøder, hvor de udvalgte andre aktører præsenteres samlet for borgerne, som så vil kunne foretage et mere kvalificeret valg. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 50 - Et sådant møde vil også bidrage til, dels at andre aktører fra starten har større troværdighed og dels at evt. frygt hos borgerne for at skulle overgå til andre aktører kan elimineres. .. Kravspecifikationer på de visiterede borgere vil sandsynligvis gøre opgaveløsningen mere målrettet hos andre aktører, end det har været muligt i dette forsøgsprojekt. På grund af den benyttede tilfældighedsvisitation i forsøgsprojektet har borgergruppen været meget uhomogen, hvad angår helbred, motivation og afstand til arbejdsmarkedet. Samtidig har en del af de visiterede borgere været relativt uafklarede, fordi de i en årrække har siddet mere eller mindre fast i ledighedssystemet forud for visitationen til andre aktører. Sådanne problemstillinger vil kunne minimeres med en grundig forvisitation, hvor der udarbejdes kravspecifikationer på de borgere, som visiteres til andre aktører. Den seneste lovændring med kontaktforløb og hyppigere rådighedsvurdering af borgere på ledighedsydelse vil kunne bidrage positivt til målgruppeafgrænsningen. .. Erfaringer fra forsøgsprojektet har desuden vist, at en gruppevis visitation til andre aktører kan være en fordel. I forsøgsprojektet har der været visiteret 30 - meget forskellige har det efterhånden vist sig - borgere til hver af de 4 andre aktører. Erfaringerne herfra tyder på, at der kan være flere fordele ved at visitere større og mere ensartede grupper til andre aktører, som i stort omfang netop anvender gruppebaserede metoder i jobformidlingen. Det vil samtidig sikre større interesse blandt andre aktører, idet den opgavemæssige volumen bliver større. .. Forsøgsprojektet har ligeledes påvist nødvendigheden af en formaliseret overdragelsesforretning, når borgeren efter endt jobformidling vender tilbage til kommunen. Der er stor opmærksomhed på, hvordan borgeren bliver visiteret til andre aktører. Det har som udgangspunkt også været tilfældet i dette forsøgsprojekt. Erfaringerne fra projektet peger imidlertid entydigt på, at det er meget vigtigt med en formaliseret overdragelsesforretning. Fx i form af en trepartssamtale, hvor de vigtigste informationer bliver udvekslet, hvilket også vil give kommunen mulighed for hurtigt og kvalificeret at følge op på den enkelte borger. Hvad angår de fleksjobansatte borgere giver den halvårlige opfølgning ganske vist kommunen en naturlig lejlighed til at mødes med borgeren igen. Et fleksjob, som er resultat af en meget tæt opfølgning fra anden aktørs side, kan dog let afbrydes inden da, hvilket der er eksempler på i forsøgsprojektet. Hos de borgere, som andre aktører har vurderet ikke vil kunne matche et fleksjob, vil der ofte være klare forventninger hos borgeren om, at førtidspension er næste skridt. Derfor er det yderst vigtigt, at kommunen hurtigt får genetableret borgerkontakten og besluttet, om der skal igangsættes en førtidspensionsansøgning. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 51 - Det har desværre ikke altid været tilfældet i dette forsøgsprojekt og har givet en del frustration hos borgerne. Hvad angår de borgere, som fortsat vurderes til rådighed for et fleksjob, (men hvor andre aktører har måttet give op) er kommunens rettidige omhu også essentiel. Alternativt kan skiftet medføre, at borgeren igen mister motivationen eller kontakter anden aktør, fordi man oplever myndighedssvigt, hvilket der også er eksempler på i forsøgsprojektet. Resultataflønning af andre aktører .. Forsøgsprojektet sandsynliggør, at kommunens honorering af andre aktører bør tage hensyn til opgavens volumen og specifikke målgruppe. Andre aktører har fået et fast honorar for at deltage i projektet (løbende afrapporteringer, interview m.v.). Forsøgsprojektet har i et vist omfang været baseret på ’no cure no pay’ modellen. I jobformidlingsøjemed har andre aktører fået et fast honorar pr. borger allerede ved indledende samtale og igen ved første virksomhedspraktik, hvis en sådan er blevet iværksat. I de tilfælde, hvor der er etableret fleksjob, er der blevet udbetalt bonus til andre aktører efter hhv. 2 og 4 måneders eksistens af jobbet. Honoreringsmodellen har således givet andre aktører en mindre indtægt, selv om borgerne siden har vist sig ikke at kunne matche et fleksjob. Det har imidlertid vist sig, at opgavens volumen – dvs. reelt fleksjobparate personer - var mindre end oprindeligt forventet hos kommuner og andre aktører. Resultaterne har således ikke stået mål med forventningerne om, at 50 – 70 % af borgerne i projektforløbet ville blive ansat i et fleksjob. Det samlede slutresultat viser, at 23 % er blevet ansat i fleksjob, mens 17 % er overgået til eller på vej mod en førtidspension. En af de deltagende kommuner overvejer fremover at praktisere en 2-trins etapemodel, som bl.a. vil betyde en større opgavevolumen for andre aktører. I første etape vil andre aktører få et fast honorar for at afklare fleksjobparate borgere, rådighedsvurdere dårligt motiverede borgere og udrede potentielle førtidspensionister. I anden etape får andre aktører et resultatafhængigt honorar for selve jobformidlingen til de fleksjobparate borgere. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 52 - 6. FORSØGSPROJEKTETS RAMMER 6.1. Baggrund og formål Nærværende forsøgsprojekt omhandler udlicitering af jobformidling hos personer på ledighedsydelse til andre aktører end kommunerne. Forsøget er planlagt, gennemført og afrapporteret i perioden primo juni 2005 til ultimo december 2006. Baggrund Andre aktører blev for alvor en del af beskæftigelsesindsatsen med reformen ’Flere i arbejde’ i 2003. Formålet var i første omgang at bringe andre aktører på banen, at opbygge et helt nyt marked og at indsamle erfaringer med brug af andre aktører. Erfaringerne førte til, at beskæftigelsesministeren i juli 2005 fremlagde en handlingsplan med sigte på at forbedre og målrette brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ledighedskurven på fleksjobområdet har i en årrække været konstant stigende. En landsdækkende undersøgelse af ledighedsproblemet, som blev gennemført af DISCUS i 2004-2005, viste, at 74 % af personer på ledighedsydelse har ventet på fleksjob i mere end ½ år – heraf de 26 % i mere end 1½ år. Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i slutningen af 2005 nærværende forsøgsprojekt med udlicitering af jobformidlingsdelen til andre aktører end kommunerne. Baggrunden herfor var dels regeringens handlingsplan vedr. brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Og dels det faktum at et stadigt større antal fleksjobvisiterede borgere hobede sig op i ledighedssystemet. Formål Hovedformålet med forsøgsprojektet har været: .. At undersøge, om modellen med andre aktører end kommunerne giver større succes med at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Dvs. sammenligne resultaterne af den jobformidlingsindsats, som hhv. de fire kommuner og de fire andre aktører har stået for inden for den etårige projektperiode. Resultater omfatter i denne sammenhæng: .. hvor mange borgere er blevet ansat i fleksjob .. hvor hurtigt er de kommet i fleksjob og .. hvordan er fleksjobbenes holdbarhed. Projektets delformål: A. At afdække karakteristika ved de borgere, som det rent faktisk lykkes at finde fleksjob til, og udarbejde en personprofil af denne gruppe. B. At belyse de metoder, som mest effektivt anvendes til at formidle fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Både hvad angår antallet af fleksjob, hvor hurtigt de oprettes samt fleksjobbenes holdbarhed. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 53 - C. At opregne de økonomiske konsekvenser af en udlicitering af fleksjobformidlingen til andre aktører end kommunen. Både på kommunalt plan og i en bredere samfundsmæssig kontekst. Undervejs i forløbet er to af forsøgets tre delmål blevet justeret. Delmål A er blevet udvidet til at omfatte en generel personprofil samt tre særprofiler, da antallet af fleksjobansatte borgere er blevet væsentligt mindre end forventet. De tre særprofiler er borgere, som pr. 01.10.06: .. er ansat i fleksjob .. modtager ledighedsydelse .. er overgået til førtidspension. Delmål B er blevet justeret undervejs, idet fleksjobresultater (antallet af fleksjob, hvor hurtigt de er blevet oprettet samt deres holdbarhed) sammenholdt med de anvendte metoder ikke afviger væsentligt ved sammenligning af de fire kommuner og fire andre aktører. Derfor er ’best practice’ kortlagt på tværs af de fire kommuner og fire andre aktører, hvad angår: .. Jobformidling til den enkelte borger .. Kontakt til virksomheder .. Samarbejdet mellem kommuner og andre aktører. 6.2. Tidsramme og involverede Tidsramme Forsøgsprojektet er som nævnt planlagt, gennemført og afrapporteret over en periode på 1½ år. Primo juni – ultimo september 2005: Planlægning af projektet, herunder udvælgelse af fire kommuner og fire andre aktører, udformning af rammeaftaler med kommuner og andre aktører samt nedsættelse af projektets følgegruppe. Desuden er forsøgets målgruppe – 240 borgere på ledighedsydelse med min. ½ års ledighed bag sig – blevet udvalgt gennem tilfældighedsvisitation. Primo oktober 2005 – ultimo september 2006: Projektet er blevet gennemført over et år, hvor kommuner og andre aktører hver især har varetaget jobformidlingen, herunder afklaring og afprøvning af borgere samt etablering og opfølgning på fleksjob, for 30 tilfældigt udvalgte borgere. Afklaring og afprøvning af den enkelte borger har skullet finde sted inden for de første otte måneder, hvorimod fleksjob har kunnet oprettes i hele perioden. Efter de otte måneder kun hvis borgeren pr. 01.06.06 var i en arbejdsprøvning. Andre aktører har løbende tilbagevisiteret borgere til kommunen, hvis disse har vist sig ikke at stå til rådighed for fleksjob, ikke at have en restarbejdsevne som matcher et fleksjob, er blevet langtidssygemeldte eller er fraflyttet bopælskommunen. Primo oktober – ultimo december 2006: Afrapportering af projektet. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 54 - Involverede Målgruppe Målgruppen er borgere, som er godkendt til fleksjob, men ikke ansat i et sådant. Det vil sige såvel nyvisiterede borgere som borgere, der i en periode har været ansat i fleksjob og nu igen er vendt tilbage til ledighedsydelse. Borgerne skulle stå til rådighed for et fleksjob. Dvs. være ’renset’ for kvinder på barsel, sygemeldte og personer, som var under afklaring til en førtidspension. Desuden skulle borgerne have modtaget ledighedsydelse i minimum ½ år, regnet fra hhv. første bevilling (hvis nyvisiterede) eller fra sidste fleksjobs ophør. Den enkelte kommune har via CPR-numre tilfældigt udtrukket 60 borgere, som opfyldte betingelser for deltagelse. Herefter har DISCUS tilfældigt fordelt de 60 borgere på en kommunal kontrolgruppe, som fortsat er omfattet af den normale jobformidlingspraksis i kommunen, og en visitationsgruppe til anden aktør. Kommuner De fire deltagende kommuner/kommunale enheder: .. Vejle .. Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken Vrå kommuner – herefter Hjørring .. Frederiksberg .. Køge og Skovbo kommuner – herefter Køge To af de deltagende kommuner er beliggende i Øst Danmark, hhv. Frederiksberg og Køge og andre to i Vest Danmark, hhv. Hjørring og Vejle. Det geografiske udvælgelseskriterium har været suppleret med et volumenmæssigt. Således har den enkelte kommune haft min. 60 borgere, som stod til rådighed for fleksjob og havde været på ledighedsydelse i min. ½ år. Den enkelte kommune har fortsat været myndighedsudøver for de 30 borgere, som har været visiteret til andre aktører. Den pågældende kommune har altid været inddraget ved aftaler om enkeltydelser og etablering af fleksjob, herunder fastsættelse af løntilskud til arbejdsgiveren. Andre aktører De fire deltagende andre aktører: .. Jobcenter Marselisborg – herefter JCMB .. markman .. Hartmanns .. Jobcenter Østdanmark – herefter JCØ De fire andre aktører er valgt ud fra deres forskellige erfaringsbaggrund og er hver især blevet ’matchet’ med én af de fire kommuner. Hvis muligt en kommune fra deres geografiske opland. Aflønning af den enkelte anden aktør er sket i form af dels faste honorarer og dels resultatafhængig bonus: Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 55 - Fast honorar • Gebyr for deltagelse i forsøgsprojektet udgør i alt kr. 45.000. • Startgebyr (indledende samtaler og tilrettelæggelse af jobsøgningsforløb) udgør kr. 10.000 pr. borger. Resultatafhængig afregning • Hvis indsatsen resulterer i, at den jobsøgende kommer i praktik, arbejdsprøvning, revalidering el. lign. udbetales kr. 5.000. Hvis det er nødvendigt med flere praktikperioder betales kun for den første. • Bliver den jobsøgende ansat i et fleksjob, udbetales efter to måneders ansættelse kr. 10.000. • Er fleksjobbet fortsat eksisterende efter fire måneders ansættelse udbetales kr. 15.000. • Hvis forløbet afbrydes undervejs afrapporteres der skriftligt til kommunen. DISCUS har stået for aflønning af andre aktører med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens puljer. Følgegruppe Forsøgsprojektets følgegruppe har bestået af repræsentanter fra AMS, DSI, KL, ARF, LO, DA, FTF, AC og Københavns Kommune. Følgegruppen har mødtes tre gange i projektperioden. DISCUS A/S Rådgivningsfirmaet DISCUS har stået for den løbende erfaringsopsamling og effektmåling/ evaluering af forsøgsprojektet. Hver anden måned i projektforløbet er der gjort status på borgerforløbene, og der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt borgerne og to kvalitative interview med hhv. de fire kommuner og fire andre aktører. DISCUS har endvidere været ’tovholder’ på projektet – dvs. stået for den løbende projektledelse og dialog med kommuner, andre aktører, følgegruppen og AMS. DISCUS har desuden afrapporteret undersøgelsen i nærværende rapport og står for den videre formidling af undersøgelsens resultater. 6.3. Indsamling og måling af data Dataindsamlingen i dette forsøgsprojekt omfatter såvel kvantitative som kvalitative data. Resultater og erfaringer Formålet med forsøgsprojektets effektmåling og erfaringsopsamling har ikke været at benchmarke den enkelte kommune eller anden aktør. I den løbende effektmåling og erfaringsopsamling har der været anlagt to primære snitflader: • Først og fremmest er de fire kommuners samlede resultater blevet sammenlignet med de samlede resultater hos de fire andre aktører. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 56 - • I mindre omfang er jobformidlingseffekten i det enkelte lokalområde hos de 30 borgere, som har været henvist til en anden aktør, blevet sammenlignet med effekten hos de 30 borgere i den kommunale kontrolgruppe. Kun i meget begrænset omfang er de samlede resultater hos kommune og anden aktør i et lokalområde blevet sammenlignet med de øvrige lokalområder. Indsamling af erfaringer og resultater er sket via: • spørgeskemaundersøgelser blandt borgerne – såvel borgere, der er henvist til andre aktører, som borgere i de kommunale kontrolgrupper. Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser, hhv. ved projektets opstart og efter et år. Svarprocenten har i begge tilfælde været høj – hhv. 93 % og 79 %19. • afrapportering hver anden måned til DISCUS fra deltagende kommuner og andre aktører vedr. borgerforløb: Borgernes evt. frafald eller udeblivelse, arbejdsprøvninger, ansættelser i fleksjob m.v.) • interview med de deltagende kommuner og andre aktører med fokus på metode og erfaring. Der er afholdt to interview pr. deltager i forbindelse med hhv. opstarten og afslutningen på projektet. Effekttyper Der er i målingen af resultater arbejdet med tre effekttyper: De hårde effekter • Hvor mange borgere kommer i fleksjob – hhv. via indsats fra kommuner og indsats fra andre aktører? • Hvilke borgertyper/profiler lykkes det at få i fleksjob og hvilke ikke? • Hvor mange er fortsat i fleksjob efter 2 mdr., 4 mdr. og ½ år? • Hvilke effekter giver anvendelsen af andre aktører omsat til økonomiske tal? De metodemæssige effekter har fokus på indholdet og på hvilke redskaber i foranstaltningerne, der virker hensigtsmæssige – altså frembringer ovenstående effekter. De metodemæssige effekter er væsentlige for at kunne vurdere årsagssammenhænge – hvad er det, der virker, og hvordan kan effekten øges? De adfærdsorienterede og kompetencemæssige effekter hos borgerne af hhv. kommunernes og andre aktørers aktiviteter belyses kun i begrænset omfang. Fx effekten i forhold til ændringer i borgernes motivation på baggrund af to spørgeskemaundersøgelser. Adfærdsorienterede og kompetencemæssige effekter kan ses som en deleffekt i relation til at øge mulighederne for at komme i fleksjob. 19 I den første spørgeskemaundersøgelse, som blev afviklet i oktober/november 2005, blev spørgeskemaet uddelt til alle 240 borgere. Svarprocenten blev på 93 %. Der var ingen nævneværdig forskel på svarprocenten blandt borgere visiteret til andre aktører og borgere i de kommunale kontrolgrupper. I anden spørgeskemaundersøgelse, som blev afviklet oktober/november 2006, deltog 228 borgere, idet 12 borgere var fraflyttet de respektive kommuner. Svarprocenten blev 79 %. Der var ingen nævneværdig forskel på svarprocenten blandt borgere visiteret til andre aktører og borgere i de kommunale kontrolgrupper. Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 57 - BILAG A Arbejdspladser, som har oprettet fleksjob Virksomhedens navn Partnerskabsaftale med kommunen Offentlig eller privat Størrelse20 Hjørring lokalområde Anden aktør Nordjyske Distribution Nej Privat Meget stor Erling Christensen Møbler Nej Privat Mindre Vendsyssel Teater Nej Privat Mellemstor PMU (inst. for handicappede) Nej Privat Mellemstor Color Line Nej Privat Meget stor Nordjyske Distribution Nej Privat Meget stor Kommune Pigernes Magasin Nej Privat Lille Storkøb Hjørring Nej Privat Mellemstor Thomas Jensen & Søn Ja Privat Mindre Sygehus Vendsyssel Ja Offentlig (amt) Meget stor A-Z Ja Privat Stor Vognmand Jørgen Andersen Nej Privat Lille Køge/Skovbo lokalområde Anden aktør B.L, Ejendomsservice Privat Lille Køge Lavpristræ Privat Mindre Bergs Steakhouse Privat Lille Transport Handelsselskabet af 1999 Privat Mellemstor Bøf og Qrepes Privat Lille Harald Nyborg (butik i meget stor butikskæde) Privat Mindre ESTATE v. Allan Koch Privat Lille B.L. Ejendomsservice JCØ har ikke kunnet samarbejde med de 20 virksomheder, som kommunen har en partnerskabsaftale med Privat Lille Kommune ML Taxa og Liftbusser Nej Privat Lille Dansk Erhvervsforlag Nej Privat Lille Vognmand Knud Pedersen Nej Privat Stor Køge Politi Nej Offentlig (stat) Mellemstor Unitech Nej Privat Lille Køge private realskole Nej Privat Mindre Teaterbygningen Køge Nej Off. (kommune) Lille Poul Stensbjerg Christensen Nej Privat Lille Skovboskolen Nej Off. (kommune) Mellemstor 20 De anvendte virksomhedsstørrelser: lille (under 10 ansatte), mindre (11-50), mellemstor (51 – 100), stor (101 – 500), meget stor (over 500 ansatte) Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 58 - Total Virksomhedstype • 80 % (52 stk.) i private virksomheder • 20 % (13 stk.) på offentlige arbejdspladser Virksomhedsstørrelse • 34 % små (22 stk.) • 35 % mindre (23 stk.) • 14 % mellemstore (9 stk.) • 8 % store (5 stk.) • 9 % meget store (6 stk.) Vejle lokalområde Anden aktør Luctor Blting (transportbånd) Nej Privat Mindre DTC (fragtmandscentral) Nej Privat Mindre Søren Berggren (emballage) Nej Privat Mellemstor Ahlmann Dæk Nej Privat Lille Hældager Fritidscenter Nej Off. (kommune) Lille Netto Nej Privat Mindre Jysk Nej Privat Mindre Bauhaus Nej Privat Mellemstor Bygningen (aktivitets- og mødehus) Nej Off. (kommune) Mindre Kommune ISS-Catering (DEVI) Nej Privat Lille Vesterbrogades Pølsevogn Nej Privat Lille Vejle Bibliotek Nej Off. (kommune) Mindre EBA Consulting (frisør/kosmetolog) Nej Privat Mindre Vejle Handelsskole Nej Offentlig (stat) Stor Baby Kongen Nej Privat Lille Vejle Sygehus (babyartikler) Nej Offentlig (amt) Stor (?) Chew Tec (tyggegummi) Nej Privat Stor Biblioteket på Søndermarksskolen Nej Off. (kommune) Lille Slagteriafd. I Føtex Nej Privat Mindre Primus (maskiner/redskaber/motorer) Nej Privat Lille Tønnes & Ulstrup Nej Privat Mindre Datariet (undervisning) Nej Offentlig (amt) Mindre CF Møllers Tegnestue (landsdækkende) Nej Privat Mindre Frederiksberg lokalområde Anden aktør Swets Information Services A/S Nej Privat Mindre Titoonic A/S Nej Privat Mindre Hartmanns Nej Privat Mindre Tire Lire Invest Nej Privat Lille Michael Lassen Automobiler Nej Privat Mindre Costa VVS Nej Privat Lille Økonomi og Erhvervsstyrelsen Nej Offentlig (stat) Stor Kommune AA Danmark ApS Nej Privat Mindre Revacentret Nej Privat Mellemstor Copenhagen Business School / CBS Nej Offentlig (stat) Mellemstor Avenue Hotel Nej Privat Mindre Frederiksberg Friskole Nej Privat Mindre AAB afd. 48 Nej Privat Lille Forsøg med andre aktører til formidling af fleksjob DISCUS A/S - 59 - Virksomheder med partnerskabsaftaler • 5 % af fleksjobbene er oprettet på sådanne virksomheder Genbrug af virksomheder (gælder kun for anden aktører) • 2 har genbrugt 1 af deres virksomheder • 1 har genbrugt en virksomhed som blev lukket med senere genopstod med nyt navn • 1 har ansat en borger i fleksjob i eget firma Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i slutningen af 2005 et forsøgsprojekt, hvis hovedformål har været at undersøge om modellen med andre aktører end kommunerne giver større succes med at finde fleksjob til borgere på ledighedsydelse. 4 andre aktører, 4 kommuner samt i alt 240 borgere på ledighedsydelse fra de respektive kommuner, har deltaget i forsøgsprojektet. I projektet er kommuner og andre aktører i en et-årig periode (oktober 2005 - oktober 2006) blevet fulgt og sammenlignet, hvad angår fleksjobresultater, borgerforløb og de anvendte metoder. DISCUS har været ansvarlig for gennemførelse af forsøgsprojektet, herunder den løbende effektmåling og erfaringsopsamling samt udarbejdelsen af nærværende rapport. En følgegruppe med repræsentanter for Arbejdsmarkedsstyrelsen, KL, DA, LO, FTF, AC, DSI samt Københavns Kommune har fulgt undersøgelsen.