Veje til beskæftigelse - en kvalitativ undersøgelse af indsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Rapporten beskriver sagsbehandleres erfaringer med tilrettelæggelsen af indsatser og forventninger til virkningen af dem. Den sætter fokus på 'bløde' mål, deres konkrete indhold, og sagsbehandleres forestillinger om, hvordan indsatsen kan bidrage til at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer nærmere beskæftigelse. Der er primært tale om kontanthjælpsmodtagere i den tidligere matchkategori fire.

Fire indsatsmodeller
Der opstilles fire idealiserede indsatsmodeller. Modellerne sammenfatter sagsbehandlernes oplevelser af, hvordan de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan komme nærmere beskæftigelse ved brug af forskellige former for indsatser. Modellerne skitserer overordnede karakteristika, dvs. at den enkelte sagsbehandler kan have andre oplevelser og erfaringer. De fire indsatsmodeller er:

1. Den 'håndfaste' indsats. Modellen er baseret på oplevelsen af, at en 'håndfast' indsats kan bringe personen i arbejde. Oplevelsen er, at hvis det er tilstrækkeligt ubehageligt at være på kontanthjælp, fx ved tvungen deltagelse i et 37-timers ugentligt aktiveringstilbud, så bliver de motiverede til selv at finde et arbejde.
2. Den individuelle, trinvise indsats. Denne model bygger på oplevelsen af, at en individuelt tilpasset, trinvis indsats kan bringe ledige i beskæftigelse. Forløbet består af flere trin/delindsatser. Det stiller krav til sagsbehandlerens faglige og teoretiske kunnen at vurdere hvilke problemer, der skal sættes fokus på.
3. Den tålmodige og hensyntagende indsats. Grundstenene i denne model er åbenhed og forståelse. Oplevelsen er, at de ledige ikke skal presses, da det kan forværre deres situation. Ofte anses aktivering med skånehensyn sideløbende med fx medicinsk behandling og udredning, for at være et godt redskab.
4. Den privatlivsstrukturerende indsats. Ved denne model forventer sagsbehandlerne, at kun få af de ledige kommer nærmere beskæftigelse. Indsatsen, der fx kan bestå i hjælp til lægebesøg eller tøjvask, kan give en øget livskvalitet for personer, der har det svært. Grundstenen er kommunal aktivering og en ofte årelang afklaring, da der er tale om diffuse problemer, som vedvarende ændrer sig.

De fire indsatsmodeller er udtryk for en række fællestræk, der kommer til udtryk i sagsbehandlernes oplevelser og opfattelser af målgruppen og dens forskelligartede problemer. Oplevelserne kan være indbyrdes modstridende og er ikke alle et udtryk for den enkelte sagsbehandlers oplevelser. De omfatter:

• Virksomhedspraktik – kan give erhvervserfaring til at komme nærmere ordinært arbejde.
• Krav – kan motivere til fremmøde, så der kan opnås kontakt med personen.
• Tværfaglig indsats med medicinsk udredning og behandling sideløbende med beskæftigelsesrettede tiltag – kan bringe personer med helbredsproblemer tættere på arbejdsmarkedet.
• Inddragelse af kontanthjælpsmodtagernes ønsker og problemer – kan motivere personen og bidrage til, at der ikke stilles for høje krav i aktiveringstiltagene.
• Tålmodighed – er nødvendig, da progression ofte tager tid for denne målgruppe.
• Gradvis opkvalificering – personens problemer skal løses i den rette rækkefølge med indsatser, der er målrettet de enkelte problemer.
• Tæt opfølgning – tæt kontakt forbedrer bl.a. mødestabiliteten.
• Uddannede sagsbehandlere og aktiveringsmedarbejdere – socialfaglig uddannelse og teoretisk viden er nødvendig for at tilrettelægge den rette indsats.
• Hjælp til daglige gøremål – kan være et vigtigt element i den rette aktiveringsform og kan øge deltagernes livskvalitet.
• Langvarig afklaring – kun nogle få af personerne i målgruppen kan komme nærmere beskæftigelse (kommunale aktiveringsprojekter er de bedste til at rumme personer med diffuse problemer)

Resultaterne tyder på, at de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er en heterogen gruppe, der har bedst gavn af forskellige typer af indsatser. Det kan dog ikke konkluderes, hvor virkningsfulde de forskellige typer indsatser er.

********************************************************
Fakta

Titel: Veje til beskæftigelse – en kvalitativ undersøgelse af indsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
Udgivet: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2010
Målgruppe: ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
Effekt: med udgangspunkt i sagsbehandleres erfaringer med målgruppen opstilles fire overordnede indsatsmodeller. Modellerne anskueliggør, hvilke typer indsatser, sagsbehandlerne mener, virker i forhold til de forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere.
Finansieret af: Beskæftigelsesministeriet
*********************************************************