Mangfoldighedsmåling af døve tegnsprogsbrugeres arbejdsliv – en kvalitativ undersøgelse gennemført i fem virksomheder

Mangfoldighedsmålingen søger at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan opleves den døve medarbejders deltagelse på arbejdspladsen?
- Hvordan opleves konteksten for den døve medarbejders deltagelse på arbejdspladsen?
- Hvad skal der til, for at den døves deltagelse og konteksten for deltagelsen forbedres på arbejdspladsen?

Forskelle på baggrund af virksomhedernes kulturer
De fem involverede virksomheder (der er anonymiserede i rapporten) består af tre virksomheder med en hørende kultur og to virksomheder med en døvekultur. Der er tale om meget forskellige virksomheder, men de har alle det til fælles, at de har et synligt socialt engagement.

Overordnet set viser mangfoldighedsmålingen, at der er markante forskelle på døve medarbejderes arbejdsliv i virksomheder med en hørende kultur, og døve medarbejderes arbejdsliv i virksomheder med en døvekultur.

Døve medarbejdere, der arbejder i virksomheder med en hørende kultur, møder ofte flest barrierer i deres arbejdsliv. De udgør oftest et absolut mindretal af virksomhedens medarbejdere, hvor der som regel kun er ansat én – eller i færre tilfælde to – medarbejdere, der er døve.

Resultater og pointer samt bud på nogle styrkende forhold
Rapporten indeholder en række resultater og pointer, der er fremkommet gennem mangfoldighedsmålingen, ligesom den giver nogle bud på forhold, der på sigt vil kunne styrke døve medarbejderes arbejdsliv. Læs mere herom i det følgende:

Døve medarbejdere på virksomheder med en hørende kultur
Resultater og pointer:
- Adgangen til en fysisk tolk samt andre personers manglende indsigt i handicappet og arbejdsmarkedsmulighederne udgør udfordringer for døve medarbejdere. Nye hjælpemidler og støtteordninger, fx fjerntolkeservice, samt kollegers og chefers principielle støtte udgør dog en hjælp i tilknytningen til arbejdsmarkedet.
- Døve medarbejdere er ofte ret isolerede, både opgavemæssigt og kommunikativt.
- Den begrænsede kommunikation, der er til stede, er ofte snævert fokuseret på den døve medarbejders arbejdsopgaver. 
- Den daglige kommunikation på arbejdspladsen vanskeliggøres af, at der ikke er ét fælles velfungerende sprog. Den døve medarbejder er derfor ofte i et informationsunderskud, hvilket kan medføre, at medarbejderen oplever stress.
- Den døve medarbejder udvikler eller understøtter ofte en tilpasningsorienteret adfærd. Det gør, at medarbejderen typisk foretrækker faste og veldefinerede arbejdsopgaver, der indebærer en lav grad af kommunikation med kollegerne og chefen.
- Alle de interviewede parter oplever, at det kan styrke den døve medarbejder – dvs. mindske personens stressniveau – hvis personen får meget velafgrænsede, tydelige opgaver og ansvarsområder. 
- Den tilpasningsorienterede adfærd kan på sigt betyde, at den døve medarbejder fastholdes i en vanskelig position, hvor faste veldefinerede arbejdsopgaver kan begrænse personens kompetenceudvikling.
- Den ofte begrænsede kompetenceudvikling forværres yderligere af, at døve medarbejdere har tendens til at fokusere mindre på efter- og videreuddannelse, end hørende medarbejdere gør.

Forhold der vil kunne styrke døve medarbejderes arbejdsliv på virksomheder med en hørende kultur:
- Hvis den tilpasningsorienterede adfærd erstattes af en udviklingsorienteret adfærd, vil det komme alle parter til gavn.
- De involverede virksomheder med en hørende kultur peger på, at øget brug af tolkning og styrkelse af den døve medarbejderes kompetencer i skriftlig dansk vil kunne styrke medarbejderens samarbejde med de hørende kolleger. Ligeledes vil det styrke den døve medarbejders arbejdsliv, hvis personens muligheder for at håndtere stress øges.
- En af de interviewede døve medarbejdere ytrer ønske om, at hørende kolleger lærer grundlæggende tegnsprog, så kommunikationen gøres lettere.
- Der bør fokuseres på, om støtten til den døve medarbejder er den rigtige, og om den er tilstrækkelig.
- Det kan overvejes, om der skal tilknyttes fx en mentor eller en tolk med en udvidet tolkerolle.

Døve medarbejdere på virksomheder med en døvekultur
Resultater og pointer:
- I disse virksomheder arbejder døve medarbejdere som en integreret del af arbejdspladsen, både opgavemæssigt og kommunikativt.
- Det fælles sprog er ofte tegnsprog. Døvhed anses for at være en kompetence, da døve medarbejdere oftest har gode tegnsprogskompetencer.
- Derudover kan det være en ekstra fordel for døve medarbejdere, hvis der er kontakt til døve kunder eller brugere, da de kan have gode forudsætninger for at forstå kundernes eller brugernes udgangspunkt.
- Døve medarbejdere oplever oftest deres arbejde som udfordrende og overkommeligt og har derfor ikke øget tendens til at opleve stress.
- Kommunikationen mellem hørende og døve medarbejdere forløber smidigt, og samarbejdet fungerer godt.
- Der er ofte kun meget begrænset behov for hjælpemidler og støtteordninger, herunder tolkebistand.

Forhold der vil kunne styrke døve medarbejderes arbejdsliv på virksomheder med en døvekultur:
- Det påpeges i undersøgelsen, at døve medarbejdere med fordel kan styrke deres kompetencer i skriftlig dansk og flere sider af de personlige kompetencer, der er i spil i løbet af arbejdsdagen.
- Der ligger en udfordring i, at den døve medarbejder kan 'glemme' sin døvhed og de aspekter, som handicappet kan medføre. Det er derfor vigtigt, at personen vedvarende udvikler sine personlige og almene kompetencer i forhold til at kunne matche hørende kolleger og chefers forventninger. 
- Der er fortsat behov for en spredning af viden om handicappet og dets betydning.
- En udfordring for hørende medarbejdere består i at opnå tilstrækkelige kvalifikationer i tegnsprog.

Metode
På hver af de fem virksomheder er en døv medarbejder, den nærmeste kollega og den nærmeste chef blevet interviewet. Der er gennemført i alt femten kvalitative narrative interview på de involverede virksomheder. Interviewene er gennemført ved brug af tre spørgeguides, der er centreret omkring nøglebegrebet 'deltagelse'. Undersøgelsen sætter fokus på følgende fire deltagelsesparametre:
- viden og kompetencer
- opgaver og krav
- kommunikation
- kontakt og relationer

Sammenfattende
Døve tegnsprogsbrugere har svært ved at opnå et uddannelsesniveau og en tilknytning til arbejdsmarkedet på samme niveau som den øvrige befolkning. Gruppen, der har svært ved at klare uddannelse og arbejdsmarked, er stigende. Der er derfor behov for en målrettet og kvalificeret indsats på området. 

Du kan læse meget mere om interviewundersøgelsen i rapporten. Download rapporten Mangfoldighedsmåling af døve tegnsprogsbrugeres arbejdsliv.

****************************************************
Fakta

Rapportens titel: Mangfoldighedsmåling af døve tegnsprogsbrugeres arbejdsliv – en kvalitativ undersøgelse gennemført i fem virksomheder

Undersøgelsens periode: 2005 - 2006

Rapport udgivet: 2006, Jobcenter Århus Nord, L. Sørensen og J. Piculell

Målgruppe: Undersøgelsen omhandler døve tegnsprogsbrugere ansat på fem forskellige virksomheder

Samarbejde med: EU-Socialfondsprojektet TegnKom

Effekt: Undersøgelsen viser, at der er markante forskelle på døve medarbejderes arbejdsliv i virksomheder med henholdsvis en døvekultur og en hørende kultur

Støttet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen
****************************************************