Depression og arbejdsliv

Mellem 150.000 og 200.000 personer lider af depression. Mange mennesker med depression mister deres job som følge af sygdommen, og mange har svært ved at genetablere tilknytningen til arbejdsmarkedet. I rapporten anskues depression og arbejdsliv ud fra en ny synsvinkel, hvor depressionsbehandlingen inddrager arbejdslivet.

Anbefalinger
De vigtigste anbefalinger på baggrund af projektets resultater er:
• depression skal opspores på arbejdspladsen
• arbejdspladsen skal inddrages i behandlingen af depression. Job anses i sig selv som en helbredende faktor

Specifikt anbefales:
• en koordineret indsats mellem behandler, arbejdsgiver og jobcenter/myndighed
• en indsats der iværksættes tidligt i forløbet
• udarbejdelse af en plan for begrænsning af sygefravær
• tilstræbelse af en gradvis genoptagelse af arbejdet efter sygefravær
• opretholdelse af kontakt til medarbejdere med depression
• ledelsen skal tage initiativ til retningslinier for, hvordan man på arbejdspladsen forholder sig til medarbejdere med depression
• udarbejdelse af retningslinier kan med fordel ske i virksomhedens samarbejdsudvalg som en del af drøftelsen om psykisk arbejdsmiljø
• effektiv kommunikation af retningslinierne til alle medarbejdere
• sikring af tryghed omkring den depressionsramte gennem opmærksomhed, støtte og forståelse

Hvad mener centrale aktører?
I projektet er centrale aktører blevet interviewet. Nedenfor er et koncentrat af deres observationer beskrevet.

Lønmodtagerorganisationer
• et manglende samarbejde med de praktiserende læger er et problem, når det gælder arbejdsfastholdelse
• behandlingsmulighederne for depression er utilstrækkelige, og der mangler sammenhæng mellem disse
• arbejdspladsen skal inddrages i behandlingen af depression
• ledelsen, tillidsrepræsentanter og medarbejdere mangler viden om depression, og hvordan man forholder sig til en kollega eller medarbejder med depression

Personale og tillidsrepræsentanter – private arbejdspladser
• der er et stort behov for mere viden om depression
• der er behov for værktøjer til at opfange kriser og til at forholde sig til medarbejdere med depression
• det er svært at få praktiserende læger til at samarbejde om tilbagevenden til jobbet
• det er afgørende for at fastholde arbejdet, at den depressionsramte ønsker kontakt med arbejdsgiveren og er indstillet på at vende tilbage til jobbet

Personale og tillidsrepræsentanter – offentlige arbejdspladser
• man skal få øje på signalerne for depression
• ledelsen har ansvaret for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
• løbende kontakt til den depressive byggende på forståelse, omsorg og tid er vigtigt
• man skal muliggøre en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, fx opstart på deltid
• man skal inddrage de praktiserende læger som rådgivere

Forsikringsselskaber
• depressionsramte bliver ofte efterladt i et vakuum med langvarige sygemeldinger som konsekvens
• lange ventetider medfører stigende isolation, der vanskeliggør genoptagelse af arbejdet
• flere depressionsramte har behov for en tovholder, der kan bistå med kontakt til myndighederne

Jobcentre og social service
• stress, depression og angst fylder mere og mere på sygedagpengeområdet
• der er behov for værkstøjer til at 'tackle' følsomme emner
• generelt er det vanskeligt at etablere samarbejde med praktiserende læger
• det er svært at støtte op om borgerens aktivering, når behandlerne mener, at vedkommende blot skal holde sig i ro

Anden aktør – arbejdsprøvning og jobskabelse
• indsatsen kan forbedres væsentligt, forudsat at jobcentrene henviser sygemeldte borgere med depression til andre aktører tidligere i forløbet
• erfaringen viser, at tilknytningen til arbejdsmarkedet spiller en stor rolle for den enkeltes livskvalitet
• åbenhed om sygdommen opleves som en stor fordel, bl.a. i relation til kolleger, men det kræver, at ledelsen er indforstået

Behandlingsforløbet i Psykiatrisk Privatklinik
I projektet beskrives resultaterne fra gennemgangen af 200 patientforløb i Psykiatrisk Privatklinik med fokus på den depressionsramtes arbejdsliv, herunder forskellen i behandlingsresultater for mænd, kvinder, i forhold til alder, leder/ikke-leder status, sygdommens sværhedsgrad, medikamentel behandling over for samtaleterapi, varighed af sygefravær osv.

Metoden i behandlingsforløbene i projektet har medført, at 80 % af deltagerne i undersøgelsen kunne fastholdes i deres nuværende job. Som indledning på et behandlingsforløb bliver borgeren undersøgt af en psykiatrisk læge, og i løbet af de to første konsultationer stilles en diagnose, der løbende revurderes. Behandlingsforløbet kan opdeles i fire faser. En diagnostisk fase med varighed af en til to konsultationer. En intensiv fase med varighed af en til to måneder, hvori der som hovedregel er tale om ugentlige konsultationer. En stabiliseringsfase, hvor der tilstræbes en genetablering af borgerens hidtidige funktionsniveau, herunder planlægning af tilbagevenden til arbejdspladsen. Den fjerde fase er en vedligeholdelses- og afslutningsfase af individuel varighed med det formål at forebygge tilbagefald. Et centralt element i forløbet er den løbende kontakt til arbejdspladsen.

Det særlige ved denne metode er således, at beskæftigelsesfokuset er centralt tidligt i forløbet.

**********************************************************
Fakta

Projektnavn: Depression og arbejdsliv. Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression

Projektperiode: 2005 - 2007

Rapport udgivet: Oktober 2007

Sted: København

Målgruppe: Mennesker med depression. Projektets sociologiske del består af bl.a. interviews med 30 centrale aktører. Projektets lægelige del bygger på en gennemgang af 200 behandlingsforløb i 2006

Samarbejde mellem: Psykiatrisk Privatklinik og DepressionsForeningen

Effekt: Projektets lægelige del viser, at 80 % af de personer, der indgik i undersøgelsen, kunne fastholde deres job efter afslutning af behandling

Finansieret af: Arbejdsmarkedsstyrelsen

**********************************************************