En anderledes brik – om MB projektet

Formålet med projektet er at bruge medarbejdere, der selv har erfaret psykisk sygdom i rehabiliteringsindsatsen. Mennesker, der selv har mestret at leve med deres psykiske problemer, har en viden, som professionelle behandlere ikke har. Den viden kan omsættes til praksis i en professionel sammenhæng – især i enheder der beskæftiger sig med medborgere med psykisk sygdom.

Et af målene med projektet har været at stimulere til kulturel udvikling i psykiatrien og socialpsykiatrien. En udvikling mod en mere rehabiliterende tilgang frem for en vedligeholdende tilgang i planlægningen af tilbud og arbejdsmetoder.  Der er tale om et erhvervsrettet jobskabelsesprojekt og ikke et behandlingsprojekt. Målet har været at skaffe arbejdspladser i psykiatrien og socialpsykiatrien på ordinære eller særlige vilkår til mennesker med psykisk sygdom, som er kommet sig.

Projektmodel
Projektet har bestået af to hovedkomponenter. En arbejdsmarkedsdel og en efteruddannelsesdel.

Arbejdsmarkedsdelen
Arbejdsmarkedsdelen er i korte træk et jobinitiativ, der skal bane vejen for ansættelse af deltagerne inden for social- og sygehuspsykiatrien eller andre relevante områder. Arbejdsmarkedsdelen består af en praktik, der varer et år, og som løber parallelt med projektets uddannelsesdel.

Arbejdsmarkedsdelen er som sagt et initiativ til at skabe job/praktikker. For den del af arbejdet står to projektmedarbejdere – en med brugererfaring og en uden. De skal både rekruttere deltagere og etablere praktikken på det relevante arbejdssted.

MB-uddannelsen
Udgangspunktet for uddannelsen er, at der findes to slags viden om det at have en psykisk sygdom. Der er den professionelle viden, som er knyttet op på en faglig ekspertviden. Og så findes der en viden, som er bundet til det levede liv – brugerens viden.

Uddannelses mål og indhold er at:

• give de studerende en opdateret viden inden for psykiatrien
  og socialpsykiatrien.
• give de studerende mulighed for at udvikle og styrke personlige,
  sociale samt lærings- og udviklingskompetencer.
• gøre de studerende i stand til at anvende levede erfaringer fra eget liv med psykisk sygdom i det direkte rehabiliteringsarbejde, der foregår i psykiatrien
• gøre de studerende i stand til at anvende de levede erfaringer fra eget liv i samspil med faglige og personlige kompetencer.

Uddannelsen består af syv moduler:

Modul 1: Introduktion til uddannelse og deltagere
- MB’erens rolle i psykiatrien
- De levede erfaringer i rehabiliteringsarbejdet
- Recovery

Modul 2: De levede erfaringer i rehabiliteringsarbejdet
- Læreprocesser
- Sygdomslære

Modul 3: Relationsarbejde
- Sygdomslære
- De levede erfaringer i rehabiliteringsarbejdet

Modul 4: Kommunikation
- De levede erfaringer i rehabiliteringsarbejdet
- Brugerens åndelige behov/erfaringer

Modul 5: At passe på sig selv i psykiatrien
- De levede erfaringer i psykiatrien
- Handleplaner
- At skrive/fremlægge projekt

Modul 6: Fortællinger om hjælperrollen
- Sindslidelse og seksualitet
- Pårørende i psykiatrien

Modul 7: Projektfremlæggelse
- Afslutning

Hvad holder projektet sammen
Under de to overordnede hovedaktiviteter, arbejdsmarkeds- og uddannelsesdelen, er der en række forhold, der er med til at sikre, at praktikken og uddannelsen kommer til at forløbe efter hensigten.

Individuel opfølgning
Projektdeltagerne følges tæt fra start til slut for at sikre et så godt og gnidningsfrit forløb som muligt. Hovedansvaret for opfølgningen ligger ude hos de lokale projektmedarbejdere, som regelmæssigt besøger deltagerne ude på arbejdspladsen i løbet af praktikperioden. Projektmedarbejderne støtter op om netværksdannelse og hjælper med at løse evt. opståede problemer mellem deltagerne og arbejdspladsen. Derudover tilknyttes alle deltagere en mentor eller kontaktkollega på selve praktikstedet.

Netværksdannelsen
Efteruddannelsen samler alle deltagere, der i samme periode starter i praktik, og fungerer derfor som et aktivt led i netværksdannelse mellem deltagerne. Via gruppen får deltagerne et forum, hvor de sammen med ligestillede kan udveksle erfaringer i forhold til sygdom, recovery, familie og arbejdsmarked. De kan diskutere fagrelevante problemstillinger, hente inspiration, få opbakning og lufte bekymringer. Deltagerne kan efter eget behov opretholde kontakt til hele eller dele af netværket efter endt projektforløb.

Samarbejde mellem jobcenter, socialcenter og social- og hospitalspsykiatri
Projektmodellen lægger op til et mere konkret samarbejde på organisationsniveau mellem især socialforvaltning og jobcenter. Det er vigtigt at få smidiggjort ikke bare samarbejdet, men også koble signaler og regler i de forskellige lovgivninger på området og forvalte disse på en smidig og hensigtsmæssig måde. Et vigtigt område for den enkelte deltager er eksempelvis at få afklaret sit forsørgelsesgrundlag under hele rehabiliteringsforløbet.

Medejerskab
En vigtig forudsætning for projekt er medejerskab hos alle involverede aktører. I projektet skal medejerskab forstås på tre niveauer:

• Det er afgørende for opstarten af projektet lokalt, at socialchef, jobcenterchef og psykiatrichef forpligter sig. Medejerskabet forudsætter, at ledelserne aktivt støtter projektet ved at anbefale modellen til eksempelvis forstandere og praksisledere – og ikke mindst indskriver projektet i den kommunale virksomhedsplan.
• Jobcentre og sagsbehandlere skal være orienterede om projektet på en måde, så de forstår projektets rehabiliterende karakter. Disse medarbejdergrupper er vitale visitationspositioner for borgere der eksempelvis er på sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og revalideringsforløb, og de skal derudover være med til at bevillige deltagernes forsørgelsesgrundlag under projektforløbet.
• Arbejdspladsniveauet, hvor både ledelsen i tilbuddet, medarbejdergruppen og brugergruppen bliver inddraget til at modtage en deltager på stedet. Ledelsen har en afgørende rolle i forhold til at være fortaler for projektet i medarbejder- og brugergruppen, og grupperne skal efterfølgende kunne træffe deres beslutning om at medvirke eller ej. Processen skal have tid (op til et par måneder), og der skal være rum og plads til at debattere de dilemmaer, som det kan skabe at skulle møde en ny kollega, der har en dobbeltkompetence.

Projektet forstår altså at omsætte den erfarede viden fra mennesker med psykisk sygdom til en rehabiliteringsproces, hvor deltagerne gør brug af deres dobbeltkompetence. Desuden bliver projektet for deltagerne deres egen rehabiliteringsproces.

Du kan læse mere om projektet i evalueringsrapporten, som du kan downloade nederst på denne side.

**********************************************************

Fakta

Projektnavn: En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring – en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet

Projektperiode: Efterår 2004 – sommer 2007

Rapport udgivet: Januar 2008

Sted: Videnscenter for Socialpsykiatri, København

Målgruppe: Mennesker med sindsledelse som har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse i forhold til psykiatrien eller socialpsykiatrien, og som grundet psykisk sygdom, i kortere eller længere periode, har været ude af arbejdsmarkedet

Samarbejde mellem: (Partnere) Uddannelsesafdelingen Region Midtjylland, Århus Universitetshospital Risskov og Videnscenter for Socialpsykiatri. Samarbejdspartnere: Århus Amt, Nordjyllands Amt, Fyns Amt, Storstrøms Amt samt det selvejende socialpsykiatriske tilbud Nettet i Københavns Amt.

Effekt: 109 medarbejdere med brugererfaring har deltaget. 27 medarbejdere udgik af projektet før tid. 75 % har altså gennemført forløbet.

Finansieret af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Velfærdsministeriet og Videnscenter for Socialpsykiatri

**********************************************************