Et rummeligt arbejdsmarked - også for sindslidende Projekt initieret af Fountain House Fonden Danmark Afsluttende evaluering Ole Thomsen Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 2 © Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og Fountain House Fonden Danmark, 2007 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Ole Thomsen Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende. Projekt initieret af Fountain House Fonden Danmark. Afsluttende evaluering Henvendelser vedr. indholdet kan ske til forfatteren eller til Fountain House Fonden Danmark ISBN-13: 978-87-92031-25-9 1. udgave, 1. oplag Kun elektronisk udgave Rapporten kan downloades fra www.vfcudsatte.dk, www.spesoc.dk og www.fountainhousefonden.dk Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Fountain House Fonden Danmark Udsatteenheden, København Østerparken 13 Åbenrå 5 2630 Tåstrup 1124 København K Tlf. 43 52 80 36 Tlf. 33 17 09 00 Fax: 43 52 80 39 Fax 33 17 09 01 Fh-fonden@regnbuehuset.dk kbh@vfcudsatte.dk www.fountainhousefonden.dk www.vfcudsatte.dk Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 3 Indhold Indhold ................................................................................................................. 3 Forord................................................................................................................... 5 1. Indledning ........................................................................................................ 7 2. Målgruppen...................................................................................................... 9 3. Fountain House.............................................................................................. 11 4. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende .............................. 13 5. Evalueringen .................................................................................................. 17 6. Fountain House, København........................................................................ 19 7. Regnbuehuset i Tåstrup................................................................................ 23 8. Fontænegården ’Enggården’ ved Thisted .................................................. 27 9. Odsherred Fountain House .......................................................................... 31 10. Resultater ..................................................................................................... 35 11. Opsamling / perspektivering ...................................................................... 49 Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 4 Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 5 Forord ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ er udviklet og ansøgt af Fountain House Fonden i samarbejde med 4 danske klubhuse, der arbejder efter Fountain House modellen. Projektet gennemføres i klubhusene i Thisted, København, Tåstrup og Nykøbing Sjælland, med henblik på at resultaterne kan anvendes over hele landet. Projektet er gennemført med det formål at hjælpe ledige med sindslidelser til en erhvervsmæssig afklaring i form af arbejdsprøvning, opkvalificering, erhvervspraktik, placering i ordinære job, fleks- eller skånejob, uddannelse eller evt. førtidspension. Projektet tager udgangspunkt i Fountain House modellens overordnede formål, som bygger på og udvikler metoder, der øger motivation og medbestemmelse for mennesker med psykiske lidelser. Det sker ved at hjælpe dem ud af rollen som klient og patient - ved at støtte dem i at komme sig og opnå en værdig tilværelse i samfundet - ved at styrke deres selvværd, praktiske kunnen, ansvarlighed og sociale færdigheder gennem et arbejdsorienteret dagprogram, uddannelse og støtte til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I de senere år har der været tiltagende fokus på arbejdsmarkedet i tilbud til mennesker med sindslidelser. Det fremhæves kraftigt i regeringens 3 seneste udspil på området: ’Nye veje til arbejde – Hjælp til sindslidende og andre udsatte grupper’ (marts 2006), ’Ny chance. Til alle’ (juli 2006) og ’Det fælles ansvar II – regeringens 2. handlingsplan for de svageste grupper’ (august 2006), der bl.a. fokuserer på sindslidendes behov for særlig hjælp til at opnå et meningsfyldt liv, og helst et liv med et arbejde. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtalte om de langvarigt ledige, i forbindelse med lanceringen af ’Ny chance. Til alle’: ”Vi kan simpelthen ikke acceptere at betragte nogen som uhelbredeligt ledige. Det er mennesker, der har masser af ressourcer og som har gået alt for mange år på en ydelse, som kun er midlertidig. De kommer ud på et sidespor og det er ærgerligt både for dem og for samfundet”. Det udtrykker en både ambitiøs og velmenende målsætning, som det dog kan være vanskeligt at leve op til i fuldt omfang, når det handler om mennesker med sindslidelser eller andre alvorlige psykosociale funktionsnedsættelser. Regeringens udspil understreger imidlertid også, at det bør være meningsfuldt at udføre erhvervsarbejde for den enkelte. Det skal ikke kun være et spørgsmål om erhvervslivet behov for arbejdskraft, men arbejde ses også som en udviklende og reintegrerende kraft i ethvert menneskes liv. Fountain House modellen er en kvalitetscertificeret rehabiliteringsmodel, der støtter medlemmerne i at genvinde deres selvværd, selvtillid og en meningsfuld tilværelse. Derfor er meningsfuld beskæftigelse også en central bestanddel i Fountain House modellen. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 6 'Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende' er, inklusiv pilotprojekt, gennemført i perioden 01.01.05 – 31.05.06 og forlænget frem til udgangen af 2006. De foreløbige resultater blev beskrevet i halvvejsrapporten: '4 Fontæner på arbejde', december 2005. Herværende evaluering bygger videre på midtvejsrapporten og vurderer projektets målopfyldelse, metoder, resultater og samarbejdsrelationer, hvilket kan medvirke til at kvalificere og perspektivere samarbejdsrelationerne med kommunerne. Formålet er at give de henvisende myndigheder et indblik i effekten af de metoder, der anvendes med hensyn til medlemmernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Evalueringen kan endvidere anvendes i kommunikationen med projektets sponsorer og opdragsgivere, samt inspirere til en fortsat udvikling af konceptet og metoderne for klubhusenes målgrupper og brugere. ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ er gennemført med økonomisk støtte fra Sygekassernes Helsefond, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet, hvilket vi vil benytte lejligheden til at takke for. Vi vil ligeledes takke for et godt, spændende og konstruktivt samarbejde med medlemmer og medarbejdere i Fountain House regi. Ole Thomsen Udsatteenheden, marts 2007 Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 7 1. Indledning Noget af det første, danskere spøger hinanden om, er: hvad er dit arbejde? Og for en stor gruppe mennesker i den erhvervsaktive alder vækker det tilsyneladende harmløse spørgsmål ofte stærke og modsatrettede følelser. Det er ikke sikkert, de har lyst til at fortælle, at de bruger dagen på et beskyttet værksted eller på et værested for sindslidende. Det er tillige et spørgsmål, om disse aktiviteter bringer de sindslidende væk fra det psykiatriske miljø og nærmere en inklusion i det 'almindelige samfund og erhvervsliv'. Det er ikke noget nyt! I flere år har der været stigende politisk fokus på aktivering og arbejdsmarkedet, og en begyndende opmærksomhed på virksomhedernes sociale ansvar i forhold til mennesker med en psykosocial funktionsnedsættelse. Det politiske mål er at mindske udstødelsen fra arbejdsmarkedet og at aktivere personer på overførselsindkomster, bl.a. gennem reglerne for beskæftigelse på særlige vilkår. Markedsorienteringen i samfundet medfører, at der stilles stadig større krav til arbejdskraftens kvalifikationer med hensyn til den enkeltes produktivitet, uddannelse, stabilitet, effektivitet m.m. Det medfører, at mennesker med psykiske problemer og sindslidelser i tiltagende grad udgør en overset gruppe på arbejdsmarkedet. Samtidig sker der en bortrationalisering af en række manuelle og serviceprægede arbejdsfunktioner, som tidligere typisk kunne varetages af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Udviklingen forstærker tendensen til, at mange mennesker udstødes af - eller aldrig finder en plads i - arbejdslivet. En del offentlige og private virksomheder tager et socialt ansvar ved at engagere sig i arbejdsfastholdelse af syge og sårbare medarbejdere. Det er som oftest både udviklende og berigende for organisationen som helhed. Arbejdspladsen får positive sidegevinster, når der åbnes op for mennesker med anderledes arbejds- og livserfaringer. Gevinsten er ofte mere tilfredse medarbejdere, et bedre image i omverdenen, større social rummelighed og socialt engagement som en del af virksomhedskulturen. Det giver tryghed og forøger i mange tilfælde virksomhedens udbytte i mere end en forstand. Det er en grundlæggende antagelse i Fountain House, at arbejde er en stærk identitetsskabende faktor for mennesket, hvorfor retten hertil er fundamental. Arbejde er med til at strukturere vores liv i forhold til tid og rum, og arbejde giver mulighed for sociale relationer. Gennem en tilknytning til arbejdslivet får mennesket identitet, selvtillid og værdighed. Fountain House fokuserer på de stærke, sunde og produktive sider hos mennesket. Folk med psykiske problemer er andet, og kan mere, end deres sygdom. Retten til at arbejde er også indskrevet i Artikel nr. 23 i de Forenede Nationers deklaration om menneskerettigheder: ”alle har en ret til arbejde, til frit valg af ansættelse, til retfærdige og gode arbejdsbetingelser og til beskyttelse mod arbejdsløshed.” Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 8 Det er en væsentlig betingelse for den enkeltes oplevelse af livskvalitet at udfylde dagligdagen med meningsfulde gøremål, men integration i et arbejdsfællesskab sker ikke alene ved en fysisk placering på arbejdspladsen. Der må også være rummelighed på arbejdspladsen, såvel fysisk som psykisk og socialt - en rummelighed, som igen er afhængig af medarbejdernes tolerance over for sårbare mennesker. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 9 2. Målgruppen I Beskæftigelsesministeriets undersøgelse fra 2004: ’På kanten af arbejdsmarkedet’ nævnes, at op mod 40 % af de svageste ledige, der har været mere end 4 år på kontanthjælp, er psykisk skrøbelige. 17 % har en diagnosticeret psykisk lidelse. 16 % af de forsikrede, svage ledige, har en diagnosticeret sindslidelse. Det vil fx sige, at mere end hver 3. blandt de svageste ledige er psykisk skrøbelige eller har diagnosticerede psykiske lidelser, som hindrer dem i at komme videre. Sindslidelse og psykisk skrøbelighed er med andre ord en af de almindeligste årsager til problemer i forbindelse med integration på arbejdsmarkedet. Menneskers psykiske problemer - og årsagerne til dem - er et kompliceret samspil mellem mange faktorer. Psykiske problemer spænder over et bredt spektrum fra lettere eksistentielle kriser til sindslidelser, som påvirker den personlige integration og truer personens evne til at deltage aktivt i det almindelige samfundsliv. Sindslidelser betegnes i lægelige termer som psykisk sygdom, fx skizofreni eller maniodepressiv psykose. Nogle af de adfærdsformer, der optræder i den forbindelse, opleves til tider som sygelige eller uforståelige og kan være et udtryk for personens forsøg på at klare forskellige angstfyldte situationer. Sindslidelser medfører en psykisk sårbarhed eller særegen adfærd, som hyppigt kan føre til social isolation. Hvad angår antallet af alvorlige og længerevarende psykiske sygdomme, anslås det at skizofreni rammer 0,5 % af befolkningen, det samme er tilfældet for maniodepression, mens autisme rammer 0,6 %. Opgjort i pct. ser det ikke så alvorligt ud, men det drejer det sig om rigtig mange mennesker, ca. 30.000 i hver af de anførte kategorier, hvilket svarer til, at der løbende er i omegnen af 90.000 personer i Danmark, der lider af alvorlige psykiske lidelser1. Endvidere kan man sige at: .. 10 – 12 % af befolkningen skønnes at døje med en psykisk lidelse af varierende grad. .. 10 % skønnes at tage en form for psykofarmaka på daglig basis. .. 20 % får i løbet af livet behov for psykiatrisk bistand i kortere eller længere tid. I forhold til udbredelsen af problemet, er der i befolkningen en bemærkelsesværdig mangel på kendskab til sindslidelser og sindslidende. Det kan undre, når man tager i betragtning, at langt de fleste mennesker enten i familiemæssig eller i arbejdsmæssig sammenhæng er i berøring med en eller flere sindslidende personer. At være ramt af en psykisk lidelse er ikke i sig selv ensbetydende med, at man er invalideret eller socialt udstødt. Mange kommer sig helt eller delvist og lever et almindeligt liv, måske endda beriget af de oplevelser, den psykiske lidelse har givet dem. 1 Iflg. Det psykiatriske centralregister og Sundhedsstyrelsen Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 10 Det er imidlertid givet, at en psykisk lidelse øger den enkeltes sårbarhed og ofte medfører, at der er perioder af livet, hvor man ikke er i stand til at yde sit optimale. Der kan være perioder, hvor man er plaget af angst og tvangshandlinger, hvor man er nødt til at opgive sin selvbestemmelse i nogen grad og har brug for andres hjælp og omsorg for at komme videre i livet. Hvorvidt en person, der er psykisk sårbar, oplever social udsathed, marginalisering eller udstødning, eller ender med at forblive i rollen som passivt modtagende, afhænger af en række faktorer - ikke mindst den form for hjælp og støtte, som den enkelte modtager og om denne hjælp kan medvirke til at give den enkelte større selvværd, bedre selvindsigt, personlig udvikling, mm. Den enkeltes muligheder for at deltage i samfunds- og arbejdslivet er i væsentligt omfang bestemt af den psykiske lidelses karakter, dens betydning for personlighed og adfærd, den enkeltes livsform og sociale netværk samt adgang til en bolig, uddannelse og forsørgelse. Meningsfyldt beskæftigelse, relevant støtte og behandling samt omverdenens rummelighed er afgørende for oplevelsen af at være anerkendt og at høre til. En sindslidende med et tæt netværk kan godt opleve sig anderledes og udenfor, samtidig med at vedkommende føler sig som medlem af et givet socialt fællesskab, som det vi finder i Fountain Houses. Her er graden af deltagelse og den samfundsmæssige funktion vigtige elementer for oplevelsen af social inklusion, livskvalitet og recovery. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 11 3. Fountain House Fountain House begyndte i New York i 1948, hvor en lille gruppe mennesker med sindslidelser reagerede på, at fagfolk altid mente at vide, hvad der var bedst for dem. De følte sig kun set som patienter og klienter, ikke som mennesker med følelser, behov og ideer. De dannede en forening, de kaldte WANA (We Are Not Alone). Via fonde og private sponsorer lejede de et hus på Manhattan, hvor de mødtes med andre i samme situation. Her kunne foreningens medlemmer selv styre og bestemme, hvad der gav mening og indhold i dagligdagen. Siden har et Fountain House været et socialt og beskæftigelsesmæssigt rehabiliteringstilbud til mennesker med psykisk lidelse. I perioden 1948 til 1976 var Fountain House i New York alene om sin måde at arbejde på. Efter en periode hvor det offentlige sundhedsvæsen havde haft sparsomme resultater med sine serviceydelser til mennesker med sindslidelser, blev Fountain House i 1977 bedt om at oprette et nationalt træningscenter. Her skabte man det træningsprogram, der i løbet af de næste 9 år resulterede i oprettelsen af over 200 klubhuse. I 1980’erne var der etableret huse over det meste af USA og i flere andre lande, og i 1987 blev der etableret et program, der skulle sikre, at de klubhuse, der havde gennemgået en træningsperiode i Fountain House, faktisk efterlevede modellen. Programmet skulle bl.a. bistå klubhuse med teknisk assistance og på grundlag af de mange års praktiske erfaringer med integration af sindslidende på arbejdsmarkedet og i samfundet, udvikle og nedskrive fælles retningslinier for klubhusene. Det skulle medvirke til at finde klubhuse, der var i stand til at varetage træningsophold og introducere klubhusmodellen på nye lokaliteter. Programmet skulle endvidere udvikle en fælles uddannelse og et certificeringsprogram for klubhuse, hvilket i 1994 førte til etableringen af den nuværende internationale paraplyorganisation ’The International Center for Clubhouse Development’ (ICCD)2. Fountain House kom til Danmark i 1986, hvor huset i København, som er det ældste og største klubhus (i dag med ca. 825 medlemmer), blev stiftet. I dag er der 6 danske klubhuse, hvor de 5 huse er stiftet i perioden 1986 – 92 mens et sjette er nyetableret. Husene er Fountain House, København, Kildehuset - Fountain House i Aalborg, Fontæne Huset i Århus, Regnbuehuset i Tåstrup, Enggården ved Thisted og Odsherred Fountain House i Nykøbing – Rørvig. ’Fountain House Fonden Danmark’3 blev stiftet i 1999, med det formål at støtte en fortsat udvikling af metoder og etablering af huse i Danmark. Fonden medvirker ligesom ’Det Internationale Center for Klubhusudvikling’ (ICCD) til, at samle, udvikle og formidle erfaringer og kompetencer, der danner baggrund for de metoder, som anvendes i husene. 2 Hjemmeside: www.iccd.org 3 Hjemmeside: www.fountainhousefonden.dk Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 12 De fleste huse er etableret efter Bistandslovens bestemmelser og er siden fortsat under Servicelovens § 88 om aktivitets- og samværstilbud. Selv om medlemmerne, af samme grund, overvejende er førtidspensionister, eksperimenterer husene i disse år med andre målgrupper, ligesom man, uanset medlemmernes forsørgelsesgrundlag, arbejder for at fremme medlemmernes jobmuligheder og har mange erfaringer og kontakter til private og offentlige virksomheder. De fælles etiske standarder og værdigrundlaget, der er styrende for husenes virksomhed, motiverer medlemmerne til at agere anderledes end i traditionelle roller som patient eller klient. Det er frivilligt at komme til et Fountain House og når man er der, er man klubmedlem med rettigheder og pligter. Det er et grundlæggende princip i ’Fountain House modellen’ at bygge på ligeværdighed, åbenhed og medindflydelse samt brug og udvikling af medlemmers ressourcer. Medlemmer og medarbejdere samarbejder i alle forhold ligeværdigt om den daglige drift af klubhuset. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 13 4. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ tilstræber på kort sigt at udvikle metoder til at støtte sindslidende i at komme i arbejde. Metoderne baseres på Fountain House konceptet, der internationalt set er dokumenteret som et system, der kan hjælpe ledige med sindslidelser i arbejde på en effektiv og relativ prisbillig måde. Det er projektets mål at omfatte mindst 50 ledige og det tilstræbes at sikre job, uddannelse eller afklaring med henblik på pension, til 2/3 af de deltagere, der gennemfører forløbene. Ideen er baseret på erfaringerne med ’overgangsarbejde’ (OA), som er et tilbud inden for Fountain House modellen om afprøvning af egne arbejdsmæssige færdigheder på det private eller offentlige arbejdsmarked. Det drejer sig om deltidsarbejde af 6-9 måneders varighed til normal løn som arbejdsgiveren udbetaler direkte til medlemmet. Et kendetegn hos målgruppen er ofte social angst eller angst for at begå sig blandt andre mennesker. Derfor træner Fountain House ved overgangsarbejde den sociale kompetence hos medlemmet. Introduktionsperioden, hvor et medlem præsenteres og skal ind i arbejdsrytmen på en virksomhed, er af stor betydning for en vellykket integration. Under forløbet tilbyder klubhuset støtte og ekspertise til arbejdspladsen og en kontaktperson til medlemmet, som kan støtte både medlemmet og virksomheden efter behov. Fountain House har fokus på at foretage ’det rigtige match’ mellem medlem og arbejdsplads. Det sker gennem grundig forberedelse og vejledning af medlemmet og virksomheden og med fokus på arbejdspladsens vilkår og behov. En medarbejder fra klubhuset gennemprøver jobbet på forhånd og laver en arbejdsbeskrivelse. Medarbejderen fungerer som mentor, oplærer medlemmet i jobbet og bliver på arbejdspladsen, indtil medlemmet føler sig sikker. Det vigtigste er ofte tilvænning til en almindelig arbejdspladskultur og social omgang med kollegaer. Medarbejderen støtter derfor medlemmet kontinuerligt efter behov. I tilfælde af sygdom tilbyder klubhuset, at et andet medlem eller en medarbejder træder til som vikar, så arbejdsgiveren har garanti for, at arbejdet bliver udført. Ved overgangsarbejde er betingelserne ens for medlemmet og de øvrige ansatte på arbejdspladsen. Der tages ikke specielle hensyn, medlemmet bliver behandlet ligeværdigt med kollegerne. Medlemmet kan dermed afprøve sig selv under normale arbejdsmarkedsbetingelser og finde ud af sin parathed til at komme på arbejdsmarkedet. ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ er ikke modeltro i forhold til overgangsarbejde, men er inspireret af de solide erfaringer i modellen. De redskaber og tilbud, der anvendes til afklaring, opkvalificering og virksomhedspraktik for ikke-arbejdsmarkedsparate er prægede af, at de kun i begrænset omfang er målrettede i forhold til de vanskeligheder, de ledige slås med. Målrettet hjælp i forhold til psykiske lidelser ydes ikke så ofte i form af arbejdsmarkedsrettede indsatser, men oftere i form af lægelig eller psykiatrisk behandling og medicinering, som af Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 14 hjælper fx angst, depression og søvnløshed, men også kan skabe yderligere barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Alle kommuner har ganske vist tilbud om aktivering af svage ledige, men tilbuddene er i reglen generelle, for alle svage grupper. Det er tilbud, som ofte har et dårligt ry blandt ledige, og der stilles da også mange spørgsmål ved effekten - ikke mindst af kommunerne selv. Kommuner søger løsninger ved i stedet at indgå kontrakter med private udbydere om beskæftigelses-indsatser for svage ledige, men heller ikke her er det almindeligt at arbejde med særlige målgrupper. Nogle kommuner bruger målrettede indsatser i tidsbegrænsede projekter, hvor der er særlig ekspertise eller flere ressourcer end normalt, men sådanne indsatser ophører desværre ofte samtidig med at projektstøtten og ekspertisen forsvinder. ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ er målrettet i forhold til ledige med sindslidelser. Gennem projektet vil metoderne blive udviklede og gjort mere tilgængelige for ledige, som ’hænger fast’ i kontanthjælp, syge- eller arbejdsløshedsdagpenge. Den enkelte projektdeltager bestemmer selv, i samråd med hjemkommunen og klubhuset, om og hvornår de starter i projektet, hvornår og hvor der etableres virksomhedspraktik uden for huset m.v. Forløbene er individuelle og er estimeret til at vare fra 6-18 mdr. En del foregår i huset og en del foregår på virksomheder uden for huset. Forud for virksomhedspraktik eller ansættelse, foregår der en træning i klubhuset, som tilrettelægges med den enkelte arbejdsplads. Virksomhedspraktik er den sidste del af forløbet, hvor den ledige afprøver og videre udvikler sine færdigheder direkte i et job på en privat eller offentlig virksomhed. Virksomhedspraktik kan være en overordentlig effektiv metode til integration på arbejdsmarkedet. Men den kan også give anledning til at ledige løber ind i endnu flere nederlag, hvis ikke der tages de nødvendige individuelle hensyn. Individuelle hensyn kan fx være, at der tages hensyn til, at den ledige ikke tåler så meget stress, lukker sig inde i sig selv, melder sig syg og har vanskeligt ved at udtrykke sig, når der opstår konflikter. Der er tale om reaktioner og situationer, som alle mennesker kender, men som sindslidende mærker mere end andre og måske også reagerer anderledes på, end man er vant til på arbejdspladsen. Derfor er der også brug for en langvarig opfølgning og støtte. Det er ikke nok at få den ledige i virksomhedspraktik og så slippe kontakten. Det særlige ved projektet er, at der gøres meget ud af at matche den ledige med praktikstedet, og at der er en langvarig opfølgning. Søgningen af praktiksted foregår som en længerevarende proces, hvor der er tid til, at den ledige kan søge ud fra egne ressourcer og interesser og finde et egnet praktiksted. Den ledige får støtte til at finde og opsøge egnede steder, skrive ansøgning m.v. Efterfølgende, når der er fundet et egnet sted, foregår der en længerevarende opfølgning, hvor den ledige kan søge støtte og råd i det lokale Fountain House, og hvor en konsulent fra huset står til rådighed for arbejdsstedet. Opfølgningen varer så længe, der er brug for det. Projektet har været opdelt i et forprojekt og selve projektet. Forprojektet løb i perioden 1.1.2005 – 31.5.2005. Det indeholdt forberedelser, kursus for medarbejdere, samarbejdsaftaler om visitation og praktikpladser, analyser, informationsmaterialer, kursus for sagsbehandlere og screening af kontanthjælpssager. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 15 Selve projektet løb i perioden 1.6.2005 – 31.5.2006 og indeholdt etablering, visitation og individuelle forløb, midtvejsevaluering, justering af projektplan, lokale kurser, afsluttende evaluering og rapportering. Projektet blev efter den ordinære periode forlænget frem til 31.12.2006. De foreløbige resultater blev beskrevet i halvvejsrapporten: ’4 Fontæner på arbejde’, december 20054 På længere sigt er der mulighed for, at projektets resultater kan anvendes på landsplan, bl.a. fordi det er udviklet og evalueres samtidig i forskellige kommunetyper: storby, forstad, købstad og landkommune, der samtidig er placeret i 3 af landets 5 nye regioner. 4 Elektronisk version af ”4 Fontæner på arbejde, Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende”, Halvvejsevaluering, Thomsen, Ole (2005) Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, kan downloades fra www.vfcudsatte.dk Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 16 Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 17 5. Evalueringen Der er gennemført en semistruktureret spørgeskemaundersøgelse blandt projektdeltagerne, der viser alders- og kønsfordeling, erhvervsuddannelse, ægteskabelig status, børn, forsørgelsesgrundlag, ledighedens længde m.v. De enkelte huse har forestået dataindsamlingen under supervision fra evaluator. Der er gennemført interviews med projektkoordinatorer og ledere i de 4 klubhuse, og der er i løbet af den samlede projektperiode foretaget interview med medlemmer og klubhusmedarbejdere. Der er foretaget interviews i alle de 4 deltagende klubhuse. Som interviewmetode er anvendt en semistruktureret form, hvor svarmulighederne er både lukkede og åbne med mulighed for kvantitative sammenligninger og kvalitative kommentarer. Fountain House Fonden har i samarbejde med evaluator og de 4 klubhuse nedsat en faglig følgegruppe med deltagelse af lokale projektkoordinatorer, fondens sekretariat og evaluator. Følgegruppens kommissorium har været at deltage i erfaringsopsamling og videndeling og medvirke til at udvælge og formidle kontakt til medlemmer og medarbejdere i klubhuse. Den faglige følgegruppe har medvirket til den nærmere planlægning af projektet og projektets evaluering. Den har mødtes hver anden måned i hele projektperioden. Følgegruppemøderne er holdt på skift i de deltagende klubhuse. Den faglige udvikling og fremdriften i projektet er blevet gennemdrøftet med særligt fokus på det hus, der har været vært ved møderne. Det blev tidligt i projektperioden besluttet, at de ekstra - og fagligt fokuserede - følgegruppemøder skulle erstatte den deltagerobservation, som er beskrevet i det oprindelige design. At møderne er blevet holdt på skift i de fire huse har mærkbart forstærket erfaringsudveksling og videndeling imellem de deltagende huse, ligesom møderne har været en primær datakilde for evalueringen. De indsamlede data er i denne afsluttende evalueringsrapport analyseret og sammenholdt med resultaterne i halvvejsevalueringen. I det følgende gives en gennemgang af de 4 klubhuse og deres individuelle forudsætninger for at kunne tilgodese projektmålene, samt en status på hvor langt de er kommet i forhold til parametrene: .. Kursus for medarbejdere .. Samarbejdsaftaler om visitation og praktikpladser .. Informationsmaterialer .. Kursus for sagsbehandlere .. Screening af kontanthjælpssager .. Fælles database .. Netværk mellem projektmedarbejdere og .. Status for start af medlemmer. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 18 Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 19 6. Fountain House, København Adresse: Teglværksgade 22, 2100 København Ø. www.fountain-house.dk Organisation, økonomi & historie Fountain House, København er det ældste og største af de danske klubhuse. Det er beliggende i en ældre industriejendom på kanten af det ydre Nørrebro og Østerbro. Klubhuset blev stiftet og åbnede i 1986, bl.a. ved hjælp af midler fra Sygekassernes Helsefond. I 1987 opnåede man tre års finansiering fra EU’s Socialfond, hvorefter huset fik driftsaftale med Københavns Kommune. Huset drives af ‘Den selvejende Fond Fountain House’ - en selvejende fond med en uafhængig og selvsupplerende bestyrelse. Bestyrelsen består af ledere fra erhvervslivet og fra social- og sundhedssektoren, formanden for husets støtteforening, den daglige leder, en medarbejder, to medlemmer og en medlemssuppleant. I 1994 udvidede Fountain House aktiviteterne med Bogstøtten og i 1995 med Klub Fontana. I 1997 købte ‘Den selvejende Fond’ ejendommen, hvor huset siden har haft adresse. Der er i dag ca. 825 medlemmer, hvoraf de aktive er fordelt på ca. 200 pladser, med 50 på et dagcenter, fortrinsvis for førtidspensionister, 50 i Bogstøtten, hvis medlemmer er i gang med uddannelse, 50 i Klub Fontana for unge under 25 år, samt 45 pladser til forrevalidering. Fountain House har et årligt driftsbudget i omegnen af 11 mio. kr. og samarbejder især med Københavns Kommune, hvor man har aftaler om drift på flere områder og har kontrakt vedr. en række redskaber i henhold til lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Endvidere samarbejdes med en række virksomheder i København. Medlemmer og medarbejdere Fountain House, København er for borgere mellem 18-60 år, hvad enten de modtager førtidspension, sygedagpenge eller kontanthjælp. Medlemmerne har meget forskellig baggrund - fra ingen uddannelse/erhvervserfaring til en akademisk uddannelse og/eller lang erhvervserfaring. Fælles for de fleste er, at de lever et liv med en psykisk lidelse eller med svære psykiske problemer, og at deres primære problem ikke er misbrug. En del af målgruppen kan defineres mere bredt som mennesker med psykosociale problemer eller ’kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed’, som de benævnes i enkeltkøbsaftaler om forrevalidering og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Medarbejderstaben er på ca. 20 personer. Den er sammensat af mennesker med en meget blandet erfarings- og uddannelsesbaggrund inden for de akademiske, undervisningsmæssige, social- og sundhedsfaglige samt håndværksmæssige områder. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 20 De fleste har tillige gennemgået det internationale træningsprogram inden for klubhusmodellen. Redskaber og metoder Ved den første samtale med et potentielt nyt medlem undersøges om han/hun opfylder kriterierne for medlemskab. Der fortælles bl.a. om husets historie, de internationale retningslinier, enhederne, husets dagligdag, muligheder og tilbud herunder om praktik- og jobmuligheder. Når en person er blevet medlem, får vedkommende en kontaktperson, typisk en medarbejder i den enhed, de vælger at være tilknyttet. Der lægges op til individuel brug af huset og både kortsigtede og langsigtede mål aftales og skrives ned. Kontaktpersonen støtter bl.a. medlemmet i forbindelse med kontakten til kommunale myndigheder, deltagelse i møder og løbende samtaler. Når kontaktpersonen ikke selv kan hjælpe, støttes medlemmet i at komme videre. Hver tredje måned gennemføres udviklingssamtaler mellem medlem og kontaktperson, hvor der revideres mål osv. - der inddrages evt. også et andet medlem i samtalen. De medlemmer, der arbejder uden for huset, inviteres en gang om måneden til middag, hvor alle fortæller, hvordan det går på arbejdet - både fagligt og socialt. Klubhuset bistår til stadighed medlemmerne i at skaffe sig, bevare og få bedre vilkår i eget arbejde. Medlemmer, der har varigt arbejde, har stadig adgang til klubhusets støtte og tilbud. Enheder og aktiviteter Fountain House er først og fremmes et arbejdsfællesskab. Det vægtes, at huset virker rart og trygt og har en fast arbejds- og mødestruktur. Arbejdsdagen er dagligt fra kl. 8.30 – 16, fredag til kl. 15. Dagen veksler mellem arbejde i forskellige enheder, møder og pauser. Alt arbejde er principielt frivilligt og medlemmer vælger selv, hvilke opgaver de vil og kan påtage sig. Alle enheder har dog ansvarsområder, som medarbejdere og medlemmer i fællesskab sørger for at få løst. Medlemmerne kan vælge at arbejde i køkkenet, uden at kunne lave mad, og i kontorenheden, uden kendskab til computere. Oplæring finder sted - stille og roligt alle steder. Overalt er der mulighed for at træne samarbejde med andre, ligesom der er opgaver, man kan løse i fred og ro. Enhederne og hvad de primært beskæftiger sig med: .. Køkken/kantine: planlægning, indkøb, rengøring, produktion og servering. .. Kontor/administration: kontorarbejde, dokumentation, regnskab, kassebetjening mm. .. Jobenheden: samarbejde med myndigheder og virksomheder om overgangsarbejde, revalidering, praktik og jobformidling. .. Public Service: formidling samt vedligeholdelse og forbedring af hus og have. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 21 Endvidere er der særlige opgaver i forbindelse med drift af Klub Fontana og Bogstøtten. Fountain House gennemfører løbende en række fagligt opkvalificerende kurser for medlemmerne, ligesom der uden for dagprogrammet er undervisning i kreative fag, sociale arrangementer samt udflugter og fester. Omkring de sociale aktiviteter opstår der til stadighed private netværk, hvilket er af stor betydning for medlemmernes livskvalitet og trivsel. Støtteforeningen for Fountain House yder økonomisk støtte til aktiviteter, der ikke finansieres på anden måde og arbejder for at fremme forståelsen for og kendskabet til klubhusmodellen. Projektmål I relation til målene i ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’, var og er Fountain House, København særdeles godt gearet til at gå ind i projektet med en omfattende erfaring, faglig ekspertise og udbyggede netværk på hele beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet. Der har været afholdt en række kurser for medarbejdere i relation til arbejdsmarkedsområdet, herunder i udarbejdelse af ressourceprofiler, arbejdsevnemetoden og arbejdsmarkedslovgivning, ligesom der afholdes interne kurser løbende om procedurer i samarbejdet med Københavns Kommune og i udfærdigelse af progressionsrapporter. Der er indgået rammeaftale med Københavns Kommune om forrevalidering i form af særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, afklarende og vejledende samtaler m.v. Endvidere er der konkret i relation til og finansieret af projektet indgået samarbejdsaftale om redskaberne virksomhedspraktik, mentorfunktion og formidling af job med løntilskud (revalidering). Fountain House, København har udarbejdet en omfattende og professionel præsentationsmappe om deres tilbud - og om samarbejdet med kommunen. Mappen uddeles til sagsbehandlere og indeholder beskrivelse af projektet. Projektet er endvidere omtalt i Københavns Kommunes ’Leverandørhæfte’, som distribueres til samarbejds- og aftalepartnere på arbejdsmarkedsområdet. Der er udarbejdet en introduktion til projektet, som er rundsendt til en lang række offentlige og private samarbejdspartnere og virksomheder. Introduktionen blev sendt ud sammen med en erklæring, hvor virksomhederne blev opfordret til at tilkendegive deres interesse i at deltage i og samarbejde om projektet ved at stille virksomhedspraktikpladser til rådighed. Henvendelsen til virksomhederne medførte en række positive tilbagemeldinger og konkrete aftaler. Målet om at afholde kurser for sagsbehandlere blev gennemført ved, at Fountain House inviterede til leverandørmøder. Der blev inviteret 30 sagsbehandlere til møderne, og der har deltaget 4. Grunden til det sparsomme fremmøde har været, at det er svært at finde tid, hvor sagsbehandlerne kan komme og yderligere, at socialcentrene Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 22 har været præget af strukturændringer. Man har derfor søgt at gennemføre undervisning som led i andre aktiviteter, bl.a. ved møder med medarbejdere i lokalforvaltningerne. Med hensyn til screening af kontanthjælpssager, blev der udarbejdet en introduktion sammen med skemaet til screening. Der har dog hersket stor usikkerhed i socialcentrene, over for hvordan screeninger kan gribes an, man har i et enkelt lokalt socialcenter udfyldt screeningsskemaer for 12 klienter. Opfølgningen er dog ikke lykkedes bl.a. pga. udskiftning i sagsbehandlergruppen. Hvad angår målet om at etablere en fælles database, er dette sket ved at den eksisterende database i Fountain House, København er udbygget og omdannet, så den med små ændringer kan installeres i Regnbuehuset, Enggården og Odsherred. Der er udarbejdet en manual til databasen og alle huse har modtaget undervisning om anvendelsen. Fountain House, København har gennemført projektet i overensstemmelse med de givne forudsætninger. Måltallet på 15 projektdeltagere er næsten 3 doblet. Der er startet 41 deltagere i projektet, og ved projektets afslutning var der 26 medlemmer tilknyttet projektet. De afklarende forløb i huset har fyldt mest, hvor formålet har været forrevalidering. Praktikker har ligeledes fyldt en del, bl.a. i form af en række kortere snusepraktikker, og ved projektets afslutning var der 6-7 i længerevarende praktikker. At Jobenheden løbende har orienteret resten af huset, har været med til at motivere medlemmer til at ville afprøve et praktikforløb. Det har været en god mulighed at kunne sende medlemmer ud i snusepraktikker, selv om det også har været vanskeligt at finde tilstrækkeligt med praktikpladser og svært at finde udfordrende arbejdsopgaver til medlemmerne i huset. Mange medlemmer er veluddannede, og de er ikke tilfredse med almindelige dagligdags klubhusopgaver eller meget rutineprægede eksterne arbejdsopgaver. Der er indsendt oplysningsskemaer til evaluator på 41 projektdeltagere. Af de 41 har alle i et eller andet omfang deltaget i projektet inden for husets egne rammer. 15 er ophørt fra projektet, heraf er 8 ophørt uden angivet årsag, 1 er ophørt pga. indlæggelse, 1 pga. uddannelse, 1 er stillet i bero, der er fundet fast arbejde til 2, 2 er kommet i fleksjob og 1 er afklaret til pension. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 23 7. Regnbuehuset i Tåstrup Adresse: Østerparken 13, 2630 Tåstrup www.regnbuehuset.dk Organisation, økonomi & historie Regnbuehuset er stiftet i 1992. Det ligger i en stor smuk patriciervilla med en dejlig have i Tåstrup. Ud over Regnbuehuset rummer villaen også Fountain House Fonden Danmarks Sekretariat. Huset fungerer som en selvstændig organisation uden driftoverenskomst. Medlemmerne kommer hovedsageligt fra de københavnske omegnskommuner på vestegnen, men som selvstændig enhed modtager huset sine medlemmer alle steder fra, hvor det er praktisk og økonomisk muligt. Regnbuehuset drives som en selvejende fond med en bestyrelse. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for husets drift og er bredt sammensat af amtsrådspolitikere, en psykiatrisk overlæge fra Københavns Amtssygehus i Glostrup, en lokal håndværksmester, formanden for støtteforeningen, 2 medlems- og en medarbejderrepræsentant, den daglige leder, samt bestyrelsesformanden, der er tidligere socialdirektør i Københavns Kommune. Huset har ca. 200 medlemmer, heraf ca. 45 aktive (betalende) medlemmer, med et dagligt fremmøde på ca. 20 medlemmer. Huset har i alt ca. 50 pladser fordelt på selve Regnbuehuset og Klub Saga, som er et tilbud til unge mellem 18 og 25 år. Medlemmer og medarbejdere Tilbuddene i Regnbuehuset er for mennesker med psykiske lidelser og henvender sig både til mennesker, der ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og til mennesker som ønsker at bruge tilbuddet, fordi de ønsker en aktiv tilværelse. Der er desuden mulighed for at indgå i et revalideringsforløb efter aftale med de respektive kommunale myndigheder. Der er i øjeblikket 6 medarbejdere i Regnbuehuset, heraf 2 i Klub Saga. Redskaber og metoder Medlemskab opnås ved at borgeren retter direkte henvendelse til Regnbuehuset. Henvendelse kan ske i al almindelighed, men også i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling eller efter aftale med sagsbehandler. Efter en indledende samtale følges arbejdet i huset i to dage. Det kommende medlem får dermed forudsætning for at kunne tage stilling til, om det er noget for vedkommende, inden der rettes henvendelse om betalingstilsagn i kommunen. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 24 Medlemmer og medarbejdere indgår i et ligeværdigt samarbejde, og medlemmerne er repræsenteret i alle beslutningsorganer. Beslutninger vedrørende hverdagen i Regnbuehuset træffes på det ugentlige husmøde. Væsentlige spørgsmål bliver ofte forberedt af små ad hoc grupper, som præsenterer punktet på husmøde, hvorefter medlemmer og medarbejdere i fællesskab træffer en konsensus-beslutning. Der afholdes desuden et ugentligt planlægningsmøde. Regnbuehuset har i perioder medlemmer i arbejde – såvel skånejob, arbejdsprøvning og ordinært arbejde. Huset holder i disse perioder kontakt med både arbejdsgiver og medlem og fungerer som en slags ’konsulenter’. Enheder og aktiviteter Alle fremmødte medlemmer deltager i de daglige arbejdsopgaver og er fast tilknyttet en enhed efter eget valg. Dagligdagen er arbejdsorienteret og struktureret i et fast skema, der veksler mellem arbejde, møder og pauser. Regnbuehuset er opdelt i 4 enheder: .. Kontor/administration: hvor man passer telefon, reception, post, databaser m.v. .. Køkken: hvor opgaven er planlægning, indkøb, madlavning og servering. .. Hus og have: som tager sig af vedligehold og forbedringer, samt rengøring og køkkenhave. .. Formidling: information til virksomheder og myndigheder, samt undervisning, m.v. Regnbuehuset tilbyder - på tværs af enhederne - idræt som et tilbud til alle medlemmer og har i den forbindelse bl.a. indrettet et veludstyret motionslokale. Udover at tilbyde boldspil, styrketræning, gå- og cykelture m.m. er der også undervisning i sund kost. Der tilbydes endvidere undervisning og uddannelse i EDB, musik og engelsk med lærerkræfter fra aftenskolerne eller ved medlemmer eller personale. Huset har fast afsat tid til sociale arrangementer onsdage mellem kl. 14.30 og 20 i direkte forlængelse af det ugentlige husmøde. Endvidere er der sociale arrangementer hver anden søndag mellem kl. 10 og 15, ofte med ture ud af huset til fx bowling, museumsbesøg eller skovture. Rejser forekommer som en del af det nationale og internationale samarbejde samt som ferierejser og højskoleophold. Desuden deltager medlemmer og medarbejdere i europæiske såvel som internationale klubhuskonferencer samt træningsophold i indog udland af op til 3 ugers varighed. Regnbuehusets støtteforening blev stiftet i 1997. Den har ca. 60 medlemmer og består af interesserede, pårørende, samarbejdspartnere og venner af huset. Bestyrelsen vælges på en årlig generalforsamling og konstituerer sig selv. Støtteforeningen har til formål at rejse økonomisk støtte, primært til sociale aktiviteter og nyanskaffelser, samt at udbrede kendskabet til klubhusmodellen. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 25 Projektmål Regnbuehusets forudsætninger for at deltage i ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ er bl.a., at Huset i 2003-04 gennemførte ’Projekt Arbejdsmarked’, som kan betragtes som en slags forprojekt til dette projekt. Endvidere har Regnbuehuset sammen med 4 andre klubhuse: Enggården i Thisted, Kildehuset i Ålborg, Fontæne Huset i Århus og Fountain House, København, gennemført et 3½ årigt projekt ’Tilbage til Arbejdslivet’. Projektet var initieret af Fountain House Fonden og det var de fem huses første fælles projekt. Projektet udsprang af en fælles erkendelse af, at husene generelt havde svært ved at skabe den fornødne kontakt til og samspil med såvel offentlige som private virksomheder. Kontakten til virksomhederne og udplaceringen af medlemmer foregik i nogen grad spontant og var ofte meget afhængig af nogle få mere eller mindre tilfældige kontakter. Projektets mål var at etablere modeller for, hvordan overgangsarbejdet mest hensigtsmæssigt kan gennemføres med et positivt resultat, herunder at udarbejde metoder, der sikrer en optimal kontakt med virksomhederne/organisationerne. Regnbuehuset var på den måde ganske velforberedt og parat til at indgå i projektet, selv om man ikke havde oparbejdet en egentlig rutine eller praksis på området. Regnbuehuset har ikke afholdt kurser i direkte relation til arbejdsmarkedsområdet, men har til gengæld et supervisionsforløb, som skal sikre bedre kommunikation og bedre skriftlighed - også i relation til dette område. Endvidere er der gennemført et seminar i forhold til udfærdigelse af handleplaner, strategier og rollefordeling, som har relevans for både huset generelt og for projektet. Regnbuehuset har gennemført informationsmøder med en række kommuner om projektet. Det har ikke været muligt at gennemføre egentlige sagsbehandlerkurser i løbet af projektet, det skyldes bl.a., at det har været svært at finde tid, hvor sagsbehandlerne kunne deltage. Regnbuehuset har informeret målgruppen af kommuner, jobcentre/AF, virksomheder, brugerorganisationer og andre interesserede i form af samtaler med en række enkeltaktører. Regnbuehuset indgik i projektets første periode samarbejdsaftaler om visitation og praktikpladser med 4 kommuner i den Københavnske periferi, nemlig Gladsaxe, Ishøj, Albertslund og Rødovre kommuner. Det har imidlertid vist sig vanskeligt i praksis at få kommunerne til at leve op til disse forhåndsaftaler, dels ud fra argumenter om kommunernes trængte økonomi og dels i lyset af strukturreformen. Regnbuehuset har udarbejdet informationsmateriale om projektet. Materialet indgår i en samlemappe om husets projekter og aktiviteter, og det er rundsendt til alle potentielle samarbejdspartnere. Huset har på nuværende tidspunkt kontakt med en række offentlige og private virksomheder med henblik på etablering af virksomhedspraktik. Man er ligeledes gået i gang med en informationsindsats i forhold til de nye kommuner og er i den forbindelse også åbne over for andre end de traditionelle målgrupper for medlemskab, bl.a. inspireret af arbejdsmarkedsprojektet. I forhold til screening af kontanthjælpssager har Regnbuehuset forsøgt at anvende metoden, men det er ikke lykkedes. Screeningsmetoden forudsætter, at forvaltningerne prioriterer området ledelsesmæssigt, hvilket det ikke var muligt at komme igennem med. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 26 Regnbuehuset havde forskellige vanskeligheder i begyndelsen af projektet bl.a. udskiftning af husets daglige leder og en opsigelse fra en projektkoordinator. Dette var medvirkende til, at huset var et stykke tid om at nå de forudsatte 10 projektdeltagere. Der er i løbet af projektperioden ansat en ny medarbejder med særlige kompetencer inden for arbejdsmarkedetsområdet. Det er bl.a. sket i konsekvens af, at det var blevet vanskeligere at få kontakt til kommunerne og vanskeligere at få tilsagn fra kommunerne om længerevarende ophold i Regnbuehuset. Der har i perioden op til strukturreformen været en tendens til, at kommunerne kun ville henvise medlemmer for 1 - 3 måneder af gangen med en evt. forlængelse. Regnbuehuset har haft de estimerede 10 projektdeltagere, og der er indsendt oplysningsskemaer til evaluator på 9 projektdeltagere. De 10 har alle deltaget i intern træning i huset. Der har bl.a. været fokus på at opkvalificere den enkelte til fleksjob og at foretage afklaring med hensyn til pension. Ved projektets afslutning var der 5 deltagere i projektet. En er muligvis på vej til en voksen-lærlingeplads, en er indlagt, et par stykker har afsluttet praktik og en er i længerevarende praktik som pedelmedhjælper og medhjælper i en klasse på en folkeskole. 5 er ophørt fra projektet, heraf er 3 er kommet i fleksjob og 2 er afklaret til pension. I forbindelse med etablering af et fleksjob, blev der indgået aftale mellem kommune, medlem og Regnbuehuset om en mentorordning, således at medlemmet blev støttet, foreløbigt de første 3 måneder i jobbet. Regnbuehusets medlemmer bestod tidligere udelukkende af pensionsmodtagere, og man har oplevet det meget inspirerende at få en ny gruppe ind i huset. Flere af de ’gamle’ medlemmer har taget tilløb til at deltage i projektet, selv om de alligevel har valgt det fra i første omgang. Medlemmerne i projektet har været meget arbejdsivrige, og i nogle tilfælde har det være en opgave at holde dem tilbage, for ikke at understøtte urealistiske planer med nederlag til følge. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 27 8. Fontænegården Enggården ved Thisted Adresse: Enggårdsvej 2, Hundborg, 7700 Thisted www.enggarden.dk Organisation, økonomi & historie Enggården er stiftet i 1993. Det er et atypisk klubhus, der ligger ude på landet, i en dejlig istandsat landbrugsejendom med dyrehold og gartneri. Enggården er selvejende og har driftsoverenskomst med Thisted Kommune, hvilket fortsætter efter den kommunale strukturreforms ikrafttræden i januar 2007. Gården er normeret til 22 fuldtidspladser og rummer samtidig 2 bofællesskaber med hver 4 pladser. Bygningerne ejes af Thy Fonden, hvis bestyrelse også er bestyrelse for Enggården. Bestyrelsen består af repræsentanter fra amt, kommune, erhvervsliv og psykiatri. Thy Fonden opstod da bestyrelsesformanden, en tidligere overlæge fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, overdrog sin gård til en fond, med det specifikke formål at skabe et sted for sindslidende efter Fountain Hose modellen. Medlemmer og medarbejdere Fontænegården Enggården tilbyder borgere med en sindslidelse og som har bopæl i Thisted, Hanstholm, Sydthy og Morsø Kommuner at komme i dagtilbud/dagaktiviteter på Enggården. De to bofællesskaber er åbne for alle, der har en sindslidelse, dvs. også personer fra andre kommuner. Enggården har pt. 38 aktive dagmedlemmer, da man ikke har lyst til - og endnu ikke har fundet det nødvendigt - at lave venteliste. Medlemstallet medregner medlemmer, der kommer minimum 1 gang ugentligt. Det gennemsnitlige daglige fremmøde ligger på 65 – 70 %. Det giver et godt dagligt fremmøde og styrker dynamikken på stedet. Medarbejderstaben er sammensat af folk med forskellig erhvervsbaggrund, så gården kan fungere optimalt både menneskeligt og praktisk. Der er i alt 8 medarbejdere, heraf er 2 ½ stilling primært tilknyttet bofællesskaberne. 5 er på fuld tid, 1 er på 32 timer og 2 er på halv tid. Redskaber og metoder Enggården har nedsat en række udvalg, der beskæftiger sig med både lokale, overordnede, interne og eksterne spørgsmål. Der afholdes et ugentligt gårdmøde, hvor alle emner om driften og fællesskabet diskuteres og vedtages. Der er nedsat et arbejdsmarkedsudvalg - som mødes en gang ugentligt - bestående af 3 medlemmer og 3 medarbejdere, som fokuserer på det enkelte medlems behov indenfor det arbejdsmæssige område. Arbejdsmarkedsudvalget arbejder på at inspirere den enkelte til at overveje og eventuelt tage det store skridt at prøve sig selv af i en ny rolle og en ny arbejdssituation. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 28 Via jobrådgivningen kan den enkelte få en indledende samtale med et medlem og en medarbejder fra arbejdsmarkedsudvalget, hvorefter man sammen vurderer, hvilke muligheder der er, og hvordan Enggården kan støtte på bedste vis. Derefter tilbydes et træningsforløb på Enggården, hvor den enkelte kan prøve sig selv af i en arbejdsenhed. Arbejdsmarkedsudvalget er basisgruppe for de medlemmer, der kommer fra jobrådgivningen. Gruppen vurderer løbende i samarbejde med den enkelte, om der er stabilitet og arbejdsressourcer til stede, og om vedkommende er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Når forløbet er overstået, prøver arbejdsmarkedsgruppen at skaffe et ’ønskejob’ til medlemmet. Enggården samarbejder især med lokale virksomheder, og der aftales som regel en ulønnet praktikperiode på 3 måneder, hvorefter det aftales med arbejdsgiver og medlem, hvilken type job det fremover skal være: et job på almindelige vilkår, et overgangsarbejde, en arbejdspraktik, et skånejob eller et fleksjob. Alle former for arbejde har lige stor værdi, blot medlemmet synes, at det er det rigtige for ham/hende. Enggården har tilknyttet en lærer fra ’Voksenspecialskolen’ som underviser og støtter medlemmer i at påbegynde og gennemføre uddannelsesforløb. Der bliver hver dag undervist i almene fag, EDB, musik, sang og foto/video. Som et led i undervisningen fremstilles en Enggårdsavis, der udkommer mindst 2 gange årligt. Alle medlemmer er tilknyttet undervisningen og alle modtager en eller anden form for undervisning – alt efter behov og lyst. Når medlemmer kommer i uddannelse, opfordres de til at komme på Enggården i det omfang, det kan passes ind i studierne. Enggården har et ønske om på længere sigt at kunne etablere en form for ’Bogstøtte’. Enheder og aktiviteter Dagligdagen består af meningsfyldt arbejde af meget forskellig art. Enggårdens enheder består af: .. Køkkengruppen, hvor opgaven er planlægning, indkøb (gården er delvis selvforsynende), rengøring, produktion af alsidig økologisk mad og servering. .. Kontorgruppen, der tager sig af administration, post, dokumentation, PRvirksomhed, oversættelse og forefaldende kontorarbejde. .. Udegruppen, som er opdelt i 4 undergrupper: Dyreholdet – Gartneriet – Pedelfunktionen og Bygnings- og værkstedsfunktionen. Enggården har en række sociale arrangementer, primært aftener og weekends. De spænder fra udflugter over motionssvømning til lørdagsbal. Nogle er for beboere og medarbejdere i bofællesskaberne, en del kan dagmedlemmerne koble sig på, og en månedlig ’socialaften’ er også for passive medlemmer. Enggården har en støtteforening for medlemmer, pårørende og medarbejdere. Den støtter arrangementer ud over den daglige drift, som fx foredrag, fællesbesøg og fæl Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 29 les ture. Den har endvidere til formål at inddrage pårørende i det sociale liv omkring gården. Projektmål Enggårdens forudsætninger for at deltage i ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’ er til dels, at de altid har arbejdet på at få deres medlemmer tilbage til arbejdslivet. De har fra starten haft en OA – enhed5, bestående af medlemmer og medarbejdere, men 96 % af de aktive medlemmer har førtidspension, og det medvirker til, at motivationen for at komme i arbejde, ikke er så stor. Flere af de medlemmer, der har et arbejde, har selv været meget aktive i ansøgningsfasen og har kun haft brug for støtte fra Enggårdens side til fastsættelse af lønsats, antal timer m.m. Det har mest drejet sig om skånejobs. I forbindelse med de senere års fokus på det rummelige arbejdsmarked startede et arbejdstræningssted for mennesker med psykiske problemer ’Job Hus Nord’ for 6 år siden. De medlemmer, der kom til Enggården på det tidspunkt, var derfor mest interesserede i en ’væresteds – funktion’, hvilket kunne have ændret gården fra et arbejdssted til et værested. Enggården har dog fortsat forsøgt at få medlemmer i arbejde på forskellig måde. Det er sket via gårdens OA – enhed og gennem ’Job – enhed’ i Sindhuset i Thisted. Ligeledes er det sket gennem deltagelse i projekt ’Tilbage til arbejdslivet’, som åbnede for kontakten til forskellige virksomheder og gav en øget interesse for arbejdsmarkedet fra medlemmernes side. Inden Enggården gik ind i ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’, blev det drøftet, hvad det kom til at betyde. Flere medlemmer var skeptiske i forhold til, at der kunne opstå ’A og B medlemmer’ - at projektdeltagerne kunne tage fokus fra de ’almindelige’ medlemmer. Projektmedlemmer arbejder på andre præmisser, selv om de er medlemmer. Der er krav om, at de møder til aftalt tid, og de har flere samtaler med medarbejdere og sagsbehandler. Snakken har været værdifuld, og der er ikke opstået A og B medlemmer i klubhuset i forbindelse med projektdeltagelse. Tværtimod opleves det på Enggården som om projektdeltagelsen har givet nyt liv og mere aktivitet, til glæde og gavn for alle. Enggården har indgået aftaler om visitation og samarbejde med Thisted kommune (herunder de gamle kommuner Hanstholm og Sydthy). Tilbuddet er også rettet til borgere fra Morsø kommune. Enggården har fået flere henvendelser fra kommunerne, som også kommer med interesserede medlemmer, hvilket tyder på, at det omgivne samfund i stigende grad ser Enggården som et arbejdsmæssigt træningssted for psykisk sårbare mennesker. Der er ligeledes afholdt flere interne kurser i direkte relation til projektet. Der er bl.a. blevet undervist i erfaringerne fra ’Projekt Arbejdsmarked’ og i social-og arbejdsmarkedslovgivning. Enggården har udarbejdet en folder om projektet til samtlige interesserede virksomheder, kommuner og andre samarbejdspartnere. Man har også været rundt på virksomhederne og fortælle om projektet og har ligeledes haft mange interesserede virksomheder og samarbejdspartnere til informationsmøde om projektet. 5 Se beskrivelsen af overgangsarbejde side 13 Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 30 På baggrund af den positive respons fra virksomhederne i de tidligere projekter, var Enggården ikke i tvivl om interessen for Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’. Alligevel var det en meget positiv overraskelse at møde så stor velvilje og nysgerrighed fra offentlige og private virksomheder, idet gården fik i alt 42 skriftlige hensigtserklæringer på praktikpladser fra virksomhederne. Der blev holdt kursus for kommunerne på Enggården og møder i forvaltningerne, selv om det har været svært at finde tid, hvor sagsbehandlerne kan. Enggården har så vidt muligt gennemført undervisningen på gården, og forsøger at blive bedre til at give kontinuerlig undervisning til arbejdsmarkedsafdelinger og sagsbehandlerne i kommunerne. En del sagsbehandlere skifter job, har orlov, ferie m.m. og har derfor ikke været orienteret om projektet, hvilket har givet misforståelser. Der arbejdes derfor stadigvæk på, at få en lettere, hurtigere og mere personlig vej til sagsbehandlerne. Enggården har ikke kunnet komme igennem med forslaget om at screene kontanthjælpssager. En kommune har anført, at screening ikke må anvendes pga. problemer i forhold til tavshedspligten. Enggården har haft 15 projektdeltagere, hvilket er 7 mere end de estimerede 8. Der er indsendt oplysningsskemaer til evaluator på 14 projektdeltagere og 2 er stoppet uden at gennemføre den interne træning på gården. Der har bl.a. været fokus på at opkvalificere den enkelte til fleksjob og at foretage afklaring med hensyn til pension. Udover en række praktikforløb er det lykkedes, at etablere 6 OA jobs, heraf 5 på Coloplast (hvor der også er praktikpladser) og 1 på Dragskilde. 2 er afklaret til pension, 1 til fleksjob, 1 er på barsel, 1 afklaret til skånejob, 2 er sygemeldte. Nye medlemmer, som er pensionister og har været igennem en afklaring, er mere motiverede for at tage et OA end en praktikplads, da de her kan få en økonomisk gevinst i form af tarifmæssig løn. Flere har i projektperioden været ude i praktik og enkelte i mere end en praktik. Det er tydeligt, at den øgede interesse for det arbejdsmæssige område på Enggården, er med til at højne kvalitet og dynamik på stedet. Da de fleste projektdeltagere på Enggården har komplekse psykosociale problemer, vurderer man, at en intern træningsperiode på 6 – 9 måneder inden en projektdeltager kommer i ekstern praktik, er for kort for de fleste medlemmer. Enggården uddyber i individuelle beskrivelser af hvert enkelt medlems forløb den komplicerede flerhed af problemer, der skal løses, inden et medlem er parat til ekstern beskæftigelse. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 31 9. Odsherred Fountain House Adresse: Annebergparken 56, 4500 Nykøbing Sjælland www.fountainhouse-odsherred.dk Organisation, økonomi & historie Odsherred Fountain House er stiftet i 2005 og er beliggende i Nykøbing Sjælland. Huset er en selvejende institution med en uafhængig bestyrelse. Huset er stiftet i et samarbejde med Odsherred-kommunerne Dragsholm, Trundholm og Nykøbing- Rørvig, det lokale Jobcenter ’Formidlingshuset’ samt socialpsykiatrien i Odsherred. Odsherred Fountain House er i foråret 2006 flyttet ind i deres ’nye’ hus. Huset er beliggende i Annebergparken i Nykøbing Sjælland, som er en del af det tidligere psykiatriske hospital. Det er der fuld tilfredshed med, da både huset og beliggenheden er ideel. Finansiering af huskøbet og istandsættelse til formålet sker via OK-Fondens mellemkomst. OK-Fonden arbejder almennyttigt og ikke profitorienteret, primært inden for områderne ombygning og administration af almene plejeboliger samt omsorg og pleje af ældre og handicappede. Medlemmer og medarbejdere Odsherred Fountain House er et dagtilbud, der retter sig mod voksne personer mellem 18 og 60 år, der enten har eller har haft en længerevarende psykisk sygdom eller har alvorlige psykiske vanskeligheder. Huset søger at opnå bindende aftaler med de omliggende kommuner, da der bl.a. i socialpsykiatrien er et stort antal potentielle medlemmer. Huset optager medlemmer med psykosociale problemer ud over ledighed. Det er en bred målgruppe, som det er vanskeligt at finde tilstrækkeligt med tilbud til. Medlemmerne forventes at kunne profitere af hinanden og særligt af medlemsrettighederne i huset med henblik på kompetenceudvikling og erhvervsmæssig afklaring via virksomhedspraktikker. Medarbejderstaben består af daglig leder, en fast medarbejder, en medarbejder i fleksjob, en erhvervspraktikant ansat i et ½ år, en virksomhedspraktikant ansat i 1 år samt en studerende 1-2 gange om ugen. Herudover har huset tilknyttet eksterne samarbejdspartnere til løsning af fagspecifikke samt ad hoc opgaver. Redskaber og metoder Odsherred Fountain House arbejder dels på at opbygge en arbejdsstruktureret hverdag og dels på at facilitere husets arbejdsmarkedsorienterede aktiviteter. Det tilstræbes at etablere samarbejdsaftaler om visitation og praktikpladser, ligesom det tilstræbes at Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 32 skabe yderligere netværk i forhold virksomhedskontakter og deraf øgede muligheder for integration på arbejdsmarkedet. Der arbejdes med både de arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål og med opdyrkning af generel viden om og træning inden for Fountain House konceptet via besøg og deltagelse i aktiviteter i de ’gamle’ klubhuse. Enheder og aktiviteter I Odsherred Fountain House løser medlemmerne alle opgaver på lige fod med medarbejderne. Den fælles løsning af de daglige gøremål medfører, at alle føler ejerskab til huset og har lyst til at tage ansvar. Medlemmer deltager i alle relevante møder, og fælles beslutninger træffes på det ugentlige husmøde. Man kan endvidere deltage i en række udvalg om fx budget og arbejdsmiljø. Når Odsherred Fountain House informerer om, hvad huset er og kan, præsenterer de sig, i lighed med de øvrige klubhuse, som et dagtilbud og et arbejdsfællesskab, hvor medlemmer og projektdeltagere kan vælge mellem at arbejde i forskellige selvstyrende teams: .. Kontor-teamet, hvor der arbejdes med opgaver inden for reception, telefonpasning, kontoropgaver, nyhedsbreve, kassevaretagelse, referatskrivning, aktivitetsplanlægning, pc-kurser, modtagelse af gæster og intro-forløb. .. Køkken-teamet, her kan der arbejdes i køkkenet med bæredygtige madvarer. .. Hus&Have-teamet, står for vedligeholdelse af huset indendørs og udendørs. .. Jobfontænen, her tilbydes interne og eksterne afklaringsforløb, kursusvirksomhed, uddannelsesplanlægning samt dokumentation. Når et medlem føler, at tiden og overskuddet er til stede, tilbydes medlemmet ekstern praktik. Et tilbud, hvor man afprøver sine kræfter i en virksomhed i en periode på ca. 2 – 6 uger og i perioder op til 6- 12 måneder. Inden da kan medlemmet deltage i et arbejdsmarkedsforløb i huset, hvis første fase har et personligt fokus efterfulgt af et arbejdsmarkedsrettet fokus, hvor særlige forhold og spørgsmål, der vedrører arbejdslivet generelt, tages op. Medlemmet og virksomheden får støtte og vejledning gennem hele forløbet, for at det enkelte forløb skal blive så optimalt som muligt. UNGEGRUPPEN er et dagtilbud til unge mellem 16 og 25 år, der har det psykisk dårligt. Her tilbydes en hverdag på de unges præmisser med udgangspunkt i fællesskabet, suppleret med foredrag, udflugter, diskussioner, multimediearbejde, besøg og happenings. Gruppen står for en genbrugsbutik samt for husets café. I samarbejde med medarbejderne afklares den enkelte i forhold til ønsker, muligheder og barrierer, der er bestemmende for, hvad den enkelte kan, vil og gør! Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 33 Projektmål I relation til projektmålene var Odsherred Fountain House skræddersyet til at være en del af ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’. Huset blev bl.a. til i kraft af sin projektdeltagelse. Der var på forhånd stor interesse for klubhuset i lokalområdet. Huset havde forhåndsaftaler og tilsagn om samarbejde med mange eksterne aktører, herunder Formidlingshuset og Odsherreds Erhvervsråd. Huset havde ligeledes forhåndsaftaler om visitation og praktikpladser med de omliggende kommuner: Dragsholm, Trundholm og Nykøbing–Rørvig (nu Odsherred Kommune) om at visitere 20 projektdeltagere og 15 medlemmer det første år, og man forventede et årligt indtag i samme størrelsesorden, dvs. 35 personer årligt. Dertil regnede man med at etablere et særligt tilbud for unge. Odsherred Fountain House har fået fremstillet et professionelt informationsmateriale. Det består af en mappe med indstik i form af løsblade, som gør det mulig at udskifte og tilføje forskellige enkeltstående ark med informationer. Huset havde endvidere et bredt netværk i forhold til undervisning, uddannelse, afklaring og virksomhedspraktik. Tillige havde mange ytret interesse i at påtage sig frivilligt socialt arbejde, ligesom huset fik etableret en støtteforening. Det har imidlertid været et tungt og sejt træk for huset i Odsherred at få etableret sig. De har haft - og har stadig - store begyndelsesvanskeligheder. Først i forhold til at finde et egnet hus, og siden i forbindelse med at opnå bindende aftaler med de omliggende kommuner, som ikke har levet op til forhåndsaftalerne. I forhold til kommunerne og socialpsykiatrien er der et stort antal potentielle projektdeltagere, men finansieringen er usikker, da kommunernes økonomi vedr. fx tilbud til førtidspensionister, er lagt ud til de eksisterende væresteder. Endvidere har kommunerne været meget tilbageholdende med visitationer op til kommunesammenlægningen. Der findes angiveligt ca. 126 kontanthjælps-/sygedagpengemodtagere inden for målgruppen i Odsherred Kommune, og mange af disse borgere er unge, som har psykiske problemer. På trods af det har der været en meget afventende holdning over for screening af kontanthjælpssager, også selv om huset, i tilfælde af at de blev involveret i screening af disse sager, kunne være til stor hjælp for kommunen. Ligesom det kunne give huset en driftmæssig sikkerhed. De interessetilkendegivelser, i forhold til praktikpladser, som blev indhentet fra flere virksomheder i området, har pga. forsinkelserne med husets start, ikke kunnet være 100 % bindende. Man har måttet afvente at modtage og viderevisitere projektdeltagere og medlemmer. Det har ifølge sagens natur ikke været muligt at gennemføre de aktiviteter forprojektet lagde op til inden for den estimerede periode. Der arbejdes stadig på at etablere og fastholde samarbejdsaftaler om visitation og praktikpladser, ligesom der arbejdes med at skabe netværk, både lokalt, på landsplan og internationalt. Man gør meget for at præsentere sig som en seriøs medspiller og samarbejdspartner omkring arbejdet med øget integration på arbejdsmarkedet. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 34 Huset startede op med medlemsindtag i maj 2006, primært med en gruppe unge 18- 25-årige. Denne gruppe har indgået i projektet. Fokus har været på kompetenceudvikling og afklaring bl.a. via virksomhedspraktik. Optageområdet er foreløbig fra Holbæk/ Kalundborg og nordpå. I forhold til projektets forudsætninger om at afholde kursus for medarbejdere, så har energien måttet bruges til arbejdet i felten med både de arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål og med opdyrkning af generel viden om og træning inden for Fountain House konceptet, hvilket er sket gennem besøg og deltagelse i aktiviteter i de ’gamle’ klubhuse. Informationsindsatsen om huset tilbud og de konkrete forhandlinger om visitation af medlemmer og projektdeltagere, er det nærmeste man er kommet på kursusvirksomhed for sagsbehandlere. Odsherred Fountain House har haft 8 projektdeltagere, hvilket er 12 mindre end de estimerede 20. De 7 er stadig i gang med et forløb i huset og 1 har haft et praktikforløb og er kommet i ordinær beskæftigelse. Evaluator har modtaget datamateriale for de 8 projektdeltagere. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 35 10. Resultater Der har i alt deltaget 74 personer i ’Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende’, hvilket skal ses i relation til måltallet på 50, selv om fordelingen på de enkelte huse har været anderledes end estimeret fra starten. Der er gennemført to semistrukturerede spørgeskemaundersøgelser (som omfatter de fleste medlemmer i projektet), der viser alders- og kønsfordeling, erhvervsuddannelse, ægteskabelig status, børn, forsørgelsesgrundlag, ledighedens længde m.v. mens data angående de enkelte deltageres aktiviteter inden for projektperioden ikke er komplet. I datamaterialet indgår 8 deltagere fra Odsherred Fountain House, 10 fra Regnbuehuset, 13 fra Enggården og 41 fra Fountain House København. Datagrundlaget er ikke entydigt og komplet i alle spørgsmål. Der er 100 % besvarelser på stamoplysninger som deltagerantal, alder og kønsfordeling, resten af datagrundlaget bygger på besvarelser fra samlet set ca. 85 % af projektdeltagerne. Der er udelukkende udfyldt stamoplysninger for 3 ud af 8 deltagere fra Odsherred Fountain House. Fig. 1 illustrerer deltagerantal fordelt på køn og fordelt på de forskellige huse. Deltagerantal 0 5 10 15 20 25 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Mænd Kvinder Der er ikke noget særligt overraskende i opgørelsen over deltagerantal, set i forhold til de meget forskellige forudsætninger, de enkelte klubhuse har haft for at indgå i projektet. Det er dog værd at bemærke, at kønsfordelingen er anderledes end forventet. Der tales ofte om en overrepræsentation på området af især yngre mænd, i projektbeskrivelsen nævnes ’enlige mænd på kontanthjælp, uden erhvervsuddannelse og med en ledighedsperiode på 1 - 10 år eller mere’. I projektets deltagerkreds er der imidlertid en næsten ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, i det samlede antal dog en lille overrepræsentation af kvinder. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 36 Fig. 2 viser projektdeldeltagerne gennemsnitlige alder fordelt på køn og huse. Gennemsnitsalder fordelt på køn 0 10 20 30 40 50 60 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Mænd Kvinder Der er ingen signifikante forskelle på aldersfordelingen. Den gennemsnitlige alder for de kvindelige projektdeltagere er 38, mens den for mændene er 41. For at give et mere konkret billede af de mandlige henholdsvis kvindelige projektdeltagernes aldersmæssige sammensætning i de 4 klubhuse, er gruppen af projektdeltagere grafisk fremstillet herunder, hvor hver enkelt projektdeltager repræsenterer en søjle i fig. 3 og fig. 4: Fig. 3 Aldersfordeling Mænd Aldersfordeling Mænd 0 10 20 30 40 50 60 70 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 37 Fig. 4 Aldersfordeling Kvinder Aldersfordeling Kvinder 0 10 20 30 40 50 60 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Som det fremgår, er aldersfordelingen meget jævn og har kun få udsving husene imellem. De følgende figurer, fig. 5 og fig. 6, viser dels civilstandsoplysninger og dels om projektdeltagerne bor alene eller sammen med andre: Fig. 5 Civilstand Civilstand Gift Ugift Samlevende Fraskilt Fig. 5 viser en tydelig overrepræsentation af ugifte, ikke samlevende iblandt projektdeltagerne, sammenlignet med et gennemsnitligt udsnit at den danske befolkning i samme aldersgruppe. Civilstandsoplysningerne indeholder endvidere oplysninger om eventuelle børn fordelt på hjemmeboende børn og udeboende børn. Der er blandt projektdeltagere ligeledes færre, der har børn, end det er tilfældet for gennemsnittet af befolkningen. Ud af 64 besvarelser har 7 af deltagerne hjemmeboende børn og 9 har udeboende børn. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 38 Fig. 6 Boform Boform 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Sammen med andre Alene Alene med børn Samlever/ ægtefælle Hos forældre Fig. 6 understreger ligeledes den store overrepræsentation af enlige. Opgørelsen er signifikant og illustrativ i forhold til målgruppens særlige udsathed, når det handler om en potentiel isolation og ensomhed. I spørgsmålene om boligforhold kunne respondenterne svare på forhold omkring boligstørrelse, hvilket illustreres herunder i fig. 7: Fig. 7 Boligstørrelse Boligstørrelse 0 5 10 15 20 25 30 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Værelse uden køkken og bad Værelse m. delt køkken eller bad Værelse m. køkken og bad Lejlighed Hus Her kan det bemærkes, at ganske få har markeret i yderkategorien ’Værelse uden køkken og bad’ og relativt få bor på værelse i det hele taget, mens langt den overvejende del bor i lejlighed. De få, der bor i hus, gør det i de mere tyndt befolkede områder i Thisted og Nykøbing. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 39 Af fig.8 fremgår det, hvilke boligtyper projektdeltagerne bebor: Fig. 8 Bolig Bolig 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Uden fast bolig Fremleje Lejebolig Ejerbolig / andelsbolig Bolig i offentlig regi Det er ganske få, der ikke har fast bopæl, bor i fremlejet bolig eller i offentlige botilbud, mens langt den største del bor i lejebolig og relativt mange bor i ejer- eller andelsbolig. Tabellen viser, at projektdeltagerne i overvejende grad er i stand til at bo på almindelige vilkår. Projektets målgruppe er: ”ledige, hvis psykiske vanskeligheder vanskeliggør eller hindrer fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter sindslidende, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, samt psykisk syge førtidspensionister.” Om det er lykkes at ramme målgruppen illustreres i fig. 9: Fig. 9 Forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag 0 5 10 15 20 25 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 40 Som det fremgår af fig.9 rammer projektet kernemålgruppen. Projektdeltagerne er alt overvejende kontanthjælpsmodtagere, fulgt af sygedagpengemodtagere, men uden det forventede islæt af deltagere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, der er i hele projektet indgivet data på en enkelt. Førtidspensionister forekommer ved projektets start kun på Enggården, derudover er der en enkelt, der modtager tjenestemandspension og to der lever af formue. Fig. 10 Skoleuddannelse Skoleuddannelse 0 5 10 15 20 25 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København 9. - 10. klasse Studentereksamen, HF, HH, HTX Supplerende skoleuddannelse (fx VUC-kurser) Påbegyndt - ikke gennemført Hvad angår skoleuddannelse, ligger respondenterne i underkanten af det gennemsnitlige, men ikke i påfaldende grad. Der er dog lige så mange, der har påbegyndt, men ikke gennemført skolegang, som der er personer, der har gennemført en studentereksamen / HF / HH / HTX. Endvidere er det måske overraskende, at så relativt få har taget supplerende skoleuddannelse fx i form af VUC-kurser. Fig. 11 viser graden af erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelse 0 2 4 6 8 10 12 14 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Ingen Erhvervsfaglige kurser (AMU) Kortvarig (1 -2 år) Mellemlang (2 - 4 år) Lang (over 4 år) Påbegyndt - ikke gennemført Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 41 Det fremgår, at det har været vanskeligt for mange respondenter at gennemføre en uddannelse. Den overvejende del af projektdeltagerne har ingen erhvervsuddannelse. Der er forskel på områderne, fx er der forholdsvis flest, der har gennemført en mellemlang (2 – 4 årig) udannelse og en lang (over 4 årig) uddannelse, samt en del der har påbegyndt, men ikke gennemført en uddannelse fra Fountain House København. Fig. 12 gennemgår varigheden af den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Aldrig 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-3 år 3-5 år Mere end 5 år Her er der sandsynligvis tale om en samlet underregistrering i gruppen ’Aldrig’ - idet der en del, der ikke har udfyldt denne rubrik i spørgeskemaet. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at relativt mange, nemlig 28, har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i mere end 5 år. I spørgeskemaet blev der, i relation til arbejdsmarkedet, også spurgt til, hvor lang tid det er siden, at deltagerne har været i arbejde på almindelige vilkår. Det opgøres samlet til, at der er 8, der har haft arbejde inden for det sidste år - 11 inden for 3 år - 10 inden for 5 år, samt 8 hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ligger mere end 5 år tilbage. Resultatet er ikke påfaldende, men afspejler en gennemsnitlig ledighedsperiode af længere varighed i gruppen af de svageste ledige. Der blev også spurgt til ’tid siden støttet beskæftigelse’, her er det påfaldende, at der samlet set kun er 8, der oplyser, at de har været i støttet beskæftigelse. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 42 Fig. 13 illustrerer hver enkelt projektdeltagers oplevelse af, hvornår deres psykiske vanskeligheder startede. Der er ikke indkommet data fra Odsherred Fountain House vedrørende debutalder. Fig. 13 Alder ved debut af psykisk lidelse Alder ved debut af psykisk lidelse 0 10 20 30 40 50 60 Regnbuehuset Enggården Fountain House København Der er stor variation i den alder de enkelte projektdeltagere har oplevet som debutalder for starten af deres psykiske problemer. Debutalderen spænder mellem 1 og 48 år. Det mest markante er, at mange har oplevet, at problemerne er startet i 18 – 22 års alderen. Debutalderen for de resterende er nogenlunde jævnt fordelt fra 8 til 48 år. Fig. 14 viser projektdeltagernes samlede antal indlæggelser på psykiatrisk afdeling og deraf antal indlæggelser på mere end en måneds varighed. Fig. 14 Psykiatriske indlæggelser Psykiatriske indlæggelser 0 10 20 30 40 50 60 70 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Antal indlæggelser på psykiat risk afdeling Antal indlæggelser på mere end 1 måneds varighed Hvad angår projektdeltagernes indlæggelser på psykiatrisk afdeling er der ingen signifikante forskelle mellem de enkelte huse. Samlet set har deltagerne ca. 100 indlæggelser bag sig og heraf er ca. halvdelen indlæggelser med en varighed på mere end en måned. Tallet er ikke overraskende stort, men illustrerer tydeligt hvilke massive psykiske problemer projektdeltagerne slås med. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 43 Fig. 15 afspejler i hvilket omfang projektdeltagerne er i medicinsk behandling, terapeutisk behandling, deltager i andre psykosociale tilbud, eller er i alternativ behandling. Behandling 0 5 10 15 20 25 30 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Medicinsk behandling Terapeutisk behandling Psykosociale tilbud Alternativ behandling Hvad angår øvrig behandling er den medicinske behandling dominerende og i alt ca. dobbelt så udbredt som psykoterapeutisk behandling. Det kan også bemærkes, at det kun er ca. 25 % af deltagerne der bruger andre psykosociale tilbud. Det kan måske skyldes at tilbuddene i Fountain House opfylder de flestes behov eller, at det er en stor udfordring at anvende flere sociale tilbud samtidigt. Endelig er alternativ behandling kun lidt, men dog signifikant udbredt. Fig. 16 viser graden og arten af misbrug iblandt projektdeltagerne. Misbrug 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Medicin Hash Alkohol Andet Under 1 år 1 - 3 år Mere end 3 år Det er markant i opgørelsen af misbrug, at langt den overvejende del af projektdeltagerne aldrig har haft et misbrug. Det står i en vis kontrast til den udbredte opfattelse, at især hashmisbrug er ofte forekommende blandt yngre sindslidende. Medicinmisbrug er sjældent forekommende, mens hash- og alkoholmisbrug forekommer som en længerevarende foreteelse blandt et fåtal af deltagerne. Endelig forekommer misbrug af speed i nogle få tilfælde. Projektdeltagernes egen vurdering med hensyn til aktuelt misbrug er, at der kun er 2 der ikke mener situationen er så god, 6 at den er nogenlunde og 34 at den er god. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 44 Fig. 17 giver et billede af projektdeltagernes egen vurdering med hensyn til deres jobsituation, boligforhold, familiesituation, venner, økonomi samt fysiske og psykiske tilstand. Medlemsvurdering projektstart 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Jobsituation Boligforhold Familiesituation Venner Økonomi Fysisk tilstand Psykisk tilstand God Nogenlunde Ikke så god Det mest bemærkelsesværdige er nok, at det overvejende flertal vurderer deres situation som positiv, hvad angår venner, familie og boligforhold, hvilket kan overraske lidt i forhold til en udbredt opfattelse af målgruppen som isoleret og ofte med ringe boligforhold. Fysisk og psykisk tilstand vurderes i gennemsnit som nogenlunde, hvilket også er værd at bemærke, især hvad angår det psykiske velbefindende, som man kunne forvente, blev lavt vurderet. Som det mest utilfredsstillende er anført økonomi og jobsituation. Det er et delmål i projektet at ændre på disse forhold, hvilket gør det muligt at sammenligne resultaterne, med de resultater der blev indhentet ved projektets afslutning. Der er dog væsentlig forskel på datagrundlaget, idet 58 projektdeltagere har udfyldt spørgeskemaet ved projektets start, mens 28 har udfyldt et skema ved projektets afslutning. Fig. 18 viser projektdeltagernes vurdering af de forhold der er blevet bedre, er uændret eller er blevet værre i løbet af projektet. Medlemsvurdering projektafslutning 0 5 10 15 20 25 Jobsituation Boligforhold Familiesituation Venner Økonomi Fysisk tilstand Psykisk tilstand Bedre Uforandret Værre Ved en sammenligning af fig. 17 og 18, fremgår det tydeligt at projektet i langt overvejende grad er en succes på alle parametre. Der er dog også enkelte der oplever at de har fået det værre, især med hensyn til økonomi, hvilket skyldes ændringer i forsør Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 45 gelsesgrundlag. Der er også andre der oplever tilbageskridt, hvilket dels er naturligt i enhver sammenhæng og dels illustrerer den psykiske sårbarhed der er i målgruppen. Fig. 19 viser projektets resultater målt på aktiviteter i projektet. Resultater Fountain House Kbh. Regnbuehuset Enggården Odsherred FH Projektmedarbejder ansat JA JA JA JA Undervisning f. medarbejdere JA JA JA (JA) Undervisning f. sagsbehandlere JA JA JA (JA) Informationsmateriale JA JA JA JA Screening JA NEJ NEJ NEJ Samarbejdsaftale / visitation / praktik JA JA JA JA Antal projektdeltagere 41/mål:15 10/mål:10 15/mål:5 8/mål:20 Fælles database JA (JA) (JA) (JA) Projektmedarbejder netværk JA JA JA JA Alle husene har gennemført de planlagte handlinger i forprojektet og projektet, med de naturlige variationer, som afprøvning af nye redskaber og uforudsete hændelser både internt og i omverdenen, medfører. Det der har kendetegnet projektet, og givet det sin særlige projektkarakter, er forskellighed, uforudsigelighed, uforudsete vanskeligheder, nyindvundne erfaringer og bestræbelserne på at nå de opstillede mål. Det der har medført de største vanskeligheder i forhold til de konkrete handlinger i projektet, er screening af sager i kommunerne. De involverede kommuner har med skiftende begrundelser ikke ønsket at medvirke til, at der blev foretaget en systematisk screening af enkeltsager, med henblik på at finde potentielle projektdeltagere. Endvidere er det fælles databasesystem husene imellem er endnu ikke fuldt implementeret, hvilket bl.a. beror på begrænsede IT-ressourcer i husene uden for København. Fig. 20 viser en status for projektdeltagerne ved projektets afslutning. Resultat 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Forløb i huset Praktik Ordinært job Uddannelse Pension Fleksjob Skånejob Barsel Sygemeldte Død Her er det påfaldende, at forløbene for de enkelte projektdeltagere i de enkelte huse har været længere end forventet og for langt de flestes vedkommende ikke er afsluttet. Det kan bero på flere forhold, dels at målgruppen kan være mere præget af deres Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 46 psykiske lidelse end forventet, og derfor har haft brug for længerevarende forløb i de enkelte huse. Dels at de involverede kommuner ikke har været så villige til, at visitere til projektet i så tilpas lange perioder, at det har kunnet optimeret mulighederne for at tilrettelægge længerevarende individuelle arbejdsmarkedsrettede forløb. Dels har det været vanskeligt at finde tilstrækkeligt med praktikpladser, både til snusepraktik og længerevarende praktikforløb, og af en karakter der har matchet den enkelte projektdeltager. Ikke desto mindre er der gennemført en lang række praktikforløb og for nogle projektdeltagere flere forskellige i løbet af projektet. Der er ligeledes sket en erhvervsmæssig afklaring som har ført til ordinært arbejde, fleksjob, skånejob og pension, for en række af projektdeltagerne. Projektdeltagerne rammes endvidere af mere almindeligt menneskelige tildragelser, såsom barsel, fysisk sygdom og død. Fig. 21 viser projektdeltagernes forsørgelsesgrundlag ved projektets afslutning. Forsørgelsesgrundlag ved projektafslutning 0 2 4 6 8 10 12 Odsherred Fountain House Regnbuehuset Enggården Fountain House København Kontanthjælp Revalideringsydelse Sygedagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Førtidspension Fleksydelse Fleksjobløn Ordinært arbejde Fig. 9 viser projektdeltagernes forsørgelsesgrundlag ved projektets start, hvilket gør det muligt at sammenligne med ovenstående data. Der er dog væsentlig forskel på datagrundlaget, idet 59 projektdeltagere har svaret på spørgsmålet ved projektets start, mens 32 har svaret ved projektets afslutning. Der kan bl.a. derfor ikke udledes entydige ændringer, men det skal alligevel bemærkes at der scores i en række nye kategorier, set i forhold til da projektet startede, nemlig revalideringsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksydelse, fleksjob-løn og ordinært arbejde. Projektdeltagernes oplevelser Som en kvalitativ kategori, blev projektdeltagerne spurgt om deres opfattelse af at have deltaget i projektet. De afgivne svar gengives nedenfor. Har det godt. Dejligt at starte stille og roligt – god støtte og forståelse fra medarbejderne. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 47 Meget positivt. Har på alle måder fået det bedre af at komme ud på arbejdsmarkedet. Har været tilfreds med forløbet i Fountain House. Forløbet er endnu ikke afsluttet, men jeg har fået det bedre, mens jeg har været her. Det har været super. Fountain House har for mig været et mirakel uden sidestykke. Jeg har selvfølgelig stadig problemer, der skal bearbejdes, men ikke bare er min afklaring af disse blevet meget klarere, jeg har allerede rykket mig langt og rykker stadig. Jeg er blevet afklaret omkring min arbejdsmæssige fremtid, eller i hvert fald så meget jeg kan inden min praktik. Jeg er langt bedre rustet til på et tidspunkt at kunne tage en uddannelse (med hjælp fra bogstøtten). Sidst men ikke mindst er jeg blevet langt mere motiveret til at kæmpe for min fremtid. Jeg kunne måske godt have haft lidt mere hjælp til at finde job / praktikplads, Jeg syntes ellers det er et godt sted, roligt og nogle søde medarbejdere og medlemmer, man føler man er velkommen og værdsat. Hmmm … har aldrig oplevet noget lignende. Ingen kommentarer – gjorde som forventet. Stressende og belastende, hvilket ikke skal opfattes som en kritik af Fountain House, men udelukkende som et udtryk for min tilstand og stressniveau. Skulle indslusning lykkes, ville Fountain House vare ca. den ideelle model. Jeg syntes det går godt. Det var meget hårdt at starte og se mig selv i huset blandt meget psykisk syge. Har brugt huset til at arbejde med mine sociale kompetencer mm. Det er nu en succes og svært at skulle slutte, Det har været godt fordi jeg har udviklet mig meget. Jeg har oplevet det godt. Afklarende som forventet. Føler mig stadig udbrændt. Det har været utrolig godt, for jeg har fået noget struktur og fast rytme ind i min dagligdag. Det har jeg brug for. Jeg er også startet til fitness, så jeg har fået det bedre fysisk og psykisk. Som forventet. Det har været godt at komme i arbejde. Det fik jeg mere selvværd af. Det negative er, at man bliver trukket i andre tilskud så fortjenesten bliver meget lille mht. løn, og at jeg blev syg, da jeg var i arbejde. Som det fremgår, er svarene alt overvejende positive og ligger, i det store og hele, centralt inden for projektets målformulering. Mange af projektdeltagerne har været i systemet i en årrække og har kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen har haft karakter af mange skiftende arbejdsrelationer af korterevarende karakter. Kommunerne har ofte forsøgt forskellige arbejdsmarkedsrettede tiltag uden succes, hvilket har medført en følelse af afmagt hos begge parter. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 48 Problemstillingen for mennesker med sindslidelser er, at de ofte ikke magter at opsøge hjælp, når der opstår problemer på arbejdspladsen. De er skrøbelige og har ofte dårlige oplevelser med systemet. På den baggrund er det et meget fint skudsmål som brugerne giver projektet i Fountain House. Det samme gør sig gældende for de udsagn der er kommet fra projektmedarbejdere, virksomheder og kommunale sagsbehandlere. Sagsbehandlerne oplever generelt, at projektet gør en reel forskel og mener, at det er svært at finde andre brugbare tilbud til denne målgruppe. Både private og offentlige virksomheder har deltaget i samarbejdet. Virksomhederne lægger vægt på det tætte tillidsfulde samarbejde, og mener det er nødvendigt for at tingene kan lykkes. De deltagende virksomheder har værdsat tilbuddet om støtte og ekspertise i form af en kontaktperson, som støtter både virksomheden og projektdeltageren individuelt og efter behov. Virksomhederne støtter endvidere projektets fokus på at foretage ”det rigtige match” mellem projektdeltager og arbejdsplads, hvor der også er fokus på arbejdspladsens vilkår og behov. Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 49 11. Opsamling / perspektivering `Projekt: Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende´ er udviklet og ansøgt af Fountain House Fonden og gennemført i klubhusene i Thisted, København, Tåstrup og Odsherred. Projektets overordnede mål har været at sikre job, uddannelse eller afklaring med henblik på pension til 2/3 af de 50 deltagere, der estimeres at gennemfører forløbene. Alle 4 deltagende huse har arbejdet målrettet og engageret med projektets 5 overordnede mål, som på baggrund af de forudgående beskrivelser også vurderes til at være indfriet: 1. At hjælpe ledige med sindslidelse i at komme i ordinære job, herunder flekseller skånejob, uddannelse eller evt. afklaring med henblik på førtidspension. 2. At udvikle mere viden om sindslidelse blandt ledige og løsningsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedsplaceringer. 3. At videre udvikle metoder med udgangspunkt i Fountain House standarder, med henblik på at bedre indsatsen for målgrupperne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4. At etablere projektet i storby, forstadskommune, købstadkommune og landkommune, med sigte på forankring i de nye kommuner, jobcentre og regioner efter 1.1.2007. 5. At evaluere projektets metoder og resultater, samt formidle erfaringerne gennem kurser og konferencer med henblik på at gøre metoderne tilgængelige over hele landet. Alle 4 huse har ligeledes arbejdet med projektets konkrete delmål: At starte længerevarende forløb med afklaring, opkvalificering, erhvervspraktik og opfølgning på arbejdsmarkedet, for minimum 50 ledige i løbet af projektperioden. Herunder at sikre ordinære job eller fleksjob, uddannelse eller afklaring til pension og skånejob til min. 2/3 af de ledige, der gennemfører forløbene. Projektet er gennemført inden for de ansøgte rammer og planmæssigt afsluttet. Ca. 2 / 3 af det estimerede deltagerantal på 50, i form af at 32 respondenter, har besvaret det afsluttende spørgeskema, ligesom der foreligger data på samtlige 74 projektdeltagere. Alle er startet længerevarende forløb med afklaring, opkvalificering og erhvervspraktik. Der er ligeledes sket en erhvervsmæssig afklaring som har ført til ordinært arbejde, fleksjob, skånejob og pension, for en række af projektdeltagerne. Projektets målgruppe lider i vid udstrækning af social angst eller angst for at begå sig blandt andre mennesker. Derfor træner klubhusene den sociale kompetence hos projektdeltageren, hvilket er afgørende for hvornår, hvor og om de starter praktik eller Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 50 arbejde uden for huset. Forløbene er individuelle og varer optimalt fra 6-18 mdr. En lang række individuelle forløb er stadig i fuld gang i de enkelte huse ved projektets afslutning. Projektet har oplevet en tendens til, at henvisninger på medlemmer der modtager sygedagpenge i stadig større omfang sker på 3 måneders bevillinger, hvor det tidligere var almindeligt at bevillingen blev givet for 6 måneder. Dertil kommer at bevillingen ofte gives de sidste 3 måneder af de 52 uger, hvor den enkelte kan modtage sygedagpenge. Det skyldes antageligt det pres der er på sagsbehandlingen, i forhold til at placere folk i arbejdsmarkedsrettede tilbud. Årsagen antages også at være en vis usikkerhed og turbulens i forbindelse med den kommunale strukturreform. Der gives dog mulighed for at forlænge en bevillingsperiode med 2x3 måneder. Men mange forløb i projektet er kommet under pres med korte og sent tilrettelagte forløb, på trods af at al erfaring viser, at der er behov for længerevarende forløb, hvis indsatsen skal være god og holdbar overfor den enkelte projektdeltager. At tilstræbe at der blandt projektdeltagerne er alle grupper af ledige, jf. målgrupperne nævnt i Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik § 2. Herunder ledige på arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, ledige der modtager kontanthjælp, alene på grund af ledighed eller med flere problemer, samt ledige med varige begrænsninger i arbejdsevner, herunder førtidspensionister. Dette mål er indfriet. En stor del af projektdeltagerne har været i systemet i flere år og har kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektdeltagerne er primært forsørgelsesmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigt uafklarede og brugere på førtidspension, hvor det har været målet at finde beskæftigelse i form af skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Projektdeltagerne har alt overvejende været kontanthjælpsmodtagere, fulgt af sygedagpengemodtagere, og med et islæt af deltagere der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der har endvidere været projektdeltagere der modtager revalideringsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsskadepension, fleksydelse, fleksjob-løn og løn fra ordinært arbejde, endelig er der enkelte der lever af formue. At skabe mere viden, bedre overblik og prioriteringsgrundlag i kommunernes social- og arbejdsmarkedsforvaltninger gennem screeninger og samarbejde om kontanthjælpssager, der kortlægger art og omfang af sindslidelser blandt de ledige. Screeningerne gennemføres i løbet af projektet i mindst 1 af de kommuner, lokalcentre eller Jobcentre, der visiterer til projektet. Som tidligere nævnt har det været vanskeligt at få de involverede kommuner til at medvirke til, at der blev foretaget en systematisk screening af enkeltsager, med henblik på at finde potentielle projektdeltagere. Det er kun delvist lykkes i en enkelt forvaltning i København, selvom projektet har tilbudt sig i alle de involverede kommuner. Alle parter fremhæver behovet for en specialiseret funktion i forhold til denne målgruppe. Resultaterne af evalueringen tegner en profil af projektet som en succes. De rammer der arbejdes under i de 4 klubhuse, nødvendiggør både en psykiatrifaglighed, Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 51 særlige faglige og personlige egenskaber, samt et netværk med offentlige myndigheder og private samt offentlige virksomheder. Det kan derfor undre, at kommunerne ikke i større omfanger lader Fountain House indgå i, at skabe overblik og prioriteringsgrundlag i kommunernes social- og arbejdsmarkedsforvaltninger gennem screeninger og samarbejde om enkeltsager. At gennemføre og fortsætte projektet i forskellige kommunetyper: Storbykommunen forstadskommunen Købstadskommunen samt landkommunen Fordelt på 3 af landets 5 nye regioner: Nordjylland, Hovedstaden og Sjælland. Dette projektmål er opfyldt, idet projektet er gennemført og fortsætter i alle 4 klubhuse i de forskellige regioner. Der er mange ligheder i koncept, grundtanker og aktiviteter, men også forskelle mellem de deltagende klubhuse i projektet. Organisatoriske og geografiske forskelle med tilhørende forskelle i målgruppernes sammensætning. Forskelle i forhold til projektdeltagerne, medlemstal, arbejdsmarkedsorientering, vilkår, beliggenhed og drift. Forskelle der også afspejler sig i opfattelser af målgruppe, medlemspotentiale, fordanskning af de internationale klubhus-standarder og husenes beskæftigelsesmæssige og sociale potentiale. Alle huse arbejder med at tilpasse sig de ændrede vilkår, krav og muligheder efter den kommunale strukturreform. At gennemføre kurser i hvert af lokalområderne i løbet af projektet. Målgruppen er de lokale kommuner, jobcentre/AF, virksomheder, brugerorganisationer og andre interesserede. Endvidere at gennemføre en landskonference, hvor evalueringen af projektet fremlægges, for lokale deltagere, videnscentre, brugerorganisationer, arbejdsmarkedets parter, samt Beskæftigelses- og Socialministerierne m.fl. Det er tydeligt, at der er et behov for at tilføre mere viden om sindslidelser til kommunerne, viden der er målrettet til sagsbehandlere og mellemledere. De enkelte projekter har tilbudt undervisning i løbet af både forprojektet / starten af projektperioden og undervejs i forløbet. Det har været vanskeligt at opnå tilslutning til dette, selv om det er lykkes i relativ beskedent omfang, hvilket bl.a. har været afhængig af at kommunerne har været meget optaget af kommunalreform, arbejdsmarkedsreform m.v. Delresultater fra midtvejsevalueringen er fremlagt på Fountain House landdækkende konference i 2006, ligesom den afsluttende evaluering vil blive præsenteret på konferencen for 2007. At indgå aftaler med kommuner som sikrer projektets videreførsel lokalt og regionalt i videst mulig omfang efter ophør af projektstøtten. Som tidligere beskrevet indgår alle huse, i forskellige grader, i forpligtigende aftaler der søger at sikre det fremtidige samarbejde omkring projektets målgruppe. Principielt har alle ledige samme adgang og ret til ydelser og individuel behandling. Men reelt er adgangen til hjælp vanskelig for ledige med psykiske lidelser. En af grundene er, at der er så mange sammensatte og individuelle forhold at tage hensyn til. Sagsbehandlerne, der skal hjælpe, har typisk ansvaret for 80 – 100 ledige, som kun har det til fælles at de ikke kan komme i arbejde og fastholde det. De individuelle hensyn har Et rummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende 52 ikke så gode vilkår og klientens muligheder for at blive hørt og få indflydelse er begrænsede. Sagsbehandlere skal spænde vidt og har kun en begrænset viden i forhold til psykiske lidelser. I den kommunale hverdag kompliceres billedet yderligere af, at sindslidelser sjældent optræder som eneste problem. Det er reglen snarere end undtagelsen, at der er tale om flere samtidige vanskeligheder, især når der er tale om lang tids ledighed eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan være tale om gæld, ensomhed, boligproblemer, misbrug, børneopdragelse og andet, blandet på en måde så det er svært at vide om den psykiske lidelse er primær, dvs. at der skal tages særlige hensyn til netop denne lidelse før de andre problemer kan løses. Hertil kommer, at mulighederne for erfaringsdannelse i kommunerne er begrænsede, der sker hyppige omstruktureringer, flytninger af sager og jobskifte. Der er åbenbare behov for løbende at efteruddanne sagsbehandlere og jobkonsulenter og for at forbedre visitationsprocedurer og henvisningsmuligheder. I denne sammenhæng er det et åbent spørgsmål, hvilken rolle projektmedarbejderne skal have i de enkelte huse? Medarbejderne skal skabe tillid og være troværdige i forhold til projektdeltagerne og sammen med de øvrige medlemmer/medarbejdere skabe et motiverende miljø. Samtidig stilles der fra kommunal side stigende krav om skriftlig dokumentation. Problemet omkring skriftlighed er især et problem for de kommunale sagsbehandlere, der oplever en presset hverdag med øgede krav om dokumentation. Sagsbehandlerne skal udarbejde ressourceprofiler og indstillinger til fleksjob og førtidspensioner, hvilket kræver et stort skriftligt arbejde, hvor der er behov for den faglighed der kan hentes i fx Fountain House modellen og i projekter som dette. At deltage i projektet har været meget givende for de 4 klubhuse, og har sat fokus på gruppen der skal i kontakt med arbejdsmarkedet. Projektet opleves at have givet en ekstra dimension med flere nye muligheder. Til sikring af projektets kvalitet og faglige relevans har Fountain House Fonden i samarbejde med de 4 klubhuse nedsat en faglig følgegruppe. Sparring i den faglige følgegruppe har været meget værdifuld, og har gjort det nemmere, at tage kontakt til kolleger i de øvrige huse. Netværket har stor værdi for det fremtidige samarbejde. Her gennemdrøftes projektets faglige udvikling, med henblik på erfaringsopsamling og videndeling bl.a. hvad der er svært og hvad husene gør godt / mindre godt samt hvad der kan forbedres med henblik på at yde en bedre og hurtigere hjælp til projektdeltagerne med henblik på at få dem ud i job eller afklaring (pension). Endvidere er der fokus på hvilke elementer det hidtidige projektforløb ikke har afklaret og hvad der er vigtigt at have med i den fremtidige udvikling. Projektets fornyende elementer kan beskrives på 2 niveauer, et umiddelbart og et lidt mere langsigtet. Konklusionen er, at de 4 huse har gennemført projektet som planlagt og med succes, og nu søger at nyttiggøre og mainstreame de mange forskellige erfaringerne.