Marts 2009 Inspirationskatalog Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap -til forebyggelse af førtidspension og opnåelse af størst mulig selvforsørgelse Organisering af helhedsinddsatsedsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING Introduktion ............... .......................................................... ............................. 5 A. Om målgruppens kom mpleksitet ........................................... ............................. 6 I. Internt systemsammarbejde .............................................................. ....................................... 7 II. Samarbejde med d borgerne............................................................. ....................................... 7 III. Samarbejde me ed virksomhederne................................................. ....................................... 7 B. Om sagsbehandlingenns opsplitning ..................................... ............................. 7 I. Internt systemsammarbejde .............................................................. ....................................... 8 II. Samarbejde med d borgerne............................................................. ....................................... 8 III. Samarbejde me ed virksomhederne................................................. ....................................... 8 I. INTERNT SYSTEMSAM MARBEJDE -UDFORDRINGER OG LØSNINGER 9 A. Målgruppens komple eksitet ................................................. ............................. 9 Etablering af speciaalindsatser ............................................................ ....................................... 9 Indhold og rammevvilkår ..................................................................... ..................................... 10 Grænsedragning, v vægtning og komplementaritet ............................ ..................................... 11 Samspil med det øvvrige system og omverdenen................................ ..................................... 12 B. Sagsbehandlingens o opsplitning ........................................... ........................... 13 Den koordinerede hhelhedsindsats ...................................................... ..................................... 13 Forskellige lovgivniinger...................................................................... ..................................... 14 Øvrige forskelle i ra ammebetingelser .................................................. ..................................... 16 Forskellige roller og g beslutningskompetencer ................................... ..................................... 18 Forskellige faglighe eder og kulturer .................................................... ..................................... 19 II. SAMARBEJDE MED BOORGERNE -UDFORDRINGER OG LØSNINGER 21 A. Målgruppens komple eksitet ................................................. ........................... 21 Individualisere, ans svarliggøre og videndele....................................... ..................................... 23 B. Sagsbehandlingens o opsplitning ........................................... ........................... 24 Sikre overskuelighe ed, sammenhæng og kontinuitet.......................... ..................................... 25 III. SAMARBEJDE MED VVIRKSOMHEDERNE -UDFORDRINGER OG LØS SN INGER 27 A. Målgruppens komple eksitet ................................................. ........................... 27 Kvalificering af virk ksomhedernes rummelighed...................................................................... 29 Tilpasning og hensy ..................................... 31 yntagen til konkrete skånebehov ......................... B. Sagsbehandlingens o opsplitning ........................................... ........................... 32 Overskuelighed og reaktionstid ......................................................... ..................................... 33 -2 Organisering af helhedsinddsatsedsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap METODE 36 Del 1: Kortlægning g.............................................................................. ..................................... 36 Del 2: Empirisk und dersøgelse ............................................................. ..................................... 36 BEGREBSAFKLARING BILAG A BILAG B BILAG C BILAG D -3 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Forord Dette inspirationskatalog er målrettet ledelse og medarbejdere i kommuner og jobcentre, som varetager helhedsindsa atsen for personer med psykosociale handicap. Kataloget præsenterer de af fgørende forhold, som indvirker på den forvaltnin ngsmæssige håndtering af helhedsindsatssen. Og giver eksempler på, hvordan nogle foreggangskommuner organisatorisk forsøger at sk kabe sammenhæng, længerevarende kontinuitet og kvalitet i helhedsindsatsen – med hen nblik på at forebygge førtidspension og opnå stør rst mulig selvforsørgelse hos borgere med ps sykosociale handicap. Baggrunden for at udgive ka ataloget er Førtidspensionsredegørelsen fra maj 2 2007, som viser, at borgere med psykosociale e handicap udgør en stigende andel af de borgeree, som tilkendes førtidspension. Mange af de e nye førtidspensionister er yngre, og det er menn neskeligt og samfundsøkonomisk et stortt problem, at borgerne kommer på livslang, passiiv forsørgelse. Inspirationskataloget afslutt ter afrapporteringen af ’Undersøgelse af forbedre et praksis mhp. forebyggelse af førtidspensio on og opnåelse af størst mulig selvforsørgelse til kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, med psykosociale handicap’. Undersøgelsen er finansiere et af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Inspirationskatalo oget er udarbejdet af rådgivningsfirmaet DISSCUS A/S. Om undersøgelsen Den samlede undersøgelse bbestår af 2 dele: 1. En kortlægning af de e beskæftigelsesrettede projekter og forsøg, som m fra 2003 til 2008 har modtaget ooffentlig støtte. 2. En empirisk erfarings sopsamling i 6 foregangskommuner med fokus p på organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, med p psykosociale handicap – gennemf ført fra august 2008 til marts 2009. Kortlægningen beskriver red dskaber og metoder samt samarbejdsflader og -fo ormer i offentligt støttede projekter/forsøg m med en arbejdsmarkedsrettet indsats for borgere med psykosociale handicap. Kortlægningen hhar været afsæt for valg af kommuner i undersøggelsens empiriske del. I tilknytning til kortlægninge en er der udarbejdet et arbejdsnotat med tre tilhø ørende oversigtsskemaer. Et skema over r samtlige projekter og forsøg i perioden 2003 – 22008, et skema over de anvendte metoder o og redskaber samt et skema over samarbejdsform mer og -flader i projekter og forsøg for borgeere med psykosociale handicap. Arbejdsnotatet o og tilhørende oversigtsredskaber, som isæ ær er udarbejdet til brug for Arbejdsmarkedsstyre elsen, kan downloades fra DISCUS’ hjemmes side (www.discus.dk). Erfaringsopsamlingen omfat tter seks foregangskommuner: Odense, Randers, , Haderslev, Ballerup, Viborg og Skive. I undeersøgelsesforløbet er der udarbejdet mininotate er om fire kommuners organisering af spec cialindsatser for borgere med psykosociale handiccap. Mininotaterne om hhv. Odense, Rand ders, Haderslev og Ballerup kommuner er vedlagtt inspirationskataloget som bilag. -4 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Indledning Introduktion Dette inspirationskatalog sæ ætter fokus på den kommunale helhedsindsats til forebyggelse af førtidspension og opnåelse a af størst mulig selvforsørgelse hos kontanthjælps smodtagere, match 4-5, med psykosociale e handicap. Begr ebsa fk l ar in g Vi anvender i denne undersøge Hvor der i sundhedssystemet e det i en arbejdsmarkedssamme onsnedsættelse, der kan kompe flytter fokus fra diagnosen til pe for de afledte funktionsnedsæt fod med andre. Funktionsnedsæ være midlertidige, periodiske e cialt handicap det relationelle o Under interviewene har vi anve psykisk skrøbelige og psykiatrib kommunerne begribes og hånd else begrebet psykosociale handicap af følgende årsa er fokus på diagnostikken og behandlingen af psykiatri enhæng mere hensigtsmæssigt at tale om en person m enseres for i den givne jobsituation. Begrebet psykoso ersonens relation til omgivelserne og mulighederne fo ttelser, så personen kan indgå på arbejdsmarkedet på ættelser har vidtspændende og mangfoldige udtryk, li eller situationsbestemte. På den måde understreger b og dynamiske (se en uddybning af begrebet s. 37). endt begrebet som samlebetegnelse for de mange soc brugere, som i disse år omfattes af den beskæftigelses dteres disse borgere imidlertid ikke som en samlet må ag: iske lidelser, er med en funkti- ocialt handicap or at kompensere å (næsten) lige igesom de kan begrebet psykoso- cialt udsatte, srettede indsats. I ålgruppe. To afgørende forhold Set i et kommunalt perspekt tiv er der to afgørende forhold, som indvirker på den forvaltningsmæssige håndtering af helhedsindsatsen: A. Målgruppens kompleksittet Kommunerne har opleve et en markant tilgang af kontanthjælpsmodtager re (match 4-5) med psykosociale handiccap, herunder navnlig unge. Udover ledighed er ddisse personer karakteriseret ved en ps sykiatrisk lidelse eller psykisk skrøbelighed, ofte k kombineret med et misbrug og deraf følgeende funktionsnedsættelser i relation til omgivellserne. Målgruppens kompleksitet ttydeliggøres i mødet med det kommunale system m. De beskæftigelsesmæssige krav om størst mulig selvforsørgelse og socialfaglige tilbu ud baseret på den enkeltes selvbestem mmelse indebærer store udfordringer for målgrup ppen. For kontanthjælpsmodtagere mmed psykosociale handicap er vejen hen imod og iind på arbejdsmarkedet derfor en proc ces præget af mange udsving, tilbagefald og atte er nye forsøg. B. Sagsbehandlingens opsp plitning Helhedsindsatsen for svaagere kontanthjælpsmodtagere har altid været vvanskelig og omfattet såvel en beskæftig gelses-, en socialfaglig som en økonomisk del me ed reference til forskellige lovgivninger ((LAB-, Service-og LAS-loven). Kommunesammen nlægningen har imidlertid betydet større e kommuner, mens strukturreformens organiseriing af det enstrengede system i jobce entre og udskillelse af ydelsesdelen har betydet, at helhedsindsatsen nu varetages af m mange specialister i fysisk adskilte enheder. Desu uden har beskæftigelsespolitiske krav som m ’hurtigst muligt i arbejde’ -herunder aktivering g af alle på kontanthjælp -intensiveret den jobrettede indsats, også for de svagere kont tanthjælpsmodtagere. -5 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Kommunernes bestræbelser r på at skabe en sammenhængende, kontinuerlig g og kvalitativ helhedsindsats for personer med psykosociale handicap er med sådanne vilk kår en stor udfordring og en proces med e et fortsat stort udviklingspotentiale, hvad angår d de anvendte løsninger. Tre forskellige niveau uer Målgruppens kompleksitet o og sagsbehandlingens opsplitning udfordrer sama arbejdet omkring helhedsindsatsen på tr re forskellige niveauer: I. Internt i det kommu unale system II. I kommunens relatio on til borgerne og III. I kommunens relatio on til virksomhederne. På disse tre niveauer kortlæggges aktuelle udfordringer vedr. målgruppens ko ompleksitet og sagsbehandlingens opsplitni ing i et kommunalt perspektiv: III. Samarbejde m. virksomhederne sys H II. Samarbejde med borgerne I. Internt stemsamarbejde Helhedsindsats Notatet inddrager desuden lløbende eksempler på lokale løsninger på de aktuuelle udfordringer i kommunerne. De eksterne parter og levera andører, som kommunerne anvender i samarbejddet med såvel borgere som virksomheder, medtages kun i meget begrænset omfang. Det d drejer sig om private leverandører, behan ndlingsinstitutioner, sygehuse, privatpraktiserend de læger, frivillige organisationer, patientforen ninger og mange flere. A. Om målgruppen s kompleksitet Målgruppens psykosociale h handicap er relationelle og viser sig i mødet med oomgivelserne i privatlivet, i ledighedssystem met såvel som i arbejdslivet. De afledte funktions snedsættelser af fx en psykiatrisk lidelse (fx A ADHD, skizofreni, social fobi) eller psykisk skrøbeliighed (fx lettere depression) og/eller et læng gerevarende misbrug kan tage mange forskellige former. Ligesom funktionsnedsættelserne og gså i et vist omfang kan være et resultat af fordom mme og diskrimination i personens omver rden. Funktionsnedsættelserne kan endvidere va ariere over tid, idet der for nogle menneske er er tale om permanente funktionsnedsættelser,, mens de for andre er midlertidige, period diske eller situationsbestemte. -6 Organisering af helhedsinddsatsen dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap I mødet med det kommunalee system betyder de beskæftigelsesmæssige kravv om størst mulig selvforsørgelse og de sociialfaglige tilbud baseret på den enkeltes selvbest temmelse store udfordringer for personer m med psykosociale handicap. I. Internt systemsama arbejde Kompleksiteten hos målgrup ppen håndterer kommunerne typisk gennem opr rettelse af forskellige mere eller mindre ommfattende specialindsatser, som oftest rummer bbåde et beskæftigelsesrettet og et socialfag gligt perspektiv. • Men hvilke indsatsty yper skal oprettes -og hvilke forvaltninger, centr re og afdelinger skal inddrages -for a at modsvare de mange forskellige behov i målgru uppen? • Hvordan sagsplacere e personer med karakteristika, der matcher flere e forskellige indsatser? • Hvordan håndtere dde borgere, som ikke umiddelbart matcher de eks sisterende indsatser? II. Samarbejde med b orgerne Målgruppens kompleksitet e er også en udfordring i samarbejdet med den enk kelte borger. • Hvordan håndtere in ndividuelle løsninger i de specialindsatser, som e etableres for delmålgrupper af bo orgere med psykosociale handicap? • Hvordan tilpasse sys stemkontakten til de udsatte borgere, som afhold der sig fra at opsøge behandling og ooffentlig forsørgelse, som de ellers har stort behoov for? • Hvordan skal den op psamlede viden -i behørig respekt for personens privatsfære overleveres til såvel personen selv som andre implicerede i sagen? • Hvor går grænsen mmellem systemets håndholdte indsats og den enke elte borgers ansvar for eget liv? III. Samarbejde med v virksomhederne Ligeledes er kompleksiteten hos personer med psykosociale handicap en udf fordring for kommunens virksomhedssam marbejde. • Hvilket virksomheds ssamarbejde er fleksibelt nok til at rumme den in ndividuelle tilgang og en parathed d til tilpasning af rammer og krav? • Hvor specialiseret ogg målgruppeorienteret skal samarbejdet med vir rksomhederne være? • Hvordan undgå at diiagnosen får større vægt end de faktiske funktion nsnedsættelser, der kan kompensere es for i det konkrete arbejdsforhold? • Hvordan sikre at sam marbejdet med virksomhederne også bidrager til l den enkeltes fremtidige jobperspeektiver på arbejdsmarkedet? B. Om sagsbehandllingens opsplitning Den arbejdsmarkedsrettede e, socialfaglige og økonomiske del af helhedsindsa atsen er spredt ud i den kommunale organis sation og oftest underlagt helt forskellige ramme ebetingelser. På enkeltsagsniveau vil helheedsindsatsen derfor typisk omfatte mange ekspe erter og støttepersoner. Fx myndighedssag gsbehandler, støttekontaktperson, psykolog/psyk kiater, misbrugsbehandler, virksomhedsmen ntor, kontaktperson fra botilbud, personlige netv værk og/eller frivillige fra væresteder. -7 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap I. Internt systemsama arbejde Den organisatoriske opsplitn ning vanskeliggør det tværgående samarbejde intternt i kommunen. • Hvordan varetage en n helhedsindsats i sammenstødet mellem forskelllige lovgivninger, fysiske rammer, , politisk/økonomiske prioriteringer, fagligheder og kulturer, myndighedsroller og g beslutningskompetencer? • Hvordan honorere d de krav en sådan organisering stiller dels til alle im mplicerede på enkeltsagsniveau og g dels til ledelsesniveauet generelt? II. Samarbejde med b orgerne Den organisatoriske opsplitn ning vanskeliggør også samarbejdet med borgere en. • Hvordan sikre overskkuelighed i borgerens møde med og videre gang i det kommunale system? • Hvordan sikre samm menhæng og kontinuitet i processer, som involverrer mange parallelle tiltag, myndighe edspersoner og eksterne leverandører? III. Samarbejde med v virksomhederne Ligeledes vanskeliggør den o organisatoriske opsplitning kommunens virksomh hedssamarbejde. • Hvordan sikre overskkuelighed og én indgang til kommunen for de sammarbejdende virksomheder? • Hvordan sikre en oveerkommelig reaktionstid i forhold til de samarbe ejdende virksomheder? • Hvordan håndtere d de sociale og personlige problemstillinger, der kan n udfordre stabiliteten i en borgers v virksomhedsforløb, og hvordan sikre at virksomh hederne samtidigt kan bevare et prrofessionelt arbejdsgiver-/medarbejderforhold. • Hvordan ansvarliggø øre og inddrage virksomhederne i helhedsindsats sen? På grund af målgruppens kom lever kommu mpleksitet og sagsbehandlingens opsplitning oplnerne en række udfordringe er i det tværgående samarbejde internt i systeme et, i relation til borgerne og i samarbejdet mmed virksomhederne. I det følgende kortlægges dissse udfordringer, som suppleres med lokale ekse empler på løsninger fra de kommuner, somm deltager i undersøgelsen. -8 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap I. INTERNT SYSTE EMSAMARBEJDE -udfordringer og g løsninger Dette afsnit omhandler syste em-interne udfordringer og løsninger i det komm munale samarbejde omkring helhedsindsa atsen for kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, mmed psykosociale handicap. Svagere kontanthjælpsmodt tagere er i dag omfattet af de beskæftigelsespolittiske krav om aktivering og ’hurtigst muligtt i arbejde’. Helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap er dermed blevet een nødvendighed både politisk og menneskeligt, hvis en mere varig tilknytning til arbejdsm markedet skal sikres. Målgruppens kompleksitet hhåndterer kommunerne ved oprettelse af s særindsatser i forhold til mindre og mere homoge ene undergrupper. Kommunerne skal derfo or også kunne håndtere særlige rammevilkår for dden enkelte indsats samt snitflader og in ndbyrdes samspil de forskellige indsatser imellem m. Kommunesammenlægninge en har resulteret i større kommuner, mens struktuurreformen kar skabt et enstrenget system i i jobcentre med udskillelse af økonomien og de s socialfaglige tilbud. Det har betydet, at sa agsbehandlingen nu varetages af mange specialis ster i fysisk adskilte enheder dækkende et stort lokalområde. Kommunerne skal derfor kun nne samarbejde om helhedsindsatsen på tvæ ærs af forskellige lovgivninger, fysiske rammer, øk konomiske prioriteringer, forskellig beslutniingskompetence og fagligheder. Fire af undersøgelsens komm muner -Odense, Randers, Haderslev og Ballerup -har bidraget til dette afsnit. Under interview wene har de redegjort for en række systemintern ne udfordringer og mulige løsninger i bestræ æbelserne på at håndtere målgruppens kompleksiitet og den op- splittede sagsbehandling. Den enkelte kommunes sam mlede organisering af helhedsindsatsen for person ner med psykosociale handicap er desuden n beskrevet i et mininotat. De fire mininotater er vedlagt dette inspirationskatalog som bilagg A (Odense), B (Randers), C (Haderslev) og D (Ba allerup). A. Målgruppens ko ompleksitet Etablering af specialinndsatser Kommunerne specialindsats ser er hver især defineret ud fra særlige karakteri istika ved de personer, som indsatsen om mfatter. Det kan fx være diagnose(r), etnicitet, ald der, ydelsesgrundlag eller ’gråzonesager r’ (personer med uafklaret status). Specialindsatserne kan varie ere fra helt snævert definerede indsatser, fx for b borgere med diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), til mere rummeliige indsatser, fx for kontanthjælpsmodtagere e med behov for supplerende Servicelov-foranstaaltninger i beskæftigelsesindsatsen. Kommunestørrelsen og derm med også antallet af kontanthjælpsmodtagere, so om falder ind under betegnelsen ’persone er med psykosociale handicap’, vil influere på mæ ængden af specialindsatser, og hvor snævert t defineret målgruppen er for den enkelte indsatss. -9 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Specialindsatserne muliggør r en mere målrettet visitation, kvalificering af en ssærlig problemløsning og generering af spe ecialviden hos medarbejderne om den borgergrup ppe, som indsatsen omfatter. Men der er og gså problemstillinger forbundet med en sådan orgganiseringsform. Fx er der en latent fare for, a at snævert diagnosebestemte indsatser får en se elvforstærkende effekt, som kan resultere i enn ’overproduktion’ af sager med samme diagnos ser. Risikoen ved den mere rummelige speciallindsats er til gengæld, at den kommer til at omfaatte for mange forskellige problemstillinger,, som de implicerede sagsbehandlere skal kunne e tage affære på. Generelt kan specialindsatse er mindske den samlede fleksibilitet i helhedsindssatsen for personer med psykosociale han ndicap, ligesom snitfladerne mellem de forskellige e specialindsatser hele tiden står til diskuss sion. Her spiller ledelsesniveauet en særlig rolle foor håndteringen af de indbyrdes snitflader og g for samspillet med omverdenen. Etablering af specialindsatseer giver kommunerne en række nye udfordringer,, jf. Figur I.A: Figur I.A Samspil med system og omverdenen Indhold og rammevilkår Grænsedragning, vægtning og komplementaritet Special- indsatser Indhold og rammevilk kår Uanset om specialindsatsen defineres bredt eller snævert, er det nødvendigtt med specifikke overvejelser vedr. profilen fo or den enkelte indsats: • Hvor snævert skal m målgruppen for den enkelte specialindsats definerres? • Hvad er indsatsens pprimære formål? • Hvor i systemet skal l indsatsen placeres? • I hvilket omfang skall indsatsen sikres mere begunstigede arbejdsvilkåår? -10 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Eksempler på lokale løsn ninger Her følger to eksempler på p profiler af specialindsatser i Odense Kommune: Parallelgruppen – en specialind kan profitere af en beskæftige Parallelgruppen er en specialind hjælpsmodtagere (match 4 og 5 hvis den suppleres med Service støtte/kontaktperson. Formåle målgruppen i stand til at profite che de borgere, som det lykkes dem til jobcentret, når de ikke l Parallelgruppen består af en gr til jobcentrets øvrige sagsbehan ringskrav, da klientellet forvent gang til socialfaglige kolleger og Parallelgruppen er fysisk udstat bejde viden om mange forskelli sagsbehandlerne uformelt ford Fremskudt ambulant sagsbeha som opsøges på varmestuer og Odense Kommunes socialcente socialt udsatte borgere på varm Servicestyrelsens pulje ’Fælles A ansvar. Formålet er at bygge br hedsforstyrrelser. Samt at udvik rierer, som bevirker, at udsatte Fremskudt Ambulant Sagsbeha det kommunale system. Fx til e jobkonsulent med speciale i må i det lys er projektet en succes. bejdsmarkedet, heraf en i ordin dsats for kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, over elsesindsats, hvis den suppleres med Servicelov-foran dsats med et bredt visitationsgrundlag: Langt overvej 5) over 25 år, der kun kan profitere af en beskæftigels elov-foranstaltninger, fx psykologhjælp, misbrugsbeha et er at optimere parallelindsatsen for i videst muligt o ere af jobcentrets ordinære tilbud. Parallelgruppen ka s at bringe tættere på arbejdsmarkedet, til match 3 og længere modtager en social foranstaltning. ruppe sagsbehandlere fra Odense Kommunes jobcente ndlere har Parallelgruppen fået reduceret sagsstamm tes at være tungere og mere tidskrævende. Desuden h g en psykolog for lægefaglige vurderinger i det socialc tioneret. Med den brede målgruppe er det en stor ud ige problemstillinger, hvilket Parallelgruppen har hån deler sagstyper efter personlig interesse, erfaring og ko andlerenhed for socialt udsatte borgere uden kontak g væresteder er har oprettet en mobil afklaringsenhed, hvor en psyk mestuer og væresteder. Det er et fireårigt forsøgsproje Ansvar 2’), som er frivilligt, og psykologen er frigjort fo ro til personer med dobbeltdiagnoser, sindslidelser og kle afklarings-og visitationsmodeller til nedbrydning a e afholder sig fra at opsøge behandling og offentlig for andling står for borgerafklaring og bringer efterfølgend et behandlingstilbud og/eller til en beskæftigelsesrette ålgruppen. Det langsigtede mål er at forebygge livslan . Hidtil er det lykkedes at få fire personer væsentligt tæ nært job og en i fleksjob. 25 år, der kun nstaltninger. jende kontant- sesrettet indsats, andling eller en omfang at gøre an derfor opmat- g tilbagevisitere er. I modsætning mer og aktive- har man let ad- center, hvor dfordring at opar- ndteret ved, at ontaktflade. kt til kommunen, kolog opsøger ekt (finansieret af or myndigheds- g/eller personlig- af de systembar- rsørgelse. de sagen videre i et indsats hos en ng pension, og set ættere på ar- Grænsedragning, væg gtning og komplementaritet Etablering af specialindsatse er nødvendiggør desuden overvejelser om indsatssernes sameksistens: • Hvordan håndtere ggrænsedragning mellem de forskellige indsatser? • Hvordan vægte, hvil lken indsats der er mest relevant for eksempelvis s en ung kontanthjælpsmodtager r med ADHD, hvis kommunen har specialindsatse er for både unge, kontanthjælpsmodtaagere og personer med den specifikke diagnose AADHD? • Hvordan kan og skal l indsatserne komplementere hinanden? -11 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Eksempler på lokale løsn ninger Her følger to eksempler fra h hhv. Ballerup og Odense kommuner vedr. håndte ering af sameksistensen mellem flere samtid dige specialindsatser: Samlet voksenindsats på tværs I Ballerup Kommunes socialafde og Vejledning Social. De 2 team hvad angår handicappede, soci respektive delmålgrupper, idet hvilket af de to teams sagen pla er mest afgørende i den samled knyttet en sagsbehandler fra be De to teams samarbejder med der besidder et mere eller mind misbrugsbehandling). Til at smi maer for sager med en parallel en periode begrænser sig til tilb Visitationsforum på tværs af fo I tilknytning til Parallelgruppen se af ledere fra Jobcenter, Socia behandlere fra Parallelgruppen visitationsforum diskuteres des dre specialindsatser i Jobcenter ningsdygtig mht. fremtidig inds s af handicappede, socialt udsatte, psykisk syge og m eling har man samlet voksenområdet i 2 teams: Vejled ms varetager voksenområdet på tværs af forskellige yd ialt udsatte, psykisk syge og misbrugere. Der er ofte ov mange borgere har flere samtidige problemer. Beslut aceres i, tages efter en individuel vurdering af, hvilke p de indsats. I tvivlstilfælde kan sagen i en overgangsper egge teams. jobcentret omkring den arbejdsmarkedsrettede indsa dre permanent jobpotentiale (fx ved psykiatrisk indlæ idiggøre og systematisere visitationsflowet er der uda beskæftigelsesrettet og socialfaglig indsats og sager, bud i henhold til Serviceloven, fx botræning eller døgn orskellige specialindsatser i Odense Kommune er der oprettet et visitationsforu alcenter samt Handicap-& Psykiatri. I dette visitations n fremlægge enkeltsager og få disse vurderet af ledels suden visitationsgrundlag og snitfladeproblematikker r, Socialcenter samt Handicap og Psykiatri. Visitations sats og placering af myndighedsopgaven i den enkelte misbrugere dning Handicap delsesgrundlag verlap mellem de tningen om, problemer, der riode være til- ats for personer, æggelse eller arbejdet to ske- hvor indsatsen i nbehandling. um med deltagel- sforum kan sags- sesgruppen. I i forhold til an- sforum er beslut- e sag. Samspil med det øvrigge system og omverdenen Endelig er det nødvendigt at t forholde sig til specialindsatsernes samspil med d det øvrige system og det omgivende sam mfund: • Hvordan sikre specia alindsatsernes fortsatte udvikling, så de hele tide en modsvarer de nye behov, som duk kker op? • Hvordan håndtere d de borgere, som ikke umiddelbart passer ind i eks sisterende specialindsatser? -12 Organisering af helhedsinddsatsen dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Eksempler på lokale løsn ninger Her følger to eksempler på, hhvordan Randers Kommune sikrer specialindsats sernes indbyrdes samspil og modsvarer udefraakommende behov: Team for Udsatte – opsøger so som visiteres fra boligforening Team for Udsatte er et forsøgsp pen er socialt udsatte personer sociale problemer og ikke diagn plan, andre bliver henvist af bo met, fordi de ikke umiddelbart Team for Udsatte visiterer borg givningen eller Det Sociale Team ring eller Servicelov foranstaltn Over en 4-årig forsøgsperiode e kommunale organisation, herun internt samarbejde omkring pe har kommunen oprettet en styr center og psykiatri, hvor de øvr ventningen, at den organisator Det Sociale Team – tovholder p Det Sociale Team i Randers Kom kommunens ’gråzonesager’. Dv indsatser i kommunens Handica rådgive og vejlede, fungere som videre i systemet efter udredni ocialt udsatte borgere på gadeplan og indsluser uafkl ger, væresteder o.l. projekt i Randers Kommune, finansieret af Servicestyr r med komplekse og uafklarede problemer -ofte med nosticerede psykiske lidelser. Teamet opsøger selv bo oligforeninger, væresteder o.l., og andre igen kommer kan placeres i eksisterende specialindsatser. gerne videre i systemet til Jobcentret, Handicapenhed m, da man ikke er myndighedsansvarlig og hverken ka ninger. er det forventningen, at Team for Udsatte vil kunne kv nder de eksisterende specialindsatser, hvad angår sag ersoner med mere diffuse problemer. I tilknytning til T regruppe med deltagelse af ledere fra kommunens jo rige specialindsatser ligger. Inden teamet igen nedlæg riske læring via styregruppen er spredt til hele organis på gråzonesager i det kommunale system mmune har myndighedsansvar i henhold til Servicelov vs. sager, som ikke umiddelbart kan placeres i de meg apenhed og Psykiatrirådgivning. Det Sociale Teams op m tovholder og bindeled mellem borger og system og ing og evt. diagnostisering. larede borgere, relsen. Målgrup- d både misbrug, orgere på gade- r inde fra syste- den, Psykiatriråd- an tilbyde aktive- valificere den gshåndtering og Team for Udsatte obcenter, social- gges, er det for- sationen. ven og tager sig af get specialiserede pgaver er bl.a. at visitere borgeren B. Sagsbehandlingeens opsplitning Den koordinerede hellhedsindsats Idet sagsbehandlingen varet tages i mange forskellige forvaltninger og af mangge forskellige eksperter opstår der en rækkke forskellige ´sammenstød’, som skal håndteres s på såvel enkeltsagsniveau som på ledelsesn niveau mhp. at sikre en koordineret helhedsindsa ats. Jf. nedenstående Figur I.B, skker der hyppige ’sammenstød’ imellem: • divergerende lovgivnninger, som de forskellige sagsbehandlerområde er refererer til • øvrige rammebeting gelser hos de forskellige samarbejdspartnere, fx fforskellige økonomiske prioritering ger • forskellige roller og bbeslutningskompetencer hos de mange forskellig ge involverede samarbejdspartnere e • divergerende fagligh heder og kulturer hos de involverede sagsbehand dlere og myndighedspersoner. -13 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Figur I.B Forskellige fagligheder og kulturer Forskellige lovgivninger Helheds- indsatsØvrige forskelle i rammebetingelser Forskellige roller og beslutningskompetence Forskellige lovgivning ger • Hvordan kan helhed dsindsatsen tage højde for de forskellige lovgivnin nger i den beskæftigelsesrettede (LAB-loven), den socialfaglige (Serviceloven) og dden økonomiske del af sagsbehandlin ngen (LAS-loven)? På enkeltsagsniveau kan sam marbejdet på tværs af de forskellige lovgivninger være kompliceret. Mest tydeligt bliver det, når det er Serviceloven, som er baseret på tilbudd og frivillighed og sikrer borgerens selvbesteemmelse, og LAB-loven, som er baseret på ret og g pligt og krav om rettidighed mhp. hurtigs st og størst mulig selvforsørgelse. De forskellige lovgivninger ggiver en forskel i den tilgang, sagsbehandleren ha ar til borgeren og den handleramme vedkomm mende er forpligtet til at agere indenfor. Her noglle eksempler: • Hvis fx en borger i ett længerevarende behandlingsforløb udebliver fr ra et parallelt aktiveringsforløb, skal man så iværksætte en økonomisk sanktion, der mmåske bevirker, at behandlingsforløb bet opgives? • Ved økonomisk sank ktionering af en borger er det ikke lovpligtigt at in nddrage den socialfaglige sagsbehanndler. Sanktioneringen kan derfor komme på tvæ ærs af en igangværende servicefora anstaltning. Kun i tilfælde, hvor borgeren klager o over sanktioneringen, skal den sociialfaglige sagsbehandler inddrages. • Ydelseskontoret kan n ligeledes stille en ydelse i bero, hvis borgeren ik kke hver 3. måned har udfyldt og in ndsendt et § 10 skema, der dokumenterer, at denn økonomiske si- 14 Organisering af helhedsinddsatsen dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap tuation er uændret. Det kan få skæbnesvangre følger, hvis ikke ydels seskontoret inddrager sagens øv vrige sagsbehandlere, inden ydelsen stilles i bero,, men der er intet lovmæssigt krav herom. På ledelsesniveau vil der alti id være ekstra opmærksomhed over for sikring aff rettidighed i den beskæftigelsesrettede d del af sagsbehandlingen, da denne udløser statsli ig refusion, såfremt kommunen lever op tiil sine forpligtelser. Det ses bl.a. ved, at den beslu utningsmæssige kompetence i helhedsindsat tsen først og fremmest ligger hos beskæftigelsess sagsbehandleren. Grundet det faktum at helhe edsindsatsen fordrer kreativitet i løsningsmetode er og lovfortolkninger, bliver det også en led delsesudfordring at tilse, at lovene udlægges ens s overalt i organisationen. Eksempler på lokale løsn ninger Her følger fem eksempler på å, hvordan kommuner håndterer de lovmæssige sammenstød i s helhedsindsatsen: Handicapenheden -specialiser Randers Kommunes Handicape som man følger fra ’vugge til gr forstyrrede med fx ADHD (falde rummer både et børne-og et v Handicapenheden arbejder førs ler er også specialiseret i LAB-o børne-eller voksenafsnittet. Ha delmålgrupper. Mht. den jobre bejdsmarkedet, har Handicapen jobcentret i henhold til LAB-lov Job-og Socialcenter oparbejde Myndighedssagsbehandlere i O handlere i kommunens socialce Med Parallelgruppens lempede enkeltsagsniveau. I evt. tvivlstil indsats og placering af myndigh ret i både Service-, LAB-og Pensionsloven enhed tager hånd om tre delmålgrupper med vidtgåen rav’: Det er fysisk handicappede, udviklingshæmmede er inden for denne undersøgelses målgruppe). Handic voksenafsnit. st og fremmest inden for Serviceloven, men den enke og Pensionsloven, hvad angår én af delmålgrupperne andicapenheden har egne, målrettede aktivitets-og b ettede indsats, herunder afklaring af evt. barrierer i for nheden myndighedskompetence til at agere på samm ven. er tværfaglig, metodisk tilgang på tværs af LAB-og Se Odense Kommunes Parallelgruppe udvikler i samarbejd enter en tværfaglig, metodisk tilgang på tværs af LAB- e aktiveringskrav og reducerede sagsmængde lettes sa lfælde er Parallelgruppens visitationsforum beslutning hedsopgaven i den enkelte sag. nde handicap, e samt udviklings- capenheden elte sagsbehand- i regi af enten botilbud til de tre rhold til ar- me måde som erviceloven de med sagsbe- -og Serviceloven. amarbejdet på gsdygtig mht. -15 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Dialogmøder bidrager til større Serviceloven Haderslev Kommune har udbed bl.a. betydet, at ydelseskontore lovgivningsmæssige ved udbeta tigelsessagsbehandlerne lister t indsende de obligatoriske § 10 sen evt. sættes i bero. Koordination af LAB-lovens kra I Ballerup Kommune har man m tede indsatser (jf. Serviceloven) delingen, hvis den beskæftigels lingen står da for den lovpligtig er til Jobcentret, som bevarer m ledelsesinvolvering, da socialafd en måde, hvor det har umiddel Faglige matrix med juridisk bis Jobcenter Odense har oprettet linger som fx ’beskæftigelse ma I disse matrix deltager daglige l jurist. Matrixmøderne afholdes min. m møder. På matrixmøderne koor tolkninger ses efter i sømmene vender samme lovfortolkning i e forståelse og et smidigere samarbejde på tværs af dret det tværgående samarbejde med fastlagte dialog et har større kendskab til enkeltsager og et bredere gr aling af enkeltydelser eller sanktionering. Desuden ud til ydelseskontoret over personer, som er i risikozonen skemaer, så beskæftigelsessagsbehandleren kan kont av om rettidighed og Servicelovens mere langsigtede mindsket sammenstød ml. rettidighed (jf. LAB loven) o ), idet jobcentret kan uddelegere opfølgningsforpligte sesrettede del af helhedsindsatsen neddrosles i en per ge tremåneders opfølgning med afrapportering i forma myndighedsansvaret. Ordningen er forholdsvis ny og k delingens sagsbehandlere ikke er vant til at arbejde m lbare økonomiske konsekvenser (den statslige refusio stand og fokus på bl.a. lovfortolkninger faglige grupper, såkaldte matrix, hvor der fokuseres p atch 4-5’, ’beskæftigelse match 1-3’ og ’revalidering/fl ledere og koordinatorer, konsulenter fra ledelsessekre månedsvis, og formænd for de respektive matrix delta rdineres de forskellige beskæftigelsesindsatser, ligeso e og samstemmes i det omfang, det er nødvendigt, så alle hjørner af organisationen. LAB-, LAS-og gmøder. Det har rundlag end det dformer beskæf- n for ikke at taktes, før ydel- e perspektiver og mere langsig- elsen til socialaf- riode. Socialafde- aliserede skema- kræver fortsat med tidsfrister på on). på problemstil- leksjob/pension’. etariatet samt en ager i hinandens om diverse lovfor- jobcentret an- Øvrige forskelle i ram mmebetingelser • Hvordan håndtere hhelhedsindsatsen på tværs af divergerende ramm mebetingelser hos de forskellige samar rbejdspartnere, som fx hører til i forskellige forva altninger, bor i adskilte fysiske ramm mer og har forskellige politisk/økonomiske priori iteringer? Efter kommunesammenlægnningen er de kommunale forvaltninger typisk for rdelt på mange forskellige matrikler, og de immplicerede sagsbehandlere på enkeltsagsniveau sidder sjældent dør om dør. I et helhedsperspektiv kan d det desuden være problematisk, hvis de forskellig ge samarbejdspartnere hører til i forskellig ge forvaltninger. Det bliver særligt tydeligt, når en n kommune fx -16 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap ønsker at etablere en ungein ndsats på tværs af myndighedsalderen. Børne-og g Familie ligger sjældent i samme forvaltningg som kommunens jobcenter og socialafdeling. Desuden hører den kommun nale psykiatridel, som er vokset eksplosivt efter s strukturreformen, hvor kommunerne ove ertog store dele af de tidligere amtslige institutio oner, ofte til i en selvstændig handicapforvalt tning og er fordelt på adresser i et stort geografis sk område. Den opsplittede sagsbehand dling resulterer desuden ofte i, at hver enkelt sam marbejdspartner har egne økonomiske priorit teringer, som ikke nødvendigvis spiller sammen m med de øvrige samarbejdspartneres vægtn ninger. Opsplitningen kan resultere i en ’kassetæn nkning’, som langt fra er befordrende for helhedsindsatsen. Et meget konkret eksempel: • Socialsagsbehandler ren skal prioritere udslusningsforløb fra omkostn ningstunge og lange døgninstitutio onsophold, mens beskæftigelsessagsbehandleren n skal prioritere overholdelse af opfø ølgningssamtaler, så betingelserne for statslig ref fusion er opfyldt. Her bliver probleme et, at beskæftigelsessagsbehandleren må priorite ere at blive hjemme og holde op pfølgningssamtaler, og at socialsagsbehandleren derfor ikke kan få udformet en hand dleplan for, hvad der skal ske, når borgeren afsluttter sit ophold på døgninstitution. Denne slags udfordringer ka an ikke løses alene på medarbejderniveau, men skkal håndteres på dagligt lederniveau og chefn niveau. Eksempler på lokale løsn ninger Her følger tre eksempler på,, hvordan kommunerne håndterer forskelle i ram mmebetingelser hos de forskellige samarbejd dspartnere i helhedsindsatsen: Odense Kommune har samlet I Odense Kommune har man en Arbejdsmarkedsforvaltningen ( form smidiggør og letter helhed le handicap. Bl.a. har sagsbehan Helhedsindsatsen er yderligere Socialcentret. Haderslev Kommune har lagt b Den opsplittede sagsbehandling både Jobcenter, Psykiatri og yd bilitet i kombinationen af jobre borgere med psykosociale hand I foråret 2009 flytter hele forva mæssige samarbejde samt borg kommunens jobcenter og socialcenter i én og samm n fælles forvaltning for Jobcenter og Socialcenter, nem (SAF) med dertilhørende to politiske udvalg. En sådan dsindsatsen for de svagere kontanthjælpsmodtagere m ndlere fra de to centre adgang til samme journaldatab e optimeret i Jobcentrets Parallelgruppe, som fysisk er både jobcenter, psykiatri og ydelseskontor i samme f g har Haderslev Kommune håndteret ved organisator delseskontor i samme Arbejdsmarkedsforvaltning. Det ettede indsatser, psykiatriske tilbud og udbetaling af y dicap. altningen i et fælles hus, hvilket yderligere vil lette det gerens vej ind i kommunen. me forvaltning mlig Social-og organisations- med psykosocia- base. r udstationeret i forvaltning risk at placere t giver stor fleksi- ydelser til voksne t forvaltnings- -17 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Ballerup Kommune afholder vi kunne estimere ressourceforbr Ballerup Kommunes indsats i fo såkaldte ’Ungevismøder’, som a og modtager sociale foranstaltn enheder i Job-og Familieforvalt den unges voksenliv gennem af den unge bliver myndig og forla videre helhedsindsats bidrager sagsbehandlerenheder i samme isitationsmøder på tværs af børne-og voksenområde rug hos den enkelte samarbejdspartner orhold til unge, som er i kontakt med det kommunale afholdes kvartalsvist, og hvor alle sager vedr. unge, de ninger, tages op. Her deltager den daglige ledelse fra tningen, hvor også Børn og Familie hører til. Formålet fklaring af hvilke indsatser, der skal videreføres og ivæ ader Børn og Familie. Udover at optimere sagsplacerin møderne til en bedre estimering af ressourceforbrug e forvaltning. et bl.a. mhp. at system, består i er er fyldt 17 år de forskellige t er at forberede ærksættes, når ngen og den get i de forskellige Forskellige roller og b beslutningskompetencer • Hvordan afklare dive ergerende roller og beslutningskompetencer hos de mange involverede sagsbehandleere, myndighedspersoner og eksterne parter på enkeltsagsniveau? De mange forskellige aktører eret kontaktflade r på enkeltsagsniveau nødvendiggør en koordine til borgere, en koordineret m myndighedsindsats -hvem har i sidste instans besslutningskompetencen? -og fastlagte kriteri ier for informationsudveksling parterne imellem. . Fx vil de hyppigt anvendte støttekontaktpersooner, som opnår en særlig borgerfortrolighed, deer rækker ind over privatsfæren, bevidst skkulle forholde sig til hvordan, denne viden skal viideregives. Det er måske ikke muligt at få bo orgerens samtykke til udveksling af informatione er, som er essentielle for myndighedsvaretag gelsen. Meget er således ikke givet p på forhånd, når det gælder helhedsindsatsen i fo orhold til borgere med psykosociale handicap. Videnudveksling -med eller uden borgerens sam mtykke eller tilstedeværelse -og skærpel lse af den enkelte aktørs bevidsthed om de handlerammer, l man som hhv. myndighedsperson n og støtteperson agerer indenfor, er derfor en lø øbende proces, som fordrer opmærksomhedd på såvel enkeltsags-som ledelsesniveau. Eksempler på lokale løsn ninger Her følger to eksempler på, h e hvordan kommuner håndterer divergerende roller og beslutningskompetencer hos de in nvolverede parter: -18 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap På stormøder i særligt komplic res fælles handleplaner, snitfla I Ballerup Kommune afholder Jo bejdsparter omkring en særligt vidt borgeren selv deltager vari sagsbehandlere bl.a. diskuterer I Børn og Familie afholder man socialfaglige del af indsatsen. D sagsbehandlere fra kommunen en samarbejdspartner i sagen s personen. Er personen meget s Koordineret og sammenhænge I Odense Kommune har lovgivn fysisk afgrænset ungeenhed à l samt Ældre og Handicap har ma menhæng på tværs af forvaltni Formålet med Ungeenheden er handlingen -og med koordinati koordinatorer i de tre forvaltnin lovgivninger samt forskellige ku hvor der skiftes forvaltning. Det De i alt ca. 30 koordinatorer er cerede sager og på fælles kaffemøder eller netværksm ader og prioriteringer i helhedsindsatsen. obcentret og Vejledning (socialafdelingen) stormøder t kompliceret sag for at koordinere handleplaner og jo ierer fra sag til sag. Ligeledes afholder man fælles kaff r snitflader, prioriteringer i indsatsen i spidsbelastning netværksmøder, som inkluderer eksterne samarbejd De eksterne parter kan også selv indkalde til et netvær n. De svageste personer deltager sjældent i netværksm skal coaches, vil man typisk afholde formøder inden se svag, vil man normalt helt undlade at tage ham eller h ende myndighedssagsbehandling på tværs af forvaltn ning og økonomi stået i vejen for at samle et antal sag la Parallelgruppen. På tværs af Børn og Unge, Social og an derfor etableret en organisationsform til implemen inger vedr. myndighedssagsbehandling af de 15 til 24- r at sikre sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i mynd ion som det bærende princip. Specialiserede myndigh nger skal håndtere udfordringer som forvaltningsgræn ulturer og sprog i en kontinuerlig sagsbehandling hen t sker under uændrede ansvars-og kompetenceforho i kursussammenhæng blevet oplært til opgaven. møder koordine- r for alle samar- obplaner. Hvor- femøder, hvor gsperioder m.v. dspartnere i den rksmøde med møderne. Hvis fx elve mødet med hende med. ninger gsbehandlere i en g Arbejdsmarked ntering af sam- -årige. dighedssagsbe- hedsansvarlige nser, forskellige over det 18. år, old. Forskellige faglighede er og kulturer • Hvordan afstemme fforskellige fagligheder og kulturer på hhv. det be eskæftigelsesrettede, det sociale og det økonomiske sagsbehandlerområde? Ganske vist er de fleste kom mmunale sagsbehandlere uddannede socialrådgiv ere, men underlagt forskellige lovgivnings-oog forvaltningsmæssige vilkår udvikler de i arbejd det forskellige fagligheder og kulturer. Borg gerkendskab eller mangel på samme vil ligeledes s influere på sagsbehandlerkulturen. Ofte e har fx administrative sagsbehandlere i ydelsesk kontoret begrænset kendskab til borgere er og socialafde en sammenlignet med sagsbehandlere i jobcente ling og kan derfor lettere admministrere efter loven. Mediering af faglige og kultu urelle forskelle blandt sagsbehandlere i helhedsin ndsatsen fordrer løbende dialog på enkeltsagssniveau og gode rollemodeller, hvad angår sama arbejde på ledelses- og chefniveau. -19 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Eksempler på lokale løsn ninger Her følger fire eksempler på,, hvordan kommuner har forsøgt at afstemme fo orskellige fagligheder og kulturer i helhedsin ndsatsen: Tværfaglig kvalificering af hand I Odense Kommunes Parallelgru faglige sagsbehandlere, som ma planer og sociale handleplaner, sikrer man, at der ikke opstår u Rollemodeller på ledelsesnivea Odense er en kommune, som m også helt i toppen af organisati valtningen og Ældre-og Handic hinandens forvaltninger bedre bejde på tværs af fagligheder o Tværgående møder på alle niv Ballerup Kommune prioriterer t dialog har hidtil fundet sted på daglig lederniveau er man først kendelsen af, at møder på mell bekendt med hinandens kerney modeller for medarbejdernivea dleplaner og jobplaner uppe sparrer beskæftigelsessagsbehandlerne løbende an sidder dør om dør med. Målet er at kvalificere de l , som udarbejdes af de respektive sagsbehandlergrup uoverensstemmelser planerne imellem. au – også helt i toppen af den kommunale organisati meget bevidst har arbejdet med rollemodeller på lede ionen. Forvaltningsdirektørerne fra hhv. Social-og Arb capforvaltningen har i en to måneders periode byttet at kende. De kan nu som rollemodeller lettere stille k og kulturer på øvrige niveauer i organisationen. veauer af den kommunale organisation tværgående møder på alle niveauer af organisationen toplederniveau og blandt medarbejderne omkring de t for nylig begyndt at afholde tværgående møder. Bag lemlederniveau kan forebygge og løse konflikter, ford ydelser, roller og holdninger. Samtidig bliver de daglig auet. e med de social- lovpligtige job- pper. Desuden ion elsesniveau – bejdsmarkedsfor- stol for at lære krav om samar- n. Tværgående en enkelte sag. På ggrunden er er- di man bliver ge ledere rolle- Hyppige netværksmøder på en nkeltsagsniveau stimulerer til at ’løfte i flok’ Haderslev Kommune afholder hhyppige netværksmøder, hvor der udveksles viden og g problemstillinger i den enkelte sag. Opleevelsen af, at man ’løfter i flok’ og arbejder ’i samme retning’, er centralt i bestræbelserne på at foreebygge konflikter i mødet mellem forskellige faglighedder og kulturer. -20 Organisering af helhedsinddsatsen dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap II. SAMARBEJDE MMED BORGERNE -udfordringer og g løsninger Dette afsnit omhandler udfo ordringer og løsninger i kommunens helhedsorien nterede borgersamarbejde med kontanthjæ ælpsmodtagere, match 4-5, med psykosociale hanndicap. Forestillingen om, at arbejds smæssige fællesskaber er identitetsdannende og g en vigtig forudsætning for social integrationn, og at flest muligt voksne derfor skal gives muliighed for at få et arbejdsliv ud fra de ressourc cer og forudsætninger, de måtte have eller kan errhverve, er slået igennem i kommunerne. Me en der er fortsat stor usikkerhed omkring, hvilke kkrav man kan stille til personer med psyko on sociale handicap. Kan de fx tåle de krav og forventninger, de mødes med i det kommunal le system eller på en arbejdsplads? Er de fx i stan nd til selv at tage vare på deres psykiatriske lid delse eller misbrugsbehandling? Hvor megen støt tte skal de fx have for at kunne håndtere ddagligdagen? Behovet for at optræne den enkel lte borgers mestring af egen situation og re eaktionsmønstre bliver derfor et centralt omdrejnningspunkt. Den opsplittede sagsbehand dling på enkeltsagsniveau bliver yderligere vanske eliggjort af, at det ikke er muligt at anvendee standarder i samarbejdet med personer med p psykosociale handicap. Kommunerne er d derimod nødsaget til at anvende individuelle løsn ninger hver eneste gang. Løsninger, som ove en i købet ofte må ændres undervejs, da de afled dte funktionsnedsættelser af handicappett ikke nødvendigvis er permanente, men kan værre midlertidige, periodiske eller situationsbe estemte. Behovet for tilpasninger i personens om mgivelser og behov for systemstøtte (støttek r kontaktperson, mentor e.l.) vil derfor ofte varier e over tid. Fire kommuner -Odense, Ra anders, Haderslev og Ballerup -har bidraget til de ette afsnit. Under interviewene har de i rellation til borgersamarbejdet redegjort for en ræk kke udfordringer og mulige løsninger i bestræ æbelserne på at håndtere målgruppens kompleksiitet og den op- splittede sagsbehandling. De helhedsindsatsen en enkelte kommunes samlede organisering af h for personer med psykosocia ale handicap er beskrevet i et mininotat. De fire mmininotater indgår i inspirationskatalogeet, bilag A (Odense), B (Randers), C (Haderslev) og g D (Ballerup). A. Målgruppens ko ompleksitet Kompleksiteten hos gruppen n af ledige med psykosociale handicap betyder, ssom nævnt, at man er nødt til at anvende in ndividuelle løsninger i borgersamarbejdet i den e enkelte sag. Samtidig skal der i samarbejddet med borgeren tages højde for at vejen for pe ersoner med psykosociale handicap hen immod og ind på arbejdsmarkedet oftest er en proc ces præget af mange udsving, tilbagefald o og atter nye forsøg. -21 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Tilbuddene til borgeren er ennten kommunens egne aktiverings-og jobtilbud,, tilbud hos kommunale anden aktører o og/eller tilbud hos private leverandører, som har specialistkompetencer, metoder og redskaaber til at nedbryde den enkeltes barrierer på ve ejen hen imod og på arbejdsmarkedet1 . Det er et gennemgående træ æk, at leverandørernes beskæftigelsesrettede tilb bud typisk omfatter en eller flere former fo or socialfaglig støtte, og at kommunerne er i tæt dialog med leverandørerne omkring udf formningen af de konkrete tilbud. Den socialfaglige støtte i hel lhedsindsatsen vil typisk være at udvikle borgerenns personlige kompetencer gennem: • social træning • psyko-edukation (be evidstgøre om egen situation, reaktionsmønstre oog skånebehov) • botræning/-støtte • fysisk træning • Ernæringslære. Ligeledes anvendes støtteko ontaktordninger i henhold til Serviceloven for at a afhjælpe problemer i borgerens sociale li iv og på hjemmefronten. Ligesom forskellige beh handlingstilbud i det sundhedsfaglige system, , fx psykologbistand og/eller et behandlingsforløbb ved misbrug af stoffer eller alkohol, ofte ind dgår i helhedsindsatsen. Endelig vil der ofte være e tilknyttet en mentor/jobcoach på arbejds spladsen i henhold til LAB-loven som supplement t til det ofte længerevarende værn og ev ventuelle efterværn, som kommunerne yder i forhhold til målgruppen. Jf. den fremhævede del af needenstående Figur II. A, medfører målgruppens k kompleksitet en række udfordringer for kommmunen: Figur II. A Individu og ansva HelhindSammenhæng og kontinuitet i processen Oversk mød kom ualisere arliggøre heds- dsatsVidendele om og med borgeren uelighed i det med munen A. MÅLGRUPPENS KOMPLEKSITET B. SAGSBEHANDLINGENS OPSPLITNING 1 I denne undersøgelses del 1 er deer uarbejdet et oversigtsskema over metoder og redskaber,, som anvendes i helhedsindsatsen for personer medd psykosociale handicap. Oversigten er lavet på baggrund a af en research af 53 offentligt støttede udviklingsprojekkter og forsøg igangsat af ’specialister’ med et indgående ke endskab til målgruppen. Fx opholds-og bosteder, tidl. REVA institutioner eller brugerorganisationer. I oversig gtskemaet oplistes de forskellige aktører og leverandø ører, som er ansvarlig for de 53 projekter. -22 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Individualisere, ansva arliggøre og videndele • Hvordan håndtere in ndividuelle løsninger i de specialindsatser, som e etableres for delmålgrupper af bo orgere med psykosociale handicap? • Hvordan tilpasse sys stemkontakten til de udsatte borgere, som afhold der sig fra at opsøge behandling og ooffentlig forsørgelse, som de ellers har stort behoov for? • Hvor går grænsen mmellem systemets håndholdte indsats og den enke elte borgers ansvar for eget liv? • Hvordan indhente o g udveksle de ofte meget personfølsomme oplys sninger om og med borgeren? Eksempler på lokale løsn ninger Her følger fire eksempler på kommunale tiltag mhp. at håndtere målgruppen ns kompleksitet: Socialt team for ’gråzonesager I Randers Kommune har man o gruppe af udsatte borgere. Der ger’, der ikke umiddelbart kan p således ikke standardiserede til afsøge og iværksætte nye tilbud Fremskudt ambulant sagsbeha grunde afholder sig fra at opsø Odense Kommunes mobile afkl gere på varmestuer og væreste dighedsansvar og i stort omfan fortrolighed. Formålet er at byg sonlighedsforstyrrelser. Samt a stembarrierer, som bevirker, at og til forsørgelse. ’Klientgjorte’ borgere oplæres I Ballerup Kommunes Jobcente til at klientgøre borgerne. Hvis markedet, må vedkommende s Betaling af husleje, el m.v. har o ren langsomt opdrages til selv a r’ sikrer individuelle løsninger til de svageste borgere oprettet Det Sociale Team. Teamet sikrer individuelle l r er tale om borgere, som falder mellem 2 stole -såkal placeres i kommunens eksisterende specialindsatser. lbud og løsninger til målgruppen, men kan som mynd d og løsninger i det omfang, det er relevant i det enke andlerenhed skaber kontakt til udsatte borgere, som øge kommunen laringsenhed har en psykolog ansat, som opsøger soci eder. Det er et frivillighedsprojekt, hvor psykologen er ng gør brug af frivillige på værestederne, som har de u gge bro til personer med dobbeltdiagnoser, sindslidels at udvikle afklarings-og visitationsmodeller til nedbryd t udsatte afholder sig fra at opsøge hjælp i kommunen i at tage ansvar for egen situation er og Økonomiteam er man sig bevidst, at systemet og s eksempelvis en person efter mange års ledighed skal samtidig blive i stand til selvstændigt at administrere s ofte været administreret af kommunen i mange år, så at tage ansvar, hvilket Økonomiteamet tager sig af. e løsninger for en ldte ’gråzonesa- Teamet har dighedsansvarlig elte forløb. m af forskellige ialt udsatte bor- r frigjort for myn- udsatte borgeres ser og/eller per- dning af de sy- n til behandling gså selv bidrager l ind på arbejds- sin økonomi. å her skal borge- -23 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap ’Kernegruppemøder’ med delt ner bl.a. til at gøre systemet m I Randers Kommune fungerer P som den enkelte borger er i ber ger, sagsbehandlere og ekstern des kompetenceafklaring de ma mere transparent for både borg i møderne, har man ingen prob tagelse af borger, sagsbehandlere og eksterne kontak mere transparent for borgeren Psykiatrirådgivningen som tovholder mellem de forske røring med. På såkaldte ’kernegruppemøder’ med del ne kontaktpersoner udformes en rolleliste. Dels for at ange aktører imellem, og dels for at forvaltningssyste ger og de mange eksterne kontaktpersoner. Da borge blemer med udveksling af ellers fortrolige information ktpersoner tje- ellige kontakter, ltagelse af bor- sikre en indbyr- emet fremtræder eren selv deltager ner. B. Sagsbehandlingeens opsplitning Opsplitning i en beskæftigelssesrettet, en socialfaglig og en økonomisk del sam mt krav om størst mulig selvforsørgelse oog sociale tilbud baseret på den enkeltes selvbes stemmelse indebærer store udfordringer forr personer med psykosociale handicap. Mhp. at forebygge førtidspe ension og opnå størst mulig selvforsørgelse hos peersoner med psykosociale handicap vil he elhedsindsatsen omfatte mange samtidige tilbud og krav samt en række forskellige kontaktperrsoner. Som tidligere nævnt, udfylder de mange kontaktpersoner i helhedsindsatsen forskellig ge roller og besidder forskellig beslutningskompetence. t På enkeltsagsniveau kan personkr redsen fx tælle: • forskellige myndighe edssagsbehandlere i det kommunale system, der r opererer under hver sin lovgivning i hhv. jobcenter, socialcenter og ydelseskontor • forskellige behandle ere i psykiatrien, på misbrugscenter o.l. • kommunale støtteko ontaktpersoner • frivillige fra værested derne • kontaktpersoner fra a aktiveringstilbud, botilbud o.l. • virksomhedsmentor rer • borgerens personligee netværk (familie og venner). Kommunerne er generelt op pmærksomme på, at kontakten til den enkelte bo orger skal være på så få hænder som muligt. . Derfor foregår en stor del af det koordinerende e myndighedssamarbejde og samarbejde m med øvrige aktører og leverandører før og efter m møder med borgeren, som så foregår på å to-eller tremandshånd. -24 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Jf. den fremhævede del af needenstående Figur II. B, medfører personens beg grænsede ressourcer i mødet med et kom mplekst og opsplittet system en række udfordring ger for kommunen: Figur II. B o Sammenhæng og kontinuitet i processen B. SAGSBEHANDLINGENS OPSPLITNING Individualisere og ansvarliggøre Helheds- indsatsVidendele om og med borgeren Overskuelighed i mødet med kommunen A. MÅLGRUPPENS KOMPLEKSITET Sikre overskuelighed, , sammenhæng og kontinuitet • Hvordan sikre overskkuelighed i borgerens møde med det kommunalee system? • Hvordan sikre samm menhæng og kontinuitet i processer, som involverrer mange parallelle tiltage, myndighhedspersoner og eksterne leverandører? Eksempler på lokale løsn ninger Her følger fire eksempler på kommunale tiltag mhp. at håndtere helhedsinds satsen: Jobcenter udstationerer konta For borgere med psykosociale h på psykiatrisk hospital i et læng udstationeret hhv. en beskæftig mhp. at sikre en hurtig beskæft gang ugentligt opholder én af d guide de udskrevne kontanthjæ aktpersoner i behandlersystemet handicap kan beskæftigelsessigtet synes fjernt, fx når gerevarende behandlingsforløb. Haderslev Kommunes gelsessagsbehandler og en jobkonsulent på det psykia tigelsesrettet opfølgning allerede under hospitalsindlæ de to kontaktpersoner sig på hospitalet mhp. at forber ælps-og sygedagpengemodtagere tilbage til rette inds man er indlagt s jobcenter har atriske hospital æggelsen. En rede og senere sats i Jobcentret. -25 Organisering af helhedsinddsatsedsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Tværfagligt vejledningsteam u I Odense Kommune udstatione fra Jobcentrets Ungeteam, en U ningen på i første omgang to er Fyn). Det udstationerede vejled jekt PUST, der er en psykologisk hvervsrettede ungdomsuddann Målgruppen for vejledningen e er i risiko for at falde ud af udda Psykologerne fra projekt PUST t mestrings-strategier, autonomi Jobcentrets ungeteam har bl.a. system (fx tekniske hjælpemidl muligheder for et specielt tilret Borgeren har en fast tilknyttet Jobcenter Randers har en særli arbejdsmarkedsrettede indsats lidelser. Det er sket i erkendelse kan aktiveres og har store vans helhedsindsatsen. Sagsbehandl samarbejde med Psykiatrirådgi handleren følger hele tiden per ’Hold i hånd’ medarbejder fore Kravene til kontanthjælpsmodt de senere år, og det lider de all Haderslev Kommune har man e aktiveringsprojekt. ’Hold i hånd § 10 skema, som skal dokumen ydelseskontoret. Ydelsen bliver blemstillinger, som kunne opstå udstationeret på erhvervs-og SOSU-skoler eres fra medio 2009 et vejledningsteam bestående af e UU-vejleder og en rådgiver fra ungekontakten i Børn o rhvervsskoler (Syddansk Erhvervsskole og Social-og Su dningsteam er etableret som et pilotprojekt i samarbe k rådgivnings-og vejledningsenhed, som samarbejder nelser i Odense. er elever med begyndende eller lettere psykiske proble annelsestilbuddet. tager sig af de psykologiske problemstillinger og arbej i og relationskompetencer. Den udstationerede sagsb . til opgave at vejlede omkring støttemuligheder i det ler, økonomi og sociale foranstaltninger fra kommune ttelagt uddannelsesforløb (fx revalideringsplan). t beskæftigelsessagsbehandler i hele forløbet ig kontanthjælpsenhed, hvor én erfaren sagsbehandle s for kontanthjælpsmodtagere, match 4 og 5, med diff e af, at de allersvageste kontanthjælpsmodtagere ikke skeligheder med de mange sagsbehandlere og hyppige leren visiterer borgeren til relevante aktiveringstilbud ivningen borgeren til supplerende serviceforanstaltnin rsonen, så længe denne modtager kontanthjælp. ebygger problemer hos de allersvageste borgere tagere om skriftlig dokumentation, rettidigt fremmøde lersvageste under, navnlig borgere med psykosociale p en altmuligmand eller ’hold i hånd’ medarbejder, som d’ medarbejderen henter fx borgere, der ikke har fået ntere, at den økonomiske situation er uforandret, og k r herefter ikke stillet i bero, hvilket forebygger en ræk å, når borgeren pludselig ikke længere har et forsørge en sagsbehandler og Ungeforvalt- undshedsskolen ejde med Pro- r med de er- emstillinger, der jder med elevens behandler fra kommunale en), men også om er varetager den fuse psykosociale e umiddelbart e personskift i d og visiterer i nger. Sagsbe- e m.v. er vokset problemer. I m er ansat på et indleveret deres kører dem til kke andre pro- elsesgrundlag. -26 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap III. SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE -udfordringer og g løsninger Dette afsnit omhandler udfo ordringer og løsninger i kommunens samarbejde med virksomheder om en helhedsindsats s for kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, med p psykosociale handicap. Samarbejdet med virksomhe ederne er et væsentligt tema for organiseringen af en helheda sindsats for borgere med psykkosociale handicap mhp. størst mulig selvforsørg gelse. Årsagen er, at der i de senere år er sk ket et paradigmeskift i den beskæftigelsespolitisk ke tilgang til de svagere grupper af ledige. De l er er sket en opblødning i opfattelsen af, hvilke l edighedsgrupper, der kan have glæde af e et virksomhedsforløb, og hvor arbejdsmarkedspa arat en ledig skal være, før et virksomhedsforlløb kan komme på tale. Samarbejdet med virksomhe ederne skal kunne håndtere, at der til borgere me ed psykosociale handicap ikke kan anvendes standardmodeller for optræning eller indslusnin ng. Psykosociale handicap giver meget forske ellige funktionsnedsættelser og disse kan igen min ndskes eller forstørres over tid. Funktion nsevnen er helt afhængig af, hvilke rammer perso onen skal fungere indenfor, hvilke krav der s stilles, hvilke hensyn der tages, hvilken støtte der r kan tilbydes og hvordan personen udvikler s sig inden for disse rammer. De kommunale udfordringer r i samarbejdet med virksomhederne knytter an ddels til målgruppens kompleksitet og dels till den opsplittede sagsbehandling: • Dels skal kommunerrne klæde virksomhederne på til at kunne rummem e og løbende til passe arbejdsforhol ld til personer med komplekse problemer, så de kkan få en frem tid på arbejdsmarke edet. • Dels skal virksomhed bejde med komderne sikres et forenklet og overskueligt samarb munen omkring den n enkelte person. Og en overkommelig reaktionsttid, når virksom hederne får behov f for kommunens hjælp til problemstillinger, der ik kke kan håndte res i virksomheden. I dette afsnit præsenteres ek O ksempler på samarbejde med virksomheder fra Odense, Randers, Viborg og Skive komm muner. I interviews har jobkonsulenter og projekt tkonsulenter redegjort for en række udfo ordringer og mulige løsninger i bestræbelserne på å at håndtere målgruppens kompleksitet o og den opsplittede sagsbehandling. A. Målgruppens ko ompleksitet Forestillingen om at gøre pe ersoner med problemer ud over ledighed arbejdsmmarkedsparate før de træder ind over dørtæ ærsklen til en virksomhed er i disse år blevet afløsst af en voksende erkendelse af, at virksom mheder kan være en del af løsningen. Også når vi ttaler personer med psykosociale handicap. Udredning og afklaring af funnktionsnedsættelser og mulige kompensationer i arbejdsforholdet sker i dag i tiltagende om mfang på arbejdspladserne. Dermed være ikke sa agt at jobcentrene sender syge ud på arbejd dsmarkedet, men der er i nogle kommuner gode e erfaringer med at rykke ved grænserne for, hvad et virksomhedssamarbejde kan rumme. Og g der opfindes -27 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap samarbejdsformer, hvor virk ksomhederne kan og vil være med til at afklare ogg optræne de svageste ledige. En udfordrin ng er her at finde samarbejdsformer, hvor der fra a kommunal side tages hånd om de sociale og g personlige problemstillinger i borgerens privatli iv sideløbende med et indslusningsforløb i e en virksomhed. Blandt personer med psykos sociale handicap er der en kompleksitet i problem mstillinger, der fordrer en individuel tilpasniing af arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdsvilkårr. For disse personer kan et virksomhedsfor rløb med afklaring eller indslusning kun yderst sjæældent følge en standardmodel. Virksomhed derne skal derfor være parate til nogle meget forsskellige og individuelle tilpasninger fra pers son til person. Det kan fx handle om en per rson, der: • til en start kun har kapacitet til en 2 timers arbejdsdag • først kan møde klo okken 11, når medicinen får sin virkning • skal have sin arbejddsinstruktion gentaget hver dag • kun kan håndtere e en opgave ad gangen og helst ikke skal kende denn næste • skal have en arbejd dsstation, hvor der ikke er for meget færdsel • har brug for jævnli ig bekræftelse på, at det går ok • skal hjælpes til at s sætte grænser Jf. den fremhævede del af needenstående Figur III. A, medfører målgruppens kompleksitet derfor en række udfordringe er for kommunernes virksomhedssamarbejde: Figur III. A v Reaktionstid på opståede problemer B. SAGSBEHANDLINGENS OPSPLITNING Kvalificering af virksomhedernes rummelighed Helheds- indsatsOverskuelighed for virksomhederne A. MÅLGRUPPENS KOMPLEKSITET Tilpasning og hensyntagen til konkrete skånebehov -28 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Kvalificering af virkso omhedernes rummelighed • Hvordan opbygge et t samarbejde med virksomhederne, så de er klæd dt på til at rumme den kompleksite et, der findes i målgruppen og er parate til tilpasn ning af rammer og krav? • Hvor specialiseret ogg målgruppeorienteret skal samarbejdet med vir rksomhederne være? En udfordring i kommunerne e er derfor at etablere et bredt samarbejde med virksomheder, der er fleksible nok til at rum mme den kompleksitet, som findes i målgruppen eller blandt svage ledige generelt. Nogle e steder har man succes med et mere specialisere et samarbejde med enkelte virksomheder o om mere specifikke delmålgrupper. Det sker typissk der, hvor en virksomhed kan have nogle ssærlige rammer eller sociale omgangsformer, somm er specielt fordelagtige eller egnede for r specifikke delmålgrupper. Uanset hvor bred eller specif m fik en målgruppe, der er etableret samarbejde om, er det vigtigt, at virksomhederne har mulig ghed for at tage de nødvendige hensyn i arbejdst tilrettelæggelse, arbejdsopgaver og arbejdsvi ilkår. Eksempler på lokale løsn ninger Her følger eksempler på kom mmunale strategier for udvikling af et samarbejdee med rummelige virksomheder. Virksomhedsnet Viborg skaber I Viborg Kommune er en række bejde med Jobcenter Viborg om job. Virksomhederne danner et består af en eller flere afklaring De ca. 20 afklaringsvirksomhed ledige og stiller tilsammen ca. 1 kapacitet og ressourcer til at sti optræne og indsluse svagere le ringsvirksomhed, er der måske te til at gøre en ekstra indsats f Viborg Kommunes virksomheds litet og fleksibilitet i afklaring og og afklaring af funktionsevne og til modtagervirksomheden i et s med til at udvikle. r rød tråd i afklaring og indslusning af svage ledige e lokale virksomheder (ca. 110) gået sammen i et forpl m løsning af den beskæftigelsespolitiske opgave med a t integrationsnetværk af 10-15 brancheopdelte klynge gsvirksomheder og et større antal modtagervirksomhe der i netværket kan forestå en afklaring og indledende 150 pladser til rådighed. De godt 90 modtagervirksom ille flere afklaringspladser til rådighed, men medvirke edige på deres virksomhed. Kan en ledig ikke ansættes en ledig stilling på en af modtagervirksomhederne, so for optræningen. ssamarbejde med netværket giver optimale mulighed g indslusning af ledige, der ofte viser sig at være nødv g skånehensyn, der er oparbejdet i afklaringsvirksomh struktureret opfølgningsredskab, som virksomhedern ligtende samar- at få flere ledige i er. Hver klynge eder. e optræning af mheder har ikke er gerne til at s på en afkla- om også er para- der for den mobi- vendig. Den viden heden formidles ne selv har været -29 Organisering af helhedsinddsatsedsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Bredt virksomhedssamarbejde Skive Jobcenter har siden 2006 beskæftigelses-/aktiveringsinds alt 36 pladser. Forsøg med virks kedsstyrelsen. Et virksomhedscenter etableres jobcentret. Virksomhedscentre 5. Kontanthjælpsmodtagerne lø lem mentor i virksomheden og Et af virksomhedscentrene driv trakt mellem jobcenter og virks centret, herunder et fast timea elt fra person til person, hvad a I Føtex Skive er det erfaringen, der er afledt af diagnosen. Derf den daglige leder ved ansættels nogle specifikke begrænsninger kan man tage en samtale igen. nose, men et rum som både arb Specialiseret virksomhedssama I Projekt 4K arbejder man med handicap, såkaldt skrøbelige un aliseret virksomhedssamarbejd Randers med 20 pladser fordelt 3 virksomheder. Projektet er bl caporganisationer) med opbakn De enkelte unges barrierer er in specialisering i delmålgrupper a På Falck i Randers har man succ angst, depression og indadvend praktiske gøremål, børnepasnin nen er der en omgangsform og ge med køkkenarbejde, rengøri køre med kolleger, der giver au I/S Rostadion ved Bagsværd sø tet adfærd (mange med ADHD) unge mænds energi. Omgangsf vilde drenge, og gruppens men Danmarks eliteroere giver et ek e om de svage ledige i virksomhedscenter 6 arbejdet med virksomhedscenterkonceptet som en v satsen. Aktuelt har man virksomhedscentre på 6 virks somhedscentre foregår i 13 jobcentre og er støttet af s og drives af en privat eller en offentlig virksomhed e et består af mindst 4 pladser til kontanthjælpsmodtage øser opgaver i virksomheden. Der er et tæt, løbende s den tilknyttede jobkonsulent. ves af Føtex, der stiller 7 pladser til rådighed. Der er in somheder om de overordnede formål og rammer for v antal til mentorfunktionen. Men virksomhedsforløbet angår arbejdsopgaver, arbejdsvilkår, timetal og andre at personens diagnose er mindre væsentlig, end de b for er tilgangen i Føtex den, at der kun bliver snakket d sen, derefter forholder man sig til den enkelte som et r. Hvis personen får behov for selv at tage emnet op e På den måde bliver der etableret et rum, hvor der kan bejdsgiver og medarbejder ’kan gå ind og ud af’. arbejde om unge med psykiske vanskeligheder virksomhedscentre specifikt for unge under 30 år me nge (læs om virksomhedscentre ovenfor). I 4K er der f de om en særlig gruppe svage ledige. I projektet deltag t på 5 virksomheder og Jobcenter Gladsaxe med 12 pl levet til på initiativ fra beskæftigelsesministeren og DH ning fra Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere ndividuelle, men i dette projekt gøres der forsøg med af de skrøbelige unge; nemlig ’de stille piger’ og ’de vi ces med virksomhedscenter for de ’stille piger´. Piger dthed. Flere har svært ved at overkomme en almindel ng og arbejde. Stationslederen har et stort engagemen g kultur, som giver de rigtige rammer for pigerne. Opga ing og malerarbejde. Pigerne har også mulighed for at utohjælp og andre serviceydelser til kunderne. har vist sig at være en god ramme for de ’vilde dreng ). Opgaverne er praktiske og fysisk krævende, og det p form og arbejdsopgaver i roklubben ser ud til at funge ntor har et godt tag på drengene. At klubben er hoved kstra boost til drengenes selvtillid og motivation. væsentlig del af somheder med i f Arbejdsmar- efter aftale med ere fra match 3- samarbejde mel- ndgået en kon- virksomheds- aftales individu- hensyn. begrænsninger diagnose med t individ med efterfølgende, n snakkes diag- ed psykosociale fokus på et speci- ger Jobcenter ladser fordelt på H (Danske Handi- e. d virksomheders ilde drenge’. med social lig hverdag med nt, og på statio- averne er alsidi- t komme ud at ge’ med udadret- passer godt til de ere godt for de dcenter for Team -30 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Tilpasning og hensynt tagen til konkrete skånebehov • Hvordan ’oversætte e’ diagnoser til faktiske funktionsnedsættelser, de er kan kompenseres for i det konkre ete arbejdsforhold? • Hvordan håndtere d de sociale og personlige problemstillinger, der kan n udfordre stabiliteten i en borgers v virksomhedsforløb og samtidig sikre, at virksomh hederne kan bevare et professioneltt arbejdsgiver-/medarbejderforhold? • Hvordan sikre, at de er i samarbejdet med virksomhederne også er fok kus på den enkeltes langsigtede jo obperspektiver på arbejdsmarkedet (især når det t gælder unge)? I et kommunalt udredningsa arbejde af personer med psykosociale handicap m med krav til lægeerklæringer, psykiatriske u undersøgelser og dokumentation for nedsat funk ktionsevne kan fokus hurtigt lande på diagnooser og sundhedsfaglige termer. Udfordringen blliver her at flytte fokus fra personens diagnos se til relationen mellem de afledte funktionsnedsættelser og æsnødvendige skånehensyn, nåår et konkret indslusningsforløb skal sættes i gan ng på en virksomhed. En ting er praktik eller arbejddsprøvning på en konkret arbejdsplads -noget anndet en længerevarende tilknytning til arbeejdsmarkedet. En sådan fordrer, at der i kommun nens samarbejde med virksomhederne også eer fokus på de lediges langsigtede jobperspektive er, herunder uddannelse, som kan stille d dem bedre på arbejdsmarkedet i fremtiden. Noglle personer med psykosociale handicap har ett højt uddannelsesniveau, men det er kendetegn nende for mange, at de enten er faldet ud aaf uddannelsessystemet eller har mangelfulde ku undskaber grundet koncentrationsbesvær, i indlæringsvanskeligheder og/eller angst. Forebyggelse af førtidspensi ion blandt unge med psykosociale handicap er de erfor også et spørgsmål om de fremtidige e jobperspektiver, herunder evnen til at kunne få et arbejde, opretholde arbejdet og på læ ængere sigt måske skifte til et andet arbejde, hviss det er nødvendigt. Eksempler på lokale løsn ninger Her følger eksempler på kom mmunale virksomhedsstrategier mhp. at sikre denn enkelte borger tilpassede arbejdsforhold og g udviklingsmuligheder. Virksomhedsnetværket i Vibor i bagagen I Virksomhedsnetværk i Viborg ledige opnår en længerevarend ring og uddannelse. I netværke fokuseres på virksomhedernes res på, hvordan en start i en vir Der er allerede gode eksempler har fået mod på at tage en udd vationen. Nogle har også hjulpe frafald ved at skabe opmærkso behov og udfordringer. rg sætter fokus på unges fremtid med uddannelse og tænkes der også i, hvordan virksomhederne kan bidr de fastholdelse og mobilitet på arbejdsmarkedet genn et holdes der kurser og temadage for virksomhederne, ansvar for den fremtidige arbejdskrafts opkvalificerin rksomhed kan blive springbræt for en ung til at komm r i netværket på unge, der med støtte og opbakning fr dannelse. Virksomhederne støtter de unge i at finde ud et med kontakten til uddannelsesinstitutionerne mhp omhed hos kontaktlærere og studievejledere på den u g arbejdserfaring rage til, at de nem opkvalifice- , hvor der dels ng og dels fokuse- me i uddannelse. ra en virksomhed ddannelsesmoti- p. at forebygge unges særlige -31 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Træningsbaner i private og offe Det Rullende Jobteam er et tilb Udførerafdeling. Projektet har p borgere, der har brug for særlig arbejdsmarkedet. Hver borger t screeningssamtaler og praktik/a der ’træningsbaner’ til målgrup gennem længere tid har opnåe Under træningsbaneforløbene faglige og på det personlige pla navn antyder, er tilgangen den, virksomheder. Et forløb hos De misk forløb, hvor sammensætn plads til at rykke frem og tilbag Rullende Jobteam. Klippekort til efterværn i udda Kompleksiteten hos borgere me ind på arbejdsmarkedet ofte er svært for jobkonsulenter og vir generelt fokus på at fastholde i lavet et ekstra tiltag omkring fa borgeren med et klippekort på er noget, borgeren har ret til og ham/hende, der ved, hvornår b uddannelsesstedet eller på hjem entlige virksomheder bud for kontanthjælpsmodtagere (match 3-5) i Odense plads til 120 borgere og har 3 jobkonsulenter. Tilbudd g støtte og tæt opfølgning i processen frem mod varig tilknyttes en jobkonsulent og indleder et optræningsf afklaring på rummelige private og offentlige virksomh ppen. Teamet har samarbejdsaftaler med godt 7 virkso et erfaring med indslusning af svage ledige. har virksomhederne til opgave at guide praktikanten an, fx med at indgå i det sociale liv på arbejdspladsen. , at jobkonsulenten rykker ud, når behovet opstår i de et rullende Jobteam varer oftest omkring 6-12 månede ningen af forløbet tilpasses borgerens individuelle beh ge mellem træningsbaner i virksomhederne og samtale annelse og job ed psykosociale handicap betyder som nævnt, at veje r en proces præget af mange udsving og tilbagefald. D rksomheder at forudse disse tilbagefald. I Odense Kom indslusede borgere i job. I Det Rullende Jobteam har m astholdelsen af de svage ledige i job eller uddannelse. tre efterværns opfølgninger. Klippekortet signalerer, g krav på, men også at initiativpligten ligger hos borge behovet er der, og tingene begynder at skride – på arb mmefronten. e Kommunes det retter sig mod g tilknytning til forløb med heder, der tilby- omheder, der både på det Som teamets e samarbejdende er og er et dyna- hov. Der er fx eforløb i Det en hen imod og Det kan være mmune er der man imidlertid Man udstyrer at opfølgningen eren, fordi det er bejdspladsen, B. Sagsbehandlingeens opsplitning Kommunerne er meget opm mærksomme på, at virksomhederne har behov forr et forenklet og overskueligt samarbejde me ed kommunen omkring den enkelte person. Arbe ejdsgiverne har hverken tid eller ressourcer til at opsøge mange forskellige myndigheds-, beh handlingsog/ eller støttepersoner, hvis s der opstår problemer. Gør virksomhederne allig gevel forsøget, har de ofte lige så vanskeligt t ved at finde rundt i den kommunale organisatio on som borgerne. Et vilkår, som forstærkes s af den løbende personudskiftning blandt de pro ofessionelle eksperter og sagsbehandlere på å enkeltsagsniveau. Ligesom det heller ikke minds sker problemet, at private leverandører stadiigt hyppigere varetager den beskæftigelsesrettedde del af helhedsindsatsen, vurderer kom mmunerne i denne undersøgelse. Den opsplittede organisering g af sagsbehandlingen virker også ind på kommu uners reaktionstid over for virksomhederne e. Fx kan det kommunale bureaukrati omkring denn administrative håndtering af offentlige tilsk kud sætte virksomhedernes tålmodighed på en allvorlig prøve. -32 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Ligeledes kan en for langsom m kommunal reaktion på et akut problem på arbe ejdspladsen være skæbnesvanger for dett videre virksomhedsforløb. Jf. den fremhævede del af needenstående Figur III. B, medfører den organisat toriske opsplitning af sagsbehandlingen de erfor en række udfordringer for kommunernes virrksomhedssamarbejde: Figur III. B Reaktionstid på opståede problemer B. SAGSBEHANDLINGENS OPSPLITNING Påklædning af virksomheder til rummelighed Helheds- indsatsOverskuelighed for virksomhederne A. MÅLGRUPPENS KOMPLEKSITET Tilpasning og hensyntagen til konkrete skånebehov Overskuelighed og re aktionstid • Hvordan sikre overskkuelighed og én indgang til kommunen for de sammarbejdende virksomheder? • Hvordan sikre en oveerkommelig reaktionstid over for de samarbejde ende virksomheder? • Hvordan ansvarliggø øre og inddrage virksomhederne i helhedsindsats sen? Lokale løsninger Løsninger på sådanne udforddringer kan være, at kommunen koordinerer sam marbejdet med virksomhederne på færre hæ ænder, i højere grad vægter det opsøgende arbejjde på arbejdspladserne og/eller kvalificereer ledere og kolleger til i højere grad også selv at t kunne tage affære i forhold til målgrupp pen. Her følger nogle konkrete ek ksempler fra de kommuner, som har deltaget i un ndersøgelsen: -33 Organisering af helhedsinddsatsedsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Den udvidede jobkonsulentfun I samarbejdet med virksomhed lent til hvert virksomhedscente Her arbejder man med en udvid re opfølgninger, større tilgænge ter har tilknyttet en fast jobkon lig på mobilen -også uden for jo hjælpsmodtagere på samme vir jobkonsulent, sker der naturligt blandt alle de borgere, der er i de. Den udvidede jobkonsulentfunk baglandet og har en udvidet ko psykologstøtte, så der kan reag Nogle bevillinger og beslutning Men jobkonsulenten har gode k jobcentersagsbehandlere, som På mentorkurser klædes virkso Virksomhedscenterkonceptet h opgaven med afklaring og indsl gennem kurser og ERFA-gruppe I Skive er der gode erfaringer m svarliggør og kvalificerer virksom med virksomhedsforløb for led om, hvordan man som mentor motivation og social isolation fr te indsigt, man som mentor får Virksomhedsnetværket kobler Godt 110 virksomheder i Virkso bejde med Viborg Jobcenter. Vi mens Jobcentret servicerer virk men også på de bredere linjer m dringer eller virksomhedernes s Virksomhederne i netværket ha handicap, og de har i øvrigt still somhederne gælder det, at de behov for, at andre kan støtte b 4 sociale mentorer, der kan kob rens sociale og private problem nktion sikrer baglandssamarbejde derne om virksomhedscentrene i Skive er der tilknytte er (læs om virksomhedscentrene s. 29). det jobkonsulent funktion, hvor jobkonsulenten arbejd elighed og bredere servicering af virksomhederne. Et nsulent, der aflægger ugentlige besøg på virksomhede obcentrets normale åbningstid. Fordi der er flere plad rksomhed og alle forløb i samme virksomhed varetage t en hyppigere opfølgning. Jobkonsulenten kan tage e praktik på virksomheden, når han/hun alligevel er der ktion indebærer også, at jobkonsulenten varetager sa ompetence i sagerne. Fx har jobkonsulenten bevillings geres hurtigt på de behov, der opstår ude i virksomhed ger hører dog stadig til hos myndighedssagsbehandlere kontakter bredt i jobcentret og har fx også lokalefælle fortsat har beslutningsmyndigheden på mange tiltag omhederne på til at håndtere de svagere ledige handler også om at klæde virksomhederne bedre på ti lusning af ledige med svage jobforudsætninger. Dette er for mentorerne i virksomhedscentrene. med selv at holde mentorkurserne for virksomhederne mheden ifht. at håndtere de problemstillinger, der op ige med andre problemer end ledighed. Kurserne har kan håndtere ustabilt fremmøde, svingende arbejdsin ra det kollegiale fællesskab. Kurserne har taget afsæt r i praktikanternes nogle gange barske tilværelse. r virksomhedsafklaring og privatlivs-støtte omhedsnetværk Viborg har indgået et gensidigt forplig irksomhederne stiller sig til rådighed med afklaringspl ksomhederne i det omfang, der er behov -både på en med seminarer og kursusdage om de beskæftigelsesp sociale engagement. ar generelt vist sig villige til at tage imod borgere med let meget vide rammer for afprøvningen og indslusnin er parate til en stor grad af tilpasning og hensyntagen borgeren i de private forhold i livet. Derfor har Viborg bles på de svageste kontanthjælpsmodtagere og støtt mstillinger. et en jobkonsu- der med hyppige- virksomhedscen- en og er tilgænge- dser til kontant- es af den samme en uformel runde r i et andet ærin- amarbejdet med smyndigheden til dscentrene. en i kommunen. esskab med de i en sag. il at håndtere e kan ske bl.a. e. Kurserne an- pstår i hverdagen r bl.a. handlet ndsats, dalende i den mere priva- gtende samar- ladser og jobs, nkeltsagsniveau, politiske udfor- d psykosociale ngen. For virk- n, men de har g Kommune ansat te op om borge- -34 Organisering af helhedsinddsatsedsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Rundbordssamtale på virksom Jobkonsulenten i Det Rullende taktperson, hvis der opstår pro Som udgangspunkt tager jobko i kommunen, der skal involvere ansvaret ligger eller, hvordan e bordssamtaler ude på virksomh de relevante aktører (fx jobkon støttekontaktperson, psykolog, løsningsstrategi. Arbejdsgiver h komme med indsigelse til/godk Sociale mentorer håndterer sy De sociale mentorer i Viborg Ko vist sig ikke kun at håndtere pra mentorer spiller en ligeså væse rierer eller den bureaukratiske have særlig støtte for at komme den af at bevilge transportgodt dag på virksomheden. På den måde har de sociale me lerne, hvor barriererne er, for a mhederne sikrer hurtig, fælles problemløsning Jobteam i Odense er i langt de fleste tilfælde virksom oblemer i praktikken eller ansættelsen og kan rykke ud onsulenten de nødvendige kontakter til de myndighed es i en konkret problemløsning, men hvis der er uklarh en problemstillings bedst løses, er der også gode erfar heden som led i indslusningen af ledige. På et rundbor nsulent, beskæftigelsessagsbehandler, socialcentersag , borger og arbejdsgiver) og der kan hurtigt og effektiv har mulighed for at konkretisere problemstillingen og kendelse af de foreslåede løsningsmuligheder. ystembarrierer ommune, som er målrettet personer med psykosocial aktiske og sociale problemstillinger i borgerens privat entlig rolle, når det gælder om at håndtere de kommu træghed, der kan opstå, når personer med psykosocia e i afklaring eller job. Fx har en social mentor peget på tgørelse på forskud, så borgeren kan få transportgodtg entorer været med til at sætte fokus på og synliggøre f at personer med psykosociale handicap kan komme på mhedernes kon- d med kort varsel. dssagsbehandlere hed om, hvor ringer med rund- rdsmøde samles gsbehandler, vt aftales en kan direkte le handicap, har e liv. De sociale unale systembar- ale handicap skal å nødvendighe- gørelse fra første for sagsbehand- å arbejde. -35 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Metode Del 1: Kortlægning Undersøgelsens indledende kortlægning bygger på et deskstudy gennemført t i foråret 2008 af DISCUS. Researchen har o omfattet websearch samt telefonsamtaler med re elevante videnspersoner i Arbejdsmark kedsstyrelsen, Servicestyrelsen og LBR. I udvalgte e projekter er der indhentet supplerende oplys sninger, evalueringer og projektbeskrivelser genn nem telefonkontakt til projektmedarbejdere e/-ledere. Researchen har fokuseret på å projekter og forsøg støttet fra tre niveauer: • Lokalt niveau: Lokale e beskæftigelsesråd (LBR) og de tidligere koordin nationsudvalg • Centralt niveau: Arb bejdsmarkedsstyrelsen, Servicestyrelsen, Integrat tionsministeriet og Sundhedsministe eriet • EU-niveau: Den Euro opæiske Socialfond – centralt og regionalt. I tilknytning til kortlægninge en er der udarbejdet et • arbejdsnotat med tr re tilhørende oversigtsskemaer: o et over samtlige e projekter og forsøg i perioden 2003 – 2008 o et over de anveendte metoder og redskaber o et over samarbeejdsformer og -flader i projekter og forsøg for bo orgere med psykosociale handi icap. Arbejdsnotatet og tilhørendee oversigtsredskaber, som mest er udarbejdet till brug for Arbejdsmarkedsstyrelsen, kan downloades fra DISCUS’ hjemmeside (www.disc cus.dk). Del 2: Empirisk under rsøgelse På baggrund af undersøgelse esdel 1, hvoraf det fremgår, at knap 10 af landetss kommuner har deltaget i projekter omkring g organisering af en helhedsindsats for målgruppe en, er der udvalgt fire kommuner til del 2 2. De fire kommuner er udvalg gt efter erfaring med organisering af helhedsindsa ats for målgruppen -samt størrelse og geog grafi. Det drejer sig om Odense, Randers, Hadersllev og Ballerup kommuner. Disse fire komm muner er med 3-4 måneders mellemrum blevet in nterviewet i to omgange på såvel medarbej jder-som daglig lederniveau og både enkelt-og g gruppevist. Desuden er der til afsnittet o om virksomhedssamarbejdet suppleret med interrviews i Viborg og Skive kommuner, idet de to kommuner har arbejdet systematisk med nog gle samarbejdsmodeller, der tager højde fo or målgruppens kompleksitet og den opsplittede ssagsbehandling (se nedenfor). På baggrund af interviewene e har DISCUS til dette inspirationshæfte identifice eret en række udfordringer og mulige løsniingsforslag i kommunernes bestræbelser på at sk kabe sammenhæng, kontinuitet og kvalite et i helhedsindsatsen mhp. forebyggelse af førtids spension og opnåelse af størst mulig selv vforsørgelse hos borgere med psykosociale handiicap. -36 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap En helhedsindsats, som påvi irkes af to centrale forhold: • målgruppens kompleeksitet og • en opsplittet sagsbe ehandling og som udspiller sig på tre fo orskellige niveauer: • i det systeminterne ssamarbejde • i borgersamarbejdet t og • i samarbejdet med v virksomheder. Udover inspirationshæftet e er der udarbejdet individuelle mininotater om fire e kommuners samlede organisering af helh hedsindsatsen for personer med psykosociale ha andicap. De fire mininotater er vedlagt dette e inspirationskatalog som bilag A (Odense), B (Rannders), C (Haderslev) og D (Ballerup). -37 Organisering af helhedsinddsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap dsatsen for kontanthjælpsmodtageere med psykosociale handicap Begrebsafklaring g Vi anvender i denne undersø øgelse begrebet psykosociale handicap. Begrebet psykosocialt handi icap er et forholdsvist nyt begreb i dansk sammennhæng. Begrebet lægger sig op ad en inter rnationalt gældende terminologi, som i en dansk k sammenhæng fx kommer til udtryk i begrebbsdefinitionen hos LAP (Landsforeningen Af nuvæ ærende og tidligere Psykiatribrugere). Begrebet psykosocialt handi icap refererer her til de former for handicap, som m personer med psykiske lidelser oplever som m følge af manglende kompensation for de afledtte funktionsnedsættelser, en psykisk lidelse indebærer i mødet med omgivelserne. Et psykossocialt handicap hænger således sammen me ed personens eventuelt nedsatte funktionsevne e eller anderledeshed, men kan også være følger af fordomme og diskrimination hos omve erdenen eller en kombination af begge dele. For nogle mennesker er der tale om et permane ent handicap, for andre er det midlertidige, pe eriodiske eller situationsbestemte funktionsneds sættelser. På den måde understreger begrrebet psykosocialt handicap det socialt relatione elle og dynamiske i fænomenet. Hvor der i sundhedssysteme et er fokus på diagnostikken og behandlingen af p psykiatriske lidelser, er det i en arbejdsma arkedssammenhæng mere hensigtsmæssigt at ta ale om en person med en funktionsnedsættels se, der kan kompenseres for i den givne jobsituattion. Begrebet psykosocialt handicap flytterr fokus fra diagnosen til personens relation til om mgivelserne og mulighederne for at kompen nsere for de afledte funktionsnedsættelser, så pe ersonen kan indgå på arbejdsmarkedet påå (næsten) lige fod med andre. Funktionsnedsæt ttelser har vidtspændende og mangfoldige udtryk, ligesom de kan være midlertidige, period diske eller situationsbestemte. På den måde e understreger begrebet psykosocialt handicap ddet relationelle og dynamiske. Under interviewene har vi annvendt begrebet som en samlebetegnelse for de e mange socialt udsatte, psykisk skrøbelige o og psykiatribrugere, som i disse år omfattes af de en beskæftigelsesrettede indsats. I kommu unerne begribes og håndteres disse borgere imidllertid ikke som én målgruppe. -38 Bilag A Mininotat Odense Kommunes organisering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap 1 Forord DISCUS gennemfører fra januar 2008 til april 2009 en undersøgelse af kommunernes helhedsindsats (kombination af beskæftigelsesrettede og socialfaglige indsatser) for borgere med psykosociale handicap. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen består af tre dele: Kortlægning af metoder og samarbejdsformer i aktuelle projekter og forsøg, som i perioden 2003 – 2008 har modtaget offentlig støtte lokalt, regionalt eller centralt (januar-juni 08). Empirisk undersøgelse med særlig fokus på tværfaglige, tværkommunale og/eller tværsektorielle samarbejdsformer og -flader i fire kommuners helhedsorienterede indsats for personer med psykosociale handicap (august 08-januar 09). Anbefalinger til en forbedret kommunal praksis til sikring af arbejdsmarkedstilknytning for personer med psykosociale handicap (marts-april 09). Indtil nu har Odense, Randers, Haderslev og Ballerup kommuner deltaget i undersøgelsens empiriske del. Der har i denne undersøgelsesdel været fokuseret på kommunens organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Vægten har ligget på de interne samarbejdsflader og -former. Kommunens eksterne samarbejdspartnere er derfor ikke medtaget her. • I Odense Kommune har DISCUS i august-september 2008 gennemført syv solo-og fokusgruppeinterview med såvel medarbejdere som ledere i forskellige forvaltningsenheder. • Ultimo november har Odense Kommune deltaget i et tværkommunalt midtvejseminar, hvor resultatet af den første interviewrunde er blevet præsenteret af DISCUS med efterfølgende erfaringsudveksling kommunerne imellem. • Endelig har DISCUS i januar 2009 gennemført et fokusgruppeinterview med ledende nøglepersoner i kommunens helhedsindsats for personer med psykosociale handicap. På ovenstående baggrund har DISCUS udformet dette mininotat om Odense Kommunes organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Mininotatet har i første omgang fungeret som et diskussionsoplæg til det afsluttende fokusgruppeinterview og er efter interviewet blevet tilrettet og siden godkendt af interviewpersonerne. 2 Organisering af indsatsen Odense Kommune har sat ind på forskellige områder for at fremme en helhedsorienteret indsats for borgere med psykosociale handicap, jf. nedenstående meget forenklede organisationsmodel A: Model A SOCIAL-OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNING JOBCENTER SOCIALCENTER PARALLELGRUPPEN: Kontanthjælp match 4 + 5 m. supp. social foranstaltning ÆLDRE-OG HANDICAPFORVALTNING HANDICAP-OG PSYKIATRI UNGETEAM: 18-25 år, match 4 og 5 VISTA BALBOA: Svære sindslidelser, dobbelt diagnoser FREMSKUDT AMBULANT SAGSBEHANDLING: Projekt for socialt udsatte ETNISK JOBTEAM: Personer med anden etnisk baggrund end dansk Socialpsykiatriske særtilbud Socialfaglige tilbud Tilbud, som kombinerer beskæftigelse og social støtte hos private leverandører YDELSESCENTER BORGMESTERFORVALTNING Sundhedscenter BØRN OG UNGE FORVALTNING UNGEENHED Organisering af sammenhængende myndighedsindsats for unge (15 – 24 år) med behov for særlige indsatser Målgruppespecifikke aktiveringstilbud Odense Kommune har oprettet en række specialenheder, som hver især tager sig af afgrænsede delmålgrupper af personer med psykosociale handicap. Disse specialenheder er defineret ud fra særlige målgruppekarakteristika: • Vista Balboa: diagnose(r) • Etnisk Jobteam: etnicitet • Ungeteam: alder og ydelsesgrundlag • Projekt ’Fremskudt Ambulant Sagsbehandling’: socialt udsatte • Parallelgruppen: særlig sagstype Ungeenheden har en særlig status, da enheden ikke er fysisk forankret, men består af et tværgående konsulentteam, som skal sikre sammenhæng og kontinuitet i myndighedssagsbehandlingen af ungesager. De fleste specialenheder er forankret i enten Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen eller i Ældre-og Handicapforvaltningen. Undtaget er to enheder. Dels Parallelgruppen, som lovgivningsmæssigt hører til i Jobcentret, men fysisk er udstationeret i Socialcentret. Og dels Un 3 geenheden, som koordinerer myndighedsopgaven på tværs af tre forvaltninger. På grund af lovgivning og økonomi har det ikke været muligt at placere Ungeenheden i én fysisk enhed. De arbejdsmarkedsrettede tilbud ligger for en stor dels vedkommende hos private leverandører. Etnisk Jobteam har helt egne målrettede aktiveringstilbud. Tilbud under Serviceloven ligger dels i Socialcentrets regi og dels hos Vista Balboa. I Socialcentret fx i form af botilbud, psykologbistand eller en støttekontaktpersonordning (bl.a. til misbrugere). Vista Balboa har et støttekontaktkorps målrettet psykisk syge og tilbud rettet mod håndtering af dobbeltdiagnoser. Fx opgangsfællesskab, væresteder og behandlingstilbud. Endelig anvender Etnisk Jobteam næsten altid tilbud fra Sundhedscentret, som hører til i Borgmesterforvaltningen. Parallelgruppen Formål Før strukturreformen havde Odense Kommune en sagsbehandlerenhed, CSSI, som varetog servicelovforanstaltninger i sammenhæng med en beskæftigelsesrettet indsats for borgere med psykosociale problemer. CSSI blev opløst med strukturreformen, og Odense Kommune videreførte parallelindsatsen i Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som udover Jobcenter og Socialcenter også omfatter Ydelsescenter og Borgerservicecenter. Jobcenter og Socialcenter er fortsat fysisk adskilt. For at optimere helhedsindsatsen har man oprettet Parallelgruppen, som består af otte medarbejdere fra Jobcentret. Gruppens begrænsede størrelse og fysiske placering i Socialcentret muliggør et tættere samarbejde mellem den beskæftigelsesrettede og den socialfaglige indsats. Den sikrer også en mere overskuelig kontakt med borgeren, idet den primære kontaktperson altid er fra Parallelgruppen. I tilknytning til Parallelgruppen er der oprettet et Visitationsforum med deltagelse af ledere fra Parallelgruppen/Jobcenter, Socialcenter, Handicap-& Psykiatri samt en sociallæge. I Visitationsforum kan sagsbehandlerne fremlægge enkeltsager og få disse vurderet af ledelsesgruppen. I Visitationsforum diskuteres desuden visitationsgrundlag og snitfladeproblematikker, og man er beslutningsdygtig mht. fremtidig indsats og placering af myndighedsopgaven i den enkelte sag. Målgruppe Målgruppen er langt overvejende kontanthjælpsmodtagere (match 4 og 5) over 25 år, der kun kan profitere af en beskæftigelsesrettet indsats, hvis den suppleres med en servicelovforanstaltning, fx psykologhjælp, misbrugsbehandling eller en støtte/kontaktperson. Indsatser I modsætning til de øvrige sagsbehandlere i Jobcentret har Parallelgruppens medarbejdere fået reduceret sagsstammer og aktiveringskrav, da Parallelgruppens klientel forventes at være tungere og mere tidskrævende. Desuden har de let adgang til lægefaglige vurderinger hos den psykolog, som sidder på samme gang i Socialcentret. Parallelgruppens beskæftigelsesrettede tilbudsvifte er tilpasset målgruppen og derfor ’blødere’ end tilbuddene i det ordinære aktiveringssystem. Parallelgruppen anvender hyppigt tilbud, der kobler den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats, bl.a. hos private aktører. Parallelgruppens succeskriterium er at gøre borgerne i stand til at profitere af Jobcentrets ordinære tilbud. Til de bedre fungerende borgere kan Parallelgruppen derfor anvende tilbud fra Jobcentret. Parallelgruppen kan desuden opmatche de borgere, som det lykkes at bringe 4 tættere på arbejdsmarkedet, til match 3 og tilbagevisitere dem til Jobcentret, når de ikke længere modtager en social foranstaltning. De socialfaglige foranstaltninger, som benyttes af Parallelgruppen, fx botilbud, psykologbistand eller en støttekontaktperson, ligger først og fremmest i Socialcentrets regi, men det sker, at man benytter fx støttekontaktordningen i Handicap og Psykiatri i de tungere sager. Parallelgruppen samarbejder også med Ydelseskontoret. Samarbejdet har i den første tid efter strukturreformen været uproblematisk, fordi man i Ydelsescentret havde en særskilt sagsbehandlergruppe, som tog sig af Parallelgruppens borgere, og som sad i umiddelbar nærhed af Parallelgruppen. Resultatet var et fleksibelt samarbejde og en ensartet sagsbehandling omkring udbetaling af enkeltydelser og sanktionering. Nu er Ydelseskontoret imidlertid blevet omorganiseret og alle sagsbehandlere flyttet til et og samme sted langt fra Parallelgruppen. Mange borgere har fået nye sagsbehandlere i Ydelseskontoret, og Parallelgruppens ansatte har vanskeligt ved at håndtere de nye vilkår. På direktørniveau er man opmærksom på problemstillingen og har derfor nedsat en arbejdsgruppe på daglig lederniveau, der skal undersøge, hvordan man fortsat kan sikre sammenhængende borgerforløb. Fremskudt Ambulant Sagsbehandling Formål Projekt ’Fremskudt Ambulant Sagsbehandling’ adskiller sig fra de øvrige specialenheder ved også at drive opsøgende arbejde i forhold til personer med psykosociale handicap uden for det kommunale system. I den opsøgende aktivitet er de frivillige på væresteder og varmestuer en væsentlig del af samarbejdsfladen omkring de udsatte borgere. Projektet er finansieret af Servicestyrelsens pulje ’Fælles ansvar 2’ og er tilknyttet kommunens Socialcenter, hvor den ansvarlige psykolog har et kontor. Projektet retter sig mod de kontanthjælpsmodtagere, som det er vanskeligt at få kontakt til, og som ofte slet ikke har nogen kontakt til systemet. Projektet fungerer som en mobil, opsøgende afklaringsenhed, hvor psykologen personligt opsøger udsatte borgere på varmestuer, væresteder o.l. Projektet er et frivillighedsprojekt – der er ingen tvang – og den ansvarlige psykolog har ingen myndighedskompetence. Psykologens opgave er at lette de udsatte borgeres kontakt til systemet og afklare, hvilken indsats, der er passende for den enkelte borger. Samtidigt udvikles nye afklarings-og visitationsmodeller mhp. at nedbryde de systembarrierer, som ofte opleves af denne gruppe borgere i mødet med det etablerede forvaltningssystem. 5 Målgruppe Målgruppen er udsatte personer med dobbeltdiagnoser og multiple problemstillinger samt sindslidende og personlighedsforstyrrede, som i mange tilfælde ikke har fået stillet en diagnose, fordi de holder sig væk fra behandlersystemet. Indsatser Fremskudt Ambulant Sagsbehandling står for afklaring af den enkelte borger og bringer efterfølgende sagen videre i det kommunale system. Fx til et behandlingstilbud eller til en beskæftigelsesrettet indsats hos en jobkonsulent med speciale i målgruppen. Også i systemet, fx i Parallelgruppen, er der af og til en sag, som passer ideelt til projektet, men man kan ikke visitere til projektet fra det kommunale system. Det kan kun ske fra væresteder og varmestuer, så hvis borgeren skal visiteres til projektet, må Parallelgruppen benytte sine eksterne netværkskontakter. I sin korte levetid er det lykkedes for Den Fremskudte Ambulante Sagsbehandling at få fire personer flyttet tættere på arbejdsmarkedet. En har fået bevilget fleksjob, en kommer sandsynligvis i ordinær beskæftigelse, mens de to sidste fortsat er under afklaring. Alternativet for disse personer ville med stor sandsynlighed have været en livslang pension. Vista Balboa Formål og målgruppe Vista Balboa er en enhed under Handicap-og Psykiatricentret, der retter sig mod borgere med svære sindslidelser, herunder dobbeltdiagnoser. Ca. halvdelen af de borgere, som Vista Balboa opsøger via sin støttekontaktordning, er på kontanthjælp, mens den anden halvdel er på førtidspension. Borgerne med dobbeltdiagnoser er langt fra arbejdsmarkedet og har oftest førtidspension som forsørgelsesgrundlag. De har tunge sindslidelser (fx skizofreni), svært misbrug og ofte indlæggelser og hjemløshed bag sig. Derfor er jobperspektivet begrænset i indsatsen for denne målgruppe. Indsatser Vista Balboa har både et støttekontaktkorps (SKP) og et tilbud rettet mod håndtering af dobbeltdiagnoser i form af samtidig behandling af misbrug og psykiske lidelser. Vista Balboa har egenvisitation og afgør selv, hvilke borgere der visiteres til de to tilbud. SKP skal hovedsageligt foretage opsøgende arbejde og afklaring af borgere, som er blevet henvist af fx en pårørende eller en behandlingsinstitution. SKP udreder den enkelte borgers behov og afklarer, hvorvidt vedkommende har en sindslidelse. Hos borgere med en sindslidelse kombineret med misbrug fungerer SKP som en støtte i hverdagen. De borgere, som udelukkende har misbrugsproblemer, tilknyttes derimod ofte en støttekontaktperson i Socialcentret. Vista Balboas tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser indeholder bl.a. et opgangsfællesskab, et værested og behandlingstilbud. 6 Etnisk Jobteam Formål og målgruppe Etnisk Jobteam har med medarbejdere, som tilsammen taler 14 sprog, gode forudsætninger for at skabe kontakt til og samarbejde med målgruppen af såvel unge som voksne fra primært ikke vestlige lande. Etnisk Jobteam hører organisatorisk til i Jobcenter Øst, som er fysisk placeret i Vollsmose. Teamet er ikke sagsstyrende og har ingen myndighedsopgaver, men varetager på en foreløbig 4-årig bevilling en række projekter målrettet gruppen af borgere af anden etnisk herkomst. Projekterne handler fx om at afklare og opkvalificere i forhold til arbejdsmarkedet, eller om at bringe kvinder med meget begrænset eller ingen arbejdsmarkedstilknytning nærmere beskæftigelse. Teamet har til formål at tage hånd om borgere af ikke vestlig oprindelse, der har behov for en særlig tæt og målrettet indsats for at komme i beskæftigelse, enten på ordinære vilkår eller i støttet arbejde. Målgruppen er borgere på introduktionsydelse eller kontanthjælp, herunder starthjælp og revalidering, og en stor del har psykosociale handicap. Indsatser Etnisk Jobteam står bl.a. for kompetenceafklaring, virksomhedskontakt samt opfølgning og arbejdsfastholdelse. Således er medarbejderne fra Etnisk Jobteam i tæt kontakt med borgerne, men har også kontakt til virksomhederne, både af opsøgende og opfølgende karakter. Teamet har sin egen tilbudsvifte, der indeholder beskæftigelsesrettede tilbud, der er specielt tilpasset målgruppen. Det betyder, at den enkelte kan aktiveres fra dag ét, når vedkommende er visiteret til Etnisk Jobteam. Etnisk Jobteam samarbejder desuden meget med Sundhedscentret omkring afklaring af F/I til arbejdsmarkedet. Ikke mindst på PTSD området. Sundhedscentret ligger ganske vist i en anden forvaltning (Borgmesterforvaltningen), men i fysisk nærhed af Etnisk Jobteam – nemlig i Vollsmose. Team og center har i vid udstrækning med de samme borgere at gøre, og samarbejdet falder derfor helt naturligt. I Etnisk Jobteams samarbejde med Ydelseskontoret oplever teamet, at det er problematisk, at Ydelseskontoret kun har meget begrænset personkendskab og forståelse for målgruppen. Det giver en del konflikter – både i forhold til borgerne, fx omkring borgernes hyppige flytte- og rejseaktivitet, og til de ansatte i Etnisk Jobteam, som let bliver opfattet som borgernes advokater. Det er ikke den fysiske afstand parterne imellem, som er problemet, for Ydelseskontoret ligger placeret i samme bydel i en af naboblokkene. Der er snarere tale om et formidlingsproblem, som ikke endnu har fundet sin løsning. Ungeteam Formål, målgruppe og indsatser I oktober 2008 er der blevet etableret et særligt Ungeteam i Jobcentret, som tager sig af den jobrettede indsats i forhold til unge mellem 18 og 25 på kontanthjælp, match 4 og 5. Denne ungegruppe har tidligere hørt til i Parallelgruppen, men er nu blevet flyttet til Ungeteamet. Ungeteamet har myndighedsansvar -undtagen for de 18-23-årige unge, som får etableret efterværn af Børn-og Ungeforvaltningen, hvorfor myndighedsansvaret forbliver dér. Børn 7 og Ungeforvaltningen kan bevilge efterværn til en ung frem til det 23. år mhp. at skabe en gnidningsfri overgang til voksenlivet. Ungeteamet anvender jobcentrets virksomhedskonsulenter i den jobrettede indsats og samarbejder desuden med såvel Psykiatri og Handicap som med Socialcentret. Fx kan en ung parallelt med den jobrettede indsats kobles på et behandlingstilbud i Handicap og Psykiatri eller få en støttekontaktperson i Socialcentret. ’Ungeenhed’ I Odense Kommune har en projektgruppe på tværs af Børn og Unge, Social og Arbejdsmarked samt Ældre og Handicap igennem længere tid arbejdet med at etablere en organisationsform til implementering af sammenhæng på tværs af forvaltninger vedr. myndighedssagsbehandling af de 15 til 24-årige. Baggrunden er, at lovgivning og økonomi har vist sig at stå i vejen for, at man kunne samle et antal sagsbehandlere i en fysisk enhed à la Parallelgruppen. Pr. august 2008 er implementeringen af ’Ungeenheden’ igangsat. Formålet med ’Ungeenheden’ er at sikre sammenhæng, kontinuitet, helhed og kvalitet i myndighedssagsbehandlingen -og med koordination som det bærende princip. Specialiserede myndighedsansvarlige koordinatorer i de tre forvaltninger skal håndtere udfordringer som forvaltningsgrænser, forskellige lovgivninger samt forskellige kulturer og sprog i en kontinuerlig sagsbehandling hen over det 18. år, hvor der skiftes forvaltning. Det sker under uændrede ansvars-og kompetenceforhold. Ca. 30 koordinatorer fra de tre forvaltninger er i kursussammenhæng blevet oplært til opgaven og mødes nu i ’Forum for koordinatorer’ ca. en gang om måneden. Målet er at sikre, at de handleplaner, som bliver udarbejdet, også bliver videreført efter det 18. år. Derfor deltager også Ungdommens Uddannelsesvejledning, der bl.a. visiterer til EGU, som er et relevant uddannelsestilbud for målgruppen af svagere unge. ’Forum for koordinatorer’ refererer til driftlederniveauet, hvor man håndterer evt. konflikter i samarbejdet eller uenigheder i tilknytning til sagshåndteringen. Den overordnede koordinerende ledelse sker i en styregruppe, hvor der bliver taget stilling til de mere principielle spørgsmål i forbindelse med sikringen af en sammenhængende indsats på enkeltsagsniveau. Organisatoriske og driftsmæssige udfordringer og løsninger Organisatoriske udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række organisatoriske udfordringer i helhedsindsatsen (se Model B): • Det er en udfordring at varetage helhedsindsatsen med en organisatorisk opdeling i en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. • Der opstår en række snitfladeproblematikker ved etablering af målgruppebestemte særindsatser baseret på fx diagnoser, alder, etnicitet eller særligt ydelsesgrundlag. Hvor hører fx en ung kontanthjælpsmodtager med ADHD til? • Væksten i antallet af personer med mere diffuse eller flere samtidige problemer er en aktuel udfordring. For hvordan håndteres de stadigt flere borgere, som ikke umiddelbart passer ind i de etablerede særindsatser? Med strukturreformens opdeling af sagsbehandlingen er det blevet en udfordring at guide borgeren ind i og siden rundt i det kommunale system. 8 Model B I Odense Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Gennem etablering af en række særindsatser har kommunen tilstræbt at opbygge ekspertise i forhold til forskellige problemstillinger hos gruppen af borgere med psykosociale handicap. Det gælder for: o psykisk syge med dobbeltdiagnoser o svagere unge med flere samtidige problemer o borgere af anden etnisk herkomst med lang afstand til arbejdsmarkedet o særlige sagstyper, som fordrer en parallelindsats o marginaliserede borgere uden kontakt til kommunen. Herved opstår der naturligt en række snitfladeproblematikker, som bliver håndteret i et vidtforgrenet netværk på tværs af forvaltninger, centre og indsatser og via mødeaktiviteter på alle niveauer i organisationen (uddybes i Driftsafsnittet). • Placering af Jobcenter og Socialcenter i samme forvaltning giver ideelle forudsætninger for helhedsindsatsen for svage kontanthjælpsmodtagere, herunder også videndeling i enkeltsager. Samarbejdet med Handicap og Psykiatri vanskeliggøres af, at sidstnævnte ligger i en anden forvaltning. Psykiatriens deltagelse i Visitationsforum smidiggør imidlertid samarbejdet på tværs af forvaltninger og muliggør, at der også kan medtænkes en beskæftigelsesrettet indsats hos borgere med psykiske lidelser og dobbeltdiagnoser i regi af fx Parallelgruppen. • Parallelgruppens fysiske placering i Socialcentret optimerer helhedsindsatsen, da de fælles fysiske rammer letter det indbyrdes samarbejde. Visitationsforum sikrer des9 uden, at enkeltsager vurderes på tværs af den faglige ekspertise, og at Parallelgruppen får de relevante sagstyper, mens de øvrige visiteres til andre enheder. • ’Ungeenhedens’ organisering på tværs af forvaltninger skal sikre, at de handleplaner, der udarbejdes i ungdomsårene, også bliver videreført i voksenlivet. Fokus er på forebyggelse mhp. at sikre indslusning og fastholdelse i uddannelsesforløb eller beskæftigelse frem for kontanthjælp eller pension. • Den Fremskudte Ambulante Sagsbehandling opsamler udsatte borgere uden for systemet på væresteder og i varmestuer i et tæt samarbejde med frivillige. Indsatsen er opsøgende, og borgerens deltagelse er frivillig. De udsatte har ofte dårlige erfaringer med det kommunale system, men den fremskudte enhed uden myndighedsansvar opfanger borgeren inden mødet med systemet og foretager en afklaring, hvorefter en passende indsats kan igangsættes. • Etnisk Jobteam har -uden myndighedsansvar – også en særlig status i forhold til borgerne, og desuden et meget stort kendskab til målgruppen og de mange forskellige etniciteter, som halvdelen af de ansatte også selv tilhører. • Ydelseskontorets nylige omorganisering til en samlet og integreret organisation har betydet, at mange af Parallelgruppens borgere har fået nye sagsbehandlere, og at det er blevet vanskeligt for både borgere og sagsbehandlere at finde rundt i den nye organisation. På direktørniveau er man opmærksom på problemstillingen og har nedsat en arbejdsgruppe på dagligt lederniveau, der skal undersøge, hvordan man fortsat kan sikre sammenhængende borgerforløb. Driftsmæssige udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række driftsmæssige udfordringer i helhedsindsatsen (se Model C): • På enkeltsagsniveau er mødet mellem forskellige lovgivninger i relation til de forskellige indsats-og ydelsesområder en udfordring i helhedsindsatsen • Oftest er der flere parallelle indsatser og foranstaltninger i den enkelte sag. Det betyder, at forskellige fysiske rammer og politisk/økonomiske prioriteringer hos de samarbejdende forvaltninger, centre og afdelinger bliver en udfordring • Den enkelte sag involverer typisk mange forskellige professionelle aktører. Hermed bliver en afklaring af de forskellige samarbejdspartneres roller og beslutningskompetence en udfordring • Helhedsindsatsen omfatter både en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. Det er en udfordring at mediere de forskellige fagligheder og kulturer hos de medarbejdere, som varetager de forskellige sagsbehandlinger. 10 Model C I Odense Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Medarbejderne i hhv. Parallelgruppe og Socialcentret har vidt forskellige lovgrundlag at arbejde ud fra, men det tætte samarbejde skaber en tværfaglig metodisk tilgang til sagerne og en mere koordineret indsats. Parallelgruppen kan også anvende tilbud i andre forvaltninger og centre. • I Parallelgruppen er der givet særligt rum og tid til nytænkning, da aktiveringskrav og sagsmængde er mindsket. Parallelgruppen kan bl.a. opmatche de borgere, som det lykkes at bringe tættere på arbejdsmarkedet til match 3 og tilbagevisitere dem til Jobcentret, når de ikke længere modtager en social foranstaltning. • Parallelgruppens målgruppe er bred, fordi visitationsgrundlaget er bredt i form af sagstyper, hvor en social foranstaltning er nødvendig. Der ligger derfor en stor udfordring i at oparbejde en viden om mange forskellige typer psykiske og sociale problemstillinger. Det har Parallelgruppen bl.a. håndteret med en uformel fordeling af sagstyper blandt de ansatte efter disses personlige interesse, erfaring og primære kontakter til eksterne samarbejdspartnere. • I Parallelgruppens Visitationsforum kan sagsbehandlerne fremlægge enkeltsager og få disse vurderet på ledelsesniveau. I Visitationsforum diskuteres desuden visitationsgrundlag og snitfladeproblematikker, og man er beslutningsdygtig mht. fremtidig indsats og placering af myndighedsopgaven i den enkelte sag. • I samarbejdet med eksterne aktører har Den Fremskudte Sagsbehandling udviklet visitationsmetoder, som også bliver nedfældet på skrift, da feltet er helt nyt. Meto11 derne inddrager både professionelle fagpersoner i systemet og frivillige på væresteder og varmestuer, som er meget tæt på personerne og derfor vigtige samarbejdspartnere. Borgeren skal give samtykkeerklæring og deltager selv i møder o.l., så ingen kommer i klemme mht. at viderebringe oplysninger. • Med ’Ungeenhedens’ fora af koordinatorer fra tre forskellige forvaltninger har man på ungeområdet udviklet en ny form for tværgående myndighedssagsbehandling, som på trods af både lovgivningsmæssige og økonomiske udfordringer kan bidrage til en optimering af helhedsindsatsen. • Jobcentret har oprettet faglige grupper, såkaldte ’matrix’, med fokus på problemstillinger som fx ’beskæftigelse match 4-5’, ’beskæftigelse match 1-3’ og ’revalidering/ fleksjob/ pension’. I sådanne matrix deltager teamledere, koordinatorer og konsulenter fra ledelsessekretariatet samt en jurist. Matrixmøderne afholdes månedsvis eller hyppigere og fungerer som netværksmøder. Fx sidder formænd for hhv. ’beskæftigelse match 1-3’ og ’beskæftigelse match 4-5’ med til hinandens møder. Møderne handler om dels at koordinere beskæftigelsesindsatser og dels at sikre, at lovgivningen ikke overtrædes. Det sidste er vigtigt, fordi helhedsindsatsen fordrer kreativitet i løsningsmetoder og lovfortolkninger. Matrixmøderne sikrer her, at jobcentret anvender den samme fortolkning i alle enheder. • Supplerende til matrixmøderne har man oprettet tilbudsfora, bl.a. et fora med fokus på tilbuddene til kontanthjælpsmodtagere match 4-5. På møderne diskuterer man kvaliteten i eksisterende tilbud og nye tilbud fra diverse leverandører, samt hvordan man kan håndtere evt. ventelister. Socialcentret sidder med på disse møder, da flere tilbud er tværgående. Tilbudsfora har ingen beslutningskompetence. • Også på direktørniveau vægtes det tværgående samarbejde meget højt i Odense Kommune. Forvaltningsdirektørerne fra hhv. Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Ældre-og Handicapforvaltningen har således i en to måneders periode byttet stol for at lære hinandens forvaltninger bedre at kende. Desuden kan de som rollemodeller nu lettere stille krav om samarbejde på tværs på de øvrige niveauer i organisationen. 12 Bilag B Mininotat Randers Kommunes organisering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap 1 Forord DISCUS gennemfører fra januar 2008 til april 2009 en undersøgelse af kommunernes helhedsindsats (kombination af beskæftigelsesrettede og socialfaglige indsatser) for borgere med psykosociale handicap. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen består af tre dele: Kortlægning af metoder og samarbejdsformer i aktuelle projekter og forsøg, som i perioden 2003 – 2008 har modtaget offentlig støtte lokalt, regionalt eller centralt (januar-juni 08). Empirisk undersøgelse med særlig fokus på tværfaglige, tværkommunale og/eller tværsektorielle samarbejdsformer og -flader i fire kommuners helhedsorienterede indsats for personer med psykosociale handicap (august 08-januar 09). Anbefalinger til en forbedret kommunal praksis til sikring af arbejdsmarkedstilknytning for personer med psykosociale handicap (marts-april 09). Indtil nu har Randers, Odense, Haderslev og Ballerup kommuner deltaget i undersøgelsens empiriske del. Der har i denne undersøgelsesdel været fokuseret på kommunens organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Vægten har ligget på de interne samarbejdsflader og -former. Kommunens eksterne samarbejdspartnere er derfor ikke medtaget her. • I Randers Kommune har DISCUS i august-september 2008 gennemført 7 solo-og fokusgruppeinterview med såvel medarbejdere som ledere i forskellige forvaltningsenheder. • Ultimo november har der været afholdt et tværkommunalt midtvejseminar, hvor resultatet af den første interviewrunde er blevet præsenteret af DISCUS med efterfølgende erfaringsudveksling de deltagende kommuner imellem. • Endelig har DISCUS i januar 2009 gennemført et fokusgruppeinterview med ledende nøglepersoner i kommunens helhedsindsats for personer med psykosociale handicap. På ovenstående baggrund har DISCUS udformet dette mininotat om Randers Kommunes organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Mininotatet har i første omgang fungeret som et diskussionsoplæg til det afsluttende fokusgruppeinterview og er efter interviewet blevet tilrettet og siden godkendt af interviewpersonerne. 2 Organisering af indsatsen Randers Kommune har sat ind på forskellige områder for at fremme en helhedsorienteret indsats for borgere med psykosociale handicap, jf. nedenstående meget forenklede organisationsmodel A: Model A SOCIAL-OG ARBEJDSMARKED JOBCENTER SOCIALAFDELING SUNDHED OG ÆLDRE PSYKIATRI HANDICAPENHED Vidtgående veldefinerede handicap PSYKIATRIRÅDGIVNING: Tunge psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser TEAM FOR UDSATTE: Socialt udsatte borgere KONTANTHJÆLPSENHED: Kontanthjælpsmodtagere (match 4 og 5) med diffuse psykosociale lidelser ADHD – PROJEKT: Kontanthjælpsmodtagere med diagnosen ADHD KONTANTHJÆLP DET SOCIALE TEAM: De ikke umiddelbart placerbare personer Fysiske handicap Udviklingshæmmede Udviklingsforstyrrede Både særlige aktiveringstilbud og socialfaglige tilbud til de 3 delmålgrupper Helhedsorienterede aktiveringstilbud hos kommunale anden aktører Socialpsykiatriske tilbud Socialfaglige tilbud Modellen viser, i hvilke forvaltningsenheder de forskellige særindsatser for personer med psykosociale handicap er forankret (orange felter). Desuden viser modellen, hvor kommunens beskæftigelsesrettede og sociale tilbud til personer med psykosociale handicap er organiseret (gule felter – uddybes nedenfor). Randers Kommune har etableret en række enheder, som tager sig af afgrænsede delmålgrupper af personer med psykosociale handicap. Enhederne er forankret i to forskellige forvaltninger: Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældreforvaltningen. Enhederne er defineret ud fra særlige målgruppekarakteristika: 3 • Psykiatrirådgivning: tunge psykiske diagnoser • Handicapenhed: fysiske/psykiske diagnoser med væsentlige funktionsnedsættelser • Kontanthjælpsenhed: ydelsesgrundlag • ADHD-projekt: diagnose • Det Sociale Team: personer, som falder uden for Handicapenhedens og Psykiatrirådgivningens målgrupper • Team for Udsatte: socialt udsatte (4-årigt forsøgsprojekt) Handicapenheden er kendetegnet ved at rumme specialiserede arbejdsmarkedsrettede og socialfaglige tilbud til egne målgrupper, fx døgninstitutioner og botilbud, ledsagerordning og beskæftigelses-og aktivitetstilbud. Psykiatrirådgivningen råder over en række socialpsykiatriske tilbud, bl.a. støttekontaktkorps, bostøtte, aktivitetstilbud, botilbud og forsorgshjemstilbud. Socialafdelingen råder over socialfaglige tilbud som fx misbrugscenter, forsorgshjem og herberger. Desuden er der i Socialafdelingens regi en række kommunale anden aktører, som udbyder helhedsorienterede aktiveringstilbud, der matcher både Socialafdelingens, Psykiatrirådgivningens og Jobcentrets behov. Også til de allersvageste personer. Handicapenhed Formål Handicapenheden, også kaldet ’Specialbistand’, er vokset eksplosivt efter strukturreformen, hvor kommunen overtog store dele af de tidligere amtslige institutioner. I Handicapenheden følger man normalt borgeren fra ’vugge til grav’, idet den enkelte persons handicap oftest er kronisk. Men det sker, at man mister kontakten til personer, som finder ordinær beskæftigelse, og derfor ikke længere efterspørger ydelser fra Handicapenheden. I Handicapenheden har man både et Børne-og et Voksenafsnit samt en meget høj grad af specialisering i forhold til de tre veldefinerede delmålgrupper. Det indbefatter, at den enkelte medarbejder er specialiseret i både Pensions-, LAB-og Serviceloven og har et stort kendskab til behov og muligheder indenfor eget ansvarsområde i enten Børne-eller Voksenafsnittet. Målgruppe Målgruppen er personer med vidtgående handicap og som følge deraf væsentlige funktionsnedsættelser -selvforsørgende såvel som personer på offentlig forsørgelse. Flertallet er eller har potentiale til at blive -førtidspensionister. Målgruppen er inddelt i tre delmålgrupper: • Fysisk funktionsnedsættelse: fx blinde, døve eller amputerede • Udviklingshæmmede: meget dårligt begavede med fx Downs Syndrom • Udviklingsforstyrrede og personer med forstyrrelser i hjernen: fx ADHD eller Asbergers Syndrom (falder inden for denne undersøgelses målgruppe). Indsatser Handicapenheden har egne leverandører med målrettede aktivitets-og botilbud. Jf. Randers Kommunes aktiveringskrav fylder den jobrettede indsats med afklaring af evt. barrierer i forhold til arbejdsmarkedet en del, når det gælder udviklingsforstyrrede. Handicapenheden har her kompetence til at agere på samme måde som Jobcentret mhp. en helhedsorienteret indsats. Det vidner om, at den (med strukturreformen) tilsigtede opsplitning i hhv. beskæftigelse, sociale foranstaltninger og økonomi blødes op i Randers Kommune. 4 På Rådhuset er Handicapenheden fysisk nabo til Kontanthjælp (ydelsesafdelingen), så i forbindelse med de personer, som modtager fx kontanthjælp, er det uproblematisk at udveksle informationer sagsbehandlerne imellem. Handicapenhedens samarbejde med Psykiatrirådgivningen er meget begrænset, og snitfladerne mellem de to enheder er klar. Med den eksplosive vækst i antallet af personer med mere diffuse psykosociale lidelser er der blevet behov for samarbejdet med Team for Udsatte eller Det Sociale Team. Psykiatrirådgivning Formål Psykiatrirådgivningen har ansvar for udredning og visitation af borgere til socialpsykiatriske tilbud. En vigtig funktion er i den forbindelse at være tovholder mellem de forskellige kontaktpersoner, som den enkelte borger er i berøring med. På såkaldte ’kernegruppemøder’ samler Psykiatrirådgivningen borgeren samt de forskellige både in-og eksterne kontaktpersoner. På ’kernegruppemøderne’ udformes en rolleliste -dels for at sikre en indbyrdes kompetenceafklaring de mange sagsbehandlere imellem, og dels for at forvaltningssystemet fremtræder mere transparent for både borgeren og de mange kontaktpersoner. Målgruppe Målgruppen er personer med diagnoser inden for den tungere del af psykiatrien: skizofreni, bipolare affektive sindslidelser samt svære personlighedsforstyrrelser. 2/3 af målgruppen modtager førtidspension, mens den resterende 1/3 er kontanthjælpsmodtagere ofte med et begrænset beskæftigelsespotentiale. Indsatser Psykiatrirådgivningen henviser til socialpsykiatriske aktivitets-og botilbud, bostøtte og kompenserende specialundervisning og råder over egne væresteder, dagscentre med bl.a. lettere industriarbejde, en ungegruppe samt et støttekontakt korps. Psykiatrirådgivningen samarbejder meget tæt med den behandlende psykiatri, hvilket bl.a. betyder, at man får fat i målgruppen tidligt i et udrednings-/behandlingsforløb. Desuden samarbejder Psykiatrirådgivningen med de kommunale anden aktører omkring den beskæftigelsesrettede indsats for borgere på kontanthjælp, som alle skal aktiveres. Den særlige kontanthjælpsenhed i Jobcentret deltager i dette samarbejde, da sagsbehandleren er myndighedsansvarlig for den jobrettede del af indsatsen. Samarbejdet med Handicapenheden er som nævnt meget begrænset. Derimod kører der en del sager frem og tilbage mellem Psykiatrirådgivningen og hhv. Team for Udsatte og Det Sociale Team, når borgerens problemer er af mere diffus art. Psykiatrirådgivningen afholder ofte samarbejdsmøder med Kontanthjælpsenheden, Team for Udsatte og Det Sociale Team. 5 Særlig Kontanthjælpsenhed Formål Kontanthjælpsenheden er et relativ nyt tiltag i Randers Kommunes aktiveringspolitik. Kontanthjælpsenheden blev oprettet, fordi der er en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart kan aktiveres, og som ofte har store vanskeligheder med at manøvrere i det kommunale system med mange sagsbehandlere og hyppige personskift. Sagsbehandleren i Kontanthjælpsenheden fortsætter med at have myndighedsopgaven i sagen, så længe borgeren modtager kontanthjælp. Målgruppe Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere, match 5 og i mindre grad match 4, med diffuse psykosociale lidelser. Indsatser Kontanthjælpsenheden visiterer borgere til relevante aktiveringstilbud hos de kommunale anden aktører. Ligeledes visiterer Kontanthjælpsenheden i samarbejde med Psykiatrirådgivningen borgere til supplerende sociale foranstaltninger. Kontanthjælpsenheden har løbende kontakt til Team for Udsatte og Det Sociale Team, når en borger ikke umiddelbart kan matche eksisterende sociale foranstaltninger. ADHD-projekt Randers Kommune indgår i et forskningsprojekt igangsat af Odense Universitetshospital, hvor medarbejdere i kontanthjælpsvisitationen uddannes til at screene nye borgere med ADHD symptomer. Hvis en kontanthjælpsmodtager vurderes til at falde inden for målgruppen, tilbydes vedkommende deltagelse i projektet sideløbende med den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Team for Udsatte Formål Team for Udsatte er et nyt fireårigt tværkommunalt forsøgsprojekt, som i Randers Kommune består af to fuldtidsansatte i egne fysiske rammer. Forsøget er finansieret af Servicestyrelsens pulje ’Fælles Ansvar 2’. Teamet driver først og fremmest opsøgende virksomhed i forhold til socialt udsatte borgere, som ikke er i kontakt med det kommunale system. Teamet skal fungere som et bindeled mellem kommune og borger. I opbygningsfasen forventer man at blive klogere på, hvem disse borgere er, for derefter at kunne målrette indsatsen i individuelle handleplaner. I forsøgsperioden forventes det, at teamet vil kunne kvalificere den kommunale organisation, bl.a. til en bedre sagshåndtering samt til et bedre samarbejde omkring udsatte borgere med mange samtidige problemer på tværs af centre og forvaltninger. I tilknytning til Team for Udsatte har kommunen oprettet en tværgående styregruppe, hvor der sker en løbende videndeling mellem ledere fra Team for Udsatte, Jobcentret, Socialcentret og Psykiatrien. 6 Målgruppe Målgruppen er socialt udsatte borgere med mange samtidige problemer og oftest uden kontakt til det kommunale system. Det er personer med komplekse og uafklarede problemer -ofte med både misbrug, sociale problemer og ikke diagnosticerede psykiske lidelser. Hyppigt er der tale om unge mennesker. Team for Udsatte finder selv en del af borgerne i det opsøgende arbejde. Andre borgere bliver henvist af boligforeninger, væresteder o.l., og andre igen kommer inde fra systemet, fordi de ikke umiddelbart kan matche eksisterende målgruppeopdelte indsatser. Indsatser Team for Udsatte visiterer borgerne videre i systemet til Jobcentret, Handicapenheden, Psykiatrirådgivningen eller Det Sociale Team, da man hverken har myndighedsansvar eller kan tilbyde aktivering eller sociale foranstaltninger. Til gengæld kan man udrede personer, bl.a. ved hjælp af en tilknyttet psykolog/psykiater. Det Sociale Team Formål Det Sociale Team beskæftiger sig med gråzonesagerne, dvs. de ikke umiddelbart placerbare personer. Det Sociale Teams opgaver kan være at • give råd og vejledning • fungere som bindeled mellem personen og systemet • være tovholder for borgeren • foretage udredning af borgeren, inkl. psykiatrisk/psykologisk udredning • visitere borgeren til anden afdeling efter udredning og evt. diagnostisering • finde tilbud, som borgeren kan drage nytte af • være myndighedsperson mht. bl.a. bevilling af bostøtte og boplacering • udarbejde handleplan for indsats i samarbejde med borgeren. I modsætning til Team for Udsatte har Det Sociale Team myndighedsansvar i henhold til Serviceloven. Målgruppe Målgruppen er personer, som ikke umiddelbart kan placeres i en af de eksisterende målgruppeopdelte enheder i enten Handicapenheden eller Psykiatrirådgivningen. Indsatser Det Sociale Team er et helt nyt initiativ, som er forankret i Kontanthjælp (ydelsesafdelingen). En del borgere tager den første kontakt til kommunen gennem Kontanthjælp, som, de tror, kan udbetale deres kontanthjælp, men de bliver i stedet henvist til Jobcentret. Hvis det umiddelbart skønnes, at de har behov for supplerende foranstaltninger, træder Det Sociale Team til og afklarer sagens videre gang i det kommunale system. Det Sociale Team arbejder tæt sammen med Team for Udsatte. Bl.a. afholder man hver tirsdag fælles visitationsmøder, hvor grænsedragningen mellem de forskellige særindsatser hhv. de to teams og øvrige enheder -afgøres på baggrund af konkrete sager. På møderne deltager også personer fra hhv. Socialafdelingens og Socialpsykiatriens støttekontaktperson korps. I Randers Kommune skal alle sager være tilknyttet et sagsafsnit. I de tilfælde, hvor der er forskellige vurderinger af en sags placering, er det socialchefen, som er øverste beslutnings 7 myndighed. Indtil videre har de to teams besluttet, at sager med misbrug ligger hos Team for Udsatte, med mindre der skal ydes en foranstaltning, som kræver en myndighedsbeslutning. Personer med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) henvises også til Tema for Udsatte, som forsøger at danne sig et overblik over problemets omfang i Randers Kommune. Organisatoriske og driftsmæssige udfordringer og løsninger Organisatoriske udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række organisatoriske udfordringer i helhedsindsatsen (se Model B): • Det er en udfordring at varetage helhedsindsatsen med en organisatorisk opdeling i en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. • Der opstår en række snitfladeproblematikker ved etablering af målgruppebestemte særindsatser baseret på fx diagnoser, alder, etnicitet eller særligt ydelsesgrundlag. Hvor hører fx en ung kontanthjælpsmodtager med ADHD til? • Væksten i antallet af personer med mere diffuse eller flere samtidige problemer er en aktuel udfordring. For hvordan håndteres de stadigt flere borgere, som ikke umiddelbart passer ind i de etablerede særindsatser? • Med strukturreformens opdeling af sagsbehandlingen er det blevet en udfordring at guide borgeren ind og siden rundt i det kommunale system. Model B I Randers Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Randers Kommune har valgt at oprette en række særlige indsatser med egne målrettede tilbud i hhv. Handicapenheden og Psykiatrirådgivningen, som også hører hjemme i hver sin forvaltning. Specialiseringen sikrer en høj faglighed og stor ekspertise i forhold til veldefinerede målgrupper. Bagsiden er, at fleksibiliteten mindskes, 8 og at samarbejde på tværs af indsatsområder og forvaltninger til tider vanskeliggøres. • Specialiseringen, hvad angår målgrupper, er mest udtalt i Handicapenhedens tre delmålgrupper. Her lettes helhedsindsatsen på enkeltsagsniveau ved, at både den beskæftigelsesrettede og socialfaglige indsats ligger hos én og samme sagsbehandler. • Handicapenheden følger borgeren ’fra vugge til grav’ med både et børne-og et voksenafsnit og kan derfor smidiggøre borgerens overgang fra barndom til voksenlivet. I disse år oplever Handicapenheden dog et markant voksende antal visitationer af myndige unge -udefra. Også Psykiatrirådgivningen, Kontanthjælpsenheden og de to nyetablerede teams oplever en markant tilgang af unge, hvoraf en stor del tidligere har været sager i Børn og Familie. Pt. sker kontakten til Børn og Familie kun på enkeltsagsniveau, men man ønsker at intensivere samarbejdet med Børn og Familie og få en mere formaliseret overleveringspraksis på tværs af enhederne. • Randers Kommune har desuden oprettet tre mere rummelige enheder: Kontanthjælpsenheden for kontanthjælpsmodtagere, match 4 og 5, med diffuse lidelser. Det Sociale Team, som tager sig af sager, der umiddelbart ’falder mellem to stole’. Og Team for Udsatte, som også opsøger borgere, der ikke er i kontakt med kommunen. • Efter strukturreformen kan Det Sociale Team og Team for Udsatte betragtes som en pendant til den tidligere socialafdeling, som nu nærmest er forsvundet. De to teams afklarer de socialt udsatte borgere og kortlægger behov for nye indsatsområder, tilbud mv., som kan matche dem, og de udformer handleplaner for borgernes videre færd. De to teams opfanger stadigt flere borgere med diffuse psykosociale problemer -både i og uden for det kommunale system. Begge teams er endnu så nye, at det fortsat er nødvendigt at diskutere rollefordeling og indbyrdes snitflader de to teams imellem, hvad angår målgrupper. Sådanne diskussioner giver dog samtidig megen perspektivrig læring i det kommunale system. • Team for Udsatte møder borgeren uden myndighedsansvar og i egne fysiske rammer, hvilket er barrierenedbrydende i bestræbelserne på at bygge bro mellem borger og system. Teamet skal implementere de gode erfaringer i det kommunale bagland -bl.a. gennem teamets styregruppe med deltagelse af ledere fra de øvrige specialenheder -og på længere sigt gøre sig selv overflødig. • Det Sociale Team er et eksempel på, at strukturreformens opsplitning i hhv. beskæftigelse, sociale foranstaltninger og økonomi blødes op i Randers Kommune, idet teamet har fælles ledelse med Kontanthjælp (ydelsesafdelingen). For Kontanthjælp er Det Sociale Team en perspektivrig løsning på problemet med de mange uopfordrede borgerhenvendelser, som man pga. lav normering ikke har ressourcer til at hjælpe videre i systemet. • Mht. helhedsindsatsen for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk, er behovet ikke dækket i den nuværende organisering. Denne målgruppes behov varetages, hvad angår job-og ydelsesdelen, mens det halter med de problemer, som skal løses i henhold til Serviceloven. Pt. arbejder kommunen på at få afdækket behovet for en evt. særindsats. 9 Driftsmæssige udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række driftsmæssige udfordringer i helhedsindsatsen (se Model C): • På enkeltsagsniveau er mødet mellem forskellige lovgivninger i relation til de forskellige indsats-og ydelsesområder en udfordring i helhedsindsatsen. • Oftest er der flere parallelle indsatser og foranstaltninger i den enkelte sag. Det betyder, at forskellige fysiske rammer og politisk/økonomiske prioriteringer hos de samarbejdende forvaltninger, centre og afdelinger bliver en udfordring. • Den enkelte sag involverer typisk mange forskellige professionelle aktører. Hermed bliver en afklaring af de forskellige samarbejdspartneres roller og beslutningskompetence en udfordring. • Helhedsindsatsen omfatter både en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. Det er en udfordring at mediere de forskellige fagligheder og kulturer hos de medarbejdere, som varetager de forskellige sagsbehandlinger. Model C I Randers Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • I Handicapenheden skal medarbejderne arbejde i henhold til forskellige lovgivninger: Pensionsloven, LAB loven og Serviceloven. Fordelen er, at man på enkeltsagsniveau kan levere en helhedsindsats håndteret på ganske få hænder. Man kan fx igangsætte en erhvervsafklaring og socialfaglig støtte for en ung på samme tid uden at skulle rundt og spørge andre. Ulempen er, at fagligheden forbliver størst vedr. Serviceloven, som Handicapområdet traditionelt har arbejdet under. Dette forstærkes af, at Handicapenhedens sagsbehandlere ikke naturligt er en del af de diskussioner, som løbende finder sted i Jobcentret omkring den brede arbejdsmarkedsrettede indsats. 10 • Det har været på tale at udstationere to myndighedspersoner på LAB-området i Psykiatrirådgivningen -men det er ikke blevet effektueret. Med Kontanthjælpsenheden i Jobcentret har Psykiatrirådgivningen dog fået en tæt samarbejdspartner, når det gælder kontanthjælpsmodtagere med mere diffuse problemer. For Kontanthjælpsenheden er det udbytterigt at deltage i Psykiatrirådgivningens koordinationsmøder. Fx kan en persons uberettigede fravær i et aktiveringstilbud vise sig at være et resultat af et forkert tilbud, og løsningen er derfor ikke økonomisk sanktionering, men et andet tilbud. Psykiatrirådgivningen, Kontanthjælpsenheden og en kommunal anden aktør samarbejder løbende om udvikling af nye målrettede aktiveringstilbud. • I Kontanthjælp (ydelsesafdelingen) har man pga. begrænsede ressourcer valgt at administrere snævert efter loven. Evt. sanktionering samt udbetaling af enkeltydelser sker derfor uden inddragelse af den socialfaglige ekspertise. • Styregruppen, bestående af chefer, som er etableret i tilknytning til Team for Udsatte, sikrer en tværgående diskussion og læring. Det er også på chefniveau, at den endelige beslutningsmyndighed vedr. enkeltsagsplacering ligger (hos socialchefen). • På daglig lederniveau har man ikke længere noget formaliseret lederforum, som det var tilfældet før strukturreformen. Ofte har man nu også forskellige chefer og sidder fysisk langt fra hinanden. Indgår man evt. i et lederforum i egen kommune, er det typisk med ledere fra de sociale institutioner (udførerdelen). På eget initiativ afholder de daglige ledere derfor uformelle møder på tværs af specialenheder som Handicapenheden og Psykiatrirådgivningen og nyere enheder som Det Sociale Team og Team for Udsatte. Sådanne møder er meget givtige og nødvendige mhp. at optimere visitationsflow og justere snitflader særindsatserne imellem. Med etableringen af Det Sociale Team er også Kontanthjælp (ydelsesafdelingen) kommet tættere på sådanne diskussioner. • Ledere fra Kontanthjælp (ydelsesafdelingen), Handicapenheden og Psykiatrirådgivningen deltager i erfaringsnetværk omkring voksne med psykosociale handicap sammen med ledere fra lignende områder i andre kommuner i regionen. • Det er en generel erfaring, at stadigt flere aktører er involveret i den enkelte sag, hvilket kan være en stor udfordring både for borgeren, de forskellige sagsbehandlere og øvrige kontaktpersoner. I Psykiatrirådgivningen har man løst problemet ved at afholde koordinationsmøder med deltagelse af alle de forskellige kontakter samt borgeren selv. Møderne handler bl.a. om at afklare den enkeltes rolle og kompetencer og om at gøre forvaltningssystemet mere transparent for både borger og eksterne kontaktpersoner. Da borgeren selv deltager i møderne, har man ingen problemer med udveksling af ellers fortrolige informationer. Netværksmøder på enkeltsagsniveau afholdes også i de to nye teams, som ud over udredning har en vigtig koordinerende rolle. 11 Bilag C Mininotat Haderslev Kommunes organisering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap 1 Forord DISCUS gennemfører fra januar 2008 til april 2009 en undersøgelse af kommunernes helhedsindsats (kombination af beskæftigelsesrettede og socialfaglige indsatser) for borgere med psykosociale handicap. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen består af tre dele: Kortlægning af metoder og samarbejdsformer i aktuelle projekter og forsøg, som i perioden 2003 – 2008 har modtaget offentlig støtte lokalt, regionalt eller centralt (januar-juni 08). Empirisk undersøgelse med særlig fokus på tværfaglige, tværkommunale og/eller tværsektorielle samarbejdsformer og -flader i kommunernes organisering af en helhedsorienteret indsats for målgruppen (august 08-marts 09). Anbefalinger til en forbedret kommunal praksis til sikring af arbejdsmarkedstilknytning for personer med psykosociale handicap (marts-april 09). Indtil nu har Haderslev, Randers, Odense og Ballerup kommuner deltaget i undersøgelsens empiriske del. Der har i denne undersøgelsesdel været fokuseret på kommunens organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Vægten har ligget på de interne samarbejdsflader og -former. Kommunens eksterne samarbejdspartnere er derfor ikke medtaget her. • I Haderslev Kommune har DISCUS i august-september 2008 gennemført seks solo- og fokusgruppeinterview med såvel medarbejdere som ledere i forskellige forvaltningsenheder og målrettede tilbud. • Ultimo november har Haderslev Kommune deltaget i et tværkommunalt midtvejsseminar, hvor resultatet af den første interviewrunde er blevet præsenteret af DISCUS med efterfølgende erfaringsudveksling kommunerne imellem. • Endelig har DISCUS i januar 2009 gennemført et fokusgruppeinterview med ledende nøglepersoner i kommunens helhedsindsats for personer med psykosociale handicap. På ovennævnte baggrund har DISCUS udformet dette mininotat om Haderslev Kommunes organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Mininotatet har i første omgang fungeret som et diskussionsoplæg til det afsluttende fokusgruppeinterview og er efter interviewet blevet tilrettet og siden godkendt af interviewpersonerne. 2 Organisering af indsatsen I Haderslev Kommune er helhedsindsatsen for borgere med psykosociale handicap under udvikling, jf. nedenstående meget forenklede organisationsmodel A: Model A ARBEJDSMARKEDSSERVICE JOBCENTER PSYKIATRI INTEGRATION OG KONTANTHJÆLP SOCIALT JOBTEAM: Personer med psykosociale vanskeligheder og misbrugsproblemer INTEGRATIONSTEAM: Flygtninge og indvandrere ’VERDANDE’ F/I med krigstraumer og PTSD (begrænset jobperspektiv) PSYKISK HANDICAPPEDE: Fra lettere psykiske diagnoser (stress, udbrændthed og depression) til skizofreni og psykoser (begrænset jobperspektiv) ’ZONEN’ Unge på kontanthjælp, 18-28 (30) år, lettere depressioner, selvværdsproblemer, sværere psykosociale problemer, ADHD Socialpsykiatriske tilbud YDELSESCENTER I Haderslev Kommune har man særligt fokus på hhv. unge og flygtninge/indvandrere med psykosociale problemer. Sagsbehandlingen, hvad angår den beskæftigelsesrettede og den socialfaglige indsats, finder sted i kommunens specialenheder -enten i et af Jobcentrets to specialteams eller i Psykiatrien, mens udbetaling af forsørgelsesgrundlag og enkeltydelser sker fra Ydelseskontoret. Specialenhederne er samlet i én og samme forvaltning, nemlig Arbejdsmarkedsservice, og er defineret ud fra særlige målgruppekarakteristika: • Socialt Jobteam: psykosociale problemstillinger • Integrationsteam: etnicitet • Psykiatrien: psykiske diagnoser I samme forvaltning ligger også Ydelseskontoret, som er en tæt samarbejdspartner for både Jobcenter og Psykiatri. Haderslev Kommune har valgt at oprette to helhedsorienterede projekter i kommunalt regi. Disse projekter anvendes i stort omfang til hhv. unge (’Zonen’) og flygtninge/indvandrere (’Verdande’). De to teams i Jobcentret kan desuden benytte Psykiatriens tilbud under Serviceloven som fx en støttekontaktperson eller et bofællesskab til psykisk syge på kontanthjælp (eller sygedag 3 penge). Flere af Psykiatriens bo-og aktivitetstilbud rummer så megen arbejdsrelevant aktivitet, at de i princippet kunne høre under LAB-loven. Denne problemstilling undersøger man pt. i forvaltningsregi, fordi det også kunne give de pågældende borgere oplevelsen af at være mere funktionsdygtige. Derudover anvender man en række tilbud hos eksterne aktører, som ikke er medtaget i modellen. Jobcentret Det Socialt Jobteam -formål og målgruppe Socialt Jobteam er organisatorisk placeret i Jobcentret. Teamets målgruppe er personer med psykosociale vanskeligheder, der har brug for en særlig håndholdt indsats for at kunne profitere af en beskæftigelsesrettet indsats. De unge udgør ca. 30 % af sagsstammen hos Socialt Jobteam, hvis medarbejdere er specialiserede i at identificere og varetage behovene hos denne gruppe. Integrationsteamet -formål og målgruppe Integrationsteamet er den anden særlige beskæftigelsessagsbehandlerenhed i Jobcentret. Integrationsteamet har til formål at tage hånd om de flygtninge og indvandrere, der skal have hjælp til at kunne profitere af en beskæftigelsesrettet indsats. Målgruppen rummer forskellige grader af depressive tilstande og psykiatriske diagnoser som fx PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Projekt ’Zonen ’ I Socialt Jobteams tilbudsvifte er ’Zonen’ et væsentligt tilbud. ’Zonen’ er et kommunalt, socialpædagogisk projekt, som oprindeligt henvendte sig til unge mellem 18 og 25 år, men for nylig er grænsen blevet hævet til 28 år med mulighed for, at unge kan blive i projektet, til de fylder 30 år. ’Zonen’ tilbyder uddannelses-og arbejdsmarkedsafklaring samt social støtte til de unge. Socialt Jobteam visiterer ofte unge, der er diagnosticerede med ADHD, depression, social fobi e.l., til ’Zonen’. Socialt Jobteam forestår visiteringen af de unge til ’Zonen’, men projektet har også mulighed for at vende tilbage til beskæftigelsessagsbehandleren og bede denne om at visitere videre til Psykiatrien, hvis de psykiske problemer vurderes at være for massive til, at man kan gennemføre en uddannelse eller et jobafklaringsforløb. Ansatte i ’Zonen’ har således ingen myndighedskompetence. Tidligere havde Haderslev Kommune yderligere et tilbud til psykisk sårbare borgere på vej ind på arbejdsmarkedet. Dette tilbud, ’Guideline’, kunne matche borgere i alle aldersgrupper og på alle forsørgelsesgrundlag. Tilbuddet er imidlertid blevet nedlagt pga. besparelser og har derfor efterladt et hul i indsatsen for voksne med psykosociale problemer. Projekt ’Verdande ’ Integrationsteamet benytter sig ofte af ’Verdande’, som er et socialpædagogisk rehabiliteringstilbud for flygtninge og indvandrere, der lider af PTSD. ’Verdande’ er ikke et behandlingstilbud, men et tilbud, der omfatter rådgivning og vejledning af hele den berørtes familie. Eksempelvis gives der mulighed for, at børn af traumatiserede flygtninge og indvandrere kan tale sammen om, hvordan det er at være barn af en traumatiseret forælder. 4 Mange af de borgere, der visiteres til ’Verdande’, er meget langt fra arbejdsmarkedet. Formålet er at støtte borgeren i egen mestring af hverdagen og på længere sigt i at få et støttet job. ’Verdande’ har ingen myndighedskompetence. Den ligger fortsat i Integrationsteamet. Integrationsteamet visiterer til ’Verdande’, men har dog også andre tilbud i deres tilbudsvifte, herunder fx et tilbud til kvinder med flygtninge-/indvandrerbaggrund. Pt. er ’Verdande’ det mest helhedsorienterede tilbud, men der er andre tilbud i støbeskeen. To medarbejdere fra Jobcentret udstationeres i behandlingssystemet Efter strukturreformen har man i Haderslev Kommune erfaret, at hvad angår personer med psykosociale problemer, er der behov for en tættere kontakt mellem den psykiatriske behandlingsdel og den beskæftigelsesrettede del. Derfor har man for ganske nylig på chefniveau besluttet, at Jobcentret fremover udstationerer en beskæftigelsessagsbehandler fra Socialt Jobteam samt en jobkonsulent fra sygedagpengeafsnittet. En gang ugentligt vil én af de to kontaktpersoner på skift være placeret på hospitalet for at sikre, at de udskrevne borgere på kontanthjælp eller sygedagpenge guides tilbage til rette sted i Jobcentret. Resten af ugen vil de to kontaktpersoner kunne kontaktes telefonisk. Med en sådan ordning vil kontaktfladerne mellem behandlingssystemet og kommunen blive optimeret. Samtidig kan beskæftigelsesrettede initiativer igangsættes med det samme, når en borger udskrives fra hospitalet. Målet er på længere sigt at sikre borgernes fastholdelse på den arbejdsplads, de evt. er sygemeldt fra, eller at indsluse borgeren på en ny arbejdsplads. Psykiatri Formål og målgruppe Psykiatrienheden havde tidligere udelukkende borgere med svære psykiske lidelser på førtidspension, men nu er målgruppen blevet bredere, og der er i dag også borgere på kontanthjælp og sygedagpenge. Derfor er indsatsen i Psykiatri blevet mere beskæftigelsesrettet, hvilket placeringen af Psykiatri under Arbejdsmarkedsservice også vidner om. Dog er det stadig kun et begrænset antal af Psykiatris borgere, der har udsigt til ordinær beskæftigelse. Psykiatri får visiteret borgere fra hele det kommunale system, herunder begge teams i Jobcentret, men også fra fx praktiserende læger eller sygehuse. Psykiatri har eget visitationsudvalg, der afgør, om en henvist borger kan have gavn af et af Psykiatriens tilbud. Indsatser Psykiatri har tilbud, som er tilpasset borgere med psykosociale problemer. Indsatsen for kontanthjælps-og sygedagpengemodtagere med psykosociale problemer kræver et samarbejde mellem Jobcenter og Psykiatri. Samarbejdet foregår bl.a. ved, at Socialt Jobteam eller Integrationsteamet kan benytte sig af supplerende tilbud i Psykiatrien som fx botilbud eller støttekontaktpersonkorpset, hvis det gavner den enkelte borger i et beskæftigelsesperspektiv. Jobcentrets indsats kan midlertidigt sættes i bero og genaktiveres, hvis/når den enkelte borger igen er klar til en arbejdsmarkedsrettet indsats. Jobcentrets brug af Psykiatris tilbud lettes ved, at enhederne er samlet i samme forvaltning. 5 Organisatoriske og driftsmæssige udfordringer og løsninger Organisatoriske udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række organisatoriske udfordringer i helhedsindsatsen (se Model B): • Det er en udfordring at varetage helhedsindsatsen med en organisatorisk opdeling i en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. • Der opstår en række snitfladeproblematikker ved etablering af målgruppebestemte særindsatser baseret på fx diagnoser, alder, etnicitet eller særligt ydelsesgrundlag. Hvor hører fx en ung kontanthjælpsmodtager af anden etnisk herkomst med ADHD til? • Væksten i antallet af personer med mere diffuse eller flere samtidige problemer er en aktuel udfordring. For hvordan håndteres de stadigt flere borgere, som ikke umiddelbart passer ind i de etablerede særindsatser? • Med strukturreformens opdeling af sagsbehandlingen er det blevet en udfordring at guide borgeren ind i og siden rundt i det kommunale system. Model B I Haderslev Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Haderslev Kommune er en mindre kommune, hvor indsatser for borgere med psykosociale problemer organisatorisk er forankret i én og samme forvaltning. Det giver overskuelighed og betyder, at sagsgangene, herunder frem-og tilbagevisitation centrene imellem, lettes. Også Ydelsescentret er placeret i forvaltningen, og inden længe flytter hele forvaltningen i et fælles hus, hvilket yderligere vil lette det forvaltningsmæssige samarbejde samt borgerens vej ind i kommunen. 6 • Strukturreformens opsplitning af sagsbehandlingen har man i Haderslev håndteret ved organisatorisk at placere både Jobcenter, Psykiatri og Ydelseskontoret i samme forvaltning. Det giver stor fleksibilitet i kombinationen af jobrettede indsatser, psykiatriske tilbud og udbetaling af ydelser. • Efter strukturreformen har Psykiatrien og Jobcentret efterhånden fået flere og flere sociale opgaver, som tidligere hørte ind under socialkontorets rådgivnings-og vejledningsforpligtelse. Fx problemstillinger i tilknytning til sociale begivenheder som en skilsmisse. Denne problemstilling har endnu ikke fundet sin løsning i Haderslev Kommune. • Psykiatri er forvaltningsmæssigt adskilt fra Handicap, som ligger i kommunens Voksenservice. Haderslev Kommune skelner således mellem psykisk handicap og fysisk handicap – også hvad angår de fysiske rammer. Baggrunden er, at personer med psykosociale vanskeligheder sjældent opfatter sig selv som handicappede. Adskillelsen mellem fysisk og psykisk handicappede bringer desuden personer med psykosociale problemer tættere på det ’normale’, idet Psykiatrien er placeret i samme forvaltning som Jobcentret. • Projekt ’Zonen’ var oprindeligt målrettet unge under 25 år, men for nylig er grænsen blevet hævet til 28 år med mulighed for, at de unge kan blive i projektet til de fylder 30 år. Det har i et vist omfang afhjulpet problemet med manglende tilbud på voksenområdet, men Psykiatriens tilbud er fortsat eneste ’nødløsning’ for de voksne, som ikke kan profitere af Jobcentrets tilbud. Det er en problemstilling, som man på chefniveau er sig meget bevidst. • Med Jobcentrets udstationering af kontaktpersoner på det psykiatriske hospital bliver kontaktfladen mellem behandlersystem og kommune smidiggjort. En hurtig beskæftigelsesrettet opfølgning allerede under indlæggelse på hospitalet skal bidrage til bedre resultater, hvad angår borgerens fastholdelse eller indslusning på arbejdsmarkedet. Driftsmæssige udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række driftsmæssige udfordringer i helhedsindsatsen (se Model C): • På enkeltsagsniveau er mødet imellem forskellige lovgivninger i relation til de forskellige indsats-og ydelsesområder en udfordring i helhedsindsatsen. • Oftest er der flere parallelle indsatser og foranstaltninger i den enkelte sag. Det betyder, at forskellige fysiske rammer og politisk/økonomiske prioriteringer hos de samarbejdende forvaltninger, centre og afdelinger bliver en udfordring. • Den enkelte sag involverer typisk mange forskellige professionelle aktører. Herved bliver en afklaring af de forskellige samarbejdspartneres roller og beslutningskompetence en udfordring. • Helhedsindsatsen omfatter både en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. Det er en udfordring at mediere de forskellige fagligheder og kulturer hos de medarbejdere, som varetager de forskellige sagsbehandlinger. 7 Model C I Haderslev Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Økonomisk sanktionering af en borger ved uberettiget fravær kan realiseres efter en partshøring. Det er altid beskæftigelsessagsbehandleren i et af Jobcentrets to teams, der tager den endelige beslutning og videresender sagen til Ydelseskontoret, som så sanktionerer borgeren. Inden det evt. sker, vil beskæftigelsessagsbehandleren, som jo har det største kendskab til borgeren, dog forholde sig til personens længerevarende handleplan og vurdere, om det er rette tidspunkt, og om det overhovedet vil have nogen effekt. • For at få udbetalt ydelser skal borgeren hver 3. måned udfylde et § 10 skema, der dokumenterer, at den økonomiske situation er uforandret. Ydelsen udbetales først, når Ydelseskontoret har modtaget et underskrevet skema. Sker det ikke, stilles udbetalingen i bero. Løsningen på problemet er blevet, at beskæftigelsessagsbehandlerne udformer en liste til Ydelseskontoret med navne på de personer, som er i risikozonen, så ydelsen ikke sættes i bero, før beskæftigelsessagsbehandleren har været inddraget. Opdager beskæftigelsessagsbehandleren alligevel, at en ydelse er sat i bero, er Ydelseskontoret altid indstillet på at få problemet løst. • I Arbejdsmarkedsservice har man på forskellig vis søgt at udbedre samarbejdet mellem Jobcenter, Psykiatrien og Ydelseskontoret. Metoden er fastlagte dialogmøder og målet fx at udbedre Ydelseskontorets kendskab til de specifikke delmålgrupper og sikre dialogen omkring udbetaling af enkeltydelser til personer med psykosociale problemer. 8 • Socialt Jobteam og Psykiatrien anvender også dialogmøder med deltagelse af centerchefer og sagsbehandlere. På dialogmøderne diskuterer man snitflader samt koordination og optimering af helhedsindsatsen for borgere med psykosociale problemer. Enkeltsager tages udelukkende op som eksempler på centrale udfordringer. Et eksempel på en central udfordring er, at Psykiatrien har adgang til Jobteamets journaler, hvilket ikke gælder den anden vej rundt pga. forskellige IT-systemer. Jobteamet har derfor ikke kendskab til, om en kontanthjælpsmodtager også har en sag i Psykiatrien. Løsningen er, at Psykiatrien fremover kontakter Jobteamet, når der er en fælles sag. • På enkeltsagsniveau sker det hyppigt, at der afholdes netværksmøder, hvor der udveksles viden og problemstillinger i sagen. Oplevelsen af, at man ’løfter i flok’ og arbejder ’i samme retning’, er her helt central. Det overvejes grundigt i hver enkelt sag, i hvilket omfang borgeren skal inddrages i møderne. • Kravene til kontanthjælpsmodtagere om skriftlig dokumentation, rettidigt fremmøde mv. er vokset de senere år, og det lider de svageste under, navnlig borgere med psykosociale problemer. Her er kommunens altmuligmand eller ’hold i hånd’ medarbejder, som er ansat på et aktiveringsprojekt, en stor hjælp for beskæftigelsessagsbehandlerne. Han henter fx borgere, som ikke har fået underskrevet deres § 10 skema, og kører dem til Ydelseskontoret eller hjælper borgere med at flytte eller håndtere en konflikt med boligforeningen. 9 Bilag D Mininotat Ballerup Kommunes organisering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap 1 Forord DISCUS gennemfører fra januar 2008 til april 2009 en undersøgelse af kommunernes helhedsindsats (kombination af beskæftigelsesrettede og socialfaglige indsatser) for borgere med psykosociale handicap. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen består af tre dele: Kortlægning af metoder og samarbejdsformer i aktuelle projekter og forsøg, som i perioden 2003 – 2008 har modtaget offentlig støtte lokalt, regionalt eller centralt (januar-juni 08). Empirisk undersøgelse med særligt fokus på tværfaglige, tværkommunale og/eller tværsektorielle samarbejdsformer og -flader i kommunernes organisering af en helhedsorienteret indsats for målgruppen (august 08-marts 09). Anbefalinger til en forbedret kommunal praksis til sikring af arbejdsmarkedstilknytning for personer med psykosociale handicap (marts-april 09). Indtil nu har Ballerup, Randers, Odense og Haderslev kommuner deltaget i undersøgelsens empiriske del. Der har i denne undersøgelsesdel været fokuseret på kommunens organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Vægten har ligget på de interne samarbejdsflader og -former. Kommunens eksterne samarbejdspartnere er derfor ikke medtaget her. • I Ballerup Kommune har DISCUS i perioden august – oktober 2008 gennemført seks solo-og fokusgruppeinterview med såvel medarbejdere som ledere i forskellige forvaltningsenheder. • Ultimo november har kommunen deltaget i et tværkommunalt midtvejseminar, hvor resultatet af den første interviewrunde er blevet præsenteret af DISCUS med efterfølgende erfaringsudveksling de deltagende kommuner imellem. • Endelig har DISCUS i januar 2009 gennemført et fokusgruppeinterview med ledende nøglepersoner i kommunens helhedsindsats for personer med psykosociale handicap. På ovenstående baggrund har DISCUS udformet dette mininotat om Ballerup Kommunes organisatoriske og driftsmæssige håndtering af helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Mininotatet har i første omgang fungeret som et diskussionsoplæg til det afsluttende fokusgruppeinterview og er efter interviewet blevet tilrettet og siden godkendt af interviewpersonerne. 2 Organisering af indsatsen Ballerup Kommune har sat ind på forskellige områder for at fremme en helhedsorienteret indsats for borgere med psykosociale handicap, jf. nedenstående meget forenklede organisationsmodel A: Model A JOB-OG FAMILIEFORVALTNINGEN SOCIAL VEJLEDNING OG YDELSER JOBCENTER INTEGRATIONSTEAM: Flygtninge og indvandrere med integrationsproblemer BØRN OG FAMILIE UNGEINDSATS Pt. i form af tværgående overleveringsmøder, når unge er fyldt 17 år VEJLEDNING VEJLEDNING HANDICAP: Personer med fysiske handicap, udviklingshæmmede, hjerneskadede og autister VEJLEDNING SOCIAL: Stofmisbrugere, personer med sociale og psykiske problemer AFKLARING OG REVALIDERING UNGETEAM: Fra 18-27 år; flere med psykosociale handicap, oftest udiagnosticerede VOKSENTEAM: Fra 28 år; flere med udiagnosticerede lidelser ØKONOMITEAMET HANDICAPTEAM: Unge med diagnosticerede psykosociale eller fysiske handicap DECENTRAL VOKSEN KOMPETENCECENTER SOCIALE FORANSTALTNINGER: Støttekontaktpersonordning, bostøttetilbud m.v. BESKÆFTIGELSESRETTEDE TILBUD Modellen viser, i hvilke forvaltningsenheder de forskellige særindsatser (orange felter) er forankret, hvad enten de har et primært jobrettet eller socialfagligt fokus. Undtaget er dog ungeindsatsen, som pt. ikke har nogen fysisk forankring, men kun eksisterer i form af fastlagte, tværgående møder. Desuden viser modellen, hvor kommunens beskæftigelsesrettede og socialfaglige tilbud (gule felter) til personer med psykosociale handicap er organiseret. 3 Ballerup Kommune har etableret en række teams, som tager sig af afgrænsede delmålgrupper, hvori der indgår mange personer med psykosociale handicap. Disse teams er defineret ud fra særlige karakteristika hos de personer, som det enkelte team varetager indsatsen for: • Vejledning Handicap: fysiske/psykiske diagnoser • Vejledning Social: psykiske/sociale problemstillinger • Integrationsteam: integrationsproblematikker • Jobcentrets Ungeteam og Voksenteam: alder • Ungeindsats: alder Alle teams hører til i én og samme forvaltning; Job-og Familieforvaltningen -i hhv. Jobcentret og i Social Vejledning og Ydelser. I sidstnævnte regi ligger desuden Økonomiteamet (Ydelseskontoret), som er en central samarbejdspartner omkring målgruppen af personer med psykosociale handicap. I Job-og Familieforvaltningen er Kompetencecentret den organisatoriske ramme for de beskæftigelsesrettede tilbud, som anvendes af Jobcentret til personer med psykosociale handicap. Decentral Voksen danner ramme for de sociale foranstaltninger, som anvendes til personer over 18 år (fx støttekontaktpersonordninger, bostøtte m.v.). Derudover har kommunen en række eksterne samarbejdspartnere, som anvendes til behandling, afklaring, aktivering m.v. af personer med psykosociale handicap. Vejledning Handicap og Vejledning Social Formål Vejledning Handicap og Vejledning Social hører begge til i Vejledning. Førstnævnte er netop blevet flyttet fra en anden af kommunens forvaltninger: Ældre-og Handicapforvaltningen. Formålet med flytningen er, at de 2 teams i Vejledning nu samlet varetager voksenområdet mht. handicappede, socialt udsatte, psykisk syge og misbrugere på tværs af forskellige ydelsesgrundlag. Sammenlægningen betyder desuden, at der ofte er flere sagsbehandlere og bedre sparringsmuligheder i den enkelte sag. Målgrupper Vejledning Handicap tager sig af personer med fysiske handicap samt udviklingshæmmede, hjerneskadede og autister. Vejledning Social tager sig af stofmisbrugere og borgere med sociale og psykiske problemstillinger. Der er ofte overlap mellem de respektive målgrupper, idet mange borgere har flere samtidige problemer. Beslutningen om hvilket af de to teams sagen placeres i, tages i sådanne tilfælde efter en individuel vurdering af, hvilke problemer, der er mest afgørende i den samlede indsats. Når fx personer med en diagnosticeret autisme visiteres til Vejledning, kan der være tvivlstilfælde vedr. placeringen i et af de to teams. I en overgangsperiode vil personen derfor kunne være tilknyttet en sagsbehandler fra begge teams. Indsatser De to teams i Vejledning samarbejder med Jobcentrets Afklaring og Revalidering omkring borgere, for hvem en jobrettet indsats suppleres med en social foranstaltning. De sociale foranstaltninger, som bevilges af Vejledning, kan fx være støttekontaktperson, botræning eller døgnbehandling, som ligger i regi af Decentral Voksen (jf. ovenstående organisationsmodel). 4 Medarbejderne i hhv. Vejledning og Afklaring og Revalidering har adgang til en fælles database med borgerjournaler, så de løbende kan følge hinandens arbejde. I praksis visiterer Jobcentret sager til Vejledning for en parallelindsats, eller for at Vejledning i en periode overtager opfølgningsopgaven, hvis arbejdsmarkedsperspektivet er begrænset, fx ved psykiatrisk indlæggelse eller misbrugsbehandling. Der anvendes særlige visitationsskemaer for de to sagstyper; hhv. sager med en parallel beskæftigelsesrettet og socialfaglig indsats (Type 1) og sager, hvor indsatsen udelukkende er socialfaglig (Type 2). Sådanne visitationsskemaer er med til at systematisere og smidiggøre samarbejdet. Der er altid en klar rollefordeling i Vejlednings samarbejde med Afklaring og Revalidering, hvad angår myndighedsansvaret. Ansvaret for den jobrettede indsats, herunder myndighedsdelen (registrere opfølgning, udfylde dialogguide, foretage matchning) forbliver i Afklaring og Revalidering, også hvis Vejledning i praksis varetager opfølgningsforpligtelsen. Vejledning og Jobcenter benytter sig i særligt komplicerede sager af stormøder/fællesmøder. Her mødes alle samarbejdsparter omkring en sag -med eller uden borgeren -for at koordinere handleplaner og jobplaner. Desuden har Job-og Familieforvaltningen i udviklingsplanen for 2009 sat sig for at optimere tovholderfunktion/ den koordinerende sagsbehandler. I første omgang skal Afklaring og Revalidering mødes med Vejledning for at definere, hvad de forstår ved en sådan funktion. Integrationsteam Formål Tidligere har Integrationsteamet stået for såvel den sociale og familiemæssige som den jobrettede del af indsatsen ved sager med integrationsmæssige problemstillinger hos personer med anden etnisk baggrund end dansk. Men efter strukturreformen er selve jobindsatsen forlagt til Jobcentret. Integrationsteamets arbejde handler dog fortsat også om at nedbryde den enkeltes barrierer ifht. arbejdsmarkedet. Målgruppe Målgruppen er flygtninge og indvandrere, herunder familiesammenførte med integrationsproblemer. Målgruppen har i mange tilfælde særlige behov for støtte pga. integrationsrelaterede sociale problemer eller diagnoser som fx PTSD. Målgruppens forsørgelsesgrundlag varierer; nogle modtager offentlige ydelser, mens andre er selvforsørgende eller forsørges af ægtefællen. En del af målgruppen hører under Integrationslovens introduktionsprogram. Indsatser Integrationsteamet står for alt undtagen den jobrettede del af indsatsen, dvs. al vejledning og rådgivning ifht. at være flygtning/indvandrer i Danmark samt bolig og fx skoleordning, hvis der er børn. Teamet samarbejder med Afklaring og Revalidering og Visitationsteamet i Jobcentret, når det er borgere med et beskæftigelsespotentiale. Pt. gælder det godt en fjerdedel af alle teamets sager. Hvis en borger er kommet i job, ligger sagen kun hos Integrationsteamet, hvis der fortsat er behov for støtte og vejledning. Integrationsteamet og Afklaring og Revalidering gennemgår pt. kommunens sager vedr. flygtninge og indvandrere mhp. at optimere kommunens samlede integrationsindsats. 5 Jobcentrets Ungeteam og Voksenteam Formål og målgrupper Jobcentret anvender i modsætning til Social Vejledning og Ydelser en aldersinddeling i den beskæftigelsesrettede del af helhedsindsatsen. Ungeteamets målgruppe er i alderen 18 – 27 år. De oftest forekommende diagnoser hos en stor del af denne gruppe er: ADHD, Asbergers Syndrom, andre former for autisme og skizofreni. Voksenteamet varetager den beskæftigelsesrettede indsats for personer fra 28 og opefter. I denne gruppe findes en del personer med udiagnosticerede lidelser. Indsatser De beskæftigelsesrettede tilbud for begge delmålgrupper organiseres i Kompetencecentret, der fungerer som en selvstændig enhed i Jobcentret. Kompetencecentrets tilbud udvikles og oprettes i tæt samspil med Jobcentret. For borgere med psykosociale handicap kan det fx være et erhvervsforberedende aktiveringstilbud inden for bl.a. Genbrug, Produktion og Service eller inden for IT-recycling. Jobcentret har ved årsskiftet etableret et forrevalideringsprojekt for de allersvageste i målgruppen, som typisk har en meget lang gennemløbstid, inden de måske er arbejdsmarkedsparate. Projektet består af individuelle udredningssamtaler og optræningsforløb med fokus på udvikling af kompetencer og funktionsevne. For de bedst fungerende deltagere bliver forløbet afsluttet med virksomhedspraktik. Ungeindsats Formål, målgruppe og indsatser I Ballerup Kommune har man stort fokus på overgangen fra barn til voksen, og på toplederniveau overvejer man, hvordan man fremover kan optimere indsatsen over for de unge, som er i kontakt med det kommunale system og hvoraf ca. halvdelen lever med et psykosocialt handicap. Bl.a. har man diskuteret muligheden for at nedsætte en Taskforce gruppe, som skal fokusere på sagshåndtering af unge med tværgående problemer. Pt. har man et ungevisitationsudvalg, som en gang i kvartalet afholder ’Ungevismøder’, hvor alle sager vedr. alle unge, der er fyldt 17 år og modtager sociale foranstaltninger, tages op. Der er udformet en skriftlig procedure for samarbejdet. I møderne deltager ledelse og sagsbehandlere fra Børn og Familie, som fremlægger de konkrete sager, samt ledelsen fra Vejledning, Økonomiteamet, Integrationsteam og Afklaring og Revalidering. Man har desuden overvejet muligheder for at inddrage andre relevante aktører, fx den flerkommunale UU vejledning. På møderne er den snart myndige unges beskæftigelsesparathed og mulige aktiveringtilbud en del af dagordenen. ’Ungevismøderne’ er ikke et beslutningsforum, men et møde hvor ungesagerne drøftes, herunder de foreløbige planer for den unge. Formålet med ’Ungevismøderne’ er at forberede den unges voksenliv gennem afklaring af hvilke indsatser, der skal videreføres og evt. iværksættes, når den unge bliver myndig, samt hvor sagen skal visiteres hen, når den unge forlader Børn og Familie. Udover at optimere sagsplaceringen og den videre helhedsindsats sikrer møderne løbende indsigt og læring på tværs af de involverede afdelinger. Desuden afholdes der overleveringsmøder i den enkelte sag med den unge og dennes familie. Her drøftes en jobplan for evt. aktivering på kontanthjælp og en social handleplan, hvis der oprettes en sag i Vejledning. Skal den unge overgå til pension, udfærdiger Børn og Familie en indstilling til Indstillingsudvalget, så en førtidspensionssag kan rejses. Sagsbehandleren fra Børn og Familie har som udgangspunkt ansvar for sagen frem til flytningen. 6 Organisatoriske og driftsmæssige udfordringer og løsninger Organisatoriske udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række organisatoriske udfordringer i helhedsindsatsen (se Model B): • Det er en udfordring at varetage helhedsindsatsen med en organisatorisk opdeling i en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. • Der opstår en række snitfladeproblematikker ved etablering af målgruppebestemte særindsatser baseret på fx diagnoser, alder, etnicitet eller særligt ydelsesgrundlag. Hvor hører fx en ung kontanthjælpsmodtager med ADHD til? • Væksten i antallet af personer med mere diffuse eller flere samtidige problemer er en aktuel udfordring. For hvordan håndtere de stadigt flere borgere, som ikke umiddelbart passer ind i de etablerede særindsatser? • Med strukturreformens opdeling af sagsbehandlingen er det blevet en udfordring at guide borgeren ind i og siden rundt i det kommunale system. Model B I Ballerup Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Alle særindsatser i forhold til såvel unge (under 18 år) som voksne med psykosociale handicap er placeret i én og samme forvaltning: Job-og Familieforvaltningen. Det smidiggør samarbejdet på tværs af de kommunale enheder, hvilket bl.a. ’Ungevismøderne’ er et eksempel på. 7 • På ’Ungevismøderne’ tages der referat, som bruges i den videre formidling af diskussioner og beslutninger til medarbejderniveauet, så der sikres en generel læring i forvaltningen. Møderne har desuden betydet, at der i dag er væsentligt færre klagesager fra forældre til unge med forskellige handicap. ’Ungevismøderne’ med deltagelse af ledende nøglepersoner fra forvaltningens forskellige indsatser er en ideel platform for en evt. fremtidig intensiveret ungeindsats. • Hhv. Jobcentret og Social Vejledning og Ydelser anvender ikke de samme objektive opdelingskriterier, hvad angår målgrupper for særindsatser. I Jobcentret er indsatserne aldersspecifikke, hvorimod de i Social Vejledning og Ydelser bl.a. er relaterede til F/I med integrationsproblemer. På tværs af de forskellige grænsedragninger forsøger Jobcenter og Integrationsteamet pt. at optimere kommunens samlede integrationsindsats. Bl.a. i en sagsgennemgang med deltagelse af sagsbehandlere fra begge afsnit for at opnå en større fælles forståelse for integrationsproblematikker. • Samling af vejledningsindsatsen på voksenområdet i to samarbejdende teams giver ideelle rammer for at håndtere bl.a. snitfladeproblematikker i den socialfaglige indsats for personer med psykosociale handicap (se nedenfor). Integrationsrelaterede problemer blandt kommunens flygtninge og indvandrere highlightes dog fortsat i et selvstændigt team. Ved evt. snitfladeproblematikker til Vejledningens målgrupper har personens etniske baggrund og dermed Integrationsteamet altid forrang. • Den koordinerende sagsbehandling i borgertilgangen før strukturreformen eksisterer ikke længere, og det vanskeliggør borgerens muligheder for at finde rundt i systemet. Løsningen herpå er, at uanset hvor i det kommunale system personen tager kontakt, vil en sagsbehandler vurdere, om vedkommende har brug for supplerende foranstaltninger og tage den nødvendige kontakt, så personen undgår at blive jaget rundt i systemet. Selve sagsplaceringen lettes i fx Vejledningen af, at en sag kan håndteres af flere samtidige sagsbehandlere i en overgangsperiode, ligesom ’Ungevismødernes’ primære formål er at sikre den rette sagsplacering i ungesagerne. Driftsmæssige udfordringer og løsninger Interviewpersoner fra de fire kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har generelt påpeget en række driftsmæssige udfordringer i helhedsindsatsen (se Model C): • På enkeltsagsniveau er mødet mellem forskellige lovgivninger i relation til de forskellige indsats-og ydelsesområder en udfordring i helhedsindsatsen. • Oftest er der flere parallelle indsatser og foranstaltninger i den enkelte sag. Det betyder, at forskellige fysiske rammer og politisk/økonomiske prioriteringer hos de samarbejdende forvaltninger, centre og afdelinger bliver en udfordring. • Den enkelte sag involverer typisk mange forskellige professionelle aktører. Hermed bliver en afklaring af de forskellige samarbejdspartneres roller og beslutningskompetence en udfordring. • Helhedsindsatsen omfatter både en beskæftigelsesrettet, en socialfaglig og en økonomisk sagsbehandling. Det er en udfordring at mediere de forskellige fagligheder og kulturer hos de medarbejdere, som varetager de forskellige sagsbehandlinger. 8 Model C I Ballerup Kommune har man søgt at håndtere sådanne udfordringer på følgende vis: • Med samling af voksenområdet arbejder Vejledning under mange forskellige lovgivninger i sagsbehandling af personer med forskellige problemstillinger (handicap, socialt udsatte, psykisk syge, misbrugere)og forsørgelsesgrundlag (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension). Fordelene er dog større end ulemperne: – Sagsbehandlere kan generere viden og erfaring om borgere med psykosociale handicap på tværs af ydelsesgrundlag – Sagsbehandlere har adgang til den samme journaldatabase – Personer med dobbeltdiagnoser håndteres i ét og samme regi under hensyntagen til, hvilket problem der skal have størst opmærksomhed – Det er muligt midlertidigt at tilknytte to sagsbehandlere til samme sag, hvis der er tvivl om sagens placering ifht. Vejlednings to forskellige teams – Man får bedre sparringsmuligheder i den enkelte sag. • Med ’Ungevismøderne’ er det blevet lettere at estimere ressourceforbrug i sagsbehandlingen af ungesagerne i Jobcentret, som via møderne får viden om, hvor mange ungesager man kan forvente at modtage, samt hvor tunge disse sager er. • Sammenstød ml. rettidighed (jf. LAB loven) og mere langsigtede indsatser (jf. Serviceloven) er mindsket med Jobcentrets mulighed for at uddelegere opfølgningsforpligtigelsen til Vejledning, hvis den beskæftigelsesrettede del neddrosles i en periode (Type 2 sager). Vejledning står da for den lovpligtige tremåneders opfølgning med afrapportering i formaliserede skemaer til Afklaring og Revalidering. Ordningen fungerer ikke optimalt endnu, da Vejlednings sagsbehandlere ikke er vant til at arbejde 9 med tidsfrister på en måde, hvor det har umiddelbare økonomiske konsekvenser (den statslige refusion). • Vægtninger i helhedsindsatsen kan for personer med psykosociale handicap variere en del over tid. De særlige visitationsskemaer til forskellige sagsforløb, hhv. forløb med en parallelindsats (Type 1) og forløb, hvor der udelukkende ydes en social indsats (Type 2), systematiserer og smidiggør visitationen fra Jobcenter til Vejledning. Jobcentret har altid den endelige beslutningskompetence og myndighedsansvaret. • I helhedsindsatsen er Jobcentrets samarbejde med Økonomiteamet også vigtig. Hvis eksempelvis en person efter mange års ledighed skal i job, må vedkommende på den ene side være jobegnet men samtidig være i stand til selvstændigt at administrere sin økonomi. Betaling af husleje, el m.v. har måske været administreret af kommunen i mange år, så her skal borgeren langsomt opdrages til selv at tage ansvar. • Sanktionering og udbetaling af enkeltydelser er lovreguleret, men der er situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt at iværksætte økonomiske straffeforanstaltninger eller udsætte udbetaling af enkeltydelser. Hvis Jobcentret indstiller til Økonomiteamet, at en person skal sanktioneres pga. ulovligt fravær, eller hvis Ydelsescentret overvejer udbetaling af enkeltydelser, er der pt. ingen formaliseret praksis for, hvordan den socialfaglige vurdering skal/kan indgå. Hvis borgeren klager over en sanktionering, skal der dog indhentes en vurdering fra de socialfaglige sagsbehandlere. På tværs af Ydelseskontor, Vejledning og Jobcenter er man opmærksom på problemet, som i et vist omfang løses på sagsbehandlerniveau, fx i form af indbyrdes telefonkontakt eller udformning af en støtteskrivelse, som personen kan tage med til Økonomiteamet, hvis der søges om enkeltydelser. • Tværgående dialog har hidtil fundet sted på toplederniveau og blandt medarbejderne omkring den enkelte sag. På daglig lederniveau er man først nu begyndt at formalisere tværgående mødeaktiviteter inspireret af ’Ungevismøderne’. Møder på mellemlederniveau kan forebygge og løse konflikter, fordi man bliver bekendt med hinandens kerneydelser, roller og holdninger. Samtidig bliver de daglige ledere rollemodeller for samarbejdet på tværs på medarbejderniveau. • Med mange sagsbehandlere, støttepersoner m.v. er der et voksende behov for en tovholderfunktion på enkeltsagsniveau. I forvaltningsregi har man endnu ikke fundet en tværgående løsning, som omfatter alle aktører i hele indsatsen, men Jobcentret og Vejledning afholder i særligt komplicerede sager stormøder/fællesmøder for alle samarbejdsparter omkring en sag -med eller uden borgeren -for at koordinere handleplaner og jobplaner. Ligeledes afholder man fælles kaffemøder, hvor sagsbehandlere bl.a. diskuterer snitflader, prioriteringer i indsatsen i spidsbelastningsperioder m.v. I Børn og Familie afholder man netværksmøder, som også inkluderer eksterne samarbejdspartnere i den socialfaglige del af indsatsen. De svageste personer deltager sjældent selv i netværksmøderne. Hvis fx en samarbejdspartner i sagen skal coaches, vil man typisk afholde formøder inden selve mødet med personen. Er personen meget svag, vil man normalt helt undlade at tage ham eller hende med. 10 Dette inspirationskatalog er målrettet ledelse og medarbejdere i kommuner og jobcentre, som varetager helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap. Kataloget præsenterer de afgørende forhold, som indvirker på den forvaltningsmæssige håndtering af helhedsindsatsen. Og giver eksempler på, hvordan nogle foregangskommuner organisatorisk forsøger at skabe sammenhæng, længerevarende kontinuitet og kvalitet i helhedsindsatsen – med henblik på at forebygge førtidspension og opnå størst mulig selvforsørgelse hos borgere med psykosociale handicap. Baggrunden for at udgive kataloget er Førtidspensionsredegørelsen fra maj 2007, som viser, at borgere med psykosociale handicap udgør en stigende andel af de borgere, som tilkendes førtidspension. Mange af de nye førtidspensionister er yngre, og det er menneskeligt og samfundsøkonomisk et stort problem, at borgerne kommer på livslang, passiv forsørgelse. Inspirationskataloget afslutter afrapporteringen af ’Undersøgelse af forbedret praksis mhp. forebyggelse af førtidspension og opnåelse af størst mulig selvforsørgelse til kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, med psykosociale handicap’. Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Inspirationskataloget er udarbejdet af rådgivningsfirmaet DISCUS A/S.