Forfatter : Malene E. Schau DTP : Forfatteren Korrektur & tryk : Nørremarkens trykkeri 8661 5900 Indholdsfortegnelse Resume ·················································································································4 DEL A ···················································································································6 1. Rapportens data og opbygning ······································································6 1.1 Formidling ······································································································7 1.2 Evalueringsdesign ····························································································7 2. Nuværende tilbud til psykisk syge personer ··················································8 DEL B ················································································································ 13 3. Jobkonsulentordningen ·············································································· 13 3.1 Baggrunden for jobkonsulentordningen ···························································· 13 3.2 Projekt ”udslusning til job” 15M-puljen ····························································· 13 3.3 Jobkonsulentens nuværende funktion ······························································ 13 3.4 Samarbejdspartnere ······················································································ 19 4. Præsentation af brugerne ·········································································· 21 4.1 Brugernes baggrund ······················································································ 21 4.2 Brugernes diagnoser ····················································································· 25 5. Præsentation af virksomhederne ······························································· 32 5.1 Virksomhedstyper og jobtyper ········································································ 32 6. Interviewundersøgelse ·············································································· 35 6.1 Brugerne svar ······························································································ 36 6.2 Virksomhedernes svar ··················································································· 41 6.3 Sagsbehandlernes svar ·················································································· 46 DEL C ················································································································· 51 7. Succes- og beskæftigelsesprocent ······························································ 51 8. Økonomisk konsekvensberegning ······························································ 54 8.1 Prisoversigt ·································································································· 55 8.2 Oversigt over brugernes antal uger i ordningen ················································· 56 8.3 Kommunale udgifter ······················································································ 58 9. Konklusion ································································································· 58 9.1 En succes- og beskæftigelsesprocent ······························································· 59 9.2 Brugerne ····································································································· 59 9.3 Virksomhederne ··························································································· 60 9.4 Sagsbehandlerne ·························································································· 60 9.5 PROFIL af en psykiatrifaglig jobkonsulent ························································· 61 9.6 Samfundsøkonomisk gevinst ·········································································· 63 9.7 Ordningens status og fremtid ·········································································· 63 10. Bilag ·········································································································· 65 3 Resume Herunder gives et kort resume af rapportens indhold. I og med, at rapporten er opbygget som et opslagsværk, er der her valgt at skrive et resume i hovedtræk, som er tænkt mere som en opridsning end et egentligt resume. Evalueringen af HUSET i Skives psykiatriske jobkonsulentordning er baseret på både kvantitative og kvalitative undersøgelser. De kvalitative data er interview af udvalgte brugere, virksomheder og sagsbehandlere, hvor formålet er at belyse jobkonsulentordningens betydning for de forskellige parter. De kvantitative undersøgelser bygger på datamateriale på samtlige brugere, som indtastet og analyseret i et databaseprogram. Rapportens formål er primært at undersøge jobkonsulentordningens direkte, såvel som indirekte effekt. Herudover foretages en vurdering af ordningens nytteværdi set i et kommunalt økonomisk perspektiv. Rapporten indeholder en metodebeskrivelse til afklaring og eventuelt forbedring af indsatsen. Baggrunden for etablering af jobkonsulentordningen var, at man fra HUSET´s side undrede sig over, at mange brugere var gengangere. De oplevede, at den kommunale opfølgning ikke var tilstrækkelig til, at få brugerne integreret på arbejdsmarkedet. Jobkonsulentordningen startede som et projekt under 15M. Projektet var en succes og resulterede i jobkonsulentordningens nuværende form. Jobkonsulentordningen har fungeret i sin nuværende form siden februar 2003, og i denne rapport evalueres på perioden 1.2.2003 og 30.09.2004. Der findes forskellige tilbud som retter sig mod mennesker med en psykisk sygdom i Område Midt som omfatter Skive, Sallingsund, Spøttrup, Sundsøre og Fjends kommuner. Jobkonsulentordningen er for borgere bosat i Område Midt. Sundsøre har ikke benyttet ordningen og Fjends har kun haft en bruger i jobkonsulentordningen i perioden. Skive og Spøttrup er de kommuner, der har haft flest brugere i ordningen set i forhold til indbyggertal. I alt har 62 brugere i perioden været i jobkonsulentordningen, 40 brugere er afsluttet og 22 stadig i ordningen. En stor del af de visiterede brugere har været i systemet i flere år og kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobkonsulentordningen er primært blevet brugt til brugere, der forsørgelsesmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigt var uafklarede(Gruppe 1), og til brugere på førtidspension, (Gruppe 3), hvor det har været målet at finde beskæftigelse i form af skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Både private og offentlige virksomheder har deltaget i samarbejdet. Men det er de private virksomheder, der har ansat flest brugere i job på ordinære eller særlige vilkår. Virksomhederne lægger vægt på det tætte tillidsfulde samarbejde, og mener det er nødvendigt for at tingene kan lykkes. Sagsbehandlerne oplever, at jobkonsulentordningen gør en reel forskel med en meget høj succesrate. Generelt mener de, at det er svært at finde andre brugbare tilbud til denne målgruppe. 4 5 Jobkonsulentordningen har i sit virke som tovholder til både kommunale og distriktspsykiatriske sagsbehandlere bidraget til et gensidigt bedre kendskab til hinanden og dermed et tættere samarbejde. Det er tydeligt, at der er et behov for jobkonsulentordningen og dens særlige måde at arbejde på. Alle parter fremhæver behovet for en specialiseret funktion i forhold til denne målgruppe. Resultaterne af evalueringen tegner en profil af en psykiatrifaglig jobkonsulent, som peger på, at der er flere forhold, der gør, at jobkonsulentordningen er en succes. Det er de rammer der arbejdes under, det er en nødvendig psykiatrifaglighed, særlige personlige egenskaber og talent for opgaven, samt et kendskab til netværket. Det er ingen tvivl om, at en stor del af succesen ligger i at få den rigtige person til jobbet, en person, der er udenfor systemet og arbejder primært for mennesket og ikke for sagen. Over halvdelen af brugerne har opnået en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. En økonomisk anskuelse viser et tydeligt billede af, at ordningen er yderst fordelagtig for kommunerne med en pris på under en tredjedel af, hvad det koster at benytte andre tilbud, der henvender sig til denne målgruppe i Område Midt. 6 DEL A 1. Rapportens data og opbygning Evalueringen af HUSET´s jobkonsulentfunktion er foretaget af evaluator Malene Schau. Evalueringsrapporten er udarbejdet i efteråret 2004 og i begyndelsen af 2005, og vedrører perioden 01.02.2003 til og med 30.09.2004. Evalueringen er udarbejdet for: Daghus HUSET Godthåbsvej 7B 7800 Skive Jobkonsulent Jørgen Goul Møller Leder Heike Cordt Telefon 97 51 13 88 Mobil 23 36 95 71 E-mail: spshct@vibamt.dk Evalueringen er udarbejdet af: Malene Schau Freelancekonsulent Silkeborgvej 144, kld. 8000 Århus C Telefon 87 44 00 33 Mobil 20 63 85 85 www.maleneschau.dk mes@maleneshau.dk Rapportens formål Rapportens primære formål er at undersøge jobkonsulentfunktionens direkte såvel som indirekte effekt samt at vurdere ordningens nytteværdi med økonomiske udregninger set ud fra et kommunalt perspektiv. Derudover indeholder rapporten en metodebeskrivelse til afklaring og eventuelt forbedring af indsatsen. Det er et ønske, at rapporten vil bidrage til en bredere forståelse af de problemstillinger brugerne står i. Den vil belyse hvilke forhold, handlinger og metoder, der har gjort, at brugerne rent faktisk kom videre i deres liv og har fået tilknytning til arbejdsmarkedet. Mere overordnet er det også et ønske, at rapporten kan være et bidrag i de fremtidige overvejelser i forbindelse med at målrette og styrke indsatsen overfor denne målgruppe. Læsevejledning Rapporten kan bruges som et opslagsværk, og stater med et kort resume. Der vil i de forskellige afsnit være henvisninger til relevante og uddybende afsnit. Opbygningen af rapporten og dens indhold fremstår i følgende hovedafsnit: Del A Indeholder en kort beskrivelse af rapportens tekniske data, opbygning og evalueringsdesign samt en beskrivelse af nuværende tilbud til mennesker, der er psykiske syge og bosat i Område Midt. Del B Indeholder en beskrivelse af jobkonsulentordningen, herunder baggrunden og dens nuværende funktions indhold og rammer. En beskrivelse af jobkonsulentens metoder, samt en opridsning af de konkrete samarbejdspartnere en kort beskrivelse af de samarbejdspartnere, hvor der har været et tæt samarbejde. Afsnit 4 indeholder en præsentation af de brugere, der har været tilknyttet jobkonsulentordningen, hvor de geografiske, alders- og kønsmæssige forhold beskrives. Brugerne beskrives i forhold til forsørgelsestyper, ledighed og sygdom samt diagnosetyper. Efterfølgende beskrives 7 disse diagnosetyper mere detaljeret. I Afsnit 5 beskrives de konkrete virksomheder, der har samarbejdet med jobkonsulentordningen. Afsnit 6 indeholder interviewundersøgelsen, som er delt i 3 interviewgrupper, først fremstilles brugernes svar, efterfulgt af arbejdsgivernes svar og til sidst sagsbehandlernes svar. Del C Indeholder resultatafsnittet, hvor succes- og beskæftigelsesprocenten belyses, en økonomisk konsekvensberegning og konklusionen. 1.1 Formidling Rapporten er i første omgang trykt i 150 eksemplarer. Rapporten formidles på et møde i Skive Hallerne den 18.4.2005, hvor evalueringsrapporten er udleveret til samtlige deltagere. Rapporten kan downloades i PDF-fil på: www.maleneschau.dk eller www.viborgamt.dk. Der er i forbindelse med offentliggørelsen af evalueringsrapporten udsendt pressemeddelelser til lokale, regionale og landsdækkende medier. 1.2 Evalueringsdesign 1.2.1 Dataindsamlingsmetoder Hvis man overordnet kigger på evalueringsrapporten kan man sige, at den bygger på flere forskellige typer data. Det drejer sig om beskrivende, kvantitative og kvalitative data. Beskrivende data Konkret har det været tale om både skriftlige og mundtlige data, primært fra HUSET omkring de nuværende tilbud, baggrunden for ordningen, samarbejdsparterne og jobkonsulentordningens indhold. Herudover er der indhentet materiale fra Viborg Amts hjemmeside, samt strukturbeskrivelse og psykiatriplan 2004. Kvantitative data Grundlaget for de statistiske beregninger og beskrivelsen af brugernes baggrund bygger på kvantitative data indsamlet på samtlige brugere, der har været tilknyttet jobkonsulentordningen i perioden 1.2.2003 til og med 30.9.2004. Der er til dette formål udarbejdet to forskellige skemaer (bilag nr. 1). Det ene skema er rettet mod brugere, der er afsluttet. Det andet skema er rettet mod brugere, der stadig er tilknyttet jobkonsulentordningen. HUSET har udfyldt skemaerne og anonymiseret dem. Hver bruger har fået tildelt et brugernummer, så de fremstår anonymt. Bearbejdning af statistikmaterialet Dataene er indtastet i et databaseprogram og efterfølgende krydsanalyseret. Det er denne analyse, der ligger til grund for de udregninger, som fremstår i rapporten i form af statistik, tabeller samt beskrivelse af brugere, samarbejdspartnere og virksomheder. Dataene ligger også til grund for de faktuelle fremstillinger i resultatafsnittet og konklusionsafsnittet. 8 Kvalitative data Indsamlingen af data til den kvalitative del har bestået af en kvalitativ interviewundersøgelse, som inddrager 3 perspektiver, det vil sige personlige interviews med brugere, virksomheder samt sagsbehandlerne. Der er gennemført personlige interviews af i alt 19 personer i oktober – november 2004. Der var forinden interviewene udarbejdet forskellige spørgeguides (bilag nr. 2) til de forskellige grupper. Interviewene er blevet optaget og alle navne på personer, virksomheder mv. er anonymiseret. Interviewene har været delvis struktureret ud fra de udarbejdede spørgeguides, men i samtalen har der været mulighed for at forfølge interessante vinkler og nye anskuelser. Interviewanalysen Formålet med interviewene har været at få forskellige gruppers perspektiver på jobkonsulentfunktionen. Med brugerinterviewene har det specifikt været brugernes egne beskrivelser og oplevelser af at være bruger i jobkonsulentordningen, der har været interessant at undersøge. Det vil sige, at analysen tager sit udgangspunkt fra en brugersubjektposition. Med virksomhederne har det været deres beskrivelser og oplevelser af forløbet, både i forhold til det konkrete samarbejde med jobkonsulenten, men også deres oplevelser med brugeren. Med samarbejdspartnerne har det været både samarbejdet, deres syn på effekten af jobkonsulentordningen, samt deres ønsker om forbedringer set ud fra deres position. Datamaterialet er forsøgt organiseret tematisk. For at kunne gøre dette har det været vigtigt hele tiden at holde sig formålet med undersøgelsen for øje og derved forsøge at få interviewenes meningsindhold og interviewpersonernes egen forståelse frem i lyset. Til forståelse af interviewene er valgt en hermeneutisk og kritisk teoretisk indfaldsvinkel (Kvale, 2001). Analysen af interviewene har i første omgang udfoldet sig i kraft af de temaer som interviewguiden lagde op til. Efterfølgende er udsagnene og commonsense tolkningen grupperet efter en mere fokusrettet opdeling, og det er disse temaer, som bliver fremstillet i rapporten. Interviewteksterne har undergået en række tolknings- og analysetrin inspireret af Kvale 2001. Meningen er forsøgt fremanalyseret inden for interviewpersonernes egen meningshorisont. Denne analysemetode indskriver sig i en fænomenologisk og socialkonstruktionistisk teoritradition. Bearbejdningen af den samlede empiri De tre ovennævnte empiridele har i evalueringsarbejdet fulgtes side om side. Det vil sige, at både planlægnings-, gennemførelses- og analysedelen er foregået både hver for sig, men også i en samlet tolkningsproces. 2. Nuværende tilbud til psykisk syge personer. De eksisterende tilbud, som retter sig mod mennesker med en psykisk sygdom, er på nuværende tidspunkt delt mellem amt og kommune. Generelt er opgavefordelingen således, at kommunerne varetager de mest almindelige tilbud og amtet varetager de mere specialiserede, der er målrettet grupper med særlige behov. Distriktspsykiatrien er en amtslig opgave under Viborg Amt, og socialpsykiatrien er både en amtslig og en kommunal opgave. I praksis foregår der et tæt samarbejde. Herunder vises i figur 1 amtets behandlingsrettede tilbud i Område Midt samt tegning over de socialpsykiatriske tilbud i Skive kommune. 9 Figur 1 2.1.1 Voksenpsykiatrien i Viborg Amt Psykiatrien i Viborg Amt har i løbet af de sidste 25 år gennemgået en radikal forandring, fra at fungere som statshospital til nu, hvor en stor del af psykiatrien er organiseret som distriktspsykiatri. Baggrunden for denne udvikling har været et ønske om at give mennesker med sindslidelser mulighed for at leve et liv så tæt på det normale som muligt. Udviklingen har skabt bedre vilkår for mennesker med sindslidelser både i forhold til de fysiske rammer, men også samspillet mellem psykiatriens brugere og personale er forandret. Psykiatriens udvikling har også betydet, at der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, for på den baggrund at tilpasse de behandlingsmæssige og sociale tilbud. Det betyder, at det Fælleslejligheder Bofællesskaber Socialpsykiatrien i Skive kommune Café Værested Ådalen Nordbanevej Døgntilbud Team Midt Døgnhus Midt Daghus HUSET Søndersøparken sygehus Område Midt Viborg Bosted Resenvej Skive Socialpsykiatriske tilbud Behandlingspsykiatriske tilbud 10 tilstræbes at psykiatriens primære kendetegn er fleksibilitet, herunder evnen til omstilling, således at en fagligt velkvalificeret behandling ydes med udgangspunkt i brugernes behov. Med denne udvikling stilles der andre og samtidig større krav til organisationen. At efterleve ønsket om fleksibilitet kræver blandt andet, at personalet og lederne i psykiatrien samarbejder tværfagligt og på tværs af enhederne. Psykiatrien i Viborg Amt er i dag samlet under Psykiatriudvalget og varetager både højt specialiseret behandling, specialiserede sociale aktivitets- og botilbud samt personlig støtte i eget hjem. Viborg Amt har udarbejdet en Psykiatriplan 2004, hvor det overordnede mål for indsatsen bygger på, at mennesker med sindslidelser ydes respektfuld hjælp efter behov, så den sindslidende i videst muligt omfang kan mestre eget liv i overensstemmelse med egne ønsker og det omgivende samfunds muligheder og begrænsninger. Målsætningen bygger på et overordnet princip om, at indsatsen skal være koordineret og integreret, så der tages hensyn til det hele menneske og dennes netværk. En stor del af de funktioner, der tidligere var placeret på sygehuset, er i dag flyttet ud i distrikterne. De tilbageværende funktioner på Det Psykiatriske Sygehus Søndersøparken er primært de lukkede afdelinger. Viborg Amt er inddelt i 4 distrikter/områder – Nord, Midt, Viborg og Syd. Der er forskellige behandlingstilbud rettet mod borgere, der lider af en psykisk sygdom og som bor i Område Midt i Viborg Amt, som omfatter Skive, Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Fjends kommuner. 2.1.2 Distriktspsykiatrien i Område Midt Distriktspsykiatrien i Område Midt er et amtstilbud og består af Team Midt, Døgnhus Midt og Daghus HUSET. Distriktspsykiatrien indebærer, at borgere i Viborg Amt, der lider af en psykisk sygdom, kan modtage hjælpen i nærmiljøet - tæt på hjemmet, familien og vennerne. Team Midt Team Midt ligger i Skive og er et distriktspsykiatrisk team. De har som udgangspunkt ansvaret for den psykiatriske behandling af borgerne i lokalområdet – uanset om den enkelte opholder sig i eget hjem, i Døgnhus Midt, Daghus HUSET eller er indlagt på en almenpsykiatrisk afdeling (Søndersøparken). Henvisning til de distriktspsykiatriske team sker via egen læge. Team Midt varetager opgaver i forbindelse med udredning, diagnosticering og behandling. De yder endvidere konsulent- og supervisionsbistand til de socialpsykiatriske institutioner, kommunerne, de praktiserende læger og amtets social- og familiecentre, samt varetager psykiatrisk tilsyn på de somatiske sygehuse Døgnhus Midt Døgnhus Midt svarer til en åben afdeling. Døgnhus Midts tilbud henvender sig til brugere, som har behov for indlæggelse til psykiatrisk behandling. Døgnhus Midt drives efter Serviceloven, hvilket indebærer, at der ikke må anvendes tvangsmedicinering eller tvangstilbageholdelse. Brugerne skal derfor kunne håndtere de mere åbne rammer, som Døgnhus Midt tilbyder. Som en del af behandlingen får brugerne mulighed for at træne sociale og praktiske færdigheder. I de tilfælde, hvor specialtilbud eller indlæggelse på en lukket afdeling er nødvendig, skal borgeren benytte de amtsdækkende tilbud i Viborg, som er det psykiatriske sygehus Søndersøparken. 11 Daghus HUSET Daghus HUSET er et behandlingstilbud til mennesker med sindslidelse, uanset om de bor i eget hjem eller er indlagt. I HUSET er der både fokus på den behandlingsmæssige og den sociale indsats. Huset har relationen, tryghed og kontinuitet som centrale elementer i behandlingen, fagligt baserer behandlingen sig på psykodynamisk og kognitiv teori indenfor en miljøterapeutisk struktureret ramme. Behandlingen foregår i grupper med forskelligt indhold af fysiske, skabende og sociale og kreative aktiviteter. Målet med brugernes ophold er derfor dels at lindre symptomer og skabe bedring af brugernes tilstand, dels at have hverdagslivet i fokus. HUSET tilbyder forskellige gruppebaserede behandlingstilbud til psykiatriske brugere i form af aktivitets- og samværstilbud. F.eks. madlavning, indkøb, udflugter, "studiegrupper", sportsaktiviteter samt sanseintegration. Tilbuddet retter sig mod brugere, der menes at have brug for et kortere behandlingsforløb for derefter at komme videre til et arbejde eller andre psykiatriske foranstaltninger. 2.1.3 Socialpsykiatriske tilbud Amtet og kommunen har begge socialpsykiatriske tilbud. Skive kommune, der er den største kommune i Område Midt, har en række tilbud, som beskrives nærmere herunder. De omkringliggende kommuner benytter sig også af Skive Kommunes socialpsykiatriske tilbud. Derudover har de små kommuner deres egne støttekontaktpersoner og laver ofte individuelle tilbud i tilknytning til deres ældrecentre. Det Psykiatriske Center Ådalen Det Psykiatriske Center Ådalen er Skive kommunes socialpsykiatriske tilbud til mennesker med kroniske eller langvarige psykiatriske problematikker. Brugerne bliver visiteret til Ådalen alt efter deres behov for støtte. Den individuelle støtte i eget hjem ydes fra 1 time ugentligt til flere timer dagligt. Ådalen har både bofællesskaber og fælleslejligheder forskellige steder i Skive. Nogle af brugerne bliver desuden visiteret til individuel støtte kombineret med tilknytning til bofællesskab med fælleslejlighed. I fælleslejligheden er der mulighed for at være sammen med andre brugere i en lille gruppe og træne sociale færdigheder, forskellige praktiske gøremål samt deltage i aktiviteter, der planlægges i samarbejde mellem brugere og personale. Derudover er der tilknyttet en café, som er et tilbud til psykiatriske brugere om at kunne komme i dagtimerne og aftentimerne, og her være sammen med andre og deltage i forskellige aktiviteter og socialt samvær. Resenvej Resenvej er et Socialpsykiatrisk bo- og træningssted under Viborg Amt. Tilbuddet retter sig mod borgere, der har brug for et midlertidig eller længerevarende botilbud med målrettet og struktureret træningsforløb. Opgaven er at hjælpe den enkelte beboer med at få hverdagen til at fungere på trods af en psykisk lidelse. 12 2.1.4 Andre tilbud til borgere i Område Midt Nørremarken Nørremarken, beliggende i Viborg, er en produktions- og servicevirksomhed under Viborg Amt, der tilbyder forrevalidering og beskyttet beskæftigelse til mennesker med sindslidelser. Nørremarkens dobbelte mål er at yde produktion og service af god kvalitet samt at give mennesker med sindslidelser mulighed for at skabe sig et udviklende arbejdsliv. Målgruppen er personer med psykiske lidelser i alderen 20 til 64 år, som har behov for en erhvervsmæssig afklaring eller har en restarbejdsevne, de ønsker at udnytte. RevaCenter BOMI RevaCenter BOMI er beliggende i Skive og hører under Viborg Amt. BOMI varetager afklaring, optræning og arbejdsprøvning af arbejdsevne for borgere, der befinder sig i en marginal position i forhold til arbejdsmarkedet på grund af den aktuelle fysiske, psykiske eller sociale situation. RevaCenter BOMI tilbyder også beskyttet beskæftigelse. Beskyttet beskæftigelse kan foregå i følgende værksteder: montage, service/pedel m.v., sadelmagerværksted, elektronikværksted, køkken/kantine, metalværksted, værktøjsafdeling. 13 DEL B 3. Jobkonsulentordningen I dette afsnit beskrives først baggrunden for, at der i dag er en jobkonsulentordning, herefter beskrives jobkonsulentordningens nuværende funktion. Afsnittet bygger på oplysninger og resultater fra de kvalitative, kvantitative og beskrivende data. 3.1 Baggrunden for jobkonsulentordningen Baggrunden for, at der i dag fungerer en jobkonsulentordning i psykiatrien, startede tilbage i 1990’erne, hvor man på Daghus HUSET undrede sig over, at mange af brugerne var gengangere. Huset erfarede, at brugerne i forbindelse med den efterfølgende arbejdsmarkedsrettede indsats følte sig svigtede og ladt alene med en alt for stor udfordring. Det var bagateller, der kunne få et arbejdsforhold til at ophøre og få sygdommen til at accelerere og den kommunale opfølgning var ikke tilstrækkelig. Resultatet var, at en kun en lille del af HUSET´s brugere blev integreret på arbejdsmarkedet. Man kunne konstatere, at den kommunale opfølgning ikke var tilstrækkelig til at hjælpe denne målgruppe tilbage i arbejde. Det var kun et fåtal af HUSET´s brugere, der efterfølgende kom i arbejde. Det var nødvendigt med en anderledes og mere vedvarende opfølgning, og det var grundstenen i en projektansøgning, der blev sendt af sted til Socialstyrelsen og resulterede i projektet ”Udslusning til job”. 3.2 Projekt ”Udslusning til job” 15M-pujlen Projektet forløb i perioden 01.02.2000 til og med 31.01.2003, og var bevilget og finansieret via puljemidler fra Socialstyrelsen, 15M-puljen. Formålet med Projekt ”Udslusning til job” var at støtte og udsluse HUSET´s brugere til et blivende og meningsfuldt job. Projekt ”Udslusning til job” tog højde for de særlige problemstillinger, som mennesker med sindslidelser oplever i kontakten til arbejdsmarkedet. Projektet sluttede 31.1.2003 og var en succes. På grund af de flotte resultater blev projektet indstillet til Netværksprisen i 2003. Konklusionen på projektet var et ønske om at fortsætte dette udviklingsarbejde og etablere en permanent ordning. Der blev lavet en samarbejds- og økonomisk aftale. Kommunen skulle kun betale for det de fik. Der blev udformet en faseinddeling, som beskrives nærmere i 3.3.4 (Bilag nr. 3). Alle 5 kommuner skrev under på aftalen og dette resulterede i jobkonsulentordningens nuværende funktion. 3.3 Jobkonsulentens nuværende funktion HUSET´s jobkonsulentfunktion har eksisteret i dens nuværende form siden 01.02.2003. Jobkonsulent Jørgen Goul Møller er ansat ved HUSET, under Viborg Amt. Jørgen Goul Møller er 54 år og har mange års erfaring i at arbejde med psykisk syge. Jørgen Goul Møller er udannet Plejehjemsassistent og var i en årrække ansat på Plejehjemmet Nordstjernen som 1. assistent. I den periode tog han sideløbende en merkonomuddannelse i Personaleadministration. 14 Jørgen Goul Møller har været ansat i HUSET siden 1988, først som behandler og i 1993 var han med i et forsøgsprojektunder socialministeriet som støttekontaktperson for psykisk syge. Han har siden 2000 arbejdet som psykiatrisk jobkonsulent, først i Projekt ”Udslusning til job” og efterfølgende i den nuværende jobkonsulentordning. Formål Jobkonsulentordningens formål er at yde den nødvendige støtte til både brugere, arbejdsgivere og faglige organisationer, der skal sikre, at de visiterede brugere kan bestride og fastholde et arbejde på ordinære eller særlige vilkår. Målgruppen Borgere fra Skive, Sallingsund, Spøttrup, Sundsøre og Fjends kommuner med kroniske eller langvarige sindslidelser og/eller psykiske problematikker, der har behov for særlig støtte for at komme ud på arbejdsmarkedet. Der er primært tale om borgere på sygedagpenge eller kontanthjælp. Der kan også være tale om førtidspensionister, der ønsker at få et skånejob. I den periode jobkonsulentordningen har fungeret, har der konkret været en persongruppe, der havde brug for en arbejdsprøvning og afklaring i forhold til job, personer der var i arbejde/fleksjob og havde brug for en særlig kontakt, og personer på pension, der har haft brug for støtte til at finde et skånejob. Alle brugere har fået en chance, ingen er blevet afvist fra start. Man har kunnet konstatere, at efterhånden som kendskabet til jobkonsulentordningen er blevet større, har de visiterede brugere svaret til målgruppebeskrivelsen. Kun i to tilfælde har personerne været udenfor målgruppen. I rapporten benævnes målgruppen brugere. 3.3.1 Visitation Visitation til HUSET´s jobkonsulentfunktion kan ske på flere måder. Dels direkte gennem kommunernes sagsbehandlere, og dels gennem Ådalens psykiatriske Center og distriktspsykiatrien, der kontakter kommunens sagsbehandler for endelig godkendelse. Visitationen sker efter ”først til mølle” princippet, men med mulighed for en individuel prioritering. Der er løbende indtag og forløbet er individuelt tilrettelagt. Eneste kriterier er, at brugeren har en psykisk lidelse. Visitationen sker i første omgang telefonisk, og det har varieret meget i de enkelte sager, hvor meget information jobkonsulenten har fået overleveret. Visitationen har en uformel form og der er ikke en fastlagt procedure. I de fleste tilfælde tager jobkonsulenten en snak med brugeren forinden bevillingen. Det er meget forskelligt hvordan den enkelte bruger starter i ordningen. Mange gange foregår den første samtale hos den kommunale sagsbehandler, i Team Midt eller som hjemmebesøg, andre gange på HUSET. Nogle gange foregår den første kontakt mens personen er indlagt på Døgnhus Midt. Her er formålet først og fremmest at skabe tryghed og tillid. De første samtaler bidrager også til, at både jobkonsulent og bruger bliver mere orienteret mod hvilke jobmuligheder, der søges efter. Det er væsentligt for alle parter, at visitationen forsat kan ske hurtigt og individuelt. Den generelle vurdering er, at visitationen virker og det anses for en styrke at samarbejdet er så 14 Jørgen Goul Møller har været ansat i HUSET siden 1988, først som behandler og i 1993 var han med i et forsøgsprojektunder socialministeriet som støttekontaktperson for psykisk syge. Han har siden 2000 arbejdet som psykiatrisk jobkonsulent, først i Projekt ”Udslusning til job” og efterfølgende i den nuværende jobkonsulentordning. Formål Jobkonsulentordningens formål er at yde den nødvendige støtte til både brugere, arbejdsgivere og faglige organisationer, der skal sikre, at de visiterede brugere kan bestride og fastholde et arbejde på ordinære eller særlige vilkår. Målgruppen Borgere fra Skive, Sallingsund, Spøttrup, Sundsøre og Fjends kommuner med kroniske eller langvarige sindslidelser og/eller psykiske problematikker, der har behov for særlig støtte for at komme ud på arbejdsmarkedet. Der er primært tale om borgere på sygedagpenge eller kontanthjælp. Der kan også være tale om førtidspensionister, der ønsker at få et skånejob. I den periode jobkonsulentordningen har fungeret, har der konkret været en persongruppe, der havde brug for en arbejdsprøvning og afklaring i forhold til job, personer der var i arbejde/fleksjob og havde brug for en særlig kontakt, og personer på pension, der har haft brug for støtte til at finde et skånejob. Alle brugere har fået en chance, ingen er blevet afvist fra start. Man har kunnet konstatere, at efterhånden som kendskabet til jobkonsulentordningen er blevet større, har de visiterede brugere svaret til målgruppebeskrivelsen. Kun i to tilfælde har personerne været udenfor målgruppen. I rapporten benævnes målgruppen brugere. 3.3.1 Visitation Visitation til HUSET´s jobkonsulentfunktion kan ske på flere måder. Dels direkte gennem kommunernes sagsbehandlere, og dels gennem Ådalens psykiatriske Center og distriktspsykiatrien, der kontakter kommunens sagsbehandler for endelig godkendelse. Visitationen sker efter ”først til mølle” princippet, men med mulighed for en individuel prioritering. Der er løbende indtag og forløbet er individuelt tilrettelagt. Eneste kriterier er, at brugeren har en psykisk lidelse. Visitationen sker i første omgang telefonisk, og det har varieret meget i de enkelte sager, hvor meget information jobkonsulenten har fået overleveret. Visitationen har en uformel form og der er ikke en fastlagt procedure. I de fleste tilfælde tager jobkonsulenten en snak med brugeren forinden bevillingen. Det er meget forskelligt hvordan den enkelte bruger starter i ordningen. Mange gange foregår den første samtale hos den kommunale sagsbehandler, i Team Midt eller som hjemmebesøg, andre gange på HUSET. Nogle gange foregår den første kontakt mens personen er indlagt på Døgnhus Midt. Her er formålet først og fremmest at skabe tryghed og tillid. De første samtaler bidrager også til, at både jobkonsulent og bruger bliver mere orienteret mod hvilke jobmuligheder, der søges efter. Det er væsentligt for alle parter, at visitationen forsat kan ske hurtigt og individuelt. Den generelle vurdering er, at visitationen virker og det anses for en styrke at samarbejdet er så 15 tæt og enkelt. Det er en styrke, at formalitetskravene ikke sluger den fleksibilitet og individualitet ordningen har. I flere sager er jobkonsulenten blevet brugt til primært at vurdere brugeren i forhold til en konkret førtidspensionsansøgning, og afklaringen er ifølge aftale udelukkende sket gennem samtaler. Venteliste Der har været venteliste indimellem, sommetider op til 2-3 måneder. I praksis får jobkonsulenten ofte informationerne om brugerne, sådan at han i denne periode kan have brugeren i mente, når han er ude og finde andre jobs. Der er pr. 1.1.2005 en aktuel venteliste på 6 personer. 3.3.2 Jobkonsulentordningens indhold og rammer Jobkonsulentens placering Organisatorisk og fysisk er jobkonsulenten placeret på HUSET i Skive. Størstedelen af arbejdstiden foregår dog uden for HUSET´s fire vægge. Rent fagligt bruger jobkonsulenten sit tilhørsforhold i HUSET til en faglig sparring i forhold til målgruppen generelt, og specifikt i de forhold, hvor begge parter kender brugeren. Denne sparring sker både over frokosten i den daglige snak og ved formaliserede morgenmøder. Jobkonsulenten giver selv udtryk for, at det er vigtigt for ham at være tilknyttet et sted, hvor han kan få denne daglige faglige snak. Brugerne kender i en del tilfælde jobkonsulenten inden henvisningen, det kan være fordi brugeren er tilknyttet HUSET eller gennem Jobkonsulentens mangeårige ansættelse indenfor området. Det har givet HUSET et arbejdsmæssigt præg at have jobkonsulenten placeret fysisk hos dem. Der snakkes mere arbejde i dag end tidligere, og brugerne kan se det nytter og at mange rent faktisk kommer i job, selvom de har haft det dårligt. Jobkonsulenten arbejder med en målgruppe, hvor alle har en psykisk lidelse, og hvor en del har fået stillet en psykiatrisk diagnose. Funktionsniveauet for den enkelte bruger kan være meget svingende, og brugeren har ofte svært ved selv at definere begrænsninger og se muligheder. Målgruppen er kendetegnet ved at have uafklarede og diffuse problemstillinger. Det er en væsentlig del af arbejdet at have kendskab til psykiatri, heraf sygdomme og diagnoser, medicinens virkninger og bivirkninger samt behandlingsmuligheder. At arbejde udviklingsorienteret med denne målgruppe kræver en psykiatrisk faglighed og kendskab til de særlige problemstillinger, der her gør sig gældende. Fleksibilitet Jobkonsulenten kan på hverdage træffes i tidsrummet 6.30 til 16.30 på mobiltelefon og brugeren kan hele døgnet ringe til mobilen og lægge besked. I perioder bliver det benyttet meget af nogle af brugerne. Det giver en stor tryghed for brugerne at have denne mulighed. En aften i ugen arbejder jobkonsulenten sent og tager på hjemmebesøg ved de personer, som er i et arbejdsforhold, eller hvor der er ønske om, at ægtefællen kan deltage i samtalerne. Supervision Jobkonsulenten modtager supervision hver 4. eller 5. uge ved psykiater Knud Goll, og foregår ud fra konkrete personsager og problemstillinger som jobkonsulenten har i sit daglige arbejde. 16 Tanken er at den person, der modtager supervision selv kommer frem til en løsning eller forståelse, men med støtte fra en erfaren supervisor, der kan vejlede og rådgive. Den der modtager supervision får tid til fordybelse og til at undersøge, hvordan en problemstilling egentlig hænger sammen. Der kan være mange faktorer på spil, som man i det daglige bliver blind for. Det er væsentligt, ifølge Knud Goll, for at kunne hjælpe brugere af denne kategori, at de aldrig må opleve tiden og tålmodigheden som en begrænset ressource. Det er også vigtigt, at det er den samme kontaktperson i hele forløbet, og det er med til at give disse brugere en chance. En udpræget forståelse af brugernes behov er en vigtig faktor for, at der kan opnås succes i arbejdet med disse brugere, der ellers med stor sandsynlighed ville have endt med pensionering. Hjemmebesøg Jobkonsulenten besøger ofte brugeren i eget hjem. Han har mange samtaler med brugeren og indholdet af samtalerne er mangeartet. Det kan være elementer som regulering af medicin, sygdomsoplevelse, personlige og familiemæssige problemer, misbrugsproblemer, problemer på jobbet, arbejdsopgaverne eller kollegaerne. Længden af samtalerne/besøgene varierer fra de korte på 10 minutter til en mere dyb personlig samtale på 1½ time. Jobafklaring Der går ofte lidt tid inden der findes en arbejdsgiver, men i mange tilfælde har det til gengæld så også været ”det rigtige match”. Tiden bruges konstruktivt til at få talt de problemstillinger, der fylder, igennem. Det har ofte været brugerens sygdomsforløb, brugerens oplevelser og kontakt med det offentlige system. Brugeren kommer nogle gange selv med forslag til en mulig virksomhed, og i sjældne tilfælde har brugeren også selv taget den første kontakt med virksomheden. Normalt foregår det dog ved, at jobkonsulenten tager personligt ud til virksomheden og forhører sig om de kunne være interesseret i et fremtidigt samarbejde omkring en konkret bruger. Brugeren forberedes til ”jobsamtalen” og bliver på den måde afklaret om egne ønsker og barrierer i forhold til job og fremtid. De aftaler forinden hvad og hvor meget, der skal fortælles om brugerens situation. Jobkonsulenten plejer at foreslå brugeren: ”...ikke at fortælle mere end det, du har lyst til, at de skal vide –og ikke mere end du har lyst til at høre igen. Du kan altid fortælle mere senere.” Det er selvfølgelig vigtigt, at arbejdsgiveren får noget at vide om, hvad brugeren godt kan og hvad der er svært, og hvor der skal tages hensyn. I den meget tætte opfølgning bliver disse ting også løbende justeret ind, for en stor del af brugerens kompetencer og hensyn bliver først tydelige i det konkrete arbejdsforhold og de konkrete opgaver. Opfølgningsarbejdet har, i den tid jobkonsulentordningen, fungeret været mange forskellige ting. Nogle har brug for at blive fulgt på arbejde, nogle har svært ved at overskue at komme af sted om morgenen eller gå helt ind på arbejdspladsen. Her har jobkonsulenten hentet og bragt dem, og i enkelte tilfælde har han været på arbejde sammen med brugeren et par timer. En anden bruger havde mange fraværsdage, og de havde tit snakket om hans store fravær, men brugeren blev mere bevidst over det, da han begyndte at sætte kryds i kalenderen. På den måde blev det tydeligt for brugeren selv, og så var han i stand til at handle på det, og fraværet blev mindre. Succesen og målet var at få færre krydser. 17 Opfølgningsarbejdet er meget situationsbestemt og tilpasset den enkelte brugers problemstillinger. Ligesom opfølgningen på virksomhederne også varierer, både i intensitet og facon. Nogle virksomheder har haft brug for meget sparring fra jobkonsulenten både omkring tilpasning af opgaver og information om sygdommen. 3.3.3 Metoder i jobkonsulentens arbejde Problemknuserrollen En del af opfølgningsarbejdet går ud på at tage de små problemer i opløbet, inden de vokser sig så store, at de bliver en hindring for, at brugeren fortsætter i jobbet. Her kan det både være at støtte brugeren i selv at klare de små problemer med arbejdsgiver, eller tage en fællessnak med begge parter. Typiske småproblemer kunne være: ændring af arbejdsopgaver, arbejdstid, tempo og oplevelsen af at føle sig presset af kollegaer eller arbejdsgiver. Det er meget vigtigt for denne målgruppe, at de ikke føler, at de bliver presset. Det kan også være økonomiske problemstillinger eller praktiske ting i forhold til at få brugeren i gang med behandling, enten ved egen læge eller i Team Midt, få bestilt medicin, hjælpe med at huske at tage medicinen. En dårlig økonomi kan hurtig resultere i, at brugeren ikke kan betale medicinen, og uden den nødvendige medicin eskalerer problemerne hurtigt. Støtte og udfordring Det er en balancegang at støtte brugeren i et omfang, så han kan klare det selv og have oplevelsen af selv at være med til at løse problemerne. Brugeren skal i forbindelse med sygemelding både ringe til jobkonsulenten og arbejdspladsen. Jobkonsulenten tager så vidt muligt ud til brugeren og i flere tilfælde kommer brugeren på den måde alligevel på arbejde. At tro på brugeren, finde hans ressourcer frem, forsøge at rose og fortælle, at man godt kan leve et liv, selvom man har en psykisk sygdom, er også en del af jobkonsulentens arbejde. Nogle gange må man tage brugeren ved hånden og hjælpe ham i gang. Nogle gange kræver det, at man flytter de første store sten, der ligger i vejen. Målet er, at brugeren skal føle sig som en succes og bryde med det meget begrænsende sygdomsbillede. Det første skridt er at hjælpe brugeren ud at isolationen. Det har også konkret været at hente og bringe brugeren til arbejdet, her har det været en nødvendig og succesfuld måde at hjælpe brugeren ud fra hjemmet og isolationen. Jobkonsulenten skal have evnen til at kunne se udviklingsperspektivet i meget små skridt, især i begyndelsen af et nyt arbejdsforløb. En anden vigtig side er også at udfordre brugeren lidt og kunne konfrontere vedkommende med de problemer, der er. Det kan f.eks. være et alkoholproblem eller ved angst problematikker, hvor det er vigtigt, at brugeren får lidt indsigt i hvordan han reagerer og på den måde kan overkomme det. Tryghed og tillid Brugernes tryghed er et vigtigt element i jobkonsulentens arbejde. Trygheden er med til at mindske den ensomhedsfølelse som mange brugere oplever. Basal tillid og en uendelig tålmodighed er også væsentligt for, at bruger, pårørende og virksomheder kontakter jobkonsulenten så tidligt i forløbet, at der reelt kan gøres noget ved problemerne. Det er 18 vigtigt med ordentlig information og tilbagemelding til alle implicerede samarbejdspartnere. Jobkonsulenten fungerer som tovholder i forbindelse med behandlingssystemet. Ingen sluses ud til ingenting Det er også en fordel at brugeren oplever, at dette forløb bliver en succes uanset hvad udfaldet bliver. Brugeren føler sig ikke overladt til sig selv. I nogle tilfælde har de brugere, der er blevet visiteret til jobkonsulenten, været meget dårlige og det første skridt har så været, gennem konsulentens netværk, at iværksætte andre aktiviteter, der gør at personen kommer i gang og oplever at der sker noget. Brugeren er i disse tilfælde udskrevet til andre behandlingsmæssige tiltag, men med en aftale om at når de igen er mere klar, bliver de genhenvist til jobkonsulentordningen. Flere bliver også igennem jobkonsulenten motiveret til at komme i en reel behandling. Mange har brug for det, men har ikke villet det tidligere. Her bliver en del af jobkonsulentens arbejde at motivere personen til at gå i behandling. Andre gange fungerer jobkonsulenten også som et sikkerhedsnet både for de brugere, der får det tiltagende dårligere og hvor yderligere behandling og regulering af medicin er nødvendigt, og som støtte til virksomheden, så det er muligt for brugeren at vende tilbage til sit job. Jobkonsulentens psykiatrifaglighed er en understøttende faktor i samarbejdet med brugeren, der føler sig forstået og oplever, at der virkelig er den nødvendige hjælp og støtte i forhold brugerens sygdom og muligheder på arbejdsmarkedet. Jobkonsulentens kendskab til medicin, virkninger og bivirkninger gør, at han også hurtigt kan få etableret den rette kontakt og få målrettet indsatsen. 3.3.4 Betalingsdelen Der er i forhold til samarbejdet med kommunerne udarbejdet et fasesystem (bilag nr. 3), som bruges i forbindelse med udregning af pris på forløbet for den enkelte bruger. Hver fase har en pris udregnet pr. døgn, hvilket vil sige at kommunen kun kommer til at betale for det de får. Betalingen sker efter servicelovens § 88. Kontakten med brugerne er opdelt i faser alt efter hvor meget tid jobkonsulenten skal bruge på den enkelte bruger. Denne udregning og opdeling er foretaget på baggrund af konkrete erfaringer fra Projekt ”Udslusning til job” og efterfølgende løbende vurderinger. Kommunen betaler en differentieret pris, hvor fase 1 er dyrest og fase 4 billigst, og der afregnes pr. indskrevet døgn. Når en bruger får kontakt med jobkonsulenten vurderes og indplaceres brugeren i den relevante fase. I praksis har brugen af faserne været fleksibel både med hensyn til tid og indplacering. Ingen er pr. automatik startet i fase 1 og sluttet i fase 4. Hver enkelt sag vurderes og indplaceres i den relevante fase ud fra det faktiske tidsforbrug. I afsnit 8 ses ugeforbruget fordelt på antal brugere. Fase 1: Kontaktfasen 3300 kr. pr. måned Fase 2: Stabiliseringsfasen 2600 kr. pr. måned Fase 3: Opfølgningsfasen 1500 kr. pr. måned Fase 4: Udslusnings- og fastholdelsesfasen 1000 kr. pr. måned 19 3.4 Samarbejdspartnere Først i afsnittet skitseres hvem jobkonsulenten har haft som samarbejdspartnere. Det er set ud fra et konkret tilbageblik på de brugere, der har været koblet på ordningen(figur 2). Derudover beskrives de samarbejdspartnere, som ofte er involveret, og hvor der er foregået et tæt og kontinuerligt samarbejde. En stor del af jobkonsulentens arbejde ligger i rollen som tovholder for brugeren. Jobkonsulenten skal have et stort fagligt kendskab til brugerens problemstillinger både med hensyn til sygdommens karakter, behandlingsform og –muligheder, kendskab til medicin og terapi, udover de arbejdsmarkedsrettede tiltag. Figur 2 herunder illustrerer, at der er mange instanser involveret, når det drejer sig om mennesker, der er psykisk syge. Brugeren og jobkonsulenten er aftegnet i midten og samarbejdspartnere rundt om. Det er både tidskrævende og stiller krav til en stor faglighed. Jobkonsulenten har en kompetent psykiatrifaglig baggrund og har gennem sit mangeårige arbejde indenfor området opbygget et solidt netværk. Det er en fordel, som er svær at måle i konkrete tal, men en uhyre vigtig succesfaktor i arbejdet med disse brugere. Figur 2 Egen læge Idavang Voksen Specialskolen Politiet VUC Skive sygehus Nørremarken BOMI Faglige organisationer Ådalen Kriminalforsorgen Alkohol ambula toriet Resenvej Pårørende Arbejdsgiver Søndersøparken Team Midt Kommunen Huset Støttekontakt personer Døgnhus Nordbanevej 20 3.4.1 Team Midt En del af de brugere, som er i jobkonsulentordningen, er sideløbende i et ambulant forløb i Team Midt, og her er jobkonsulenten med til opfølgning efter behov. Fordelen ved disse opfølgningsmøder med socialrådgivere og sygeplejersker er et fælles videre arbejde med de ting, der blev snakket om til mødet. En fælles indsats er med til at undgå misforståelser, som ellers let opstår. Det er en del af problematikkerne, når man arbejder med mennesker med psykiske sygdomme, og det kræver, at de involverede arbejder tæt sammen for at få et godt resultat. 3.4.2 Daghus HUSET Jobkonsulenten deltager i statusmøder, hvor også de andre samarbejdspartnere deltager. Det kan, udover brugeren, være den kommunale sagsbehandler, sagsbehandler fra temaet og en kontaktperson fra HUSET. 3.4.3 Døgnhus Midt Jobkonsulenten deltager i konferencer, som er behandlingsmøder, hvor brugeren og en række relevante fagpersoner deltager. Jobkonsulenten møder brugeren og omvendt. Det giver brugeren ro og tryghed, at have mødt ham, der skal hjælpe dem videre, når de skal udskrives fra Døgnhus Midt. 3.4.4 Kommunen Som tidligere nævnt sker visitationen i de fleste tilfælde gennem kommunens sagsbehandler, som nogle gange er med til den første samtale. Forinden et arbejdsmarkedsrettet tiltag kontakter jobkonsulenten brugerens hjemkommune, for at få dennes accept og for at få en aftale om, hvilke regler, der skal arbejdes ud fra. Kommunen holdes løbende orienteret via telefonopringninger og møder i hele forløbet. Det er kommunens jobkonsulenter, der udfærdiger papirer og vilkår, som sendes til arbejdsgiveren og brugeren. Jobkonsulenten har også et samarbejde med kommunernes jobkonsulenter. Konkret har der været 2-4 tilfælde, hvor der var et job, men ingen aktuelle brugere, der matchede disse. Her blev disse jobs videreformidlet til jobkonsulenterne. Omvendt har jobkonsulenterne i et tilfælde fundet et fleksjob, som kunne matche en af de brugere, som var i jobkonsulentordningen. 3.4.5 Virksomheden Når jobkonsulenten tager på opsøgende virksomhedsbesøg, har han næsten altid den konkrete bruger i baghovedet. Han informerer virksomheden om, at hver 5. af os rammes af psykiske lidelser og fortæller, hvad det indebærer at ansætte en person med en psykisk lidelse. Han fortæller om den konkrete bruger, men sætter ikke navn på. Hvis virksomheden er interesseret aftales et møde sammen med brugeren, der foregår som en slags ”jobsamtale”. Jobkonsulenten oplever at blive utrolig godt modtaget alle steder, faktisk er han aldrig blevet afvist. Det er sjældent han ringer forinden, men tager derimod personligt ud til virksomhederne. Jobkonsulenten oplever virksomhedernes sociale medansvar som stort, og samarbejdet har ofte været med virksomheder, som ikke tidligere har haft nogen i arbejdsprøvning. Der er ikke mange brugere som jobkonsulenten ikke har kunnet finde et job til, men det tager selvfølgelig tid at lave det rigtige match. 21 4. Præsentation af brugerne Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de brugere, der har været tilknyttet jobkonsulentordningen, herunder hvilke kendetegn denne gruppe har haft i forhold til geografiske, aldersog kønsmæssige forhold. Derudover indeholder afsnittet også en beskrivelse af de forsørgelsestyper brugerne havde ved start i ordningen, og hvor mange år de har været syge. Til sidst i afsnittet beskrives brugerne i forhold til diagnoser, og disse uddybes nærmere. Oplysningerne i dette afsnit bygger primært på indhentede kvantitative data, der danner et billede af de brugere, der har været tilknyttet jobkonsulentordningen i perioden. Som tidligere beskrevet i afsnit 1.2 er dataene indhentet på et anonymiseret skema. Statistikmaterialet er udarbejdet på baggrund af de i alt 62 brugere, der har været i kontakt med jobkonsulentordningen i perioden 01.02.2003 og til og med 31.09.2004. Antallet af brugere i jobkonsulentordningen Der har ofte været mellem 15 og 25 brugere ad gangen, det svinger fra måned til måned. Der har i perioden 01.02.2003 og til og med 31.09.2004 været 77 brugere tilknyttet jobkonsulentordningen. Beregningen er opgjort pr. 1.10.2004 hvor 44 brugere var afsluttet, 22 brugere var tilknyttet ordningen og 7 brugere har været specielle, hvilket vil sige, at det efter en kort afklaring er blevet besluttet ikke at visitere brugeren til forløbet. Det giver et beregningstal på 66 brugere, heraf er 4 personer gengangere. Det vil sige, at brugerne har været indskrevet af 2 omgange. Rapporten beregner ud fra personer og ikke sager, da det her er mennesket, der er det centrale og rapportens ønske er at få et billede af hvor mange brugere, der reelt er blevet afklaret og hjulpet gennem jobkonsulentordningen. 4.1 Brugernes baggrund Mange af de visiterede brugere har været i systemet i flere år og kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen har haft karakter af mange skiftende arbejdsrelationer af korterevarende karakter. Kommunen har forsøgt forskellige arbejdsmarkedsrettede tiltag uden succes, hvilket har medført en følelse af afmagt hos begge parter. Problemstillingen for mennesker, der er psykiske syge er, at de ofte ikke magter at opsøge hjælp, når der opstår problemer på arbejdspladsen. De er mere skrøbelige og oplever ofte dårlige oplevelser med systemet. Hvis man samlet ser på alle de brugere, der har været tilknyttet jobkonsulentordningen, er de eneste umiddelbare tydelige fælles træk, der kommer frem, at de alle har en psykisk lidelse og bor i Område Midt. Der har været stor forskel på hvor afklarede de har været både behandlings- og forsørgelsesmæssigt, da de startede i ordningen. Fakta: pr. 1.10.2004 Beregningsgrundlaget er 62 brugere: 22 brugere var tilknyttet ordningen 40 brugere var afsluttet ordningen 22 Over en fjerdedel af brugerne har udover den psykiske sygdom også fysiske lidelser af forskellig karakter. En fjerdedel af brugerne har eller har haft problemer i form af misbrug, alkohol og andre rusmidler. Omkring en femtedel af brugerne er kendetegnet ved at have haft massive opvækstproblemer, i form af vold, incest og andre former for omsorgsvigt. Over halvdelen af brugerne har tidligere været indlagt på Døgnhus Midt eller en lukket afdeling, størstedelen flere gange. Fordelt på køn De 62 brugere i jobkonsulentordningen fordeler sig således: Fordelt på kommuner Langt størstedelen af brugerne kommer fra Skive kommune, som da også er den største kommune. I procentdel er det Skive og Spøttrup, der har brugt flest pladser i forhold til kommunens indbyggertal. Fjends kommune har kun benyttet ordningen i et tilfælde og Sundsøre kommune har ikke benyttet ordningen, hvilket bunder i en politisk beslutning. Brugerne fordelt i aldersgrupper og køn De 62 brugere, som har været tilknyttet ordningen, har haft en aldersspredning fra 23 til 57 år. Brugerne er fordelt i 4 aldersgrupper, hvilket illustreres herunder i tabel 1. Der er flest brugere repræsenteret i aldersgruppe B med 25 personer, det vil sige 40% af brugerne. Aldersgruppe A og C er lige store, og aldersgruppe D er den gruppe, hvor der er færrest brugere repræsenteret med kun 15%. Kvinde Mand Aldersgruppe A 20-29 år 9 5 Aldersgruppe B 30-39 år 10 15 Aldersgruppe C 40-49 år 7 7 Aldersgruppe D 50-59 år 8 1 Tabel 1 Fakta: 34 kvinder og 28 mænd Fakta: 1 bruger Fjends kommune 2 brugere Sallingsund kommune 9 brugere Spøttrup kommune 50 brugere Skive kommune 23 Forsørgelse ved visitation til jobkonsulentordningen De 62 personers forsørgelsesgrundlag, da de startede i jobkonsulentordningen så således ud: Man kan se, at størstedelen af brugerne ved visitation/start i ordningen havde en forsørgelse på enten sygedagpenge (23 personer) eller førtidspension (21 personer). Opdeler man brugerne i afsluttede og aktive, ændrer dette billede sig en smule. Der er flere brugere med sygedagpenge som forsørgelse, som er stadig er tilknyttet ordningen. Det kan der være flere årsager til, men en del af forklaringen er de nye opfølgningsregler og øget fokus på sygedagpengeopfølgningen i kommunerne. Forsørgelse opdelt i 3 formålsgrupper Brugernes forsørgelsesgrundlag ved start i jobkonsulentordningen har naturligt indflydelse på hvad formålet med forløbet har været. Nedenfor i figur 3 er brugerne opdelt i 3 grupper, som har hver deres formål med forløbet i jobkonsulentordningen: Forsørgelse ved visitation 34% 63% 3% førtidspension uafklarede forsørgelse fastholdelse Figur 3 Gruppe 1: 63% (39 brugere) var uafklaret i forhold til fremtidig forsørgelse, og i forhold til arbejdsmarkedet. Gruppe 2: 3% (2 brugere) var ansat i et fleksjob og opgaven var fastholdelse. Gruppe 3: 34% (21 brugere) var på førtidspension, men uafklaret i forhold til skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Fakta: 21 brugere førtidspension 2 brugere fleksjob 23 brugere sygedagpenge 8 brugere kontanthjælp 6 brugere ledighedsydelse 1 bruger løn 1 bruger egen opsparing 24 Antal år udenfor arbejdsmarkedet Her er valgt at undersøge, hvor mange år de brugere der var i Gruppe 1 og som ved visitation var uafklarede i forhold til fremtidig forsørgelse og i forhold til arbejdsmarkedet. Det svarer til i alt 39 brugere, og de havde på visitationstidspunktet haft en gennemsnitlig sygdoms/ledighedsperiode på 4 år. Alder og forsørgelse Herunder i figur 4 fordeles aldersgrupperne efter de 3 formålsgrupper (figur 3). Figur 4 viser, at 29% af brugerne i Aldersgruppe A(20-29 år) og 44% af brugerne i Aldersgruppe B(30- 39år) havde tilkendt førtidspension ved start i jobkonsulentordningen. Aldersgruppe C(40- 49år) med 29% og Aldersgruppe D(50-59 år) med 22% af brugerne som havde førtidspension ved start. 1 1 4 11 4 2 10 13 9 7 0 5 10 15 20 25 30 A B C D uafklaret førtidspension fastholdelse Figur 4 1 Her tæller de 2 personer, der var fejlvisiteret med. De har hver haft en sygemelding på cirka 1 år. Fakta: På visitationstidspunktet: 9 brugere sygemeldt/ledig på cirka 1 år1. 21 brugere sygemeldt/ledige mellem 2-5 år 9 brugere sygemeldte/ledige mellem 6 -15 år 25 4.2 Brugernes diagnoser I dette afsnit opdeles de brugere, der har været og er tilknyttet jobkonsulentordningen efter diagnoser. Diagnoserne er opdelt i 4 forskellige hovedgrupper. Det er Angst, Depression, Skizofreni og Personlighedsforstyrrelser. Disse 4 hovedgrupper vil hver især kort blive beskrevet herunder og indeholder en kort faktuel tekst omkring hvilke årsager, symptomer og forskellige former diagnosen fremtræder i. Der vil under hver hovedgruppe også fremgå behandlingsmuligheder, og hvilke særlige forhold man skal være opmærksom på, i forbindelse med de arbejdsmarkedsrettede tiltag. 4.2.1 Diagnose systemet Målgruppen er, som tidligere nævnt, personer med en psykisk lidelse. Siden januar 1994 har man indenfor psykiatrien benyttet et internationalt samlet diagnosesystem, International Classification of Diseases (ICD-10), som gælder for alle sygdomme og er udarbejdet af WHO2. Koden for psykiske sygdomme er F efterfulgt af et tal. Diagnoserne stilles alene ud fra symptomer og forløb. Dette er i erkendelse af, at der trods megen forskning alligevel kun er forholdsvis få psykiske sygdomme, som man kender årsagen til. Brugerne i jobkonsulentordningen har ikke alle fået stillet en diagnose i forhold til ICD-10, og derfor kan det i denne rapport ikke måles ud fra dette system. Derfor har man fra HUSET´s side, i forbindelse med udarbejdelsen af denne evaluering, opdelt de konkrete brugere i 4 hovedgrupper. Rapportens opdeling af diagnoser er i overensstemmelse med ICD-10 systemet og beskrives nærmere herunder. 4.2.2 Brugerne opdelt efter diagnoser I figur 5 fordeles samtlige brugere i disse 4 hovedgrupper og ser således ud: Figur 5 2 World Health Organization. Fakta: 71% af de brugere, som havde førtidspension ved start, er mellem 20-39 år. Man kan sige, at tilkendelse af førtidspension inden for denne målgruppe ikke følger landets generelle udvikling, hvor antallet af tilkendelser af førtidspension sker proportionelt med stigning i alderen. Procentfordeling på diagnoser Depression 36% Angst 10% Skizofreni 27% Andet 3% Personlighedsforstyrrelse 24% 26 2 personer havde ikke en psykiatrisk diagnose. De var fejlvisiteret; den ene havde leddegigt og den anden var hofteopereret. Det har kun været i opstarten af jobkonsulentordningen, at der var lidt usikkerhed. De 2 personer fortsatte alligevel i ordningen og tæller derfor med i beregningsgrundlaget. De udgør de 3% under ”Andet” i diagnoser. Diagnoser og aldersgrupper I figur 6 vises diagnoser fordelt på aldersgrupper. diagnoser fordelt på aldersgrupper 1 1 3 1 4 10 6 2 1 1 4 6 2 3 5 8 2 2 0 5 10 15 20 25 30 A B C D aldersgrupper antal personer skizofreni personlighedsforstyrrelse fejlvisiteret depression angst Figur 6 Aldersgruppe A og B(20-39år) 34% af brugerne har diagnosen Skizofreni. 35% af brugerne diagnosen Depression. 26% af brugerne har diagnosen Personlighedsforstyrrelse. 5% af brugerne har diagnosen Angst. Aldersgruppe C og D(40-59år) 17% af brugerne har diagnosen Skizofreni. 35% af brugerne har diagnosen Depression. 22% af brugerne har diagnosen Personlighedsforstyrrelse. 17% af brugerne har diagnosen Angst. 9% af brugerne var fejlvisiteret. 27 Diagnoser og forsørgelse I figur 7 kan man se, at en stor del af de brugere, der har diagnosen Skizofreni var tilkendt førtidspension ved visitation. Knap halvdelen af de brugere der havde Angst var tilkendt førtidspension, mens en tredjedel af de brugere, der havde diagnosen Personlighedsforstyrrelse og under en fjerdedel af brugerne med diagnosen Depression havde førtidspension ved start. 1 1 2 5 5 13 3 16 2 10 4 0 5 10 15 20 25 angst depression fejlvisiteret personlighedsforstyrrelse skizofreni fastholdelse førtidspension uafklaret Figur 7 4.2.3 Beskrivelse af diagnoser Dette afsnits oplysninger er indhentet fra HUSET i Skive og beskriver generelt i korte træk de forskellige diagnoser, årsager, symptomer, former, behandling, og specifikt hvilke særlige tiltag, der er benyttet i jobkonsulentordningen. 4.2.3.1 Angst Årsager til angst Man arver formentlig en særlig tilbøjelighed til kraftige følelsesmæssige reaktioner, der i forbindelse med særlige belastninger i tilværelsen eller i samværet med andre mennesker kan udløse angstanfald. Symptomer ved angst Angstreaktioner optræder hos nogle mennesker, uden at der foreligger en reel fare. Angsten er overdreven og uhensigtsmæssig. Personen kan opleve hjertebanken, kvalme, lufthunger, smerte eller en trykkende fornemmelse i brystet. Ved angstreaktioner ses også svedudbrud og svimmelhed, og personen kan opleve en prikkende fornemmelse i hænder og fødder. Ofte bliver anfaldene tolket som hjerteanfald el.lign. og personen søger læge, der ved undersøgelse finder, at hjertet er helt normalt, og at personen ikke fejler noget fysisk. 28 Former for angst Agorafobi er en omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Generaliseret angst er hvor angsten ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Hertil kommer en vedvarende tendens til at bekymre sig unødigt og til almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer. Panikangst er kendetegnet af pludseligt indsættende angstanfald, der i begyndelsen optræder uforudsigeligt, men efterhånden også i særlige situationer, f.eks. i supermarkeder, busser og blandt mange mennesker. Social fobi er overdreven (såkaldt fobisk) angst i sociale situationer. Man nærer frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker, hvilket fører til, at man undgår en række sociale situationer. Behandling af angst Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved de forskellige angsttyper. Et særligt vigtigt behandlingsprincip er en gradvis, men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med undvigelsesadfærd. Desuden anvendes nyere antidepressiv medicin. Særlige tiltag, som har været rettet mod brugere med angst Ud over de generelle hensyn, som er beskrevet nærmere i afsnit 5.1, har det her været at støtte brugeren til at møde op, f. eks at tage med på arbejde, hente i eget hjem og cykle med ind til arbejdspladsen, følge brugeren helt ind ad døren og nogle gange været med brugeren på arbejde i nogle timer. Arbejdsprøvningen kan vælges at starte midt i ugen, så der startes med 2 dage, og i de efterfølgende uger forøges dagene ud fra den enkelte brugers kunnen, typisk med 3-5 dage om ugen, 3-4 timer daglig. I starten er det vigtigt, at opgaverne er konkrete, afgrænsede og strukturerede. Efter en måneds tid kan der eventuelt komme flere og nye opgaver til, når brugeren er blevet mere tryg og kendt med stedet. Fravær kan være et tegn på at sige fra. Brugeren får ved jobsamtalen støtte til at kunne ridse sine egne konkrete problemer op i forbindelse med angsten, det kan f.eks. være vigtigt for brugeren at sidde et bestemt sted i kantinen og følges med en kontaktperson. 4.2.3.2 Depression Årsager til depression Forskning tyder på, at depression skyldes ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Symptomer ved depression Den syge oplever alting eller næsten alting gråt i gråt. Ting, som tidligere gav glæde og lyst, er nu ligegyldige. Den depressive lider ofte af: Manglende energi: Har svært ved at tage sig sammen til noget, føler sig træt og energiløs og kan for eksempel have svært ved at varetage almindelige daglige gøremål samt passe et arbejde. Selvværdet er helt i bund med mange negative tanker og en svag identitetsfølelse. 29 Søvnforstyrrelser: Selv om den syge lider af manglende energi, medfører en depression næsten altid søvnløshed. Den syge har ofte svært ved at falde i søvn, og søvnen er ofte afbrudt. Koncentrationsbesvær: Mange mennesker der har en depression oplever at have problemer med at koncentrere sig og med at huske. For eksempel kan det, at følge med i en tvudsendelse eller læse en bog være meget vanskeligt. Det kan opleves som en uoverkommelig opgave for den depressive at træffe beslutninger om selv de simpleste ting i hverdagen. Appetitforstyrrelser: Appetitten er ofte væk, når man er deprimeret og det kan medføre vægttab. Angst og indre uro: Mange mennesker der har en depression oplever angstanfald. Et angstanfald kan komme pludseligt og uden varsel. En depression kan også medføre en fornemmelse af intens indre uro og rastløshed. Mange oplever, at det er som om, tankerne myldrer i hovedet. Tvangstanker: Er hyppigt forekommende. Den syge kan være præget af tanker som vedkommende selv oplever som værende urimelige, men alligevel ikke er i stand til at frigøre sig fra. Selvmordstanker: Tanker om at tage sit eget liv forekommer hyppigt hos depressive og skal altid tages alvorligt. Selvbebrejdelser: Ofte har den syge mange selvbebrejdelser og vender derved selve depressions-symptomerne mod sig selv. ”Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?” Behandling af depression Ved de milde til moderate former for depression er bestemte former for samtaleterapi effektiv. I sværere tilfælde kombineres samtalerne med medicinsk antidepressiv behandling. Særlige tiltag, som har været rettet mod brugere med depression Udover de generelle hensyn(afsnit 5.1.), kan det her også være særlig vigtigt at have en meget langsom start med meget få timer og få dage om ugen, med lette og overskuelige opgaver. Det er vigtigt, at opgaverne og forløbet planlægges, så man kan være sikker på, at brugerne kan klare det. Tit er arbejdsdagen planlagt, så brugeren kan starte midt på dagen, da symptomerne er værst morgen og aften. Det kan være godt at have en tæt kontakt med de pårørende og støtte brugeren i at kunne sige fra. Begynder brugeren at have meget fravær kan det være et tegn på at sige fra og at brugeren ikke magter opgaverne. Over for arbejdsgiveren er det vigtigt at få frem, hvad brugeren kan og ikke kan, og hvordan den psykiske sygdom viser sig. 4.2.3.3 Skizofreni Årsager til skizofreni Man har endnu ikke fundet alle årsager til sygdommens opståen, men der ligger arvelige faktorer til grund, det vil sige medfødte anlæg, der kan udløse sygdommen, hvis personen udsættes for belastninger i sit miljø. Medicin forkorter og tager toppen af de akutte sygdomsperioder og formindsker virkningerne af sygdommen, der for eksempel kan være initiativløshed og passivitet, nedsat evne til at fungere i sociale sammenhænge, tilbage-trækning 30 fra andre mennesker og tilbagetrækning ind i sig selv. Sygdommen opstår ofte i 17 – 25 års alderen. Symptomer ved skizofreni En person med skizofreni har en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Pågældende mærker en forandring i hele måden at opleve sig selv og omgivelserne på, som han ikke selv kan kontrollere, og som derfor giver angst og usikkerhed. Skizofreni kan optræde på forskellige måder. Der kan forekomme psykotiske episoder med oplevelser af, at ens tanker, følelser og krop er påvirket af og styret ved høring af kommenterende stemmer, kaotisk springende tankegang, kropslige impulser og vrangforestillinger om f.eks. at være forfulgt eller udsat for stråler eller gift. Andre symptomer kan være, at personen mister interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål. Personen får svært ved at være sammen med andre mennesker, isolerer sig, bliver skødesløs med personlig hygiejne, bliver rastløs og taler usammenhængende. Der sker en følelsesmæssig affladning, og der forekommer koncentrationsproblemer. Stofmisbrug og en interesse for okkulte emner kan også være en del af billedet. Sygdommen medfører ofte en tendens til at vende om på dag og nat. Det skyldes, at symptomerne for mange er værst først på dagen og derfor resulterer i, at den syge først kommer rigtigt i gang langt op ad dagen. Det er muligt at ændre denne tendens terapeutisk. Behandling af skizofreni Behandlingen består af medicin, samtalebehandling og social støtte. Antipsykotisk medicin blokerer virkningen af signalstoffet i hjernen og dæmper dermed de psykotiske symptomer. Den medicinske behandling består derudover ofte af andre præparater, der dæmper nogle af de symptomer, der følger med sygdommen, f.eks. uro, rastløshed og depression. Samtalebehandling og kognitiv træning/undervisning styrker selvfølelsen, giver indsigt i sygdommen og hjælper den syge til at udvikle metoder til at håndtere symptomerne på i hverdagen. Social støtte gives i form af undervisnings-, arbejds- og fritidstilbud og egnede boformer, og ikke mindst i form af hjælp til vedligeholdelse og udvikling af sociale færdigheder med henblik på, at den enkelte får en tilværelse så nær det normale som muligt. Særlige tiltag som har været rettet mod brugere med skizofreni Her er det meget væsentligt, at der er meget struktur og forudsigelighed i opgaverne, f. eks opgaver indenfor produktionsarbejde og montagearbejde. Det er godt at arbejdet også rummer en eller anden form for social kontakt. Der er ofte mange hjemmebesøg, hvor også andre problemer kan fylde, såsom privatøkonomi og konkrete adfærdsmæssige ting som personlig hygiejne og påklædning. 4.2.3.4 Personlighedsforstyrrelser Årsager til personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser kan være forårsaget af arvelige faktorer eller en hjerneskade. De kan også opstå på baggrund af misrøgt og overgreb i opvæksten samt af forstyrrede relationer mellem barnet og de voksne omsorgspersoner. Symptomer ved personlighedsforstyrrelser En person, der har en personlighedsforstyrrelse, har på grund af denne en personlighed, der afviger fra det normalt forventede og accepterede både med hensyn til selvindsigt, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse samt i forholdet til andre mennesker. Der findes forskellige former for personlighedsforstyrrelser, men det er karakteristisk, at en per 31 sonlighedsforstyrrelse giver problemer med at forstå og efterleve de sociale og følelsesmæssige spilleregler, der er i samspillet med andre mennesker. Personlighedsforstyrrelsen indebærer dermed ofte et forstyrret følelsesliv, dårlig impulskontrol samt manglende evne til at tilfredsstille egne og andres behov. Den paranoide personlighedsforstyrrede har en udtalt og grundlæggende mistænksomhed, en overfølsomhed over for nederlag og afvisning samt en rugen over fornærmelser som udtryk for en indre mindreværdsfølelse. Den skizoide personlighedsforstyrrede lever en stille, tilbagetrukket, og følelsesmæssigt hæmmet tilværelse, typisk uden sociale relationer og opslugt af en indre fantasiverden. Den emotionelt ustabile (borderline) personlighedsforstyrrede er præget af impulsive handlinger med manglende impulskontrol, et uberegneligt og lunefuldt humør samt ustabile relationer til andre. Har ofte problemer med identitetsfølelsen og har tendens til selvdestruktiv (selvskadende) adfærd. Den dyssociale personlighedsforstyrrede er præget af manglende hensyntagen til sociale normer og forpligtelser, manglende følelser for andre og en ringe evne til at klare frustration. Har tendens til at handle uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenserne. Den histrioniske personlighedsforstyrrede (hysterikeren) er let påvirkelig, dramatisk, overfladisk og svingende i følelseslivet med en ofte udtalt forfængelighed og manglende omtanke for andre. Den tvangsprægede personlighedsforstyrrede har en perfektionistisk og pedantisk adfærd, præget af rigiditet og stædighed og med et udtalt behov for kontrol, der dækker over indre usikkerhed og tvivl. Den ængstelige personlighedsforstyrrede er følsom og anspændt med en grundlæggende mindreværdsfølelse, som både medfører en stræben efter anerkendelse og varme samt en angst for at knytte sig til andre mennesker. Den dependente personlighedsforstyrrede (afhængige) har en udtalt passiv afhængighed af andre på baggrund af en følelse af utilstrækkelighed og hjælpeløshed. Behandling af personlighedsforstyrrelser Traditionelt bliver psykoterapi betragtet som hovedbehandling, men den kan suppleres med medicinsk behandling af de psykiske symptomer, eksempelvis ved angst, uro eller aggressivitet. Særlige tiltag, som har været rettet mod brugere med personlighedsforstyrrelser Her er det vigtigt at få klarlagt konkrete strukturerede opgaver, der ikke kræver for mange bolde i luften. Det er en fordel med så få opgaver som muligt og ingen nye opgaver før den sidste er afsluttet. Jobkonsulentens opgave er at holde lidt igen, da brugerne ofte gerne vil det hele, og har svært ved selv at sætte grænserne.. Arbejdsprøvninger er som regel i opstarten mellem 3-5 dage i ugen, med 4-5 timer om dagen. Det er vigtigt, at der kun er en kontaktperson i virksomheden, som brugeren skal relatere sig 32 til. Fravær kan være et tegn på at sige fra, eller pga. splitting3. Opståede problemer skal løses fra dag til dag, ja næsten fra øjeblik til øjeblik, da de lynhurtigt vokser sig tårnhøje og uoverskuelige for brugeren. Jobkonsulenten er på mange hjemmebesøg, og har megen kontakt til de pårørende for at give mest muligt støtte. 5. Præsentation af virksomhederne I dette afsnit beskrives de virksomheder, der konkret har samarbejdet med jobkonsulenten i perioden 01.02.2003 til og med 30.09.2004, afsnittet indeholder også en oversigt over jobtyper og en mere generel beskrivelse af, hvordan arbejdsforholdene er etableret. Hovedformålet med jobkonsulentens arbejde er at afklare og hjælpe brugerne i et arbejdsforhold4. Jobkonsulenten oplever virksomhederne som meget samarbejdsvillige og med et stort socialt ansvar. Han er ikke blevet afvist nogle af de steder han er kommet, og oplever ofte at en positiv arbejdsprøvning ender med et fast arbejdsforhold, især når det gælder de private virksomheder. Jobkonsulenten har i perioden indtil 01.10.2004 etableret 50 arbejdsforhold. Nogle brugere har været i flere arbejdsforhold, mens andre ikke har været i nogle. Flere virksomheder har haft mere end én bruger i et arbejdsforhold. 5.1 Virksomhedstyper og jobtyper Jobkonsulentordningens forskellige jobtyper ses herunder fordelt på private, offentlige og halvoffentlige virksomheder (selvejende institutioner). Det har primært været mellemstore og små virksomheder. Flest små virksomheder med mindre end 20 ansatte. De jobtyper der har været etableret indenfor de offentlige og selvejende institutioner har primært været rengøringsarbejde, pedelfunktioner, kontoropgaver. De jobtyper, der har været etableret indenfor de private er mere varieret. Der har været tale om jobs inden for kantinearbejde, pedelfunktioner, butik, produktion og kontorfunktioner. Etablering af arbejdsforhold /arbejdsmarkedsrettede tiltag Virksomheden vurderes i forhold til den enkelte bruger. Jobkonsulenten har altid kendskab til brugerens diagnose, men hans tilgang er rettet mod den enkelte brugers ressourcer. Arbejdsprøvningen tager i starten ofte udgangspunkt i den enkelte brugers behov og er i 3 At fremkalde uenighed og mistænksomhed mellem personer, psykologisk pædagogisk ordbog, samlerens bogklub, 2001. 4 Benævnelsen arbejdsforhold omfatter her både arbejdsprøvning, optræning, skånejob, fleksjob, jobs på normale vilkår og beskyttet beskæftigelse. Fakta: 38 virksomheder har været med i et samarbejde: 25 private virksomheder 9 offentlige virksomheder 4 halvoffentlige virksomheder (selvejende institutioner) 33 starten altid på nedsat tid. Det handler meget om at skabe nogle små succesoplevelser, som er vejen frem. Hver enkelt bruger får så vidt muligt lov til at prøve det vedkommende ønsker. Arbejdsprøvningen skal i starten generelt være overskuelige med konkrete afgrænsede arbejdsopgaver og med en forudsigelig struktur. Herefter bygges på i et individuelt tempo og individuelt hensyn. Et vigtigt element er at støtte brugeren i at møde, også selvom det kun drejer sig om et par timer. Det er med til at give brugeren større selvværd og en stærkere identitetsfølelse. Den første kontakt mellem virksomhed og bruger er baseret på en grundig jobsamtale, og det er forinden aftalt mellem bruger og jobkonsulenten, at han siger det som brugeren måske ikke får sagt. Jobkonsulenten laver aftaler omkring en kontaktperson på virksomheden, samt antal besøg og opfølgning. Virksomheden bliver grundig orienteret om, hvordan jobkonsulenten arbejder, og er klar til at ringe, hvis der er det mindste. Jobkonsulenten vurderer, at de etablerede fleksjobs ofte er startet som en arbejdsprøvning, der i forløbet tilpasser sig den enkelte bruger og virksomhedens behov. Det er ofte opgaver, der bidrager til, at de andre ansattes hverdag bliver mindre presset, og der er i mange tilfælde tale om ekstra opgaver. Det kan være opgaver som oprydning, arkivering, gå til hånde mv. 5.1.1 Private virksomheder Her har været etableret 34 arbejdsforhold, som fordeler sig med 8 job på ordinære eller særlige vilkår, 14 skånejobs og 12 arbejdsprøvninger: Job på ordinære og særlige vilkår 2 ordinære job Produktionsvirksomhed 1 fleksjob VVS en gros -ekspedition 1 fleksjob Kantine 2 fleksjob Butik 1 fleksjob Håndværksarbejde 1 fleksjob Produktionsvirksomhed Skånejob 1 skånejob Butik 2 skånejob Håndværksarbejde 1 skånejob Pedel 6 skånejob Kantine 1 skånejob Kontor 2 skånejob Landbrug 1 skånejob Produktionsvirksomhed 34 Arbejdsprøvninger 1 arbejdsprøvning Transport/chauffør 5 arbejdsprøvninger Kantine 1 arbejdsprøvning Lager 3 arbejdsprøvning Butik 1 arbejdsprøvning Anlægsgartner 1 arbejdsprøvning Kontor 5.1.2 Offentlige virksomheder Her har været etableret 9 arbejdsforhold, hvor 2 er endt i beskyttet beskæftigelse. Der er ikke etableret arbejdsforhold som fleksjob eller job på ordinære vilkår på nuværende tidspunkt. Beskyttet beskæftigelse 2 Beskyttet beskæft. BOMI Arbejdsprøvninger 1 arbejdsprøvning Plejehjem (plejen) 2 arbejdsprøvning Pedelfunktion 2 arbejdsprøvning kontor 1 arbejdsprøvning Pædagog 1 arbejdsprøvning Kirkegård 5.1.3 Selvejende institutioner Her er etableret 8 arbejdsforhold, hvoraf 2 jobs er frivillige, det vil sige uden løn, og 3 fleksjob. Job på ordinære og særlige vilkår 2 fleksjob Rengøring 1 fleksjob Pedel 2 frivillige i job kontor Arbejdsprøvninger 1 arbejdsprøvning rengøring 1 arbejdsprøvning It-opgaver 1 arbejdsprøvning kontor Job på ordinære og særlige vilkår De private virksomheder og de selvejende institutioner har i procentvis ansat næsten lige mange brugere i job på ordinære og særlige vilkår af de arbejdsforhold, der er blevet iværksat. De private virksomheder er de eneste, der har ansat brugere i skånejob. De offentlige virksomheder har ingen ansat hverken på ordinære eller særlige vilkår. 35 Arbejdsprøvningerne Antallet af etablerede arbejdsprøvninger er både de igangværende forløb, og de afsluttede forløb, hvor der ikke efterfølgende blev etableret et job. Der var 10 brugere, som pr. 01.10.2004 var i en arbejdsprøvning/virksomhedsrevalidering med henblik på ansættelse på ordinære eller særlige vilkår. De resterende 11 arbejdsprøvninger er afsluttede forløb, hvor brugeren enten ikke har kunnet klare arbejdsforholdet, eller der ikke har været et egentligt efterfølgende job fra virksomhedens side. 6. Interviewundersøgelse Metode Interviewundersøgelsen skal ses i forlængelse af det, der allerede er beskrevet i evalueringsrapporten, som dels bygger på de beskrivende data og dels de kvantitative data, i form af statistikmateriale som omtalt i afsnit 1.2. Interviewene skal bruges til at høre synspunkter fra brugere, virksomheder og sagsbehandlere. Interviewene skal endvidere bidrage til et mere nuanceret billede og dermed give en større mulighed for at vurdere indsatsen. I rapporten fremstår hver af de interviewede grupper for sig. Det vil sige, først beskrives brugernes svar, efterfulgt at virksomhedernes og til sidst sagsbehandlernes. Udvælgelse Der er foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor der er lagt vægt på at både brugere, virksomheder og sagsbehandlere er blevet interviewet og udvælgelsen ser således ud: 4 virksomheder, hvor af 3 var private virksomheder og 1 halvoffentlig (selvejende institution) 4 sagsbehandlere fra kommunen, 1 sagsbehandler fra socialpsykiatrien og 2 sagsbehandlere fra distriktspsykiatrien. 6 brugere og 1 pårørende. Der er som tidligere nævnt udarbejdet forskellige spørgeguides til de forskellige grupper. (Bilag nr. 2). Interviewene er blevet optaget og alle navne på personer, virksomheder mv. er anonymiseret. Interviewene var delvis struktureret ud fra de udarbejdede spørgeguides, men i samtalen har der været mulighed for at forfølge interessante vinkler og nye anskuelser. Interviewpersonerne var forinden blevet kontaktet af jobkonsulenten og spurgt om de ville deltage i et interview. De var fra jobkonsulenten blevet sat lidt ind hvad det drejede sig om. Samtlige adspurgte ville gerne deltage. Der var afsat cirka en time til hvert interview. Interviewformen var en delvis åben form, hvor de interviewede blev bedt om at fortælle deres egen sygdomshistorie og om deres samarbejde med jobkonsulenten. Rammer Det er forskelligt, hvor interviewene af brugerne er foregået, og det har været op til de interviewede. 4 af brugerinterviewene er foregået i et kontorlokale på HUSET, 1 interview er foregået hjemme ved brugeren og 1 interview er foregået på arbejdspladsen. Interviewene af virksomhederne er alle foregået på de respektive virksomheder. Interviewene af sagsbehandlerne er alle foregået ude hos de respektive sagsbehandlere. 36 Analysen Som beskrevet i afsnit 2.2, er der valgt en hermeneutisk og kritisk teoretisk indfaldsvinkel (Kvale, 2001) til forståelse af interviewene. Det har været vigtigt i analysearbejdet at få interviewenes meningsindhold frem. De 3 grupper (brugerne, virksomhederne og sagsbehandlerne) er analyseret og tolket i deres egen meningsunivers og fremstår også i rapporten hver for sig. Det har været vigtigt at adskille dem, så man som læser kan få et klart billede af hvem, der siger hvad. Der er mange lighedspunkter i de forskellige gruppers udsagn. Interviewene har undergået en række tolknings- og analysetrin inspireret af Kvale5 og fremstår her i rapporten opdelt i temaer, der er vurderet som værende relevante i forhold til evalueringens sigte, nemlig at belyse jobkonsulentordningen set ud fra disse 3 forskellige gruppers positioner. 6.1 Brugernes svar De interviewede brugere har alle været syge i en årrække. 2 personer er i skånejob og 4 personer er i fleksjob. 1 person er pt. sygemeldt i fleksjobbet og jobkonsulenten er koblet på igen med det formål at fastholde brugerens fleksjob og kontakt til arbejdspladsen. Deres sygdomshistorie og diagnoser er forskellige, nogle er stadig aktive i jobkonsulentordningen, mens andre er helt udsluset. Der er nogle ting, der meget tydeligt går igen i alle interviewene med brugerne, som de flere gange fremhæver som væsentlige faktorer og som fremtræder i de enkelte temaer. Generelt om ordningen og forløbet er der ingen, der har noget negativt at sige. Tværtimod er det meget rosende ord, der kommer fra alle de interviewede. Jobkonsulentens forståelse Samtlige interviewede udtrykker flere gange i interviewene, hvor vigtigt det har været for dem, at jobkonsulenten har vist forståelse, og har haft et kendskab til dem samt at de har følt sig accepteret. Det betyder meget for brugerne, at der er en der forstår dem. En der er tæt på dem og har troen på, at de nok skal klare den. Det har også betydet meget, at de ikke følte, de skulle til at forklare hele deres livssituation til en, der ikke kunne sætte sig ind i det. Det har for alle været en væsentlig faktor, at jobkonsulenten med sin faglige baggrund og erfaringer har kunnet give brugerne en tydelig oplevelse af, at han har kunnet sætte sig ind i deres situation. Det er også det, der har betydet, at brugerne føler sig accepteret, idet de føler at de bliver forstået og taget alvorligt. ”J vidste lige hvad der trykkede. Man skulle ikke til at forklare, hvor ked af det man var, og hvor håbløst det hele så ud.” ”Man er et ligeså stort menneske i J´s øjne uanset at man har nogle psykiske problemer og det er meget vigtigt. Den respekt og accept af, at man er god nok som man er” Jobkonsulenten giver sikkerhed og tryghed Mange af de adspurgte lagde også særlig vægt på, at de følte sig trygge ved jobkonsulenten, og at det gav dem en ro og en følelse af ikke at være alene. Mange gav udtryk for, at de i 5 Steinar Kvale, Interview -en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag, 2000. 37 sygdomsforløbet havde følt sig meget alene og overladt til sig selv. De fortalte, at jobkonsulenten kunne hjælpe dem på afstand af denne ensomhedsfølelse. ”Det var den der oplevelse af, at der er et menneske som ikke bare forstår mig, men som også er der, hvis nu det går galt.” ”Det har været vigtigt at have ham i baghånden som en sikkerhed, og som en følelse af ikke at være alene. Jeg har oplevet det som så forfærdeligt, den der alenehed, og ensomhed, den isolation i at være syg.” Mange af brugerne føler sig ensomme og mener det både skyldes deres psykiske sygdom, men også det ikke at have et arbejde. Det, at man er udenfor det normale samfund. De oplever jobkonsulenten som en, der kan give dem en tryghed og hjælpe dem ud af deres isolation. Jobkonsulenten som problemknuser Flere brugere fortæller også, at jobkonsulenten er med til at gribe ind i tide, og at han har hjulpet med at flytte de største forhindringer, når det i perioder var nødvendigt. Jobkonsulenten har blandt andet i perioder hjulpet nogle brugere til at møde på arbejdspladsen. For flere af brugerne har det i perioder været en barriere at komme ud af døren. I de tilfælde har jobkonsulenten hentet dem og er fulgtes med dem ud til deres arbejdsplads. Det har til tider også været hårdt, når jobkonsulenten har krævet noget af dem, men brugerne mener selv, det var det skub og den form for støtte der var nødvendig: ”Jeg havde perioder, hvor jeg ikke selv kunne. Han var en god støtte. Vi havde en fast aftale om, at han skulle komme, men nogle gange i den periode, hvor jeg havde det dårligst, så ringede jeg til ham og sagde: ’i dag kan jeg altså ikke komme af sted’, men så kom han lige ud og så snakkede vi og han sagde: ’jamen hvis du får det værre, så snak med bossen og så kan du tage hjem tidligere. Bare du lige er der’, og det hjalp mig i gang. Jeg kan godt se tilbage på det og se, at det havde jeg godt af. Det var det, der hjalp mig. Jeg var ikke selv kommet af sted.” ”Jeg synes ikke der har været noget, der har været skidt. Indimellem tænkte jeg da, at han var lidt træls, når han kom og sagde jeg skulle af sted, men det har jeg da glemt igen, for det var jo nødvendigt at blev hjulpet og presset lidt. Det var på en god måde. Og der var rum på arbejdspladsen..” Hjemmebesøg og de personlige samtaler Samtalerne spiller en stor rolle i de interviewedes bevidsthed. Brugerne benytter samtalerne til at få snakket om de problemstillinger, der fylder. Det kan være mange ting, men især sygdomsforløbet og praktikforløbet er ofte hovedproblemstillinger, hvor brugeren ønsker at få snakket og derigennem få nogle af tingene bearbejdet og blive i stand til at klare flere ting selv. Flere giver udtryk for, at netop denne personlige snak har hjulpet dem af med noget af det kaos de har følt og til at få sat nogle ting på plads. En siger, at hun føler, hun har fået ryddet op i sit liv og har fået en forståelse for, at det nok ikke var så mærkeligt at hun havde haft det så dårligt, og at den forståelse har været med til, at hun nu bedre kan acceptere sig selv. 38 Samtalerne har også haft den effekt, at brugerne bliver i stand til at kunne se lidt bort fra de ting, som begrænser dem og i stedet fokusere på de ting de rent faktisk kan samt det, at de har et arbejde og fungerer næsten normalt: ”… J er god til at være opmærksom på det jeg kan, og har fået mig til at se lidt mere bort fra de ting, der har begrænset mig. Og J fortæller mig: ’jamen du lever jo faktisk næsten et normalt liv nu’, nå ja….og det er jo også normalt, at det går lidt op og ned” Samtalerne kan ifølge nogle brugere også bruges til, at de kan klare dagligdagens udfordringer i jobbet eller andre steder: ”Det er jo ikke fordi jeg bruger ham så meget, men det er den mellemliggende tid imellem samtalerne der er den vigtige. Det er her jeg bruger det fra samtalen.” I alle de interviewedes situation har samtalerne været en stor og vigtig del i samarbejdet. De fleste samtaler er foregået hjemme hos brugeren, hvilket de fleste har set som en fordel. ”Det har været godt at J er kommet ud til os. Så har vi ligesom haft fortrinnet på en eller anden måde. Han har besøgt os og det har været på vores præmisser i forhold til, hvis vi skulle komme på kontoret.” ”Hvis man kommer på et kontor, så kan man godt være sådan lidt nede og have en klump. Så er det er bedre, at J er kommet hjem til os og har set vores hjem og familien og ved hvem vi er.” ”Det har været betryggende for mig, for jeg følte jo at J virkelig fulgte mig og ville mig det godt. Han kom jo både hjemme og på arbejdspladsen og det var en stor hjælp for mig” Både samtalerne og hjemmebesøgene er for brugerne medvirkende årsager til at skabe tryghed og sikkerhed, og en oplevelse af at jobkonsulenten forstår og kender dem. Tiden - en vigtig faktor Alle de interviewede understregede meget, at de oplevede, at jobkonsulenten havde tid til dem. Det var meget betydningsfuldt for dem og noget de ofte ikke oplevede andre steder. ”Jeg havde J, jeg kunne ringe til hvis—jamen jeg vidste jeg havde et menneske, som ikke sad og var optaget af, om den næste aftale nu blev rykket, hvis jeg ringede” ”J er ikke typen der hænger i klokken. Det kan godt være han har travlt, det ved jeg men han putter det ikke på mig. Han smider det og så går han mig i møde. Det er så vigtigt, at der er en, der vil det” 39 ”Det er nok det, der er det allervigtigste ved mange med mentale sygdomme, det er tid. At man har tiden til at komme tilbage, og det fik jeg også at vide fra Nørremarken: ’det tager 3 år hvis du er heldig, det er ikke 3 mdr.’ Der sker ikke meget på 3 mdr. ” Mobiletelefonen Alle interviewede nævner også flere gange den sikkerhed og tryghed, der er i at de altid kan få fat på ham. De kan altid bare ringe på jobkonsulentens mobiltelefon og så ved de, at han ringer tilbage. De nævner det alle flere gange og fortæller også i den forbindelse, hvor nemt og overskueligt det er i forhold til at skulle have kontakt til enten behandlerne eller sagsbehandlerne. De oplever, at der sker noget med det samme og føler også det er nemmere for dem at ringe, fordi de kender ham. ”Det, at jeg kunne ringe og sige til ham: ’jeg har det dårligt i dag’, og så kom han ud og snakkede med mig, og jeg sagde: ’jeg kommer ikke af sted på arbejde i dag’, men det gjorde jeg. Han hjalp mig og fulgte mig, om det så var helt ind på arbejdspladsen.” ”Han kan jo huske mig, og jeg kender ham jo. Han er den samme, jeg skal ikke igennem hundrede og sytten led inden jeg får fat på ham. Jeg har hans mobiltelefon, jeg kan bare ringe til ham og jeg ved, han er der. Det er bare så vigtigt. Det er en sikkerhed for mig, at han er der. Sådan er det jo ikke med sagsbehandlere. Det kan også være de lige er på efteruddannelse eller noget. Og det er jo svært for sagsbehandlerne at nå alle dem de har, og så får jeg den der ensomhedsfølelse og det bliver sådan en nedadgående spiral, hvor, J kan vende den den anden vej, synes jeg.” Brugernes bud på, hvad en jobkonsulent skal kunne De interviewede er blevet spurgt om, hvad sådan en jobkonsulent skal kunne. Hvis nu man skulle kopiere det til andre steder i landet, hvilke ting syntes de så var vigtige. ”Det, der har været vigtigt for mig, var at J var den rolige type og han tog mig med ud og snakke med arbejdsgiveren, så jeg ikke skulle alene af sted. Det betød meget.” ”Det er vigtigt, at han har begge ben på jorden og er nem at snakke med. Det har J været og han spørger lige til familien. Han siger lige: ’hils M’, som er min mand, og så føler man virkelig, at han oprigtigt interesserer sig for en” ”Det er vigtigt, der er en til at hjælpe dig med at vende nederlaget lidt om. En du kan henvende dig til, så du kan forebygge den der ensomhed. Et menneske der er der og som kender dig og har tid og mulighed og rum til at kunne høre på dig og finde ud af hvad der er værst og hvad kan jeg gøre ved det her nu.” 40 Opfølgningen på virksomheden Det har været vigtigt for brugeren, at jobkonsulenten er kommet ofte på arbejdspladsen. Nogle af brugerne fortæller, at de oplever, at jobkonsulenten har en særlig tilgang til at kunne finde de gode arbejdspladser: ”Det der har været allerbedst ved at have J inde, det er, at han har en evne til at finde nogle arbejdspladser. Han har en evne til at komme ind på den mester og finde ud af, hvordan de egentligt er som arbejdsgivere, og det er meget vigtigt, når man er mentalt syg. Han har simpelthen bare evnen til at finde eller lave nogle aftaler med arbejdsgiverne, så man mærker det måske ikke så meget selv, når man er derude, for man starter jo bare ligesom alle andre i et firma.” Systemet Jobkonsulenten har fungeret som bindeled mellem bruger og andre samarbejdspartnere. Brugerne ser jobkonsulenten som deres nøgleperson. Han ved hvor og hvem man kan henvende sig til. Brugerne giver udtryk for, at det er et stort og uoverskueligt system, og at der er mange personer involveret i ens person både fra det kommunale og behandlingssystemet. Flere giver også udtryk for, at jobkonsulenten har en anden status og kan komme igennem med flere ting, end hvis det var dem selv. ”J kan nok også få dem i tale på en anden måde end hvis det var mig selv”… I interviewene med brugerne har det ikke direkte været i fokus at undersøge brugernes oplevelser i forhold til systemet, det vil sige både behandlingssystemet og kommunen. Men det kommer frem flere steder i alle interviewene, og det var tydeligt, at de havde noget på hjertet, noget at fortælle om deres erfaringer og oplevelser med systemet. Flere af brugerne føler sig i klemme i systemet. De har oplevelser, hvor de ikke føler de bliver troet på, og hvor de føler der mangler forståelse fra især det kommunale system. Det er blandt andet det at opleve, at man ikke bliver troet på, når man har det så dårligt. Flere giver udtryk for, at de føler sig ydmyget og latterliggjort. ”Jeg ved også, der er folk, der prøver at snyde systemet, det er jeg godt klar over, men det gør bare lidt ondt, at de ikke kan se det på os, at de ikke tager det seriøst, at man bliver lidt latterliggjort. Jeg føler, at nogle sagsbehandlere ser lidt ned på en eller er lidt overbærende.” Flere brugere giver også udtryk for, at det er manglen på viden, der gør at det kommunale system ikke har den nødvendige forståelse: ”Jeg tror, mange af de sagsbehandlere der sidder sådan et sted ikke har den mindste viden indenfor psykiatrien. Jeg tror det er vigtigt, at de har bare lidt forståelse for folk med mentale problemer” 41 Også tiden har indflydelse på brugernes oplevelse af systemet: ”Her havde jeg virkelig brug for støtte, men jeg oplevede også at arbejdsmarkedskonsulenten slet ikke havde så meget tid til mig. Han forsøgte at tage sig af det det bedste han kunne, men havde ikke tiden og kendskabet til den verden” Det er den nødvendige forståelse og viden der gør, at man som bruger tør åbne sig: ”Det er meget vigtigt, at den man snakker med er en, der har bare lidt forståelse for det (sygdommen), så er man også mere åben overfor dem” Oplevelsen af, at den person man snakker med ikke har den nødvendige faglige viden gør, at man lukker af: ”Men min sagsbehandler (kommunen), jamen da jeg fik diagnosen maniodepressiv, der ændrede hun sig godt nok 180 grader. Førhen tog vi godt nok nogle store kampe hende og mig. Hun fik nok den forståelse af mig, at man godt kunne være sådan, at man ud ad til havde den der store energi og udstråling, men indeni der var man bare ikke ret stærk. ” Flere giver udtryk for at det direkte er en kamp som de sætter sig til op: ”Førhen, når jeg skulle op til hende (sagsbehandleren), så satte man sig jo op til kamp” ”Man mistede nok den der forståelse for, hvad man skal bruge en socialrådgiver til, for hun gjorde jo intet for at forstå min situation, og det blev sådan mere en kamp.” ”Nå ja, skal der være kamp, så kører den. Jeg skal da nok vinde på et tidspunkt, det blev jeg forhippet på, og det får man jo ingenting ud af jo.” Der er dog også en stolthed over at bo i en by, hvor der er fokus på at hjælpe mennesker der er psykisk syge. Brugerne føler sig heldige og som en del af det. ”Vi er jo en kommune, der er rigtig langt fremme, og der er vi med som brugere for at fortælle om det stykke arbejde der sker her. Det synes jeg er godt, og der er man jo heldig, at man bor i Skive kommune, og i Viborg Amt for de har så gjort meget for os ” 6.2 Virksomhedernes svar Der er blevet interviewet 4 virksomheder. De har været 3 private virksomheder og en halvoffentlig (selvejende institution). 3 har haft flere end en bruger i jobafklaring og har i dag mere end 1 person fastansat, enten på ordinære vilkår, fleksjob, eller skånejob. Det er kontaktpersonen og nærmeste leder i virksomheden, der er blevet interviewet. I 3 af virksomhederne var nærmeste leder også kontaktpersonen. De 4 interviewede virksomheder er 1 produktionsvirksomhed, 1 revisionsvirksomhed og 2 servicevirksomheder. Typer af jobs har været rengøringsarbejde, kantinearbejde, fabriks- og produktionsarbejde samt forefaldende kontor arbejde. 42 Generelt kan man sige, at virksomhederne ikke tror på, at det ville kunne lade sig gøre uden den tætte opfølgning og det store kendskab som jobkonsulenten har til personen. De mener også, at hvis de som virksomhed skal kunne klare opgaven, er det vigtigt, at de får den nødvendige hjælp og støtte i forløbet: ”Man vil ikke bare have kunnet sende hende (brugeren) ud nede fra kommunen og ud til os, det går ikke. Og så er der alt for mange arbejdsgivere som ikke ville være med, hvis de ikke havde sådan en som jobkonsulenten, der kan ordne alt det med kommunen, hvis der er nogle ting, der ikke er, som de skal være.” Virksomhedernes kendskab og betænkeligheder inden samarbejdet Ingen af de adspurgte virksomheder havde tidligere haft personer med psykisk lidelse i arbejdsprøvning eller ansættelse. ”Det der med det psykiske, det havde vi ikke stiftet bekendtskab med før her på stedet” Forinden samarbejdet udtrykte nogle af virksomhederne, at de havde en del betænkeligheder: ”Vi har ikke før haft kontakt med kommunerne på dette felt overhovedet og det skyldes nok jobkonsulenten, at det blev til noget. Jeg må sige, at jeg slog lige 7 kors og sagde: ’nej det var jeg ikke sikker på, for vi har ikke lige sådan den type jobs’, og det der med at få nogle ind, der skal passes på, det kunne jeg ikke sådan lige forestille mig.” Det var et ukendt område og flere virksomheder var lidt tilbageholdende: ”Det, der gjorde, at vi fra starten var tilbageholdende med at gå ind i det, det var angsten for at sige ja og at det så ikke gik. Det brudte ægteskab kan man godt sige, altså det forpligter jo at sige ja, men hvorimod siger man nej uden at have set personen, så er der ikke sat ansigt på. Betænkelighederne med at turde kaste sig ud i det blev dog for alle overvundet bl.a. ved at jobkonsulenten var ihærdig og vedholdende på en ordentlig måde. ”J gik egentligt godt til benet kan man sige. Og så sagde jeg: ’det vil jeg da godt lige prøve at overveje’. Jeg tror da faktisk nok, at jeg havde overvejet en uges tid, så ringede han igen, og så tror jeg nok jeg skød den fra igen og sagde jeg lige ville have personalets accept, inden vi overhovedet startede ud i det. Tilfældigvis havde vi lige et personalemøde dagen efter og der spurgte jeg så” ”inderst inde er vi jo fremmedgjort overfor de syge mennesker uanset om det er somatiske eller psykiske lidelser. Fordi vi lever så adskilt. Min umiddelbare reaktion, da J ringede, den tror jeg er flertalsreaktionen, ’Nej det vil jeg ikke, det er nok ikke noget for os’. Vi får måske kun bøvl af det, og så havde jeg også den der tanke, jamen hvad nu hvis det ikke går så har jeg svigtet et menneske, men der var J god, da han siger til mig, ’jamen sådan må du ikke se på det, du bliver nødt til at se på det på den måde at 43 her giver du et menneske en mulighed, og hvis du siger nej så giver du ikke en mulighed.” Jobkonsulenten har et godt tag på virksomhederne. Han har været god til at følge op på samarbejdet og være den aktive part. ”J var jo god. Han havde allerede aftalt, hvornår han så skulle ringe igen og få svar. Det er jo en travl hverdag. Altså hvis der ikke lige er nogen der hanker op i os arbejdsgivere, så er det måske dem man sidst får ringet til. ” Virksomhedernes første kontakt med brugerne Flere virksomheder har udtrykt, at den første ansættelsessamtale med brugerne var en positiv oplevelse. De har forståelse for den svære situation det må være for brugeren og synes at J var en god støtte i samtalen, dog uden at være dominerende. ”J var god til at holde sig i baggrunden, så det var hende der var til samtale. Det var ikke J der var til samtale eller skulle finde et job til hende, det var ligesom hende selv. Der var J god til at understøtte hende, i stedet for at han tog over” ”Han var også god til at sige: ’jamen hvad er det så du ikke kan, hvad er det de ikke må gøre ved dig’. Der var han god til at støtte og få tingene frem. Det er jo svært at sælge sig selv til en samtale med at sige, hvad man ikke er god til, men det var det der var brug for her.” Opfølgningen i praktikforløbet på virksomheden Opfølgningen ude på virksomhederne har været tilpasset den enkelte bruger og virksomhedens behov, men kendetegnet i alle disse forløb har været, at der i starten var en tæt opfølgning ude på virksomheden. Virksomhederne mener det er vigtigt med en tæt opfølgning, især i starten: ”I starten, der skal de jo næsten mandsopdækkes, de skal jo nærmest hentes. Og det har J jo også gjort. Han har hentet dem hjemme på deres bopæl og kørt dem herhen og hentet dem igen og kørt dem hjem. Det bliver vi jo nødt til at gøre, hvis vi vil have samlet dem op, i hvert fald i en periode i starten.” Virksomhederne havde altid en fast aftale med J, som blev aftalt gang for gang og det var også på disse møder, at arbejdstid, familiemæssige eller andre ting blev vendt. Men arbejdsgiverne er heller ikke i tvivl om, at opfølgningen er en vigtig del af det gode samarbejde, også efter startfasen. Det har været godt at vide, at jobkonsulenten har været der og er der endnu. ”Det har da altid været rart, at han har været der i baggrunden. Også selvom vi måske ikke lige har haft så meget brug for det, fordi vi har løst de ting der har været selv, men bare det at man ved han er der.” 44 Jobkonsulenten som virksomhedernes bagland Virksomhederne understreger, at det netop er i det tætte tillidsfulde samarbejde mellem arbejdsgiver og J, at tingene kan lykkedes. Det, at man som arbejdsgiver kan bruge J når man fornemmer, at der er nået galt, inden tingene vokser sig alt for store, for så er det måske for sent. Det er tilliden mellem arbejdsgiver og J, der er alfa og omega i sådant et samarbejde. ”En arbejdsgiver kan reelt ikke blande sig i folks privatliv vel, så det bliver lidt svært. Jeg kunne jo ikke sige som leder, at X ikke udførte sit arbejde, for det gjorde han. Jeg kunne bare se, at X havde det forfærdelig dårligt og i den situation er det ret vigtigt, at man har et tillidsfuldt forhold til en der er i det bagland. At man kan tage telefon og lige ringe og man bliver taget alvorligt” ”Man er jo heller ikke så bange for at ringe til J. Man får hans mobil nummer og kan bare ringe hvis der er noget. Det virkede naturligt, fordi han jo kom her med jævne mellemrum. Hvis det var sådan en fra kommunen, så ringer man jo kun til dem, hvis det hele er brændt helt ned.” Også virksomhederne føler, det er vigtigt med tryghed og tillid. De giver flere gange udtryk for, at det er meget nemmere at få fat på J end nogen fra kommunen. De mener, at det har været en fordel, og det de som arbejdsgiver har brug for. Virksomhedernes rolle Arbejdsgiverne mener også, at der er grænser for, hvad man som arbejdsgiver kan blande sig i. Både i forhold til, hvad de er gearet til og også for at beskytte brugerne. Virksomheden skal fungere som et normaliserende sted. Brugeren skal have en reel ny chance uden at blive sygeliggjort, ellers får de aldrig chancen for at komme ud af systemet og sygeliggørelsen. Arbejdsgiverne mener, at jobkonsulentens funktion har været et støttende element i arbejdsforholdet. ”Der er jo også visse ting, der ikke rager os. Man behøver ikke at gå ud og sætte en stor tommelfinger på, så vi allerede har en forudfattet holdning til, hvordan den person er. Hvis de nu får lov til at komme ud på lige vilkår som alle andre, så kan de måske ryste nogle af de stempler af sig som de allerede har fået i systemet, og det synes jeg, at både J og de personer vi har haft, har klaret fint.” Virksomhedernes bud på, hvilke egenskaber en jobkonsulent skal have Arbejdsgiverne blev spurgt, hvilke egenskaber det var vigtigt, at en sådan jobkonsulent skulle have. Arbejdsgiverne understregede, personen, der kommer ud til virksomheden skal have en viden om både dem som virksomhed, men også kende personen. ”Jobkonsulenten skal vide noget om os som virksomhed og hvad vi laver, og få afklaret personen, ellers spilder han jo både vores og personens tid, og så tror jeg, han kunne have oplevet to lukkede døre, vores dør og personens dør.” Det har også været af betydning, at en sådan jobkonsulent har en bestemt personlighed. 45 ”Han er stille og rolig og det skal han være, efter min mening, det er det man har brug for. Vi andre på en arbejdsplads kan være meget stressende, og tænke åhh …. men når J kommer, så gør han et eller andet med sin ro, som får os ned på jorden, fordi han er den person han er, og det har man sommetider brug for. Flere giver udtryk for, at det skal være en person af en speciel støbning. Det er vigtigt, at det er en, der er skræddersyet til jobbet. En person der udstråler ro og tryghed og hos hvem virksomheden også kan føle sig forstået. ”J kommer ind ganske almindelig og man føler, at her er der en ro og en tryghed og her kan man godt snakke uden at det bliver misforstået eller tolket forkert. Det er det, der er vigtigt, vil jeg sige.” Det har også været en fordel, at det har været så nemt at få fat på jobkonsulenten. Virksomhederne har oplevet, at hans mobiltelefon altid var åben, og at de altid kunne få fat i ham. Tillid tillid tillid Arbejdsgiverne var altså ret enige om, at det ikke bare er alle og enhver der kan udføre dette stykke arbejde. Det er umådelig vigtigt, at baglandet er i orden, og at man som arbejdsgiver har stor tillid til personen. ”Det skal være en der udstråler ro og som man føler sig lidt tryg ved. Også som arbejdsgiver, for vi er jo helt uden for systemet. Det er også dejligt, at der ikke kommer en, der forsøger at virke belærende og snakker om paragraffer og hvad ved jeg, og alle de dyre flotte psykiatriske ord og sådan.” ”Kommer der nogen ud der er lidt spraglende, det har man ikke brug for i den sammenhæng slet ikke, men tillidsfuldhed over for os, hvis man ikke har det, ja så ville jeg da aldrig ringe til den person, da problemet opstod. Jeg var jo i syv sind, hvad gør jeg lige her og der er det vigtig med tillid.” Virksomhedernes sociale ansvar Virksomhederne er alle meget positive over forløbet og samarbejdet. Flere fortæller også, at de synes, de som virksomhed har fået noget ud af forløbet. De har lært noget. De føler, de har jobkonsulenten som deres bagland og er derfor ikke bange for at prøve igen en anden gang. Flere har givet direkte udtryk for, at de er villige til at prøve igen. ”Jamen, vi har det sådan, at vi kunne da godt gentage succesen. Min angst for at få en fiasko med den næste, den har jeg overvundet på en eller anden måde.” ”J vil jo gerne have flere herud fordi det er gået så godt. Det har jo også været en succes for ham. Det har været en succes for alle. Så han ville jo gerne, at vi kunne tage nogle flere. Det kan vi ikke lige nu, måske senere hen, hvis vi skal udvide, som vi måske skal, så ville vi måske ringe til ham og sige nu er vi klar til at tage en til. Det kunne vi godt finde på at gøre uopfordret”. 46 ”Det skræmmer os ikke væk. Nu er de to så velintegreret og vi har været uheldige med en og det skal ikke være grunden til, at vi ikke kan få nogle andre, så længe vi har oplevet en succes.” 6.3 Sagsbehandlernes svar Fagligheden Alle de interviewede sagsbehandlere lægger vægt på jobkonsulentens psykiatrifaglighed og mange års kendskab til området. Jobkonsulenten arbejder meget anderledes end en traditionel kommunal jobkonsulent. Han har mere tid til den enkelte bruger, han tager på hjemmebesøg og har mange personlige samtaler, laver tætte opfølgninger på virksomhederne mv. Sagsbehandlerne påpeger også, at det er væsentligt, at jobkonsulenten er i stand til at give brugerne tryghed, netop ved at være mere end en traditionel jobkonsulent. Det, at han så at sige har kunnet koncentrere sig om det hele menneske, og har haft den nødvendige faglige viden og tid til at kunne arbejde på en anden måde, mener sagsbehandlerne er en af de væsentlige dele for succesen med denne målgruppe. ”Han været bedre til at motivere dem og vide hvad han skulle sige til dem, og kunne lave en tættere opfølgning. Det er jo problemet med vores egne konsulenter, at de simpelthen ikke har indsigten. J har både indsigten og forståelsen for hvad det er der skal til, for at man får personen i gang.” ”Det kræver, at man har en viden om, hvor tæt må man gå til dem, hvor meget må man presse dem? Hvad det er for nogen barrierer de har i deres sygdom. De barrierer kender vores egne jobkonsulenter ikke.” ”Han går også hjem til dem, det gør vores egne jobkonsulenter ikke. De er kun på arbejdspladsen.” ”Den erfaring gør, at han formår at gå ind og tage snakken med dem. Han kender også så mange samarbejdsrelationer, at hvis der er en situation der spidser til, så ved han hvilke tråde han skal trække i, hvis de får et tilbagefald. Han klarer mange ting udover lige det at lave koblingen til at finde arbejde”. Tiden Også samarbejdspartnerne ser tiden som en nødvendig del af arbejdet. Især det faktum, at jobkonsulenten har mulighed for at sige, at han ikke har plads til flere. Det er et vilkår som kommunens sagsbehandlere og jobkonsulenter ikke har mulighed for at arbejde under. Det gør en stor forskel ifølge kommunes sagsbehandlere. ”Det han kan som en almindelig jobkonsulent ikke kan, det er jo at han har tiden og han har tiden til at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker, han har med at gøre.” 47 ”Han har tiden til dem. Vi har jo ikke ressourcer til at følge dem derned, vi går jo hjem klokken 15 og det gør han ikke.” Det er ikke kun tiden der er forskellen, det er også ordningens fleksibilitet: ”Det, at han har haft sin telefon åben fra klokken 7 morgen til 18 aften og nogen gange mere, har også givet brugerne og virksomhederne en form for tryghed, og J har kunnet rykke ud med meget kort varsel. Han er ude på virksomheden eller ved personen samme dag og får snakket om, hvad der gik galt.” Kendskabet til det faglige netværk og behandlingssystemet Sagsbehandlerne mener også, det er væsentligt, at jobkonsulenten kan være den igangsættende faktor over for andre aktiviteter end lige de arbejdsmarkedsrettede. Det er utrolig vigtigt for en psykisk syg, at der også etableres nogle kontaktflader og netværk. Mange af dem er i stor fare for at ende i isolation, hvilket ofte virker selvforstærkende i forhold til sygdommen. Jobkonsulenten etablerer både arbejdsmarkedsrettede og behandlingsmæssige aktiviteter. Blandt andet har han flere gange, når brugeren er i gang i et arbejdsforhold, også fået brugeren til at komme på Ådalen, hvilket bidrager med yderligere støtte og netværk til. ”Han er meget god til at opsøge de der steder, hvor der kan være yderligere støtte. Mange af dem har jo heller ikke noget netværk, og der er han god til at tænke ’hvordan får vi så opbygget det her netværk?’.” ”Han er god til at tage kontakt til deres læge eller distriktpsykiatrien, med det samme han begynder at fornemme, at der er et eller andet galt. Han tager hånd om det, han får snakket om nogle ting med dem. Det er ikke noget med, at han går bag deres ryg. Der er han virkeligt god. Han kan sige: ’du ser egentligt ud til at have det skide dårligt, tror du ikke lige vi skal gå ned til din læge eller distriktpsykiatrien og få en samtale?’. Det er guld værd.” Matchet/virksomhederne Ifølge sagsbehandlerne har jobkonsulenten stor succes med at få etableret holdbare jobløsninger. Sagsbehandlerne vurderer, at en del af succesen bunder i jobkonsulentens tilgang til at iværksætte arbejdsprøvninger. Det er af stor betydning, at han har et solidt kendskab til både bruger og virksomhed. De vurderer, at han har været god til at finde de steder, der har passet godt til de enkelte personer. Også informationsniveauet til virksomhederne er en væsentlig og hårfin balance, der kræver en solid faglighed. ”Det er vigtigt at vide, hvad der er vigtigt at få fortalt arbejdsgiveren uden at man udleverer hele personen.” Sagsbehandlerne kommer også lidt ind på betydningen af indholdet i arbejdsopgaverne, struktur og overskuelighed, det at hver enkelt bruger får afklaret hvordan de bedst kan arbejde og hvilke forhold der er vigtige for lige netop dem i et arbejdsforhold. Denne målgruppe er meget sårbar og det kan være de små ting, der opleves som store for dem. 48 Ifølge sagsbehandlerne er jobkonsulenten i stand til at sætte sig ind i brugerens situation og på den måde vide, hvilke ting der er behov for, at arbejdspladsen informeres om, og hvordan opgaverne skal skrues sammen for, at brugeren kan klare det. Jobkonsulenten går ind i arbejdet med virksomhederne på en anden måde end en almindelig jobkonsulent: ”Han går jo ind i de der ting på en helt anden måde, hvor jeg nogle gange oplever, at med en almindelig jobkonsulent der bliver det måske mere en hovsaløsning: ’hov der var lige et job der’. De glemmer at lave det der rigtige match, og hvis det overhovedet skal lykkes, så skal det der match være lavet ordentligt med arbejdsgiver og bruger.” Samarbejdet mellem jobkonsulenten og sagsbehandlerne Sagsbehandlerne giver alle udtryk for, at det er vigtigt for dem, at de bliver inddraget og orienteret. Det mener de alle fungerer rigtig godt. Også det, at jobkonsulenten støtter brugeren til at opsøge sagsbehandleren, blandt andet omkring økonomiske forhold. De er alle tilfredse med kommunikationsniveauet og synes niveauet er fint, når det gælder telefonopringninger og møder. Kommunens sagsbehandlere kunne godt ønske sig mere skriftlighed fra jobkonsulenten. Især i forbindelse med sager, der skal afklares til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Dog er alle enige om, at det ikke må gå ud over det arbejde jobkonsulenten i dag laver og den fleksibilitet der i dag er i jobkonsulentordningen. ”Men det skriftlige, det ville være givet godt ud. Det er også de krav vi stiller til vores egne jobkonsulenter. De skal være bedre til at formulere sig. Det kræver jo noget tid. Men hvad er det værd at lave en god afprøvning et sted, hvor det hele går tabt, fordi det ikke er blevet beskrevet ordentligt. Så kan man sige, at det hele er spildt. Så går den ikke igennem.” ”Der bliver stillet enorme store krav til kommunen om det skriftlige. Vi skal simpelthen dokumentere i hoved og røv og det han ikke skriver, det skal vi skrive og det har ikke den samme værdi, når jeg skriver det. Det vil ikke blive vægtet ligeså så meget som et bilag eller citat fra ham. Det vil vægte helt anderledes blandt andet i forhold til afklaring om det er en pension eller et fleksjob. Der er dog nogle af sagsbehandlerne, der ikke ønsker skriftlighed og er fuldt tilfredse med det nuværende kommunikationsniveau med telefonopfølgning og møder: ”Vi ønsker ikke skriftlighed, det er ikke nødvendigt. Vi får den nødvendige viden gennem møder og telefonopfølgning. Her spørger vi så til de ting, vi ønsker at vide.” Man kan sige, at problemet omkring skriftlighed især er et problem for de kommunale sagsbehandlere. Baggrunden for det store ønske om skriftlighed bunder primært i de krav, der stilles til de kommunale sagsbehandlere om dokumentation. Sagsbehandlerne oplever en presset hverdag med øget krav om dokumentation i deres sager. Fokuset i sagsbehandlernes arbejde er selve sagen. Der skal udarbejdes ressourceprofiler og indstillinger til fleksjob og førtidspensioner, hvilket kræver et stort skriftligt arbejde. Det er selvfølgelig også et reelt problem for sagsbehandlerne, at deres vurdering ikke vægter ligeså meget som hvis det kom fra jobkonsulenten. 49 Succesraten Sagsbehandlerne er alle enige om tilbuddets relevans og nytteværdi. De har oplevet gode resultater med en persongruppe, som de i deres daglige arbejde har svært ved at finde ordentlige tilbud til. ”Der er meget stor succesrate. Det er sjældent, at der ikke er kommet noget godt ud af det. Der er jo nogle succeshistorier, hvor man egentlig måske i starten tænker, at man ikke ved, hvad man skal stille op med folk.” ”Det har jo vitterligt vist sig, at han virkelig har fået folk i beskæftigelse, og de er blevet i det. Og det er jo ikke bare dem, der lige er gået ind i en depression, han arbejder med.” ”Ud af alle de 10 personer, jobkonsulenten har haft fra os her i år, der var der måske 1 eller 2, der var kommet ud, hvis det havde været en anden. Og så havde jeg også måttet bruge meget mere tid på dem.” Sagsbehandlerne mener, at succesen ligger i hans store faglige erfaring med målgruppen, men også, at han bruger tiden på at finde de rigtige virksomheder: ”Jeg tror, det er fordi han gør så stort et forarbejde, han ved hvad det er for mennesker han har med at gøre. Han får en god snak med de arbejdsgivere og han har også fornemmelsen for, om det er et sted, de er rummelige nok til at kunne have sådan en person. Og det tænker jeg er meget vigtigt med den her målgruppe, de er så sårbare, de kan ikke tåle for mange fejltagelser” ”Det er jo min oplevelse af jobkonsulentens funktion, at han formår at skabe den tillid til målgruppen her, som er syge, på en så god måde, at han kan finde ud af, hvad det er realistisk, at de kan klare, sammenholdt med at han har en god kontakt til arbejdsmarkedet. Han har fundet nogle nicher rundt omkring, hvor der er plads til den her målgruppe. Og det gør at det lykkes, der hvor det er muligt.” Sagsbehandlerne oplever, at de psykiske syge fylder meget i deres arbejde og føler det er svært fra deres position at gøre det der skal til for at hjælpe dem: ”De psykiske syge fylder meget, det er svært at gøre noget ved selv. Så jeg føler også at der kommer flere og flere med psykiske lidelser – også meget mere alvorlige. Det er lige fra bankdirektøren til kontanthjælpsmodtageren.” Sagsbehandlerne mener, at ordningen er en nødvendighed. Det er et nyttigt tilbud, som er tilpasset brugernes problem og ikke som mange af de andre tilbud, hvor brugerne må tilpasse sig tilbuddet: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre hvis det ikke fortsatte. Det er dejligt, at her er et tilbud, der passer til nogle af dem vi har.” Så det er et mere arbejdsmarkedsrettet, brugertilpasset, succesfuldt og billigt tilbud: 50 ”Tilbuddet er netop meget mere arbejdsmarkedsrettet end de andre tiltag og de får chancen, men netop med den omsorg, så de kan fungere i det. Så det er jo en drøn billig ordning, frem for at vi skal have folk på Nørremarken eller andre steder hvor de skal indskrives, det er jo en helt anden pris end have J koblet på.” 51 DEL C 7. Succes- og beskæftigelsesprocent I dette afsnit fremstilles evalueringens faktuelle resultater, som bygger på de kvantitative data, (afsnit 1.2) Dataene er indsamlet på samtlige brugere, der har været tilknyttet jobkonsulentordningen i perioden 01.02.2003 til og med 30.09.2004 og opgjort pr. 01.10.2004. Der er pr. 01.10.2004 målt en succes- og beskæftigelsesprocent på samtlige brugere, det vil sige både de brugere, som er afsluttet, og de brugere, der stadig var aktive og tilknyttet jobkonsulentordningen pr. 1.10.2004 Fakta: 62 personer var eller er tilknyttet jobkonsulentordningen: 40 personer afsluttet 22 personer stadig tilknyttet ordningen Fakta: 34 brugere ud af 62 brugere har opnået en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet som fordeler sig således: 2 brugere ordinær beskæftigelse 9 brugere fleksjob 1 bruger a-kassen 7 brugere skånejob 5 brugere beskyttet beskæftigelse 4 brugere virksomhedsrevalidering 6 brugere arbejdsprøvning på virksomhed Fakta: 38,8% beskæftigelse på normale eller særlige vilkår. 16% virksomhedsrevalidering eller arbejdsprøvninger. 54,8% i alt beskæftigelsesprocent 52 7.1.1 Succes- og beskæftigelsesprocent set i forhold til formålsgrupper Ved visitationen/ start i jobkonsulentordningen er brugerne fordelt i 3 grupper alt efter hvilken forsørgelse de havde ved start. Grupperne er tidligere beskrevet i afsnit 4.1 og er opdelt ud fra, hvad formålet har været. Gruppe 1 Indeholder de uafklarede brugere, og er set ud fra et kommunalt økonomisk perspektiv den absolut dyreste gruppe. Her er 20 brugere kommet i en eller anden form for beskæftigelse, nogle er udsluset, mens andre stadig er tilknyttet jobkonsulentordningen. Oversigt over hvad der er sket med de resterende 19 brugere: 2 brugere : stadig tilknyttet ordningen og på vej i arbejdsprøvning. 6 brugere : stadig uafklaret forsørgelsesmæssigt og udsluset til anden behandling, hvoraf 3 til behandling i Daghus HUSET, 1 i Team Midt, 2 indlagt i Døgnhus Midt. 1 bruger : udsluset til Nørremarken for yderligere udredning. (Pgl. venter nu på en genindskrivning i jobkonsulentordningen med henblik på etablering af fleksjob.) 2 brugere: flyttet til anden kommune. 1 bruger : tiltagende misbrug og kunne ikke fastholde jobbet. 1 bruger : sagde sit arbejde op. 6 brugere: fået tilkendt førtidspension, hvoraf 1 stadig er tilknyttet ordningen og 5 er udsluset og tilknyttet Team Midt. De brugere, der er udskrevet til anden behandling har haft brug for en mere massiv behandling på grund af forværring i sygdommen. Styrken har været det tætte samarbejde mellem behandlingsstederne og jobkonsulenten, så brugeren ikke er blevet tabt. En anden fordel ved jobkonsulentordningens fleksibilitet er at når og hvis brugeren får det bedre kan pågældende genindskrives i jobkonsulentordningen og fortsætte samarbejdet. Det har været af stor betydning for brugerne, at de kan vende tilbage, og at det vel at mærke er til den samme person. Fakta: Visitation: 39 brugere(63%) uafklaret i forhold til forsørgelse og i forhold til arbejdsmarkedet Formål: at afklare fremtidig forsørgelse og forhold til arbejdsmarkedet Status: 24 brugere afsluttede og 15 stadig tilknyttet ordningen Beskæftigelse pr. 1.10.2004: 20 brugere er i en eller anden form for beskæftigelse: 2 personer ordinært arbejde 7 personer fleksjob 1 person a-kassens jobtilbud 4 personer virksomhedsrevalidering 6 personer arbejdsprøvning Succes- og beskæftigelsesprocent på 51% 53 Gruppe 2 Indeholder kun 2 brugere og her har opgaven været at fastholde brugerne i deres nuværende fleksjob. Denne gruppe vil nok i fremtiden blive større, da man naturligt må påregne, at i takt med at flere brugere bliver udsluset til arbejdsmarkedet, vil der også blive flere brugere, der får perioder med tilbagefald og forværring i sygdommen, hvor det vil være nødvendigt med en massiv faglig støtte og fastholdelse i forhold til arbejdsmarkedet. Med baggrund i det store forarbejde og den tætte relation som bruger, virksomhed og jobkonsulent har haft igennem samarbejdet er det vigtigt, at jobkonsulenten har mulighed for hurtigt at kunne vende tilbage, støtte og følge op i det nødvendige omfang, hvis der sker en forværring i sygdomssituationen. Gruppe 3 Indeholder de brugere, der er afklaret i forhold til forsørgelse. De modtager førtidspension og er, set ud fra et kommunalt økonomisk perspektiv, ikke umiddelbart en gruppe, der forsørgelsesmæssigt kan spares meget ved. Kommunerne har alligevel visiteret en del brugere til jobkonsulentordningen og væsentligt er det at tænke på, at en ret stor del (71%) af de brugere, der var på førtidspension ved start/henvisning i jobkonsulentordningen kom fra aldersgruppe A og B, det vil sige, at de var 20-39 år (se afsnit 4.1) Det er vigtigt, at forsøge at integrere en så forholdsvis ung aldersgruppe på arbejdsmarkedet under en eller anden form. Det tyder på, at de indirekte effekter ved at have en tilknytning til arbejdsmarkedet er forbedret livskvalitet, færre indlæggelser, mindre medicin og muligheden for at brugerens sygdom bedres (brænder ud) med alderen, og i nogle tilfælde vil en tilknytning til arbejdsmarkedet også være medvirkende faktor til, at brugeren på sigt får det så godt at han kan forlade førtidspensionen. Fakta: Visitation: 2 brugere (3%) på fleksjob. Formål: at fastholde brugeren i fleksjobbet. Status: 1 bruger afsluttet og 1 bruger er stadig tilknyttet jobkonsulentordningen. Beskæftigelse pr. 1.10.2004: 2 brugere er i fleksjob. Succes- og beskæftigelses procent på 100% 54 De resterende 9 brugere: 1 bruger er stadig tilknyttet ordningen og på vej i skånejob. 5 af brugerne havde fået et skånejob, men 1 blev opsagt pga. arbejdsmangel, 1 stoppede pga. uenighed om lønforhold og 3 stoppede pga. forværring af sygdommen og kom i behandling i Team Midt. 3 kom i anden behandling, heraf 1 indlagt på Søndersøparken, 1 Døgnhus Midt, 1 daghus HUSET 7.1.2 Succes- og beskæftigelsesprocenten set i forhold til andre tilbud Når man skal vurdere succes- og beskæftigelsesprocenten må man også skele til hvordan den fungerer set i forhold til andre lignende tilbud. Specifikt i forhold til HUSET´s tidligere udslusningsresultater, hvor kun meget få kom i arbejde, er jobkonsulentordningens succes- og beskæftigelsesprocent mærkbar højt. Det har ikke været nemt at sammenligne succesraten med revalideringsinstitutioner generelt, idet der kun er offentliggjort få studier, der måler effekten af den amtslige revalidering fra de seneste 15-20 år. Men i en undersøgelse offentliggjort i ’Ugeskrift for læger’ juli 20036 fremgår det, at ved en opfølgning foretaget 6-10 mdr. efter et revalideringsophold var 50% blevet tilkendt førtidspension, 20% var i enten beskæftigelse eller revalidering, mens 30% stadig modtog passiv forsørgelse. Sammenholder man disse resultater med jobkonsulentordningens succesrate på 54,8 % kan man se, at de resultater, der er opnået er virkeligt gode. Det skal ses i forhold til, at der stadig er brugere, som er aktive i jobkonsulentordningen, og hvor målet er beskæftigelse. Dog bør man selvfølgelig være varsom med direkte at sammenligne resultater, der er målt i hver sin undersøgelse. Når der her alligevel er valgt at sammenligne tallene er det for at vise, at jobkonsulentordningen og dens måde at arbejde på kan noget mere end de traditionelle tilbud. 8. Økonomisk konsekvensberegning Det vil være naturligt også at anskue den økonomiske vinkel i jobkonsulentordningen. I dette afsnit sammenlignes prisen på jobkonsulentordningen med priser på lignende tilbud i Område Midt, som er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.4 6 Revalidering, en deskriptiv forløbsundersøgelse, Janus Kvamm og Claus Vinter Nielsen. Fakta: Visitation: 21 brugere(34%) på førtidspension. Formål: at afklare personerne i forhold til skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Status: 15 brugere er afsluttet og 6 brugere er stadig tilknyttet ordningen Beskæftigelse pr. 1.10.2004: 12 brugere er i en eller anden form for beskæftigelse. 7 personer skånejob 5 personer beskyttet beskæftigelse. Det vil sige at der pr. 1.10.2004 var en succes- og beskæftigelses procent på 57% 55 Der redegøres for den faktiske pris, som kommunerne har betalt for de brugere, der er eller har været tilknyttet jobkonsulentordningen. Derudover laves en simpel konsekvensberegning set ud fra et kommunalt økonomisk perspektiv. 8.1 Prisoversigt 8.1.1 Priser på andre tilbud BOMI Arbejdsprøvning 612 kr. pr. døgn. 4.284 kr. pr. uge Optræning 204 kr. pr. døgn 1.428 kr. pr. uge Her afregnes i en 7 dages uge. Nørremarken Afklaring 382 kr. pr. døgn 2.674 kr. pr. uge Her afregnes i en 7 dages uge. Jobkonsulentordningen Fase 1- kontaktfasen 109 kr. pr. døgn 762 kr. pr. uge Fase 2- Stabiliseringsfasen 86 kr. pr. døgn 600 kr. pr. uge Fase 3- Opfølgningsfasen 49 kr. pr. døgn 346 kr. pr. uge Fase 4- Udslusnings- og fastholdelsesfasen 33 kr. pr. døgn 231 kr. pr. uge Her afregnes i en 7 dages uge. Kommunerne betaler en differentieret pris, hvor fase 1 er dyrest og fase 4 billigst. Faserne beskrives nærmere i afsnit 3.3.4 og bilag 3 . I praksis har brugen af faserne været fleksibel både med hensyn til tid og indplacering. Ingen er pr. automatik startet i fase 1 og sluttet i fase 4. 8.1.2 Projektperioden og betalingsperioden Den nuværende jobkonsulentordning har fungeret siden 01.02.2003, hvor kommunen har betalt for ordningen. Perioden 01.02.2000 til 31.01.2003 forløb som et projekt under Projekt ”Udslusning til job” og havde derfor ingen direkte økonomiske udgifter for kommunen. Det er betalingsperioden, der evalueres på i denne rapport, men der vil være brugere, som er startet i projektperioden og først afsluttet i betalingsperioden. Der vil ved disse brugere både være betalingsuger og projektuger. 56 8.2 Oversigt over brugernes antal uger i ordningen Herunder vises opgørelsen af antallet af uger på de brugere, der er eller har været tilknyttet jobkonsulentordningen. For de aktives vedkommende er antallet af uger opgjort pr. 1.10.2004 og kan ikke reelt give et billede af ugeforbruget for denne gruppe, da de stadig er tilknyttet ordningen. 8.2.1 Antal uger fordelt på de brugere der er afsluttede Forbruget af uger bør ses isoleret på de brugere, der er afsluttet. Herunder vises antal af uger for hver af de 40 brugere, der er afsluttet i jobkonsulentordningen. Antallet af uger som brugerne har været tilknyttet er meget forskellig. Nogle har kun været i en kort periode, mens andre har været tilknyttet i en meget lang periode. Herunder i figur 8 kan man se fordelingen af antallet af uger i procent for de 40 personer, der er afsluttet. Reelt er der meget stor forskel på, hvor mange uger brugerne har været tilknyttet ordningen, over halvdelen af brugerne har haft under 26 uger i jobkonsulentordningen. Figur 8 Fakta: Her er en oversigt over hvor mange uger de 62 personer har været tilknyttet ordningen. Det er pr. 1.10.2004 opgjort til 2189 uger i alt, som fordeles således: 568 uger i projektperioden 1621 uger i betalingsperioden Fakta: 22 aktive brugere i alt 756 uger 40 afsluttede brugere i alt 1433 uger Fordeling af uger 8% 15% 22% 32% 23% over 100 uger - 3 brugere 51-100 uger - 6 brugere 26-50 uger - 9 brugere 13-25 uger - 13 brugere 0-12 uger - 9 brugere 57 Der er på baggrund af en konkret udregning på de 40 brugere, lavet en gennemsnitpris pr. uge. Det vil sige hvad det reelt har kostet kommunerne i gennemsnit pr. uge. Det beskrives nærmere i næste afsnit. 8.2.2 Ugepris på afsluttede brugere Udregning 1: 518 uger i projektperioden 915 uger i betalingsperioden. Det har kostet 378.252 kr. Det vil sige en gennemsnitlig samlet pris på 14.785 kr. og en gennemsnitlig ugepris på 413 kr. Udregning 2: En anden måde at beregne den gennemsnitlige pris på hver bruger. Ved de uger som brugerne har haft i projektperioden (518 uger) har det ikke været muligt at se, hvilke faser brugerne har været i, og derfor er det ikke muligt at beregne en reel gennemsnitlig pris ud. Derfor er prisen i disse uger sat til et gennemsnit af fasernes pris svarende til 485 kr. pr uge. Hvis man så udregner denne gennemsnitpris med det samlede antal projektuger ser resultatet således ud: 518 uger i projektugen x gennemsnitlig fase pris 485,00 251.230,00 915 uger i betalingsperioden udregnet på faktiske faser 378.252,00 i alt en udgift på 629.482,00 Pris i alt 629.482,- /uger i alt 1433=gennemsnitlig ugepris på kr. 439,- kr. Det vil sige en gennemsnitlig samlet pris pr. bruger på 15.716,- kr. 8.2.3 Ugepris på for de brugere, som stadig var tilknyttet jobkonsulentordningen. Brugerne er stadig tilknyttet ordningen og der kan derfor ikke beregnes en reel ugepris, men herunder er vist hvad forbruget var pr. 01.10.2004. 7 Tallet er fra udregning 1. Fakta: 40 personer er afsluttet De har haft gennemsnitlig 35,8 uger i ordningen. Med en gennemsnitlig uge pris på 413,007 kr. pr. uge Det vil sige det har kostet i gennemsnit 14.785,-kr. at have en bruger i jobkonsulentordningen. 58 8.3 Kommunale udgifter Ovenfor er beskrevet hvilke direkte udgifter, der er for kommunen i forbindelse med benyttelse af jobkonsulentordningen. Derfor er det også interessant at se, hvornår denne udgift kan tjene sig ind. Herunder er der taget udgangspunkt i 2004 satser og i de forsørgelsesydelser, der betegnes som korterevarende midlertidige ydelser. Det vil sige ydelser, hvor det er kommunens opgave at hjælpe borgere videre til et mere varigt forsørgelsesgrundlag. 9. Konklusion På baggrund af evalueringen kan det konkluderes, at jobkonsulentordningen er en succes. Der har været stor tilfredshed med ordningen og dens særlige måde at fungere på. Der har været utrolig mange positive og overstrømmende udtalelser fra de interviewede personer, brugere, såvel som virksomheder og sagsbehandlere. Rapporten havde til opgave at undersøge jobkonsulentordningens direkte såvel som indirekte effekt, og vurdere ordningens nytteværdi med økonomiske udregninger set ud fra et kommunalt perspektiv. Herudover har rapporten haft et ønske om at kunne bidrage til en bredere forståelse for hvilke forhold der gjorde, at brugerne i ordningen kom videre og fik en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fakta: Der er 22 personer, som stadig er tilknyttet ordningen. De har indtil den 30.09.2004 haft 50 uger i projektperioden og 706 uger i betalingsperioden. De har indtil nu kostet kr. 301.725 kr. Det vil sige en gennemsnitlig samlet pris på 13.714,77 kr. og en gennemsnitlig ugepris på 427,37 kr. og haft gennemsnitlig 34,4 uger i ordningen. Fakta: En person som modtager: Sygedagpenge på 13.880,- kr. pr. måned skal være i arbejde i 4,6 uger. Kontanthjælp ”forsørger takst” på 11.176.- kr. skal være i arbejde 5, 7 uger. Kontanthjælp ”ikke forsøger takst” 8.407 kr. skal være i arbejde i 7,6 uger. Det vil sige gennemsnitlig i arbejde i 5,9 uger. 59 Af evalueringen kan drages følgende konklusioner: 9.1 En succes- og beskæftigelsesprocent Jobkonsulentordningen har i perioden haft en succes- og beskæftigelsesprocent på 54,8%, målt på både de afsluttede brugere, samt de der stadig var tilknyttet jobkonsulentordningen. I flere tilfælde er brugere blevet henvist til jobkonsulentordningen, hvor formålet har været en vurdering med henblik på førtidspension, og hvor man fra kommunens side vidste, at der var tale om en førtidspension, men hvor der manglede en vurdering fra en faglig jobkonsulent. En forsigtig sammenligning med lignende tilbud (revalideringsinstitutioner), viser at jobkonsulentordningen får dobbelt så mange udsluset til arbejdsmarkedet. Resultaterne bør også ses i lyset af, at det er en særlig vanskelig målgruppe at få i arbejde via det kommunale system og mange af brugerne havde været udenfor arbejdsmarkedet i flere år, inden de blev tilknyttet jobkonsulentordningen. 9.2 Brugerne Brugerne, som har været tilknyttet jobkonsulentordningen kommer primært fra Skive og Spøttrup kommuner. Fjends kommune har kun brugt ordningen en enkelt gang, og Sundsøre har ikke brugt ordningen. Mange af de visiterede brugere har været i systemet i flere år og kun haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, som ofte har haft karakter af mange skiftende og korterevarende arbejdsrelationer. Jobkonsulentordningen er blevet brugt primært til brugere, der forsørgelsesmæssigt og arbejdsmæssigt manglede en afklaring (Gruppe 1 afsnit 4.1 og afsnit 7.1.1) Ordningen er også blevet brugt til brugere, der havde førtidspension og var uafklaret i forhold skånejob(Gruppe 3). Jobkonsulentordningen er kun i enkelte tilfælde blevet brugt til fastholdelse af brugere(Gruppe 2). 71% af de brugere, der havde førtidspension, var yngre brugere (20-39 år), hvilket er markant anderledes i forhold til landets generelle udvikling. Man må dog nok antage, at sammensætningen vil ændre sig. Med flere brugere udsluset til arbejdsmarkedet vil der naturligt være en stigning i brugere, der i perioder får tilbagefald og har brug for en specialiseret støtte fra jobkonsulentordningen. Derfor er det vigtigt, at man fremover tænker forebyggelse og fastholdelse som et vigtigt element i jobkonsulentordningen. Brugerne behøver fornemmelsen af, at nogen tager sig af dem, hvilket de oplever kontinuerligt i jobkonsulentordningen, men kun sjældent via det etablerede system. Jobkonsulentordningen er den røde tråd og brugerens livline. 60 9.3 Virksomhederne Flere af virksomhederne var lidt betænkelige ved situationen i starten, men disse betænkeligheder blev overvundet og virksomhederne har været meget positive over forløbet og samarbejdet. Både offentlige og private virksomheder har været villige til at påtage sig et socialt ansvar i forhold til at åbne dørene op og lade brugerne komme i en eller anden form for arbejdsafklaring. Virksomhederne er opdelt i private, offentlige og halvoffentlige(selvejende institutioner) og der er de private virksomheder, der beviser deres sociale ansvar. En meget stor del af de brugere, der starter i en arbejdsprøvning ender med et job på ordinære eller særlige vilkår. Ingen af de offentlige virksomheder har ansat brugere i ordinært arbejde, fleksjob eller skånejob. Dog har de selvejende institutioner ansat nogle i fleksjob. Virksomhederne er med som aktører og det er tilliden, der gør, at de føler sig rustet til opgaven. Virksomheden kan fungere som det normaliserende sted for brugerne. Det har været meget vigtigt for dem at have en tæt kontakt med jobkonsulenten. Det, at have et ansigt på, har været af stor betydning og skabt et tillidsfuldt samarbejde. Det er netop det tillidsfulde samarbejde, der har gjort, at tingene kunne lykkes. Virksomhederne har brugt jobkonsulenten som bagland og støtte og han har været deres bindeled til systemet. Arbejdsprøvningen skal i starten generelt være overskuelig med konkrete afgrænsede arbejdsopgaver og med en forudsigelig struktur. Herefter bygges på i et individuelt tempo og med individuel hensyntagen. Jobtyperne, der er fundet, har i mange tilfælde været kantine-, pedel-, rengørings-, kontor-, butiks- og produktionsarbejde. Virksomhederne har udtrykt stor tilfredshed med samarbejdet og har oplevet selv at få mere åbenhed omkring det at have en psykisk sygdom. De er åbne overfor at prøve igen. Både virksomhederne og brugerne har en oplevelse af, at jobkonsulenten er der, også efter det officielle ophør. Det er bestemt en fordel, at de har denne oplevelse. Det gør, at de hurtigere kontakter jobkonsulenten, hvis der opstår mindre problemstillinger og det kan være med til at forebygge risikoen for tilbagefald. 9.4 Sagsbehandlerne Kommunerne har en rolle som både samarbejdspartner og kunde. Det er kommunen, der betaler for jobkonsulentordningen og sagsbehandlerne er jobkonsulentens direkte samarbejdspartnere og myndighedspersoner i forhold til bevillinger. Sagsbehandlerne fremhæver ordningens store succes- og beskæftigelsesprocent. De ser en stor relevans og nytteværdi i ordningens specialiserede funktion. Det er simpelt hen ikke gearet til at kunne arbejde succesfuldt med denne målgruppe. Jobkonsulenten har i sit virke som tovholder til både kommunale og distriktspsykiatriske sagsbehandlere bidraget til et bedre kendskab og dermed et tættere samarbejde, hvilket er til fordel for brugeren. 61 Det er også en fordel, at hvis der sker en forværring i brugerens sygdom, kan behandlingssystemet igangsætte en behandling og brugerne kommer hurtigere i en behandling og har dermed større chance for at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. De kommunale sagsbehandlere, som er blevet interviewet, har næsten alle et stort behov for at få skriftlige vurderinger af brugerens forløb i jobkonsulentordningen, primært til brug i deres arbejde med at beskrive sagen. Man bør selvfølgelig være lydhør overfor det massive ønske, som sagsbehandlerne fremkommer med, og en mulig løsning kunne eventuelt være at etablere en skrivende funktion på HUSET, ligesom de har på andre revalideringsinstitutioner. Dette vil naturligt resultere i en pris, der ligger væsentligt højere end det nuværende prisniveau. En vigtig pointe er dog, at jobkonsulentordningens vigtigste formål er at få mennesker i arbejde. Det er mennesket og ikke sagen, der er i fokus, og her er det er vigtigere at bedrive end beskrive. Og det ER ikke beskrivelserne i sig selv, der får folk i arbejde. Det er selvfølgelig en nødvendig medspiller, men mon ikke man bør overveje hvor mange led, der skal beskæftige sig med at beskrive, når nu det er så vigtigt for succesfulde forløb, at der er nogen der kan og vil bruge tiden på at bedrive. 9.5 PROFIL af en psykiatrifaglig jobkonsulent I samtlige interviews viste sig et tydeligt billede. Det var jobkonsulenten og dennes egenskaber, der var den væsentligste grund til, at alle parter oplevede ordningen som en succes. Det blev meget personificeret på jobkonsulenten. Derfor har det været interessant at kigge på, hvad sådan en person skal kunne for at skabe gode resultater: Profilen er analyseret og tolket frem bl.a. på baggrund af de samlede interviewresultater. Profilen er et samlet billede af, hvad de 3 grupper har vurderet som væsentligt. Rammer Tiden til den enkelte og muligheden for at kunne reagere hurtigt. Mobiltelefonen (vi kan altid få fat på ham) Hjemmebesøgene Personlige samtaler Tætte opfølgninger på virksomheden Placering – ikke en sagsbehandler og ikke kommunen Der er ingen tvivl om, at rammerne er vigtige for jobkonsulentordningens virke. Det, at han har den nødvendige tid til den enkelte bruger og virksomhed, at man nemt kan få fat i ham, der er ingen telefontider er alt sammen essentielt. Man skal ikke igennem flere forskellige led, eller få at vide, at man kan ringe en anden dag. Oplevelser, som både brugere og virksomheder har fra det offentlige system. Tiden gør det også muligt at kunne reagere samme dag, hvilket er altafgørende for denne målgruppe. De mange hjemmebesøg og personlige samtaler med brugerne skaber tillid, indsigt og forståelse. Elementer, som gør det videre samarbejde med brugerne effektfuldt. 62 De tætte opfølgninger på virksomheden gør, at de tør være med og føler sig støttet af jobkonsulenten. Det skaber et gensidigt kendskab til hinanden. Det er vigtigt, at jobkonsulenten ikke er en sagsbehandler og myndighedsperson. Det bidrager til et mere magtfrit rum, at han ikke har været placeret på kommunen og anses for systemets mand. Psykiatrifaglighed Kendskab til sygdommen Medicinvejledning Brugeren føler sig forstået og hjulpet Sparring og støtte til virksomhederne Jobkonsulentens psykiatrifaglighed gør, at han har haft kendskab til de forskellige sygdomme og har kunnet handle ud fra det kendskab, blandt andet i forhold til medicinregulering og symptomer på forværring i sygdomstilstanden. Men en anden væsentligt ting er, at brugeren føler sig forstået og hjulpet. Jobkonsulenten har kunnet give virksomhederne sparring og støtte i forhold til forståelse og tackling af brugerens sygdomsproblematikker, hvilket de anser som væsentligt og nødvendigt, hvis de skal være med i et samarbejde. Personlige egenskaber Være rolig og have begge ben på jorden Empati og forståelse Kan skabe tillid, sikkerhed og tryghed. Tålmodighed og stædighed Problemknuser og bindeled Særligt talent Det kræver et særligt talent og en særlig personlighed at kunne bestride dette job. Jobkonsulenten skal være en rolig og tålmodig personlighedstype med begge ben på jorden. Det kræver en særlig grad af empati og forståelse både i forhold til brugere og virksomheder. Han skal kunne skabe tillid, sikkerhed og tryghed og være problemknuser og bindeled mellem de involverede parter. Men der skal også en vis portion stædighed til samt en tro på at svære og umulige ting kan lykkes. Kendskab til netværket Virksomhederne Kommunen Behandlersystemet Derudover er det selvfølgelig også af betydning, at en sådan jobkonsulent har et bredt kendskab til både virksomheder, kommuner og behandlersystemet. Han skal ydermere være i stand til at skabe og pleje sine netværk. 63 Konklusion på, hvad det er der virker En stor del af sucessen ligger i, at få den rigtige person til jobbet, en person, der er placeret udenfor systemet og arbejder primært for mennesket og ikke for sagen. 9.6 Samfundsøkonomisk gevinst Kommunen har haft en gennemsnitlig ugepris på 413,00 kr. og brugerne været gennemsnitligt 35,8 uger i ordningen. Det vil sige en gennemsnitlig samlet pris på 14.785 kr. Der er reelt stor forskel på, hvor mange uger brugerne har været tilknyttet ordningen og der er også stor forskel på længden af de forskellige faser. Brugeren skal kun være i arbejde i 5,9 uger for at ordningen er omkostningsfri for kommunen. En anden og mere målbar økonomisk gevinst, set fra kommunernes side, er den forholdsvis meget lave pris. Sammenlignet med andre tilbud er prisen under en tredjedel. Det kan konkluderes, at der er en økonomisk gevinst ved jobkonsulentordningen. Den er i stand til at gennemføre succesfulde specialiserede forløb, som opleves meningsfulde og virkningsfulde af alle 3 involverede parter, brugerne, virksomhederne og sagsbehandlerne. Med den høje succesrate må det antages, at der er opnået besparelser på henholdsvis sygedagpenge og kontanthjælp. Derudover kan det også forsigtig antages, at der er opnået besparelse i form af færre sygehusindlæggelser, færre lægebesøg, mindre forbrug af medicin mv. 9.7 Ordningens status og fremtiden. På baggrund af evalueringens undersøgelse vurderes det som særlig væsentligt at jobkonsulentordningen er gjort permanent. Man kan sige, at hvis ordningen fortsætter med sin succesrate vil der naturligt efter en periode være skabt et behov for yderligere en psykiatrifaglig jobkonsulent, så der både kan ske en fastholdelse og støtte til virksomhederne samt integration af nye brugere på arbejdsmarkedet. Det er en gevinst for kommunerne, at færre brugere ”cykler” rundt i systemet, og derfor er det vigtigt, at der er ressourcer og opbakning også til fastholdelsesdelen. At bryde den onde cirkel vil være en medvirkende årsag til at kunne formindske lange sygemeldinger og behandlinger. Brugeren vil heller ikke opleve et så stort nederlag, og angsten for at miste sit arbejde og relationen til ”normal” livet, vil heller ikke virke så overskyggende, hvis jobkonsulenten er med inde og støtte brugeren. 64 65 10. Bilag Bilag nr. 1 Statistikskemaer Statistikskema Udfyldt den: Brugere der er afsluttet i jobkonsulentordningen Udfyldt af: Brugernummer i forhold til nøgle: Bopælskommune: Alder Køn: Gengangere(henvis til nyt skema og nyt brugernummer) Tilknyttet ordningen i projektperioden (antal uger) Tilknyttet ordningen i betalingsperioden(antal uger) Involverede samarbejdspartnere: Forsørgelsesgrundlag ved henvisning: Visitationsformål ifølge sagsbehandler: Diagnoser ift. F-system/ Diagnose ud fra hovedgruppe Andre sygdomme fysiske/psykiske Sygdomshistorie Behandlingsforløb Antal indlæggelser Samlet ledighed/sygdom angives i år og mdr.: Behandlings- og arbejdsmarkedsrettede tilbud angives i antal? Faser Faser Periode Pris Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Virksomhedspraktik Navn og type Periode Antal timer pr. uge Opgaver Udsluset til: Udsluset dato: Forsørgelsesgrundlag ved udslusning: I alt pris for kommunen: I alt antal uger i ordningen: 66 Bilag nr. 1 Statistikskemaer Statistikskema Udfyldt den: Brugere der stadig er tilknyttet jobkonsulentordningen Udfyldt af: Brugernummer i forhold til nøgle: Bopælskommune: Alder Køn: Gengangere(henvis til nyt skema og nyt brugernummer) Tilknyttet ordningen i projektperioden (antal uger) Tilknyttet ordningen i betalingsperioden(antal uger) Involverede samarbejdspartnere: Forsørgelsesgrundlag ved henvisning: Visitationsformål ifølge sagsbehandler: Diagnoser ift. F-system/ Diagnosehovedgruppe Andre sygdomme fysiske/psykiske Sygdomshistorie Behandlingsforløb Antal indlæggelser Samlet ledighed/sygdom angives i år og mdr.: Behandlings- og arbejdsmarkedsrettede tilbud angives i antal? Faser Faser Periode Pris Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Virksomhedspraktik Navn og type Periode Antal timer pr. uge Opgaver Forventet udsluset til: Forventet forsørgelsesgrundlag ved udslusning: Forventet I alt pris for kommunen: Forventet I alt antal uger i ordningen: 67 Bilag nr. 2 spørgeguide Interviewundersøgelse af Jobkonsulentfunktion på HUSET Spørgeguide Bruger Oplæg til temaer: Personlige data: Navn og alder. Tilknyttet jobkonsulentordningen –hvor lang tid? Hvad laver du lige nu Visitation og forløb: Hvordan kom du i kontakt med Husets Jobkonsulentfunktion? Hvordan blev det præsenteret for dig? Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du sagde ja til tilbuddet? Fortæl om forløbet fra start til slut… Hvordan har dit forløb/kontakt til Jobkonsulenten været? Beskriv og uddyb Hvad har du lært personligt og fagligt ved hele dette forløb? Andre tiltag: Har du tidligere fået andre tilbud om beskæftigelse eller deltagelse i projekter fra kommune/AF? Hvor mange? Hvilke? Hvorledes forløb det? Hvor længe har du været udenfor arbejdsmarkedet? Hvad tror du selv er den væsentligste årsag til det? Diagnose/sygdom: Hvad fejler du? Hvor længe har du haft sygdommen? Er du i en behandling? Hvilken? Hvordan har behandlingsforløbet været? Nuværende situation: Hvordan er din arbejdssituation i dag? Er du tilfreds med din arbejdssituation i dag? Hvorledes adskiller dette forløb sig fra tidligere tilbud fra kommune/AF? Hvordan har du oplevet det at komme ud i praktik på en arbejdsplads? Fordele / ulemper? 68 Bilag nr. 2 spørgeguide Interviewundersøgelse af Jobkonsulentfunktion på HUSET Spørgeguide Arbejdsgiver Oplæg til spørgsmål: Kontakten/formidling: Hvordan er I blevet kontaktet? Hvordan oplevede I det?? Hvor mange personer har du haft eller har stadig? Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du sagde ja til at være med i et samarbejde? Fortæl om forløbet… Jobkonsulenten: Hvordan har samarbejdet været med Jobkonsulenten? Har du tidligere haft samarbejde med Jobkonsulenten? Beskriv hvad I har samarbejdet omkring? Hvordan har I som Virksomhed brugt Jobkonsulenten? Hvordan mener I at brugeren har brugt jobkonsulenten? Hvor ofte har I haft opfølgning? Hvad har været godt ved det? Hvad har været skidt? Hvilken betydning har jobkonsulentens hjælp haft for virksomheden? Hvilken betydning har jobkonsulentens hjælp haft for brugeren? Brugeren: Hvordan er personen indgået i arbejdet? Hvordan har du/I introduceret personen? Hvordan har du oplevet at have personen på din virksomhed? Hvordan synes du, at personen har samarbejdet med de øvrige medarbejdere? Hvad vurderer du, at personens udbytte har været af praktikken og forløbet? Hvordan tror du personen har oplevet at komme på virksomheden? Hvilken betydning har personen haft for virksomheden? Har du/I som virksomhed fået den opbakning/støtte, du har haft brug for i forløbet for at kunne støtte personen? Hvad har været nødvendigt? Hvilke opgaver synes du har været de vanskeligste at håndtere for dig?Har du forslag til forbedringer til fremtidige forløb? Hvad er din mening om denne form for tiltag overfor personer med psykisk sygdom. Hvad er dine råd til andre arbejdspladser, inden de siger ja til at deltage i et lignende forløb? Ordet er frit (andet du har lyst til at fortælle om, med relation til dette? 69 Bilag nr. 2 spørgeguide Jobkonsulentfunktion på HUSET Spørgeguide Sagsbehandlere Oplæg til spørgsmål: Først må I gerne fortælle generelt om den målgruppe som I har samarbejdet med jobkonsulenten om. Målgruppen kan beskrives ved deres generelle kendetegn, problemstillinger, sygdomsproblematikker osv. Hvor mange brugere har I visiteret til HUSET? Hvordan er det gået dem? Hvordan oplever I succesraten i forhold til andre tiltag overfor denne målgruppe? Hvordan har I oplevet brugernes udvikling fra start til slut sammenholdt med tidligere? Hvilke forventninger havde I til brugernes/klienternes udbytte på forhånd? Hvordan svarer forventningerne overens med resultaterne? Kontakten Hvilken kontakt har I haft med HUSET og Jobkonsulenten? Hvilke andre tiltag og muligheder har I som I kan tilbyde denne målgruppe? Hvilke andre alternative behandlingsmuligheder findes for denne gruppe? Og hvordan fungerer de? Hvad synes I om HUSET´s jobkonsulentfunktions opbygning og indhold? Hvad har været godt? Hvad har manglet? Hvad har været anderledes i forhold til andre samarbejdspartnere – kurser – revalideringsinstitutioner –traditionel jobkonsulentfunktion? Metoderne: Hvilke ting/faktorer er især vigtige, ifølge sagsbehandlerne, hvis der skal arbejdes succesfuld med denne målgruppe. Hvordan mener I, at man opnår de bedste resultater når man arbejder arbejdsmarkedsrettet med denne målgruppe. Hvad synes du/I om metoderne der bliver brugt i jobkonsulentfunktionen? Hvordan adskiller jobkonsulentordningen sig fra kommunens øvrige kontakt (brugernes kontakt til sagsbehandler og traditionel jobkonsulent) Hvilke gode og hvilke mindre gode elementer indeholder jobkonsulentordningen. Mener I at Jobkonsulentfunktionen har en nytteeffekt? Hvordan mener I det ville se ud hvis der ikke var en jobkonsulentordning? Ville det betyde noget for jeres arbejde og hverdag? Samarbejdspartner: Hvordan har samarbejdet fungeret. Beskriv konkret på det praktiske plan hvordan sagsbehandlere og jobkonsulenten har samarbejdet. Hvordan er I blevet orienteret/involveret i forløbet? Har det været tilpas/tilstrækkelig? Hvad er jeres mening/vurdering om samarbejdsformen med HUSET´s jobkonsulentfunktion? Hvad har været godt? Hvad har du/I manglet? Hvad synes du/I især har været styrken i forløbet? Og hvad har været svagheden? 70 Bilag nr. 3 Beskrivelse af faserne Fase 1 – Kontaktfasen Indhold: Brugeren får kontakt med jobkonsulenten. Jobkonsulentens opgaver er: Mange samtaler med brugeren for dels at skabe tryghed og tillid, og dels at afklare jobønsker.Besøg i eget hjem, Afklaring af brugerens problemstillinger og behandlingsbehov.Finde løsninger på de mulige barrierer der opstår i forløbet, Opsøgende arbejde ift. relevante virksomheder. Mål: Brugeren får tillid, både til jobkonsulenten og til tanken om et arbejde. der skal være tid og evner til at lytte, men også krav om at det rent faktisk er muligt at finde en praktik. Finde frem til brugernes jobønsker og jobhensyn og finde et jobmatch. Handling: Tidskrævende fase, kræver mange besøg, møder og kontakter. Kræver en intensiv indsats i forhold til at skabe relationer og finde arbejdet. Pris: 2004 – 762 kr. pr. uge. Fase 2 – Stabiliseringsfasen Indhold: Problemknuserrollen, Tæt kontakt med brugeren og virksomheden. Telefonen er åben fra kl. 6.30 til 17.30. brugeren og virksomheden kan som regel få støtte samme dag, og eventuelle problemer kan løses direkte enten via telefon eller besøg. Mål: Gennem kontinuerlig støtte både på jobbet og hjemme, hjælpes brugeren til at fastholde det aktuelle job. Brugeren oplever gennem den hurtige støtte at problemerne løses inden de vokser dem over hovedet. Handling: Tæt kontakt både via telefon og besøg med brugeren og arbejdspladsen. Konkret problemløser og konfliktløser. Både i forhold til praktiske og personlige forhold. Pris: 2004 – 600 kr. pr. uge. Fase 3 – Opfølgningsfasen Indhold: Bagstopperfunktion, både for bruger og virksomhed. Mål: Forsat støtte og hjælpe brugeren til fastholde arbejdsfunktionen. Handling: Opfølgningsbesøg primært på virksomheden. Pris: 2004 – 346 kr. pr. uge. Fase 4 –Udslusnings- og fastholdelsesfasen Indhold: Bagstopperfunktion, både for bruger og virksomhed. Mål: Fastholdelse af jobbet. Handling: Opfølgning, faste klare aftaler. Besøg minimum en gang pr. måned. Pris: 2004 – 231 kr. pr. uge.